helhed Arkiv ~ Prima Materia

Lykkelig nu

Hvad er lykke?

Den kommer og går, lykken. Men den kan vise sig som en dyb vedvarende glæde, en følelse af nåde.

Jeg har skrevet meget om længsel og savn på denne blog. Og mens længslen er blevet stille(t), er savnet en realitet. Men det er fint og smukt at savne. Det kan bæres.

Jeg troede naivt at lykken opstår ved at blive opfyldt udefra – ved at længslen bliver stillet. Jeg søgte ud. Længtes vildt.

Men nu ved jeg at det er den anden vej rundt. Længslen stilles ved at vi bliver opfyldt indefra. Gennem den kilde, der udspringer i det inderste, men som dog ikke er os.

Men noget større og dybere. Den udspringer i vores gudommelige sjæl.

Helhed. Længslen stilles når vi heles og bliver hele. Dét er lykkens kilde.

Denne stille, boblende kilde af glæde, kærlighed, kreativitet.
Den kan ikke kompromitteres, den er en urtilstand.

Jeg er lykkelig nu.

Den Grønne Løve

På min væg hænger en tegning som en kvinde ved navn Rosa Raptor malede til mig for snart 3 år siden. Den betyder meget for mig.

Det forestiller en grøn løve, i en cirkel. Cirklen er en mandala, og et symbol på helhed. Løven har til opgave at bevogte cirklens grænser. Om den har gjort det særlig godt de sidste år kan jeg spørge mig selv om. Og det gør jeg ofte. For løven er jo en del af mig.

Jeg har forsøgt og forsøger til stadighed at gøre mig til venner med denne her grønne løve. Leo Viridis. Men istedet for at passe på min cirkel har den det med at løbe om hjørner med mig.

I alkymien, nærmere defineret i det alkymistiske værk Rosarium Philosophorum, optræder der en grøn løve som spiser solen. Løven symboliserer i den forstand egoets trang til at ville have det hele.

Vi kender alle dette her med at ville have det hele: I want it all, and I want it now!

Der er en god del Delusion of Grandeur i denne indstilling, og det er det som den grønne løve, der spiser solen betyder. Den her barnagtige trang til at ville være berømt, rig, dygtig, smuk, sexet, feteret, at have en fantastisk kæreste, et smukt hus, en lækker bil, diamanter – etc.

At ville bemægtige sig hele verden og æde den. Selveste solen. Løven står for vort begær, vores libido, vores sult. Og det er ikke nogen hemmelighed at den sult kan føre os lige lukt i Helvede, hvis ikke vi passer på. På den måde er det ønsket om at få hullet lukket. Vores længsel efter helhed, der maskerer sig som sult og afhængighed af sex, stoffer, alkohol, penge etc.

Begrebet helhed er centralt her, for ifølge Marie-Louise Von Franz er der ikke noget galt med selve ønsket om at ville have det hele, at være hel, fordi det i virkeligheden er et udtryk for at procijere Selvet ud på verden. Ønsket, begæret er legitimt – det er måden vi gør det på, som er problemet, og som faktisk kan lede til afhængighed. Ønsket er i sig selv dybt spirituelt fordi det er en længsel efter harmoni og conjunctio – foreningen af modsætninger til en ny helhed.

Et andet aspekt ved den alkymistiske løve er raseri, vrede, vold. Og et symbolsk billede i alkymien (og moderne menneskers drømme) er at løvens poter bliver skåret af for at afvæbne den, så at sige. Det kan ses som en indikation af at vores begær og vrede frustreres.

Ideen med at lade løven bevogte grænserne istedet for at lade den løbe lystent rundt udenfor grænserne kom fra min psykolog i sin tid, og da jeg fortalte Rosa om den grønne Løve, som jeg skulle lære at blive venner med, at styre fremfor at blive styret af, inspirerede det hende til at tegne billedet til mig.

Det er sgu ikke lykkedes mig specielt godt at blive venner med den.
Men jeg taler med den næsten hver dag, og forsøger at komme overens med den, min ven Leo Viridis.

Det er muligt gennem kærlighed.

Robert Place har bidraget med en for mig vigtig forståelse af, hvordan jeg/vi tæmmer vores løve. I hans smukke tarot The Alchemical Tarot (netop udkommet i en ny smuk udgave) fremstiller han Styrken som en jomfru, der rider på løven, og højt holder symbolet på Conjunctio. Det flammende hjerte, der forener det maskuline og det feminine i form af Solen og Månen. Jomfruen symboliserer her kærlighed og Selvet. Og det netop igennem kærligheden at løven kan tæmmes gennem kærlighedens styrke.

Meget smukt skriver Robert Place at

“Strengths power is love. She loves the lion, the lions loves her back, and he does her biding. Power comes when we loves overselves, control our cravings, and take on hardships for the sake of others”

The image from The Alchemical Tarot, copyright Robert M. Place, is used with kind permission. Visit the Alchemical Tarot website.

Take it in

“Only a sith deals with absolutes”

Jeg har besluttet mig for at give efter.

Acceptere ambivalensen som en del af mit liv. Tage den til mig.

Jeg vil have klarhed.

Jeg vil ikke drikke. Ikke spise chokolade. Etc.

Jeg vil ikke kysse. Flirte. Jeg vil have et HELT forhold.

Jeg vil være hel.

Jeg vil være god.

Jeg vil have værdier.

etc.

Life is such a mess.

Jeg ser nu at intellekt ikke skaber mening. Forståelse gør ikke.

Mening er krop, kys, kærtegn.

Go with the fucking flow.

Kroppen er den alkymistiske kolbe

Kroppen er bevidsthedens beholder.

Kroppen er den alkymistiske kolbe hvori arbejdet med integration og helhed og bevidsthed finder sted.

” … The Empress represents the alchemical vessel, which nurtures the creation of the philosopher’s stone …” (The Alchemical Tarot Study Group, Aeclectic)

Vi er ikke noget uden en krop, for vi er vores krop. Bevidstheden kan ikke adskilles fra kroppen, men er en del af den; hver celle, hver fiber, hver nerve, hvert feromon, hver erogen zone er et medium, hvorigennem bevidstheden kommunikerer.

(Jeg bør nok lige indskyde, at jeg lige her definerer bevidsthed temmelig bredt – som det engelske mind, der kan betyde flere ting; sind, psyke, bevidsthed.)

Som jeg har skrevet om i et tidligere indlæg om kroppen, er det noget jeg først nu er begyndt at forstå og værdsætte. Først i en alder af 36 er jeg begyndt – ikke at dyrke min krop – men holde af den, drage omsorg for den og arbejde med og integrere mere sanselighed i min personlighed – det er det som i jungiansk terminologi hedder fornemme- eller sansefunktionen. Konkret bl.a. ved at træne min krop, og ved at blive bedre til at lytte til dens signaler og passe bedre på den.

Jeg kan derfor godt lide metaforen for kroppen – som en alkymistisk kolbe. Som en beholder for de processer, der foregår i os – kropsligt, bevidsthedsmæssigt, spirituelt og sjæleligt. Problemet er i virkeligheden at disse fire adskilles, istedet for at (for)blive integreret, og at noget endog skilles ud fx det kropslige eller det sjælelige.

Det ovenstående tarotkort er endnu et meget smukt og enkelt billede på den alkymistiske kolbe og på integration og de processer, der foregår heri. Kvinden og manden står – som dem de nu er – frie og nøgne. Den alkymistiske rose symboliserer eros og helhed.

Images from The Alchemical Tarot, copyright Robert M. Place, are used with kind permission. Visit the Alchemical Tarot website.

Ned i Underverdenen

Inanna er himlens dronning, gudinde for sexuel kærlighed, frugtbarhed, skønhed – og krigsførsel. Hun er som mange af de store gudinder associeret med de store kattedyr – især løven. Hun er associeret med Venus og stjernen er et af hendes symboler.

Det er uklart, hvorfor Inanna nedstiger til underverdenen.

Hun hører sin søster Ereshkigal jamre, som i fødselssmerter, men muligvis er det fordi Ereshkigals husbond, Gugalana, er blevet dræbt, og Inanna ønsker at deltage i begravelsesfølget.

Inanna stiger ned, men har forinden bedt sin tjener hidkalde guderne Enlil, Nanna og Enki, hvis ikke hun vender tilbage. I underverdenen bliver hun frataget sine klæder, sine regalier, herunder hendes stav af Lapis Lazuli – alt, hvad der har med hendes position og magt at gøre. Hun står nu nøgen foran sin søster Ereshkigal:

Naked and bowed low, Inanna entered the throne room.
Ereshkigal rose from her throne.
Inanna started toward the throne.
The Annuna, the judges of the underworld, surrounded her.
They passed judgement against her.
Then Ereshkigal fastened on Inanna the eye of death.
Then spoke against her the word of wrath.
She uttered against her the cry of guilt.
She struck her.
Inanna was turned into a corpse,
A piece of rotting meat,
And was hung from a hook on the wall.

Her hænger hun i tre dage og tre nætter. Tjeneren sender bud efter de tre guder, og endelig Enki indvilliger i at redde hende. Han sender to dæmoner ned efter hendes lig, og en byttehandel finder sted, hvorved det lykkes at få Inanna fri – mod at hendes mand Dumuzi – og hans søster, der går i forbøn for ham – skiftes til at være i underverdenen et halvt år ad gangen.

Hvad betyder det?

Inanna og Ereshkigal er to sider af samme helhed.
På det symbolske plan betyder det, at kvinden – for at få del i en rå, upersonlige urkraft, som Ereshkigal repræsenterer – må ofre alt, og må møde sin skygge nøgen. Ereshkigal står for alt det grimme og kolde, det isolerede, og separerende, som kvinder har brug for for at kunne stå ved sig selv. Alt det er noget som kvinder har svært ved at acceptere ved dem selv og tage i besiddelse. Fordi det har været ildeset og undertrykt i den almindelige kulturelle og psykologiske opfattelse af kvindelighed.

Turen på kødkrogen – døden, råddenskaben – betyder opgivelsen af alle prætentioner om kontrol og ego – at lade maskerne falde – og alt det vi tror vi bør eller skal være, finde os i, udholde, acceptere.

For nutidige kvinder betyder det ikke mindst alt det lort vi byder os selv i perfektionismens navn. Ved at overgive os til skyggen og dens rasen – og at vedkende os den anden side af det kvindelige, kan vi finde den helhed, som Inanna og Ereshkigal tilsammen repræsenterer.

Kødkrogen

Jeg elsker, når hedenske elementer optræder i fx populærkulturen. Jeg synes, at det er storartet at der optræder en mænade i anden sæson af True Blood, der driver hele Bon Temps til vanvid – også selvom det er skræmmende. Naturligvis skal man tage det med et gran salt – for det bliver jo ofte gjort temmelig spektakulært og forvrænget – men det er spændende når de elementer kommer i spil.

En grund til, at jeg er tiltrukket af disse myter og symboler er naturligvis, at det kvindelige har en plads i her – fx i myten om Inanna og Ereshkigal – som det har mistet i kristendommen. Kristendommen – især i den lutherske version – er temmelig gold set fra det feminines synspunkt, ikke engang Maria har nogen særlig betydning – men det er jo ikke noget nyt.

Inanna i sit aspekt af krigergudinde med foden på en løve

En anden problematik er adskillelsen af ånd fra materie. Jeg kom til at tænke på da jeg læste følgende i Descent to the Goddess af Sylvia Brinton Perera (om Ereshkigals krog):

“This sense of the pole suggests an aspect of the impersonal feminine yang energy. It makes firm, nails down into material reality, embodies and grounds spirit into matter and the moment. It it thus supportive, a peg to hang onto through life’s flux. […]”

Materien, det første (prima materia), det konkrete, det som er os – det som inkarnerer os – vores krop, især den kvindelige krop, er ildeset i kristendommen og i patriarkatet. Der er sket en adskillelse mellem ånd og materie, en adskillelse, som er som et sår, både for mænd og kvinder, og som måske først er ved at heles nu, psykologisk og kulturelt.

Denne splittelse betyder, at kvinder kan have svært ved at forbinde sig med verden, at findes vores kraft og tage den i besiddelse. Vejen ned i dødsriget til skyggesøsteren (det kvindeliges skyggesider, ildeset af patriarkatet), døden og det at blive hængt på en kødkrog, som Inanna bliver det af sin søster, fortæller symbolsk om at dykke ned, ned for at finde den styrke, der skal til for at forene ånd og materie.

Accepten af kroppen, kroppen som den er – ikke den idealiserede krop, der burde være og som vi repræsenteres for i kulturelle normer og skønhedsidealer – er svær. Kvindernes lod har været menstruationer, graviditet, vold, voldtægter, fødsler, barselsdød og barrnedød, sygdomme, udslidthed og tidlig aldring og død. Vi er – kulturelt – blevet identificeret med kroppen og gjort til objekter – og det er svært at tage den besiddelse, at elske den som vores egen, fordi der i de sidste 2000 år har været skam, skyld, synd og urenhed forbundet med kroppen. Og der er stadigvæk dobbelte standarder for kvinder fx i forhold til seksualitet – make no mistake.

Hvad jeg søger er en anerkendelse af det feminines kraft – som vi finder den i myter som den om Inanna og Ereshkigal – og som vi må tilbage til de ældgamle fortællinger om Gudinderne for at finde. Og naturligvis kræver det også balance – og en anerkendelse af at det feminine ikke blot handler om kvinder – men også mænds kvindelige aspekter.

Det jeg efterlyser er naturligvis ikke kontrollerende bitterfisser – men ægte rå kvindelig kraft, hvor der er fundet en helhed – hvor kvinder er i kontakt med og forbundet til deres maskulinitet og kan bruge den kontruktivt og afbalanceret.

Tilsyneladende kræver det en tur på Ereshkigals kødkrog …

Kaffe, spiraler og helhed

Jeg hælder mælk i min kaffe og ser at den danner en hvid spiral i den brune kaffe.

Jeg tænker på livet som en spiral. Vi møder de samme temaer og konflikter igen og igen på forskellige måder og på forskellige planer. Men de er dybest set de samme grundtemaer, der går igen. Nogle gange føles det som om spiralen fører os i svimlende højder, ind i himmelen, og andre gange ned i dybe, mørke steder. Hjertets lønkamre.

Hjertet bliver knust på forskellige måder, men hjertet bliver også stærkere. Det knuste hjerte ser temaerne, ser meningen, forstår mere og bliver mere viist. Det er ihvertfald mit håb – for lige nu føler jeg mig ikke særlig viis, må jeg ærligt indrømme.

Men jeg tænker at hvis vi ærer Eros. Hvis vi tænder en ild i egne og andres hjerter så vil hjertets eksistentielle knusthed betyde, at den ild lyser op for os selv og andre. Fordi den så kan ses, hvis vi ikke er bange for at vise den.

Måske kan vi kun være hele ved at turde blive og forblive knuste?

Teamwork

Billedet
En munk, en arkitekt og en håndværker står samlet under en kirkehvælving. Tilsyneladende diskuterer de udformningen af udsmykningen på væggen til højre for den buede hvælving. Under buen er der et mønster, bestående af en opadstræbende trekant med kortes tre mønter og en nedadstræbende trekant med en rose.

Symbolik
På det ydre plan symboliserer kortet samarbejdet i grupper eller organisationer, fx i form af teamwork. Gruppen kan kun fungere hvis alle dets medlemmer bliver hørt og anerkendt for deres bidrag. Hvis der skabes en helhed.

På det indre plan symboliserer de tre figurer krop, bevidsthed og ånd, og det kortet handler om er integration eller samarbejde mellem disse tre dele. Det er ikke muligt at udføre et stykke kreativt arbejde uden at disse tre dele alle har del i processen. Det samme gælder for vores generelle tilstand af velvære og for helbredet, at hvis en af disse dele lukkes ude eller negliceres i længere tid kommer vi ud af balance.

Den opadpegende hvælving symboliserer en opadstræben mod det sublime, mod det åndelige, mod – ja mod himlen, det guddommelige. Men igen afbalanceres dette af en stræben og anerkendelse af det jordiske, af jorden, som kilden til ressourcer og den energi, der skal til for at overhovedet at kunne stræbe mod det guddommelige.

En katedral er et imponerende bygningsværk, hvis spir strækker sig svimlende mod himlen i en lovprisning af Gud. Men denne spirituelle stræben kunne kun udtrykkes ved hjælp af arkitekternes tegninger og planer og håndværkernes og arbejdernes talenter og fysiske arbejde.

Dette kort illustrerer på fineste vis, hvordan al kreativitet udfoldelse bygger på grundpiller som udførslen af konkret kunnen og fysisk arbejde. At tingene hænger sammen. For at kunne udtrykke og udfolde en tanke skal den materialeres i fysiske processer og aktiviteter. Selvom Micheangelos David allerede befandt sig inde i marmorblokken, var det nødvendigt at arbejde skulpturelt for at give den fri.

Element/nummer
Mønterne står netop for kvaliteter som kreativitet i form af arbejde og talent, og det at få noget til at gro ud af jorden, ud af noget fysisk. Tænk på rosen der gror fra jorden. På den måde finder der i dette kort en sammensmeltning sted mellem Mønternes Jord-element og treerne, der symboliserer udfoldelse, kreativitet, flow og udvikling. Kortet er i sig selv en syntese, og definerer dermed smukt treernes betydning.

Divinatorisk betydning
I oplæg kan Tre Mønter betyde kreativitet, arbejde, talent, gruppearbejde, samarbejde, helhed, integration.

Ligeværdighed

Billedet
To mennesker, en kvinde og en mand, står overfor hinanden og hilser hinanden med hver deres bæger i hånden. Over dem svæver en såkaldt Caduceus-stav, men som er associeret med den græske gud Hermes, og som ikke må forveksles med det medicinske symbol, Asclepius-staven. Caduceus-staven er sædvanligvis omviklet med to slanger og er vinget, her endog prydet med et vinget løvehoved. Det er et alkymistisk symbol – som jeg vil vende tilbage til i en senere post. Også behandlingen af selve hermes staven fortjener en post for sig.

Bemærk personernes tøj; kvinden er klædt i hvid og blåt, der symboliserer renhed og klarhed, hun bærer laurbærkransen på hovedet som et symbol på ære. Manden bærer en krans af roser på hovedet som et symbol på kærlighed, og hans tøj ligner Narrens. Han er parat til at ofre sig selv for kærligheden. Det betyder ikke at kvinder er eller skal være “rene” og mænd skal være “modige”, men at de egenskaber skal være tilstede i begge parter i et forhold. For at få det til at fungere er det ønskeligt at begge er altruistiske og parate til at give slip på deres egoistiske behov.

Element/nummer
To står her for dualitet og balance. Om at anerkende modsætninger og forskelligheder hos os selv og hinanden og at få dem til at blive en helhed, fremfor at opleve dem som uoverstigelige barrierer. Her er er forskellene nok hinandens modsætninger, men de er stadig forbundne og de kompleterer hinanden, dvs at de sammen skaber en helhed. Dette kort er tarottens svar på Yin og Yang symbolet.

Essets enhed er delt i to, men de kan stadig tilsammen forme en helhed. Vandets kærlige, helbredende og spirituelle egenskaber deles her. I betydningen at blive gjort fælles.

Høvisk kærlighed
Der er noget helligt og helbredende over den kærlighed mellem mennesker, der skildres her. Det er en fortælling om, hvor godt ægte, konkret kærlighed kan gøre os, når vi er parate til selv at give den. Det er også en fortælling om den romantiske, høviske kærlighed, vi kender fra middelalderens troubadourtradition og fra eventyrene, men som vi skal passe på ikke at glemme i vores moderne, fortravlede tid og liv.

Et væsentlig aspekt ved dette handler om det enkelte menneskes indre liv. Hvordan oplever vi modsætningerne og dualiteterne i os selv. Får de lov til at blive til splittelse, eller formår vi gennem kærlighed og selvværd til at acceptere alle dele af os selv?

Divinatorisk betydning
I oplæg kan To Bægre betyde kærlighed, partnerskab, ligeværdighed, anerkendelse, accept, tolerance, healing, sexualitet.

Renhed

Er mit hjerte rent? Er dit?

Min blog hedder hjertets renhed, ikke fordi mit hjerte er rent. Og heller ikke fordi jeg vil pudse min glorie, eller noget i den retning. Jeg har vist heller ikke nogen glorie at pudse.

Livet gør os beskidte, giver os erfaring, kaster grus i maskineriet, livet – det at engagere os i livet, betyder at vi begår fejl, at vi lærer af vores fejl, at vi lærer os selv bedre at kende. Vi er mennesker, vi kan ikke undgå at fejle. Måske handler det i virkeligheden om at fejle på nogle stadig mere interessante og kreative måder.

At stræbe efter hjertes renhed er en proces. Livet er en proces, der i sig selv farver vores hjerter. Jeg tror vi fødes med rene hjerter, med tiltro og tillid til verden. Det er også derfor at jeg afviser begrebet arvesynd. På den måde bliver bestræbelsen efter hjertes renhed en modsatrettet proces – eller gør den?

For i virkelheden handler det med hjertets renhed for mig ikke om dydighed eller renhed i moralsk forstand, mere om en renhed, eller enkelhed hvor man kommer ind i et kreativt og inspireret flow, hvor modsætninger, splittelse og tvivl (eller fortvivlelse) ophører. At ville ét. At blive hel.

Alkymisterne ville finde De Vises Sten, Tinkturen, Eliksiren. Forudsætningen var et rent hjerte. Jeg forstår dette som at man kun kan opnå at finde eller skabe de vises sten, hvis man er villig til at overgive sig uforbeholdent til processen, og glemme sig selv og sit ego. Det er den renhed jeg søger. Ikke en vanartet dydighed.

Jeg illustrerer dette indlæg med 3 Sværd fra Place’s Alchemical Tarot. Det handler om at anvende erfaringen og de stik og stød og livet giver på en konstruktiv måde. Ja det er skidesvært, ja det er uretfærdigt og hårdt – livet altså. Og vi møder både glæder og sorger. Men sorgen lutrer os, gør os vise, og den visdom får så rosen til at gro. Bemærk at rosen gror på en stenet grund. Rosen som er kærlighedens og passionens symbol. Og symbolet den Røde Sten. De Vises Sten.

Images from The Alchemical Tarot, copyright Robert M. Place, are used with kind permission. Visit the Alchemical Tarot website.