Lykkelig nu

2016-08-31 20.05.11
Hvad er lykke?

Den kommer og går, lykken. Men den kan vise sig som en dyb vedvarende glæde, en følelse af nåde.

Jeg har skrevet meget om længsel og savn på denne blog. Og mens længslen er blevet stille(t), er savnet en realitet. Men det er fint og smukt at savne. Det kan bæres.

Jeg troede naivt at lykken opstår ved at blive opfyldt udefra – ved at længslen bliver stillet. Jeg søgte ud. Længtes vildt.

Men nu ved jeg at det er den anden vej rundt. Længslen stilles ved at vi bliver opfyldt indefra. Gennem den kilde, der udspringer i det inderste, men som dog ikke er os.

Men noget større og dybere. Den udspringer i vores gudommelige sjæl.

Helhed. Længslen stilles når vi heles og bliver hele. Dét er lykkens kilde.

Denne stille, boblende kilde af glæde, kærlighed, kreativitet.
Den kan ikke kompromitteres, den er en urtilstand.

Jeg er lykkelig nu.

Om glæde – og lykke

Da jeg vågnede i morges tænkte jeg på forholdet mellem glæde og lykke.

Hvordan glæde er en indstilling, og lykke er et strejf af nåde. At vi kan vælge glæden, mens lykken er en gave. Vi kan vælge at være glade, en fundamental stille glæde over at være tilstede, over at være i live her&nu – og så kan vi opleve lykke, når vi mindst venter det.

Det er ikke fordi jeg mener at vi “skal” være glade, og gå rundt og være “positive” hele tiden. Nogle er livet noget lort. Nogle gange er vi kede af det, nogle gange er vi bange, nogle gange er vi vrede. So be it.

Jeg siger blot at det er en eksistentiel mulighed. Det er muligt at gå vejen med glæde, også når den er svær og fører ind i krattet, ufarbarheden og usikkerheden.

Der er en anden ting ved glæde. Det er ikke noget vi kan forvente at få af andre. Glæde handler om at se og finde værdi i de små ting, som fx den lakridsis og citronsorbet, jeg fik i dag og spiste med nydelse.

Glæde handler om at skabe glæde.

Det samme gælder lykke. Den kan vi heller ikke forvente, den er heller ikke givet. Men jeg tror at kilden til de to tilstande er forskellig.

Glæde er noget der kommer fra os selv, fra vores indre,  fra vores indstilling. Mens lykke er noget der kommer til udefra, fra noget andet, fra “Gud”, eller “Universet” om man vil.

Måske kommer lykke til os gennem andre mennesker, eller igennem situationer. Men det er ikke andre mennesker eller bestemte situationer, der har ansvar for vores lykke eller skaber vores lykke. Lykken er ikke afhængig af at bestemte betingelser er opfyldt. Lykken er – som kærlighed – betingelsesløs.

Lykken er nåde, der kan virke igennem mennesker og situationer, som budbringere.

Jeg tror at det hænger sammen på den måde, at vores egen vilje til at tage ansvar for den indre kilde til glæde, gør det muligt for os at se lykken i den Anden, eller at fange lykken i en given situation.

Men lykken kan ikke holdes fast. Derfor er den lunefuld. Mennesker, situationer og tilstande vil aldrig være permanente, og glæde er måske først og fremmest en evne til og vilje til at anerkende dette vilkår at slippe og tage imod, og slippe igen.

Glæden kan gøres til en forholdsvis permanent tilstand af undren, af generøsitet, af medfølelse, af åbenhed, af værdsættelse, af nysgerrighed, af let-sindighed – som noget der kommer indefra.

Glæden gør det muligt for os at opleve lykke, og være lykkelige, og sætte pris på mennesker, i mødet, i flowet.

Og elske de mennesker, og have den fantastiske oplevelse det er at være levende.

PS: Dette indlæg er dedikeret til en kvinde som har hjulpet mig utallige gange, når jeg ikke har kunnet se vejen og glæden og formålet med tingene, Når jeg har grædt og været ked af det. Så får hun mig ud af det, for det er egentlig blot former, som vi identificerer os med. Og det er glæden også, men vi kan selv vælge hvilken form vi vil identificere os med. Deri ligger friheden. Og det bedste jeg kan give dig er mine ord. Jeg elsker dig, og en dag tager vi herhen:

bali

Glæde

“Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset.” Matt. 5. 15.

Jeg går ind for glæde, for at skinne, for ikke at sætte sit eget – og andres lys – under en skæppe.

I de seneste år har der fokus på det positive, på mindfulness og på flow indenfor bl.a. psykologien. Og nogle arbejder målrettet på at skabe mere lykke og glæde for sig selv og andre – hvilket er dejligt.

Men der er et lille personligt aber dabei – som hidrører fra min egen klangbund af melankoli  – og det er, at uanset, hvordan vi vender og drejer det, så er verden uperfekt og det er livet også. Vi kommer ud for kriser, vi bliver såret og vi sårer andre.  Vi knuses mere eller mindre af livet. Kort sagt:

“Life is a bitch and then you die”.

Der er kommet et psykologisk svar på den positive psykologi, der kaldes Acceptance and Commitment Therapy, som kort sagt går ud på at acceptere livets modgang. Modgang er ikke en sygdom, som det hedder i en artikel fra Information:

“Det er blevet helt almindeligt, at hvis man oplever den mindste form for tristhed eller ubehag ved sin krop, stress eller en krise, er det noget, der skal kureres.”

Det er dybest set også det som terapi går ud på: Ikke at blive lykkelig, men at blive bevidst, som James Hollis skriver i Creating a Life:

“Consciousness is a gift and that is the best it gets.”

Hvad har det så med lykke at gøre?

Jeg tror – og håber på – dryp af lykke, der optræder kort og intenst, uforvarende og uventet – som et strejf af en dråbe, en form for nåde. Det er en gave,  ligesom bevidsthed, men  – og her kommer der måske en grad af mørk pessimisme ind i billedet – vi kan ikke styre lykken – den driver sit eget spil med os.

Bevidsthed – derimod kan vi arbejde henimod  i lange seje træk, men bevidsthed gør os ikke (nødvendigvis) lykkelige – men visere.

Hvad har det så med glæde at gøre?

Glæde kan vi arbejde på – på samme måde som vi kan arbejde på bevidsthed og selvindsigt. Vi kan vælge at forholde os på en bestemt måde til os selv, til verden, til eksistensen og til vores medmennesker. Vi kan vælge at være glade, fremfor sure.

Vi kan vælge at skinne til glæde for os selv og for andre, og vi kan vælge at lade andre mennesker skinne med deres lys. For vi har det alle. Dybest set er det opgaven for os alle, at skinne og give plads til at andre kan skinne.

Og som jeg vist nok før har skrevet, så skinner lyset både ud af og ind i et knust hjerte.

Hvordan kan jeg være glad, hvis mit hjerte er knust? Det er så 100 $ spørgsmålet. Ved at acceptere livet som det er, men vælge ikke at lade andre eller ydre omstændigheder bestemme hvordan jeg har det, som jeg skrev om i  indlægget om magt.  Ved at forholde sig bevidst til omstændigheder og situationer, men ikke gøre mig til et offer for dem. Tag ansvaret for det, jeg har ansvaret for og lade resten være.

Og så kan jeg vælge at være glad, at smile, at sprudle, at boble, at skinne, at glæde mig over selve det at være til.

Og det er netop budskabet med dette indlæg; at vi bliver lidt mere bevidste om og åbner op for muligheden for glæden i livet. Ved at foretage det valg at være glad og sprede glæde. Den irrationelle, boblende, enthusiastiske glæde.

Fordi vi er det som er i vores bevidsthed, og vi er dybest set selv herre over, om vi er i helvede eller i himlen. Så hvorfor ikke vælge himlen?

Tak for din kommentar!