“Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset.” Matt. 5. 15.
Jeg går ind for glæde, for at skinne, for ikke at sætte sit eget – og andres lys – under en skæppe.
I de seneste år har der fokus på det positive, på mindfulness og på flow indenfor bl.a. psykologien. Og nogle arbejder målrettet på at skabe mere lykke og glæde for sig selv og andre – hvilket er dejligt.
Men der er et lille personligt aber dabei – som hidrører fra min egen klangbund af melankoli – og det er, at uanset, hvordan vi vender og drejer det, så er verden uperfekt og det er livet også. Vi kommer ud for kriser, vi bliver såret og vi sårer andre. Vi knuses mere eller mindre af livet. Kort sagt:
“Life is a bitch and then you die”.
Der er kommet et psykologisk svar på den positive psykologi, der kaldes Acceptance and Commitment Therapy, som kort sagt går ud på at acceptere livets modgang. Modgang er ikke en sygdom, som det hedder i en artikel fra Information:
“Det er blevet helt almindeligt, at hvis man oplever den mindste form for tristhed eller ubehag ved sin krop, stress eller en krise, er det noget, der skal kureres.”
Det er dybest set også det som terapi går ud på: Ikke at blive lykkelig, men at blive bevidst, som James Hollis skriver i Creating a Life:
“Consciousness is a gift and that is the best it gets.”
Hvad har det så med lykke at gøre?
Jeg tror – og håber på – dryp af lykke, der optræder kort og intenst, uforvarende og uventet – som et strejf af en dråbe, en form for nåde. Det er en gave, ligesom bevidsthed, men – og her kommer der måske en grad af mørk pessimisme ind i billedet – vi kan ikke styre lykken – den driver sit eget spil med os.
Bevidsthed – derimod kan vi arbejde henimod i lange seje træk, men bevidsthed gør os ikke (nødvendigvis) lykkelige – men visere.
Hvad har det så med glæde at gøre?
Glæde kan vi arbejde på – på samme måde som vi kan arbejde på bevidsthed og selvindsigt. Vi kan vælge at forholde os på en bestemt måde til os selv, til verden, til eksistensen og til vores medmennesker. Vi kan vælge at være glade, fremfor sure.
Vi kan vælge at skinne til glæde for os selv og for andre, og vi kan vælge at lade andre mennesker skinne med deres lys. For vi har det alle. Dybest set er det opgaven for os alle, at skinne og give plads til at andre kan skinne.
Og som jeg vist nok før har skrevet, så skinner lyset både ud af og ind i et knust hjerte.
Hvordan kan jeg være glad, hvis mit hjerte er knust? Det er så 100 $ spørgsmålet. Ved at acceptere livet som det er, men vælge ikke at lade andre eller ydre omstændigheder bestemme hvordan jeg har det, som jeg skrev om i indlægget om magt. Ved at forholde sig bevidst til omstændigheder og situationer, men ikke gøre mig til et offer for dem. Tag ansvaret for det, jeg har ansvaret for og lade resten være.
Og så kan jeg vælge at være glad, at smile, at sprudle, at boble, at skinne, at glæde mig over selve det at være til.
Og det er netop budskabet med dette indlæg; at vi bliver lidt mere bevidste om og åbner op for muligheden for glæden i livet. Ved at foretage det valg at være glad og sprede glæde. Den irrationelle, boblende, enthusiastiske glæde.
Fordi vi er det som er i vores bevidsthed, og vi er dybest set selv herre over, om vi er i helvede eller i himlen. Så hvorfor ikke vælge himlen?
Tak for din kommentar!
