En af disciplinerne i magi er sexuel magi. Aleister Crowley kaldte sig The Beast og dyrkede sexmagi med sine “Scarlet Women”.
“Laylah” Leila Waddell (1880-1932) – en af Crowleys mest berømte muser.
Er man interesseret i – eller endog udøvende – moderne magi – er det en disciplin man nødvendigvis må give opmærksomhed.
Det går kort fortalt ud på at bruge den energi, der er i sex, til at udøve magi.
Det seksuelle, det erotiske, gnisten, spændingen, forløsningen er alt sammen ladet med energi – er energi – og den energi anvendes så i det magiske ritual. Fx ved at visualisere under det seksuelle klimaks eller ved at bruge energien divinatorisk.
Dette er et citat af Aleister Crowley. Og det forekommer at være ret kryptisk. Hvad betyder det?
Kærlighed – Eros, libido, livsenergi – gennemsyrer alt. Det er universets – spirituelle – lov. Den flyder igennem os og omkring os og ikke mindst mellem os. Den gennemsyrer alt og det er det, som skaber os, forandrer os, forvandler os.
Den er som en flod, en flydende strøm, tilfældig og kaotisk. Derfor afbildes Eros med bind for øjnene. Det forekommer tilfældigt, hvor hvor pilen rammer, hvor energien slår ned.
Lovers fra Aleister Crowleys Thoth Tarot
Men denne energi kan fokuseres. Det er ikke så meget et spørgsmål om at underkaste den en vilje men at give den intention eller en retning. At tilføje den en bevidsthed, at være en kanal for den og at bruge den til at skabe med. Hvad enten vi taler kunst, viden eller relationer. Det er det magi går ud på.
Igen er det væsentligt at skelne mellem Ego og Selv. At bruge den af egoistiske årsager og at underkaste den egoets vilje er at manipulere – jeg er faktisk ikke sikker på at det er muligt. Måske er det farligt. Hvis vi forsøger at manipulere denne “strøm” og bruger den af egoistiske grunde, brænder vi sammen. Egoet skal være denne energis kanal, ikke dens hersker.
At få den til at flyde med den Intention eller Telos der ligger i Selvet, betyder at vi kommer i kontakt Eros, med energien i universet, og at vi bliver dens tjenere, dens udtrykskilder, på hver vores individuelle måde. At vi selv udtrykker Loven; nemlig Kærlighed.
Aleister Crowley sagde også:
“Do what thou wilt shall be the whole of the Law.”
Vores vilje flyder sammen med universets. Alt bliver flow, alt bliver dans.
PS: Forleden nat efter at have grundet over betydningen af citatet, havde jeg drøm – hvori der faktisk indgik en dans – og fra hvilken jeg vågnede og følte glæde over at jeg forstod hvad citatet betyder. Det er ikke det jeg har skrevet her. Det er blot en svag skygge af min indsigt den nat.
Er det muligt at føle dyb glæde og dyb melankoli på samme tid?
Ja. Det er, hvor jeg er nu.
Jeg føler glæde over forandringer og forvandlinger. Jeg føler også melankoli over det, jeg må sige farvel til for at opleve forandring. Det er et paradoks.
Glæde over en gnist jeg modtog. Melankoli over et at slippe den igen. Energi kommer og går.
Jeg er kommet til et sted, hvor der er stille, mørkt, koldt og smukt. Med dybt, blankt vand. En underjordisk grotte med stalagmitter og stalakitter.
Et sted, hvor jeg vil være et stykke tid. Vente og lytte.
Vi har det med at neglicere oplevelsen af at have lagt vores guld over i en anden. Jeg har tidligere skrevet om vigtigheden af at tage vare på sit eget guld og trække sine projektioner tilbage. Problemet er blot at det kan være en særdeles pinefuld proces at trække tilbage og at give slip. Det er ikke let.
James Hillman skriver om projektionernes paradoksale natur:
But it comes [the triangle of eros] not as an imagery in meditation but through violence and pain and in the shape of actual persons, teaching the psyche by means of the triangle that the imaginal is most actual and the actual symbolic. We say at one and the same time: It’s nonsense, a projection, all in my imagination” and “I can’t go on without the actual you”. (A Blue Fire, Love’s Torturous Enchantments, p. 271)
Ingen kan sige sig fri for at blive ramt.
Der er så meget energi, så meget “psychomagi”, så meget Mening gemt i projektionerne, at det kan være særdeles pinagtigt at se dem i øjnene, at trække dem tilbage og tage ansvaret for at bære guldet selv. Det er forbundet med smerte, vrede, ensomhed og sorg. Afmagten over at skulle give slip. Det føles som at blive brændt.
I nogle tilfælde må vi trække projektionen tilbage fordi vi bliver bevidst om det og vælger det. I andre tilfælde er det nødvendigt, fordi den Anden netop er et selvstændigt menneske, der ikke kan, vil eller skal leve op til vore projektioner. Og i nogle tilfælde må illusionen så at sige a briste, når vi erkender og anerkender det egentlige menneske, der er bærer af projektionen.
Projektionerne som et fængsel.
Der er mange lag gemt i det. Dels er der anerkendelsen af betydningen af den energi vi har lagt ud. det. At det er smukt, at det er varmt, vibrerende og værdifuldt. Men også anerkendelsen af det menneske vi har set som værende så smukt og værdifuldt. Der ligger også en gave i at se det smukke i den Anden, der gør at man bruger de egenskaber i ham/hende som anker for sine følelser.
Det er ikke noget at skamme sig over. Eros er ikke noget at skamme sig over. Men i vores Logos-orienterede samfund har vi det jo ofte med at føle skam over vores følelser; især de pinagtige, pinlige og upassende af dem. Så der ligger en skam forbundet med at det at projicere gode følelser over i et andet menneske og lade sig således fortabe. Derfor vælger vi ofte at devaluere det som blot en projektion, og lade være med at reflektere og blive bevidste og gøre det til vores eget guld. Fordi det gør så skideondt og er så forbandet besværligt.
Tilgivelse og accept er derfor vigtigt. Tilgivelse i forhold til sig selv, accept af at det faktisk sker og kan ske for os alle. Fordi sådan fungerer det for os mennesker. At der er noget smukt og værdifuldt i det. Fordi der ligger en mulighed for både læring og selv-kærlighed gemt i det. Og ikke mindst accepten af det andet menneskes unikhed og skønhed, der netop var det som fik både det bedste og det værste frem i en. Passionens dobbelte flamme.
Conjunctio. I alkymien er målet at opleve sammensmeltningen på det indre plan.
Tilgivelse og taknemmelighed er væsentlige elementer i det med at se sine projektioner i øjnene – og give slip. Taknemmelighed over det guld vi finder i processen. For ikke at sige ydmyghed og håbet om selv at blive tilgivet i det omfang vi sårer andre.
Skammer vi os over vores følelser og devaluerer dem, så devaluerer vi også os selv – vores inderste kerne. Sjælen. Der hvor energien i projektionen dybest set kommer fra og hører hjemme. Vi lukker øjnene for og hjertet for både sårbarheden og skønheden i os selv og andre. Vi lægger os selv, andre og vores fælles, dybeste menneskelighed på is. Dét er en skam.
Images from The Alchemical Tarot, copyright Robert M. Place, are used with kind permission. Visit the Alchemical Tarot website.
At finde sit guld og få det til at skinne er hårdt arbejde.
Vi har en tendens til at kaste vores guld ud på andre i form af projektioner. For mænds vedkommende kan det være anima-projektioner på kvinder og for kvinders vedkommende animus-projektioner på mænd. Det betyder at vi i en eller flere repræsentanter for det modsatte køn ser materiale fra vores eget ubevidste, som tilhører os selv – den modsatkønnede indre del af os selv. Anima- eller animusprojektioner kan være særdeles positive, energiskabende og optræde fx i form af forelskelse eller erotisk tiltrækning.
Men også de dele af os selv, som vi ikke gerne vil erkende, og som er ubehagelige – vores skyggesider – projicerer vi ud på andre mennesker, der så tilskrives alle mulige ubehagelige egenskaber, som dybest set kommer fra os selv.
Både “positive” og “negative” projektioner er naturligvis ubevidste ellers ville vi jo ikke have brug for at projicere det det ud på andre. Det er som om vi ubevidst beder andre om at “holde” det for os – måske fordi vi ikke selv er parate til at bære det.
Det er efterhånden skolelærdom, det med projektionerne. Ihvertfald ved de fleste af os det på et rationelt plan. Men dels bliver vi til stadighed overraskede over, hvordan disse projektioner kan spille os et puds – og gør det i vores levede liv. Dels er det ikke nok blot at erkende at vi projicerer vores energi over i andre.
For det er lige det det er. Psykisk energi af fineste karat. Og når vi lægger det ud i andre, har vi ikke selv magt over den energi. Så er den ikke til vores rådighed. Derimod kan det virke direkte drænende at beskæftige sig for meget med (hvad vi tror om) andre, hvadenten det er fordi vi beskæftiger vores tanker og følelser med dem på en positiv eller negativ måde. For eksempel ved at fantasere om den lækre fyr i fitnesscenteret eller være vred på den heks til en chef – whatever.
Så udfordringen ligger i at trække projektionerne tilbage – at fordre vores eget guld. Vores egen energi. Det er bare ikke så nemt. Det kræver vilje til at se sig selv i øjnene. At finde sit guld – både det som umiddelbart skinner – og det “mørke guld” – kræver hårdt arbejde, og vilje til at få beskidte hænder.
Tarotlæseren Dan Pelletier, som jeg her tillader mig at citere, har sagt det således:
“In order to find real gold, you’re going to have to get dirty”.
Det kræver fx at jeg er villig til at se i øjnene at jeg selv er en heks – at heksen er en del af min indre topografi. Og at den energi hun rummer er vigtig og værdifuld. Hvis jeg tør vedkende mig den. Det er hårdt arbejde at se dette i øjnene. Men ved at lære min indre heks at kende kan jeg blive bedre til at forholde mig til min egen vrede og til at udtrykke den bedre og faktisk undlade at overfuse andre, fordi jeg er bevidst om den energi heksen rummer. Jeg kan blive bedre til at sætte grænser og forholde mig til den vrede, jeg møder hos andre. Så selv om heksen i mig selv og andre kan være skræmmende, kan hun lære mig noget.
Det gælder også det at se noget positivt i andre mennesker. Fx den fysiske skønhed og styrke hos ham fyren, som du er varm på. Måske handler det om nogle sider af dig selv, som Animus repræsenterer, som du selv har potentiale til at udvikle. Måske er det netop ham, du er brændt varm på, fordi du derigennem bliver opmærksom på at være bedre til at dyrke din krop, ja den sanselige og fysiske side af dig selv. Men det kræver at du er istand til og villig til at se nærmere på det du har lagt over i ham, istedet for udelukkende at fokusere på ham.
Guldet ligger i dig selv. Det betyder ikke, at vi ikke skal blive forelskede, men at det måske er en god idé at se på sig selv, før man løber halsløst efter nogen eller noget. Og at tage ansvar for det, som er ens eget “materiale”.
Det kræver en stærk vilje til selvindsigt og et stort mod til at se sig selv – også egne dæmoner – i øjnene.
Vi lever i en logos-kultur. Det er der ikke noget galt med – den har givet os pencillinen og adskillige andre ting, der har været forskellen på liv og død for utallige mennesker. Alligevel er det som om at der mangler noget. Det er det, efterlyste i mit indlæg En bøn for Eros.
Læs blot hvad Murray Stein skriver om det symbolske liv i Spring Journal (Temanummeret):
“The secular world is even more rational and technological today … and the deep cleavages and splits in our contemporary culture have not been bridged and to any significant extent since Jung’s day.”
Og:
“Jung was no happier or more content with modernity than we are today since it offers so little in the way of a personal meaning in a mechanistic universe and blocks all routes of access to the transcent”
Så hvordan lever vi det symbolske liv?
Murray Stein beskriver det således:
“What this entails is a specific attitude toward the psyche, especially toward the unconsious. For it is to the unconscious that one look for hints and cues toward the symbolic, if one follows the classic methods described by Jung. The religious traditions may also offer useful images and motifs, since they are ultimately products of the psyche … Such images may suggest possible hints of transcendence, as do numinous images from other sources such as dreams, personal visions ad intuitions, and synchronistic experiences. This way means opening the door to a vast array of personal and traditional manifestations of the spirit and the human soul. It is this proces of receiving and reflecting on such images that one would to today designate as “a symbolic life”.
Hvad er forbindelsen mellem at hylde eros og at leve det symbolske liv? For mig at se handler det om at acceptere det smukke, det tvetydige, det ikke-kvantificér eller forklarbare i tilværelsen. Det der ikke har en logisk, rationel forklaring, kan have en dyb, vild, skøn mening, som findes på det symbolske plan. Det er er uhyre svært at komme med eksempler, og det er svært at at vise nogen vejen – for – i dette felt – går vi alle vore egne snørklede veje.
Det kan være et billede, der dukker op i en drøm og som får en bestemt betydning for os – for eksempel et hus. Da min mor døde sidste år og jeg skulle sælge hendes hus – drømte jeg adskillige gange om huset og min mor – da huset var solgt og boet gjort op, holdt dette symbol eller tema op med at dukke op i mine drømme. Naturligvis havde det sin forklaring i nogle helt konkrete problemtillinger i mit liv, men det havde naturligvis også noget at gøre med at sige farvel og løsrive mig på et mere fundamentalt plan. (At ens forældre dør gør noget særligt ved én, det er måske i virkeligheden først da, at man bliver voksen?)
Murray Stein skriver også:
“Once an image establishes itself as a symbol for a person it occupies a more permant place in consciousness … A symbol holds a place of privilege and may be active and effective over long periods of time … An attitude of respect for the numinous presence of the Divine, akin to worship, belongs inherently to the symbolic life. To live with a symbol means to come back to it often and, in return, to renew its energy and to be renewed by its profound connections to the Source, the Self.”
Det er en væsentlig pointe at han her skriver om bevidsthed. Symbolerne dukker frem af det ubevidste, men det er ved at indtage en bevidst attitude, en opmærksomhed og åbenhed – awareness – at vi kan leve det symbolske liv og forny os igennem symbolerne. Det er gennem den bevidste opmærksomhed, at symbolerne gives mening og dybde, og at de bliver levende, og fyldte med energi.
Tager Du ansvar for hvordan du har det? Hvordan du lever dit liv? Hvad der betyder noget? Hvem der har magten i dit liv?
Jeg kom til at tænke på det i forlængelse af indlægget om de Fire Bægre og det med, hvilket perspektiv, man har på tingene.
Er glasset halvt fyldt eller halvt tomt? Hvis du mener at glasset er halvt fyldt, vil jeg tro, at du har en grundlæggende optimistisk tilgang til livets foreteelser og selv tager ansvaret for, hvordan du har det. Hvis du derimod mener at glasset er halvt tomt, vil jeg tro, at du har en tendens til at lægge ansvaret – og skylden og ikke mindst din energi over i andre eller ydre omstændigheder (chefen, konen/manden, jobbet etc).
Det med energien er meget væsentligt, fordi det er en energidræner at lade andre bære ansvaret for, hvordan du har det. For hvordan skal du selv kunne handle, hvis det hele kommer an på de Andre? Så har du jo malet dig op i et hjørne.
Og så er det at vi får en tendens til at kontrollere disse ydre omstændigheder. Men sagen er bare; Guess what – det kan vi ikke!
Vi kan kun kontrollere hvad vi selv tænker og hvad vi gør; Ikke hvad andre tænker og gør.
Sandheden er, at vi alle sammen gør det mere eller mindre hele tiden – fordi det er nemmere. Ligesom at sige; jeg “kom til at”. Det hedder “jeg gjorde”, “jeg vil”, “jeg kan”.
Det er en svær vane at aflægge sig. Men det kan skam lade sig gøre. Det er et spørgsmål om Magt . Og her er en glimrende beskrivelse, af hvad det er for en magt det giver at tage ansvaret og magten over, hvordan, du har det, for din energi, for dit liv, din glæde:
“The kind of power I am talking about is entirely different. In fact it makes you less manipulative of those around you , and certainly more loving. I am talking about power within the self. This means power over your perceptions of the world, power over how to react to situations in your life, power to do what is necessary for your own self-growth, power to create joy and satisfaction in your life, power to act and power to love.” Susan Jeffers
På et tidspunkt var der en indre stemme, der hviskede til mig; “Hvis du vil være fri, må du give slip på de andre”. Det er sandt. Det er naturligvis ikke relationerne til andre, men tanken om hvad de tænker og gør, tanken om hvilken betydning det har for mig og hvordan jeg kunne have indflydelse på det. Kontrol, ufrihed, magtesløshed. Faktisk er der en enorm kvalitativ forskel på kontrol og magt, når vi bruger begreberne på denne måde.
Det skete for flere år siden, men det er først nu, at jeg forstår det og forsøger at leve efter det.
Først nu forstår hvilken enorm glæde og kærlighed, der ligger i at give slip.
Jeg har en tendens til at være temmelig hård ved mig selv. Eller rettere min kritiker hvisker mig ting i øret, der får mig til at tvivle på mig selv. Ikke blot i relation til skriveprocessen, men også i relation til andre ting.
For eksempel: I denne uge holdt jeg to oplæg der fik mig ud af min “comfort zone” – og ikke nok med at det var ubehageligt i sig selv – den indre kritiker skulle også lige prikke til det faktum, at jeg i det hele taget var nervøs.
Det er faktisk et tredelt ubehag:
1. Jeg bringes ud af min comfort zone, jeg bliver nervøs.
2. Min kritiker skælder mig ud.
3. Jeg bliver vred over at min indre selvkritik.
Jeg banker så at sige mig selv to gange. De to sidste led i processen betyder at jeg ikke har overskud til at forholde mig til og bearbejde selve nervøsiteten. Min indre kritiker og min indre vrede fungerer som støj, og betyder dermed et yderligere energitab.
Det er væsentligt at blive i nervøsiteten istedet for at undertrykke den eller i stedet for at skælde mig selv ud for at være nervøs.
Nervøsiteten er naturligvis utrolig ubehagelig, men den er positiv på én måde; den fortæller mig at det jeg gør er vigtigt for mig. Den repræsenterer således den energi og betydning jeg tillægger det jeg gør, men den skal udtrykkes på en anden måde, og det er det jeg skal lære. Jeg skal lære at forholde mig til min nervøsitet uden at kritikeren blander sig.
Det er også væsentligt ikke at identificere mig med det som den indre kritiker fortæller mig. Det er ikke mig, men del af mig, der er perfektionistisk og ambitiøs og bange for at tabe ansigt. Kun ved ikke at identificere sig med den lille – eller store kritiske røst – kan jeg høre, hvad den siger og forholde mig til det den fortæller mig.
Som et forhold, der forholder sig til sig selv. Det er vigtigt med denne distance for at blive bevidst om hvad der egentlig sker: Hvad er det min indre kritiker fortæller mig? Og hvad er modsvaret? Hvis jeg lader den lille kritiske røst tale, uden at tage mig af hvad den siger, stilner den af og så kan det være at der kommer et svar, der er mere konstruktivt og givende og venligt.
Det er her det med omsorgen kommer ind. Venligheden i mod mig selv. Hvordan skal jeg være venlig mod mig selv og fortælle mig selv noget konstruktivt? Hvordan skal jeg fx forholde mig på en konstruktiv måde til min nervøsitet for at holde oplæg, således at jeg ikke afskærer mig selv fra muligheden, men istedet for udvikler mig på dette område? Hvordan skal undlade at slå mig selv oven i hovedet med kritik, men istedet for se på muligheder og udvikling og potentialer?
Jeg har skrevet dette ud fra mig selv, men det er spørgsmål, som kommer os alle ved. Desværre er der mange mennesker, der er alt for hårde ved sig selv. Jeg har valgt at illustrere dette indlæg med 6 of Vessels, der handler om netop omsorg.
Om omsorgsfuldt og roligt at tage sig af sine indre spirer, at vande dem, med hverken for lidt eller for mget, at passe dem, at nurse dem, at være god mod dem for at få dem til at gro. At give sig selv kærlighed.
Når man er venlig mod sig selv, er det også nemmere at være venlig, kærlig og omsorgsfuld over for andre. Men det starter i ens egen have.
Images from The Alchemical Tarot, copyright Robert M. Place, are used with kind permission. Visit the Alchemical Tarot website.
Jeg stiller mig til rådighed som kanal for Universets skabende energi; dets inspiration, intuition, kreativitet og kærlighed. Jeg tilstræber Ro, Fokus og Nærvær i hele min væren. Jeg tilstræber at leve i Nuet. Idet jeg nærer tillid til, at den universielle visdom, Sophia, viser mig den sti, jeg skal træde.
Så kom jeg – endelig – tilbage på sporet.
De Fem Tibetanere gange fem.
Sådan vil det blive; fem af hver – hver dag, hverken flere eller færre.
Lige nu føles det som noget af et energyboost.
Se det tidligere indlæg om energi for at se hvad jeg taler om.
Lovers fra Aleister Crowleys Thoth Tarot
Vær venlig. Ikke mindst imod dig selv. Er du det?