nuet Arkiv ~ Prima Materia

Dråber

“Som et strejf af en dråbe/fik vi lov til at håbe/
på de ting, der skal komme/førend livet er omme”

Her til morgen var jeg igen ude at svømme. Og lige som sidst afgav jeg et løfte til mig selv.

Denne gang lovede jeg mig selv at forsøge tage imod, hvad jeg får i et givet øjeblik. Jeg gav mig selv det løfte at tage imod øjeblikkene som små strejf af nåde.

At dvæle i det. Hvad enten det er kærlighed eller eller glæde. Hvad enten det er sorg, savn eller sårbarhed. Og så at give slip.

Hvert savn rummer et løfte om gensyn. Hver sorg muligheden for trods alt at glædes over det der har været. Hver glæde et svimlende håb om mere glæde. Hver kærlighedsgestus en mulighed for gensidighed. Hver sårbarhed en mulighed for trøst.

Det er måske sådan at vi nogle gange har svært ved at acceptere det, der er (og vi skal naturligvis ikke acceptere ALT). Det er måske sådan at situationer, andre mennesker og ting, der ikke virker, bliver u-udholdelige. Vi lever i en tid, hvor vi har mulighed for at kunne en masse, kommunikere en masse, forkaste en masse på meget kort tid. Vi bliver vrede, angste, utålmodige, irritable.

Det er helt naturligt, menneskeligt.

Så siger vi til os selv at vi skal leve i nuet. Men alene heri ligger en fordring. Hvad med at vi sagde: Jeg kan leve i nuet.

Jeg kan som en mulighed tage imod de små gaver, som livet tilbyder. Jeg kan som en mulighed lytte til meningen i disse små ting. Jeg kan som en mulighed tage imod de smukke momenter af glæde i livet.

I weekenden oplevede jeg en rus af kærlighed, venskab, rummelighed og meget mere, som jeg ikke har ord for nu.

Søndag morgen, stadig beruset i mere end een forstand siger jeg til et kært menneske: “Hvorfor er folk så glade?” Hvortil hun svarer: “Fordi jeg har smittet dem”.

Ja så enkelt er det. Glæde smitter. Nærvær smitter. Kærlighed smitter.

Ind i væren

Hvordan bliver vi ét med væren? Hvordan kommer vi i flow?

Hvis jeg vidste det ville jeg sandsynligvis ikke sidde her og skrive om det, men være det. (Selvom det at skrive for mig er flow.)

En grundlæggende idé for mig har altid været at jeg kan finde oplysning (og visdom) gennem at læse. I disse dage er jeg ved at læse Ind i væren af Adyashanti. (En lille kuriositet er at da jeg nævnte det for min veninde, viste det sig at hun også er ved at læse den!)

Dybest set handler den om at give slip på alle vores forestillinger og den dermed affødte lidelse for at finde ind i en større verden eller en kontakt med Gud, Kærlighed, Universet eller hvad vi nu vælger at kalde det.

Ved ikke at modarbejde det der er, men vi har lært altid at ville ændre på omstændighederne for at finde lykke.

Hør blot dette citat:

“Men vi har lært ikke bare at lade tingene være som de er. På mange måder lærer vi hele tiden at være på kant af og kæmpe med det, der er. Vi lærer at vejen til at finde lykke eller fred altid går gennem at ændre det der er, hvad enten det handler om vores indre oplevelse eller verden omkring os. Når vi tager udgangspunkt i denne opfattelse bliver vi fremtidsorienterede, fordi den virkelige frihed eller sande fred så må søges hinsides her og nu. Det fører så igen til en indgroet overbevidsning om at vi skal ændre de indre og ydre omstændigheder for at opnå fred og frihed”

Det betyder næppe at vi ikke vil blive vrede, eller kede af det når vi oplever svære eller uretfærdige ting. Jeg tror heller ikke at det betyder at vi ikke kan ændre noget i verden, blot at vejen til at ændre verden går igennem en større bevidsthed eller vågenhed hos os selv. Eller en væren i væren.

Det som dette citat handler om er at vi har en tendens til at flygte fra nuet og ud i fremtiden eller tilbage til fortiden, hvad enten vi gør det med håb eller frygt, eller med positive eller negative tanker og forestilllinger. Også de positive forestillinger er problematiske fordi de løfter os ud af nuet og nærværet.

Jeg synes ikke selv at det er nemt at læse denne bog. Men jeg kan anbefale den. Selv vil læse den nogle gange og grunde over dens budskaber. Der er megen kærlighed i den.

Bloggen holder en pause fra nu og de næste 2-3 uger. Jeg tager i sommerhus i Jylland Der er ikke internet, men jeg tager en notesbog og en blyant med og håber at få nedfældet tanker, ideer og skitser til bloggen.

God sommer, god sommerferielæsning.

Frustration

Jeg er frustreret.

Dagene går – længere og længere ind i mørket, så travle, så lange, og dog så hurtige. Der er ikke megen energi og overskud til at reflektere, finde ro og til at være kreativ, til at skrive, hverken blogindlæg eller andet.

Jeg arbejder på at være i nuet, og at være det jeg nu er i nuet, også når jeg føler mig fanget i hverdagens trummerum. Jeg ved jo at nuet er det eneste der er og at det jeg er her&nu er det eneste jeg kan være. Også når det jeg er, overvejende føles negativt, overvældende og uforløst i kreativ henseende.

Lige for tiden føler jeg mig som Den Hængte Mand fra tarotten, afventende. Noget er i gære, og det må så tage sin tid, før det viser sig hvad det er.

Nu må jeg blot hænge her, og lade livet udfolde sig. Vente og se.

Image from The Alchemical Tarot, copyright Robert M. Place, are used with kind permission. Visit the Alchemical Tarot website.

Nostalgi

Billedet
Vi ser en dreng række et bæger frem mod en mindre pige. I bægeret er der en hvid stjerneformet blomst – lige som der er i hvert af de andre fem bægre. Scenen er en middelalderlig borg, og i baggrunden ses en mand gå bort med et spyd i hånden.

Element/nummer
Dette kort udtrykker dette kort alle seks’ernes betydninger; harmoni, skønhed, generøsitet, kærlighed, nuet. Bægrene repræsenterer Vand, der står for blandt andet kærlighed og medfølelse. Her ser vi en forbundethed mellem de to børn, og en gave, der rækkes frem i uskyld, generøsitet, kærlighed, venskab.

Nuet
Hvis vi forestiller os, at vi er i en sådan situation, hvor vi rækker noget frem mod den Anden – eller vi selv får en gave, kan vi vælge at være fuldt ud til stede i nuet; og værdsætte det der bliver os givet – eller det som vi selv tilbyder. Men vi behøver ikke at være i en konkret situation, hvor noget konkret tilbydes os. Vi kan se på et ethvert øjeblik som en sådan gave, som en udveksling mellem os – og det forhåndenværende øjeblik.

Nostalgi
En sådan indstilling vil betyde, at vi ikke forfalder til nostalgi eller sentimentalitet, til en længsel tilbage, hvilket er et af dette korts betydninger. Vi kan vælge at se tilbage på det forgangne med kærlighed og med en vilje til at give slip på det der var – for at være i nuet.

Barndommens land
En anden betydning er Barndommens land. Børnene har her deres egen verden, hvor de voksne ikke har en plads og hvor de voksne mangler forståelse og tålmodighed, og hvortil de ofte vender ryggen – af praktiske, økonomiske og andre årsager.

Men det er ikke desto mindre et rige af fantasi og frihed vi længes tilbage imod når vi selv bliver voksne. Men som vi ikke kan få igen – med mindre vi netop giver slip på den konkrete barndom som tid, der er levet, og i stedet værdsætter vores indre barn og barnlighed.

Divinatorisk betydning
Barnlighed, barndom, børn, fantasi, venskab, nostalgi, længsel, nuet, uskyld.

Døden, minderne og det levede liv

I dag ryddede jeg op i de sidste af kasserne fra min mor. De har stået længe og ventet, det er jo snart to år siden at hun døde, Det var bevægende og glædeligt og sørgeligt på en gang.

Jeg fandt en masse billeder fra 1970’erne af mine forældre, af mig som baby, og af tiden før jeg blev født, hvor min mor så ung smuk og glad ud, blandt andet fra en tur til Sydtyskland, fra 1960, hvor hun har været 23.

Nogle gange glemmer vi at vores forældre har et liv før og udenom om os, og måske bliver vi selv – som forældre – overraskede når vores børn har svært ved at forstå, at vi selv er så meget andet end deres forældre.

Oprydningen fik mig på én gang til at føle mig forældreløs, som et barn – og endelig som voksen. Oprydningen fik mig til at slutte en cirkel, at sige farvel. Det føles meget mærkeligt at rydde op i et andet menneskes ting, som jeg har ryddet op i min mors i løbet af de sidste to år.

Hun er den der på godt og ondt har stået mig nærmest, men døden og afstanden skaber en fremmedhed, som gør det både mærkeligt og nemt, at “lukke det ned”, at reducere fem kasser med fotografier og gamle papirer til én, som jeg så kan gemme væk.

Jeg fandt et portrætfoto af min far, som jeg troede var gået tabt. Men det er ikke min far, blot et billede af ham, som jeg er glad for at at have genfundet. Jeg blev på én gang glad og chokeret, for jeg havde ikke regnet med at se det billede nogensinde igen. Min far døde i 1987.

Minderne om mine forældre flakser rundt som sommerfugle, svære at fange, men lige pludselig sidder de der bare, i hjertet, og jeg husker enkelte ting meget tydeligt.

Det får mig til at tænke på at fotografier og artefakter netop blot er minder. Døden er uigenkaldelig, på et tidspunkt ender udvalgte genstande, fotografier, dagbøger og breve, der repræsenterer os, i en kasse, og det er en anden – et barn, en ægtefælle – der definerer, hvad der hører til i den kasse, og hvad der skånselsløst bliver smidt ud. Utallige mennesker efterlader sig absolut ingenting, når de går bort, eller der er er ingen, der kerer sig om at udvælge de genstande, der repræsenterer dem.

Det er skræmmende. Livet er kort, døden venter og tilsidst er der ingenting eller meget lidt tilbage.

Trøsten er det levede liv, at leve, elske, at være i dette nu. Det er ikke en floskel – men en enkel sandhed – Carpe Diem. Grib dagen, nuet. Dette tindrende øjeblik, af smerte, glæde og levet liv. Det der definerer os er dem vi er lige nu – nej, vi har ikke brug for noget til at definere os – vi har kun brug for at være, for nuet og for hinanden, mens vi er her.

Du er selv dit liv.

The Four P’s Tarot Spread

The inspiration for this spread I got from James Wells, and through him from Marion Woodman. I added the position of Passion, since I think Passion is what it is really all about.

Choose a deck, shuffle it, and then separate the cards into four piles. Shuffle each pile four times. From each pile choose or draw one card, and place them all four in a matrix as illustrated below.

You can ask one or all of the question for the four positions, or make up your own questions relevant for the positions:

Presence

How am I right now?
How do I celebrate the presence?
How do I become better at being in the presence – and thereby attend better to those people I am with at any moment?
How do I live in the Now, and let go of the past and the future, which is not Now?
How do I accept and love my self as I truly and deeply am?
How do I accept and relate to my current conditions?

Process

Which (kind of) process am I going through in this phase of my life?
Where in the process am I now – in or out, up or down?
How do I let go of the goal to focus intead on being in the process?
How do I enjoy the ride and let go of frustrations and fear?
How do I let go of my urge of controlling everything and everyone?
How do I manage not knowing what the next step is?

Paradox

What is the Paradox in or of this situation?
What is my Paradox?
Which opposites do I contain and how do I balance them?
How do I hold the tension of Paradox, instead of falling back into opposites and extremes?
How do I cope with other people’s ambivalence, frustration, or extremes?
How do I keep my cool&calm?

Passion

How do I honour Eros in my life?
What is my Passion and how do I express it/live it/communicate it?
What is the Passion of the Other?
How do I nurture and stay true to my passion (my shine, my fire) in this (or any) situation?
Where is or what are the hot spots of this situation? Where is the fire burning hottest right now?
How do prevent my Passion to be stolen or disminished by others?

Pay attention, if the same suits or numbers show up, and where. It will mean that there is a connection, for example between where you are now and af what your are passionate about. Pay especially attention to the majors.

Let my know how it works and your thoughts.

Snuden i sporet igen

Jeg blev – trods alle hensigter – vippet af pinden her i starten af det nye år af en omgang influenza, som gjorde mig ude af stand til at tænke kreativt og følge mit nytårsforsæt om at skrive, skrive, skrive.

Men nu er jeg tilbage igen. Jeg har hverken glemt tarotkurset eller serien om alkymistiske processer, men jeg beder om din tålmodighed, kære Læser. Snuden er i sporet.

Det som jeg har fået gjort – for at få lidt Zen ind i den lange og barske januar – er at starte et nyt puslespil op.

Hvordan er dine ritualer omkring nærvær (presence) her i januar?

Overgivelse

Temaet for mig her i begyndelsen af 2011 er Overgivelse – eller Hengivelse.

Hengivelse til livet: Til nuet, til processen, til paradokset og til passionen.

Overgivelsen er selv et paradox; i det at overgive mig ligger accepten af at jeg skal give slip. Det jeg overgiver mig til i ét nu, må jeg kunne slippe i et andet.

Noget må dø, for at noget nyt kan gro frem og leve. I overgivelsen ligger accepten af livets cykliske natur; liv – død – liv.

Det gælder også for relationer. I hengivelsen til et andet menneske, ligger også accepten af at måtte give dette menneske fri. Måske forandres jeg selv, noget i mig dør for at noget ny kan gro frem. Eller det menneske jeg holder af forandres. I nogle tilfælde overlever relationen, selv ikke uforandret, transformeret.

I andre tilfælde er sådanne forandringer ubærlige. Relationen selv må dø, for at nye relationer kan udvikles.

DCHangedMan — Den Hængte Mand fra The DruidCraft Tarot

Jeg må også slippe selve forbeholdet mod og frygten for overgivelsen. Samt trangen til at ting skal ske. Jeg må altså slippe min utålmodighed og mine forudfattede meninger og forventninger.

Overgivelse er at hengive mig betingelsesløst til det, som er, uden at forsøge at kontrollere, definere eller rationalisere det. Det lyder nemt. Men det er det ikke. Det er derimod temmelig angstprovokerende at slippe behovet for kontrol. Men når det lykkes, er muligheden der for blot at lade ting og begivenheder ske og udvikle sig – udfolde sig – og tage imod det som kommer med et åbent sind.

Det er en proces, hvor jeg ikke kender – ikke kan og ikke skal – kende udfaldet, formålet eller målet.

Det er ikke let, og der er hele tiden faldgruber, og risiko for at igen at falde tilbage i kontrolfeberen, men det er også en del af det. Det er okay. At turde hengive mig er en livslang rejse mod at turde åbne mig og give slip.

Jeg beslutter mig ikke for hengivelsen for at springe ud i den som i de 70.000 favne. Det er en spiralisk proces, ud fra og ind mod midten. Et skridt frem og to tilbage, og så endnu et skridt frem. Ud i det åbne. Men jeg kan beslutte mig for til stadighed at lade overgivelsen være en mulighed, en ny åbning, en ny horisont mod det ukendte.

Sandheden er at sådan er tilværelsen under alle omstændigheder. Men erkendelsen af det kan være så smertefuld og angsfremkaldende at vi foretrækker at lukke øjnene for det. Istedet forsøger vi netop at kontrollere alting hele tiden og mister så muligheden for at oplevelse og nærvær og fordybelse.

Presence

Hvordan hylder vi bedst nuet, øjeblikket?

Jeg trækker fra The Alchemical Tarot Ace of Swords – The Basilisk.

Sværdet i sig selv repræsenterer Luften i sin rene form, det vil sige intellekt, rationalitet, viden, information, ideer, erkendelse, bevidsthed og åndelighed. Sværdet er logikkens skarpe sværd, der skærer igennem, og ser alting klart.

Men her er en slange med en hanes hoved, en såkaldt Basilisk, viklet rundt om sværdet. En basilisk er et uhyre, der kan slå et menneske eller et dyr ihjel, alene ved at se på det – apropos at se klart. Men det symboliserer også visdom, og at blive opslugt af visdom er et symbol for oplysning, eller gnosis. I kristendommen er basilisken (naturligvis) associeret med Djævelen, men for at opnå visdom er vi nødt til at konfrontere os med Djævelen, mørket, skyggen. Intellekt gør det ikke alene. Bevidsthed og Ubevidsthed må integreres for at opnå visdom, og det er netop det, denne basilisk symboliserer.

Udfra the LWB lærer vi at kortet betyder positiv tænkning, søgen efter visdom, en god idé. Så hvad siger alt dette om at hylde øjeblikket?

For at forstå og gribe øjeblikkets kvaliteter må vi bruge såvel vores bevidste som vores ubevidste opmærksomhed. Ellers vil vi ikke finde visdom i nuet, og vi vil ikke kunne modtage nuets gaver i form af inspiration, indsigter og ideer.

Vi må ikke være bange for at lade os opsluge af noget, der er større end os selv – og dermed skræmmende.

Images from The Alchemical Tarot, copyright Robert M. Place, are used with kind permission. Visit the Alchemical Tarot website.

Pejlemærker

Sjovt nok har jeg tidligere skrevet et indlæg om pejlemærker, nemlig om oldtidens herma, der stod som pejlemærker for de rejsende. I det indlæg var det 3 I’er: intention, intuition og inspiration, og indlægget handlede om, at hvis man lader sig lede af processen og ikke målet, er det godt at have nogle pejlemærker … selvom man helt ikke ved hvor de leder en hen. De tilhørerer jo trods alt Hermes’ domæne og ham ved man ikke helt hvor man har, han er flygtig.

Og det er faktisk lidt det samme, dette indlæg handler om, nemlig at lade de 3 P’er være ens pejlemærker. Husker du dem?

P for Presence, Process og Paradox.

Ideen er så at du dels kan gøre det til en vane dagligt at mærke efter hvor du er i forhold til de 3: Hvordan har du det nu? Hvor er i du processen? Er du oppe eller nede, ude eller inde? Og paradokset – hvilke modsætninger rummer du? Hvor ligger spændingen lige nu, kan du føle den, kan du holde (til) den?

En anden idé er at bruge dem som udgangspunkt for et tarotoplæg med 3 kort, hvilket jeg vil gøre i løbet af de næste dage med et kort pr. dag. Du kan selvfølgelig trække alle tre kort på en gang for helhedens skyld.

Her vil jeg bruge Robert M. Place’s fabelagtige Alchemical Tarot.