Januarmat

Med til januar hører – udover kulde, sne, mørke og influenza – mathed, manglende energi, samt skriveblokering.

Ihvertfald fandt jeg dette indlæg – faktisk et glimrende ét – om skriveblokering fra januar 2010. Hvor jeg oplevede det samme som nu, og hvor jeg fandt hjælp hos Gail Sher.

Efter afmontering af Frk. Dygtig – og jeg har taget skridt i den forløbne uge til at afmontere hende yderligere – er der kommet en underlig mathed, eller tomhed i mit sind. (Det hænger muligvis også sammen med min nylige influenza).

Jeg har fået ryddet op i mit indre landskab, og at noget nyt skal ske, eller at der er skabt plads til at noget nyt kan ske. Jeg ved blot ikke hvad det er. Og jeg føler mig passiv, modtagelig, snarere end aktiv. Jeg  skal ikke finde det nye, det må komme til mig, jeg venter, stille og roligt, på inspiration og ny energi.

I mellemtiden lægger jeg puslespil og læser om gnosis.

Snuden i sporet igen

Jeg blev – trods alle hensigter – vippet af pinden her i starten af det nye år af en omgang influenza, som gjorde mig ude af stand til at tænke kreativt og følge mit nytårsforsæt om at skrive, skrive, skrive.

Men nu er jeg tilbage igen. Jeg har hverken glemt tarotkurset eller serien om alkymistiske processer, men jeg beder om din tålmodighed, kære Læser. Snuden er i sporet.

Det som jeg har fået gjort – for at få lidt Zen ind i den lange og barske januar – er at starte et nyt puslespil op.

Hvordan er dine ritualer omkring nærvær (presence) her i januar?

The slightly more sensual me

Januar er som nævnt lang, kold, mørk og trist.
Jeg blev enig med mig selv om at jeg blev nødt til at dyrke skønheden og det sanselige for ikke helt miste den indre glød.

Dermed mener jeg det, der taler til de fem sanser; smagssansen, lugtesansen, følesansen, synet og hørelsen.

Indtil videre har jeg dyrket smagssansen med en dejlig vinterlig oksekødssuppe med krydderier og masser af grønssager. Det gør godt, og er styrkende – også når man vil spare på kalorierne.

Og lugtesansen – dyrk parfumerne fra Les Parfums de Rosine – selv er jeg faldet for den sofistikerede Rose Praline. Ellers – hvis man ikke kan tale parfume – så er mists en mulighed, fx en vanillemist fra Tromborg. Den er skøn at gnide ind i huden efter badet eller at bruge som duft på håndledet – lige over pulsen.

Man kan sige at det er ekstravagant med fransk parfume og vanillemists – og hvordan hænger det sammen med Mådehold og Nøjsomhed – jeg tror hemmeligheden ligger i det enkle – få gode, nøje udvalgte ting, der gør dig glad her i den kolde, mørke tid.

Less is more.

Januar

Januar – er bortset fra November – den måned i hele året, som jeg bryder mig mindst om. Den er lang, kold, mørk og sædvanligvis har jeg ingen penge. (Jeg har aldrig forstået hvorfor folk har råd til at gå på udsalg – jeg har sædvanligvis brugt alle mine penge i December.) Og i år jeg endda på kur – som antydet i det forrige indlæg.

Men der er da et par lyspunkter:

1. Heldigvis er mørket aftagende – 14 minutter allerede tror jeg.

2. Min kur vil lykkes. Det ved jeg bare. Den er iøvrigt mere end en kur. Den er en kostomlægning. Og den vil lykkes fordi min krop og mit helbred ikke kan tåle at være så tyk, som jeg er nu. Jeg skal tabe 23 kilo inden min 35 års  fødselsdag d. 9. juli. Og jeg vil bruge denne blog til at skrive om det. Ikke fordi det er specielt interessant for andre at læse om, men fordi det gør at det er en offentlig, ikke en privat proces. Folk skal kunne holde mig fast på dette løfte. (Men jeg vil naturligvis stadig skrive om andre ting; litteratur foreksempel.)

3. Så er de de løfterige nytårsforsætter:

Mådehold, der naturligvis har at gøre med mit kostomlægnings/slankeprojekt. Men Mådehold eller Temperance handler også om at være i balance på alle niveauer og Nøjsomhed, der handler om at sætte tæring efter næring – i en mere økonomisk forstand.

4. Endelig er der den spirituelle, hemmelige rejse, jeg skal ud på i 2009. Den vil jeg ikke beskrive her, men jeg vil bruge Tarot som guide på turen.