Balance

“Das Ewig-Weibliche zieht uns hinan”

Jeg var chokeret da jeg havde set filmen om Jyoti Singh. Både over den bestialske måde, hvorpå hun blev voldtaget og dræbt, og over det til grund liggende syn på kvinder, der skaber den kultur, der gør en sådan forbrydelse mulig.

At det skyldes politiske, kulturelle, sociale og økonomiske strukturer i de indiske samfund er der ingen tvivl om. Om vi kan ændre det? Uddannelsesniveauet for såvel de unge kvinder som de unge mænd kan højnes, fattigdommen kan bekæmpes.

Vi kan ikke ændre ting, der foregår på den anden side af jorden. Vi kan højne bevidstheden her hvor vi er.

Jeg har tit tænkt, at mange af de problemer, der findes i verden, både i vores kultur og i andre, dybest set skyldes en nedvurdering af, ikke blot kvinder, men af det kvindelige i symbolsk og psykologisk forstand. Det kvindelige er enten blevet nedvurderet og degraderet til noget skamfuldt (Luderen) eller ophøjet til noget overjordisk rent (Madonnaen), i såvel mænds som kvinders psykologi, som i den kollektive psyke. Spektret for hvordan det kvindelige kan udtrykkes, formidles og forvaltes er lille, faktisk enten sort eller hvidt. Der har set ikke været så mange andre nuancer. Og det har skabt og skaber lidelse for såvel kvinder som mænd.

Toni Wolf – psykoanalytiker, samt Jungs samarbejdspartner og elskerinde – skabte en matrix for den kvindelige psykologi med fire roller; moderen, amazonen, hetæren og den mediale kvinde. Amazonen er her den figur, der er uafhængig af en mand. Disse blot for at beskrive et tidligt forsøg på at skabe nuancer i den kvindelige psykologis struktur. Siden da har det kvindelige fået lov til at udtrykke sig mange forskellige måder, og med mange forskellige nuancer. Og det har det måske i virkeligheden altid gjort – men under radaren.

Alligevel er det som om at det feminine som princip, som kraft, stadigvæk – kollektivt – er nedvurderet. Både i et land som Indien – selvom det paradoksalt nok er i den hinduistiske/buddhistiske tradition at tantraen, der som filosofi og praksis hylder ligeværdet mellem det mandlige og det kvindelige opstod. Eller i Kina, hvor taoismen opstod. Taoismen, hvis symbol er Yin & Yang. Symbolet på balance.

yin yang2

Og i vores del af verden.

Frigørelsen har skabt ligestilling og ligeværd i den vestlige verden. Men det er som om vi (mænd og kvinder) i processen med at skabe ligestilling og ligeværd har tabt selve det kvindelige på jorden. Dette udsagn kan være stærkt provokerende; men jeg mener at samfundet i processen med at skabe ligestilling har tabt forbindelsen til det kvindelige og kraften i det kvindelige, fordi ligestillingen er sket på det maskulines præmisser.

Nogle gange har jeg på fornemmelsen at prisen for det er en generel kulde i samfundet, og at også det maskuline har tabt følingen med det kvindelige, således at selve udtrykket, stemningen er blevet mere rå, mere skinger og mere fortvivlet.

Det maskuline mister jordforbindelsen, når det mister forbindelsen til og balancen med det kvindelige. Det bliver enten mere følelesløst, voldeligt eller mere abstrakt, teoretiserende. Og det ses både hos mænd og kvinder, på forskellige måder.

Bemærk at jeg her ikke sætter det op som mænd vs kvinder, ej heller som det kvindelige/det feminine vs det mandlige/det maskuline. For det har intet at gøre med individuelle mænd og kvinder – det er ikke et spørgsmål at uddele skyld. Det er mit forsøg på at forstå de psykologiske og kulturelle dynamikker, der ligger under sociale strukturer, som både mænd og kvinder bliver ofre for.

Pointen med at bruge det indledende citat fra Faust er at vi har brug for det kvindelige som livsprincip for at skabe balance, og vi vil altid længes efter det, når vi har mistet det. Og vi har brug for det for at skabe en bedre og friere verden at leve i.

De to næste interessante spørgsmål er; hvad er det kvindelige og det mandlige? Og hvad kan vi gøre for at skabe balance

Flow

Billedet
En ung mand med en kegleformet hat jonglerer dansende med to Mønter. Bag ham er der høj sø med to skibe. Det forekommer mig at han ser en kende mismodig eller melankolsk ud. Måske er det sværere end forventet. De to Mønter er forbundet af et bånd i form af et omvendt ottetal. Det er en lemniskat eller Uendelighedstegnet – som vi også finder over hovedet på Styrken og Magikeren i Den Store Arkana.

Element/nummer
Umiddelbart er dette det kort af toerne, der mest handler om balance. Om at finde den rette balance. Mønterne har jo med Jord-elementet at gøre, og på den måde handler kortet middelbart om kunsten at kunne balancere med livets mere håndgribelige realiteter og at få hverdagen til at gå op i en højere enhed. Det kan så også – da fyren på billedet ser ud til a være ung – handler om det med at blive voksen og selv skulle klare sig, selv skulle få pngene til at slå til, at huske at få vasket tøj etc. For det meste er den øvelse sjov, men den kan også være ret anstrengende – og man bliver ikke nødvendigvis særlig god til alt det praktiske halløj. Måske vil man bare gerne have det sjovt, naiv som man er. Og så tager man det bare ikke så alvorligt.

Flow
Jeg tror vi kan læse dette kort på to niveauer. Dels på det personlige; at vi alle forsøger at jonglere her i livet – med tid, penge, job etc – for at få tingene til at gå op i en højere enhed. Dels på et mere universielt; det mest konstante her i livet er forandring, eller tidens stadige strøm af op og ned, frem og tilbage, og for at kunne jonglere, drejer det sig om at komme i sync med dette stadige flow. Og nogle gange at acceptere, at vi ikke kan styre alt, at det ikke nødvendigvis giver mening at opretholde forsøget på at jonglere …

Divinatorisk betydning
Balance, livets små og store udfordringer, flow, forandring, ungdommelighed, naivitet, glæde, sjov

Ro

Ro er den af mine tre værdier eller idealer som jeg har sværest ved at leve op til selv. Desto større grund til at arbejde på det. Jeg har for meget temperament, er utålmodig og lader mig let rive med af stemninger. Det kan naturligvis være både godt og skidt, men i forhold til opøve ro og balance i sindet – er det ikke et optimalt udgangspunkt.

En veninde gav mig en nøgle til det. I en anden sammenhæng talte hun om at være neutral, i forhold de begivenheder, der udfolder sig en situation. Det vil sige ikke at lade sig påvirke af de omstændigheder, man er i. Ikke at lade sit humør påvirke. Jeg tror også at det handler om at trække sig lidt tilbage, distancere sig en smule og observere tingene i stedet for at lade sig involvere. Det kan lyde koldsindigt – det er det netop også.  Jeg henter inspiration i stoicismen for at få en større  forståelse af begrebet ro:

The idea was to be free of suffering through apatheia [] or peace of mind (literally,’without passion’),where peace of mind was understood in the ancient sense — being objective or having “clear judgment” and the maintenance of equanimity in the face of life’s highs and lows.

For the Stoics, ‘reason’ meant not only using logic, but also understanding the processes of nature — the logos, or universal reason, inherent in all things. Living according to reason and virtue, they held, is to live in harmony with the divine order of the universe, in recognition of the common reason and essential value of all people. The four cardinal virtues of the Stoic philosophy are wisdom (Sophia), courage (Andreia), justice (Dikaiosyne), and temperance (Sophrosyne), a classification derived from the teachings of Plato. Kilde: Wikipedia.

(I parentes bemærket er det jo interessant at disse fire dyder i følge Robert Place svarer til fire triumfer i Tarot; Verden (Sophia), Styrken Retfærdighed og Mådeholdet.)

Men hvordan så efterleve dette?

Af de de 7 punkter jeg tidligere har nævnt, inspireret af Leo Babauta, kan følgende være en hjælp til at konkretisere, hvordan jeg – og du –  kan opnå  mere ro i hverdagen:

Disconnect – Sluk for mobilen og andre ting, der forstyrrer. Anvend eet medium ad gangen. S/luk for det hele og nyd stilheden.
Focus on people – Lyt til hvad folk siger, istedet for antage at man ved hvad de siger, eller planlægge hvad man selv vil sige.  Lad være med at tale hele tiden, bare for at tale.
Breathe – Træk vejret dybt og roligt, tæl til ti, hvis du bliver vred, stresset, bange eller kommer ud af balance.
Sleep – Få din nattesøvn. Og hvil dig hvis muligt. Tag et powernap eller ti minutters timeout et fredeligt sted.

Januar

Januar – er bortset fra November – den måned i hele året, som jeg bryder mig mindst om. Den er lang, kold, mørk og sædvanligvis har jeg ingen penge. (Jeg har aldrig forstået hvorfor folk har råd til at gå på udsalg – jeg har sædvanligvis brugt alle mine penge i December.) Og i år jeg endda på kur – som antydet i det forrige indlæg.

Men der er da et par lyspunkter:

1. Heldigvis er mørket aftagende – 14 minutter allerede tror jeg.

2. Min kur vil lykkes. Det ved jeg bare. Den er iøvrigt mere end en kur. Den er en kostomlægning. Og den vil lykkes fordi min krop og mit helbred ikke kan tåle at være så tyk, som jeg er nu. Jeg skal tabe 23 kilo inden min 35 års  fødselsdag d. 9. juli. Og jeg vil bruge denne blog til at skrive om det. Ikke fordi det er specielt interessant for andre at læse om, men fordi det gør at det er en offentlig, ikke en privat proces. Folk skal kunne holde mig fast på dette løfte. (Men jeg vil naturligvis stadig skrive om andre ting; litteratur foreksempel.)

3. Så er de de løfterige nytårsforsætter:

Mådehold, der naturligvis har at gøre med mit kostomlægnings/slankeprojekt. Men Mådehold eller Temperance handler også om at være i balance på alle niveauer og Nøjsomhed, der handler om at sætte tæring efter næring – i en mere økonomisk forstand.

4. Endelig er der den spirituelle, hemmelige rejse, jeg skal ud på i 2009. Den vil jeg ikke beskrive her, men jeg vil bruge Tarot som guide på turen.