Sukker – den hvide gift

Denne morgen vågnede jeg op og havde ondt i min krop. I leddene. Det skyldes at jeg spiste sukker i går. Den hvide gift. Jeg mærkede det desto mere fordi jeg netop forsøger at holde op med med at spise “uregelmenteret” sukker. Altså sukker der ikke er en del af planen. (Jeg har givet mig lov til en dessert om ugen).

Så når jeg gør det, og ikke længere er vant til det, gør det desto mere ondt.

Det var jo ikke så smart, desto mere fordi jeg netop havde sat mig for lige så stille at trappe mit sukkerforbrug markant ned, fordi det virker. Jeg taber mig og jeg får det bedre med min krop.

Da dette netop IKKE er en slankeblog, men et sted, hvor jeg forsøger at dele min personlige erkendelse, må det løftes op på et højere niveau, så det kan bruges i andre situationer. Så der skabes “læring”, så at sige.

Så hvad kan jeg lære af det? Hvis jeg bevidst vælger ikke bare at slå mig selv oven i hovedet og blive vred på mig selv?

1. Hvor nemt det er at falde tilbage i gamle vaner, når jeg tillader mig at være ubevidst om, hvad jeg foretager mig.

2. Hvor nemt det er at falde tilbage i gamle vaner, når jeg føler mig presset.

(I går var jeg presset på grund af en ganske bestemt bureaukratisk opgave, der hænger mig over hovedet, og som jeg – selvom jeg fik løst opgaven – stadig er meget i tvivl om – og dybest bare gerne vil være færdig med.)

Så svaret må være bevidsthed. Bevidsthed om at tage et valg i situationen, bevidstheden om de situationer, der inviterer til at “falde i”. At tillade mig selv at føle mig presset og frustreret.  At acceptere disse følelser og så give slip – mentalt – uden at skulle dulme dem med noget fysisk, det være sig shopping, sukker, eller hvad man ellers kan finde på for at slippe angst, smerte, ubehag, frustration, usikkerhed, vrede.

Vaner

I dag er det så at jeg starter på en frisk. Da jeg vågner tænker jeg på, at der ikke er nogen krukke med guld for enden af regnbuen. Ihvertfald ikke aften i form af et stykke chokolade (eller flere).

Regnbuen er derimod lang, men den er vejen til “guld” i form af et slankere, lettere, sundere og forhåbentligt gladere liv. En del af rejsen handler om at slippe vreden og stoppe selvbebrejdelserne over de vaner, der har skabt min overvægt. Et andet aspekt er, at det er ikke noget der er sket fra den ene dag til den anden, og derfor vil rejsen også være lang, og sikkert også sej nogle gange.

Men det er fint. Jeg vil prøve at lægge mærke til, hvad jeg føler og tænker, når det bliver sejt og svært. Der er to fælder; kritikeren, der fortæller mig at jeg umuligt kan tabe 15 kilo. Idealisten, der fortæller mig at jeg stort set er ved målet, og derfor godt liiige kan tage en pause. Begge overser processen i det, begge overser, at der vil være højdepunkter og lavpunkter i enhver lang proces, der handler om at skabe forandring.

Jeg kommer til at tænke på det med “forhindringer” og “belønninger”, og den måde vi tænker på livet og hverdagen. Og den betydning det har vores vaner. Det er virkelig svært at ændre, afslutte eller starte en ny vane. Og en del af det handler om vores overbevisninger, der knyttet til det vi gør. For det meste ubevidst.

Hvis vi, psykologisk og biologisk, har en forventning om en belønning for enden af en lang arbejdsag, kan det være modproduktivt at fjerne belønningen – uanset hvor fjollet det måske  er at have den overbevisning. Men at acceptere, at det fungerer sådan er første skridt på vejen. Andet skridt er at ændre belønningens form. Måske er det en speciel kop kaffe med hjemmekværnede bønner istedet for at hive chokoladen ud af køleskabet. Måske er det agurkestave og ferskenbåde fint arrangeret i en skål. Måske har det intet at gøre med noget, der kan indtages i form af mad eller drikke. At gå en tur og få lidt luft, fx.

Så første skridt er ikke at ændre overbevisningen om belønningen, men at ændre belønningens form.

Det er svært at ændre sine overbevisninger, og da jeg ikke er coach, psykolog eller terapeut har jeg ikke umiddelbart noget bud på, hvodan man lige gør det. En mulighed er at kontakte en af disse for at få hjælp, hvis ens overbevisninger er så indgroede, at de ødelægger alle forsøg på at ændre vaner. En anden mulighed er at lytte til de indre stemmer, vi alle har kværnende inde i hovedet (fx kritikeren, som jeg før har skrevet om) for at høre hvad det egentlig er vi fortæller os selv om os selv.

En tredie mulighed er ikke at ville for meget på een gang. Netop for det både er svært at ændre adfærd og attituder, vaner og overbevisninger på een gang. Tag et skridt ad gangen, koncentrer dig om en vane ad gangen. Indarbejd den. Giv dig god tid (rigtig god tid – jeg taler måneder her) – så den bliver en del af din hverdag.

Accepter at regnbuen er lang og processen er langsom. Der er sjældent nogle lette og hurtige løsninger, hvis man virkelig ønsker forandring.  Men der er guld.

Når sandheden gør ondt …

… at se i øjnene.

(Advarsel: dette indlæg bliver langt og personligt. Jeg håber, at det er vedkommende for andre er i situationer, hvor det kan være svært at se i øjnene at man har gang i et misbrug;  hvad enten det handler om alkohol, sukker eller cigaretter.)

For et lille stykke tid siden skrev jeg om tarotkortet To Sværd. Det betyder noget for mig rent personligt, og dette vil jeg nu dele med dig.

Jeg skrev om kortet, at det handler om at vægre sig ved se virkelighedens realiteter i øjnene. For et par år siden fik jeg det op i et oplæg, der handlede om vægttab. Det var Det Keltiske Kors, som jeg vil skrive om senere i tarotkurset. Kortet faldt på den position, der hedder Nærmeste Fremtid. Det ironiske er at det kan være svært at sige, hvor lang tid et tarotoplæg “varer”. En drøm du har i nat, kan på samme måde handle om udviklingsmuligheder, der ligger flere år ude i fremtiden. Og det samme gælder for tarot. Og især når det handler om ikke at se virkeligheden i øjnene, kan situationen vare i evigheder.

Så. Nu er jeg begyndt at forstå hvad det kort handler om i relation til mit eget vægttab og den smerte, der er forbundet med at veje for meget.

Kortet påpeger, at der er noget jeg nægter at se i øjnene, men det fortæller mig ikke hvad det er. Og det er det, der ironisk nok, først er ved at gå op for mig nu.

Jeg nægter at se i øjnene, at jeg ikke både kan være slank og spise som jeg har lyst til, eller – som jeg har en tendens til at gøre, når jeg bare er helt ubevidst om hvad og hvordan jeg spiser. Jeg kommer ikke ud af situationen før jeg holder op med at vægre mig. Dvs. før jeg ser realiterne i øjnene og tager ansvar for situationen.

Det er både smertefuldt at være i situationen og vægre sig og at tage ansvaret. Spørgsmålet er hvilken smerte der er mest konstruktiv.

Det første kommer der ikke noget ud af. Andet end endnu mere smerte. Det andet er forehåbentlig en forbigående smerte og vrede, der vil udvikle sig til noget positivt og en ny styrke.

Det lyder snublende banalt. Men nogle gange er det, der for andre forekommer mest indlysende og klart, som vi nægter at se. Det er vores blinde vinkel.

At jeg ikke kan se i øjnene, at jeg ikke både kan spise, hvad jeg har lyst til og være slank, tror jeg, hænger sammen med at mit indre billede af mig selv (og min krop) og det vægten fortæller mig om min krops vægt ikke hænger sammen. Der er et mismatch. Inden i mig selv er jeg ikke “rigtigt” overvægtig. Og derfor gør det ikke så meget liiige at spise et stykke chokolade til. Jeg kan jo hurtigt tabe mig. Eller noget.

Den ubehagelige sandhed er at jeg vejer 15 kilo mere end min ideelle vægt. Og her taler jeg ikke om objektive kriterier som BMI etc, men om, hvad erfaringen siger mig er godt for mig og min krop.

Hvad vil jeg gøre ved det?

1. Arbejde på mit selvbillede og den indre kritiker/idealist, der begge er med til at skabe et forvrænget selvbillede.

Det er en indre proces, som jeg allerede arbejder med, stille og roligt.

2. Identificere det, der er problemet, rationelt, og arbejde på at ændre mine vaner.

På den måde bliver det lettere at håndtere, rent praktisk. Håber jeg.

Mine almindelige kostvaner; morgenmad, frokost og aftensmad er der sådan set ikke noget galt med. Jeg spiser mig sjældent stopmæt og jeg spiser både frugt og grønt. Det er faktisk alt det udenom, der er problemet, det som kan og skal skæres væk, fordi det er overflødigt.

Der er to tidspunkter på dagen, hvor jeg har en tendens til at falde totalt i; den sene eftermiddag og om aftenen. Sent på eftermiddagen er mit blodsukker lavt og jeg er træt og sulten. Derudover er der oftest travlhed omkring at hente børn, ordne praktiske ting og lave mad, så der ryger der ofte noget ned, også ned i indkøbskurven, der ikke skal ryge ned; kiks eller sodavand.

Så er der aftenen. Muligvis har vi en form for belønningscenter i hjernen, der siger at når arbejdsdagen er slut må vi gerne få noget sødt. I jægersamlerstenalderen var det frugt, nødder eller bær, men nu er det utallige andre muligheder. Såsom slik. Jeg er blevet bedre til ikke at spise slik. Istedet spiser jeg chokolade. Ja. Igen et spørgsmål om at være blind over for de smutveje, jeg tillader mig selv. Chokolade og nødder (som jeg også spiser) er muligvis sundere end skolekridt når det kommer til indholdet, men det er IKKE mindre fedende. Og det er stadigvæk “slik” – og overflødigt.

Istedet for kiks, cola og slik, må det så være grønt, frugt, knækbrød med mager ost. Jeg tænker at stenaldermennesket havde fat i den lange ende. Frugt er naturens eget slik.

Jeg har været her før. Det er jeg smerteligt klar over. Jeg er faktisk ude i noget yo-yo agtigt. Jeg taber mig seks-otte kilo, tager en pause, tager det på, bliver vred og ked af det, taber mig igen etc. Fordi jeg ikke kan acceptere, at jeg ikke kan spise det jeg har “lyst” til og være slank. På samme tid. At det handler om en varig livstilsændring. At det handler om en accept og erkendelse af, at at jeg ikke tåler sukker på samme måde som en alkoholiker ikke tåler alkohol.

Det betyder ikke at den hellige stad er velforvaret. Det betyder, at jeg er ved at tage bindet af mine øjne. Små skridt.

Mine forandringer

For nogle dage siden skrev jeg om Leos nye blog 6 Changes. Og om hvordan det at ændre sine vaner på en daglig kontinuerlig basis er væsentligere og mere produktivt end at fokusere på (langsigtede) mål. Andetsteds har han talt om at det er væsentligt at gøre noget nu:

“I no longer focus on goals — I think people are too focused on destinations and not on the journey itself. That doesn’t mean I don’t try to do anything important — it just means I’m focused on doing something important right now, something I love doing and that excites me”

Her har han skrevet om metoden 6 changes og om at få nytårsforsætter til at fungere ved at bruge metoden.

Så de forandringer jeg selv finder er vigtige at foretage er:

At skrive.

At spise sundt (i stedet for kun at have vægttabet som mål).

At bruge færre penge.

At rydde op og skabe mere orden i mine ting – i et forsøg på at skabe en mere minimalistisk livsstil.

Der er bare et lille catch her; forandringerne skal være specifikke, Det er ikke nok at skrive at jeg vil spise sundt; det skal defineres, hvordan jeg vil spise sundt. Det er ikke nok at sige at man vil løbe (hvis man altså vil det – det vil jeg ikke) men hvor meget og hvornår etc.

Så derfor:

Jeg vil skrive en time hver dag.

Jeg vil følge min kostplan så vidt muligt i hverdagen og spise mindre slik.

Jeg vil kun købe én ting til mig selv om måneden i hele 2010 – inkl. makeup, tøj, bøger, tarotkort o.lign. eksl. plejeprodukter.

Jeg vil bruge 1 time om ugen på at rydde op i en skuffe eller en kasse, indtil jeg er færdig. Jeg vil finde et sted til hver ting og jeg vil blive ved med at rydde op kontinuerligt, så tingene ikke roder til igen.

Det vigtigste er at gøre det og at finde en måde, så det er synligt at jeg gør det – deraf det med at det skal være specifikt. Derudover skal jeg vælge, hvilken vane, jeg vil starte med at integrere. Hvad er det vigtigste lige nu? Faktisk tror jeg at det er at rydde op. I kasserne fra min mors hus og i papirer og ikke mindst i diverse kommodeskuffer. Det er altså der, jeg starter her i januar.

Det vigtigste ikke er at nå et mål – den tanke har jeg som skrevet om før kastet overbord, men at starte nogle processer og se hvor de bringer mig hen.

Hvad vil du gerne forandre i 2010?

Modgiften til nytårsforsætternes fiasko

Har du – ligesom jeg – problemer med at holde nytårsforsætter?

Mister du orienteringen fordi du fokuserer på målet istedet for selve rejsen derhen?

Hvis du ønsker at skabe ændringer i dit liv, i form af nye permanente vaner i det nye år og fremefter, er den ny blog fra Leo Babauta 6 Changes måske en kilde til inspiration. Leo beskriver den selv således

“It’s the antidote to the failure of New Year’s Resolutions”

Ideen er ikke at skabe for mange ændringer og at fokusere mere på de enkelte trin i processen, istedet for et “quick fix”. At vælge færre ændringer – altså 6 eller derunder – og fokusere på én ad gangen.

Babauta skriver også:

“Forget about the long-term goals. Focus on creating your new habit, right now. You’ll get there eventually, and you’ll love every minute of the ride.”

Læs bloggen og bliv inspireret.

God nytår!

En smule pinligt

I dag fik jeg en kommentar fra Frank, der spørger til om jeg har kunnet mærke nogen forskel fem måneder efter med De Fem Tibetanere. Ups.

Sandheden er at jeg røg af sporet igen efter en måneds tid. Jeg ved egentlig ikke hvorfor. I lang tid gjorde jeg øvelserne hver dag, og jeg havde det rigtigt godt med det. Så kom der en dag hvor jeg udskød øvelserne og så endnu en og endnu en, og så var jeg kommet ud af den gode vane igen.

Det er utrolig så svært det er at skabe og fastholde en vane. Bare en lille vane, der max tager ti minutter hver morgen og som skaber så stor velvære til gengæld.

Franks spørgsmål minder mig om to ting;

1. At se at komme tilbage til sporet.

2. At her i blogland risikerer man at blive gjort til ansvar for det man sætter sig for.

Tak Frank!

Ro

Ro er den af mine tre værdier eller idealer som jeg har sværest ved at leve op til selv. Desto større grund til at arbejde på det. Jeg har for meget temperament, er utålmodig og lader mig let rive med af stemninger. Det kan naturligvis være både godt og skidt, men i forhold til opøve ro og balance i sindet – er det ikke et optimalt udgangspunkt.

En veninde gav mig en nøgle til det. I en anden sammenhæng talte hun om at være neutral, i forhold de begivenheder, der udfolder sig en situation. Det vil sige ikke at lade sig påvirke af de omstændigheder, man er i. Ikke at lade sit humør påvirke. Jeg tror også at det handler om at trække sig lidt tilbage, distancere sig en smule og observere tingene i stedet for at lade sig involvere. Det kan lyde koldsindigt – det er det netop også.  Jeg henter inspiration i stoicismen for at få en større  forståelse af begrebet ro:

The idea was to be free of suffering through apatheia [] or peace of mind (literally,’without passion’),where peace of mind was understood in the ancient sense — being objective or having “clear judgment” and the maintenance of equanimity in the face of life’s highs and lows.

For the Stoics, ‘reason’ meant not only using logic, but also understanding the processes of nature — the logos, or universal reason, inherent in all things. Living according to reason and virtue, they held, is to live in harmony with the divine order of the universe, in recognition of the common reason and essential value of all people. The four cardinal virtues of the Stoic philosophy are wisdom (Sophia), courage (Andreia), justice (Dikaiosyne), and temperance (Sophrosyne), a classification derived from the teachings of Plato. Kilde: Wikipedia.

(I parentes bemærket er det jo interessant at disse fire dyder i følge Robert Place svarer til fire triumfer i Tarot; Verden (Sophia), Styrken Retfærdighed og Mådeholdet.)

Men hvordan så efterleve dette?

Af de de 7 punkter jeg tidligere har nævnt, inspireret af Leo Babauta, kan følgende være en hjælp til at konkretisere, hvordan jeg – og du –  kan opnå  mere ro i hverdagen:

Disconnect – Sluk for mobilen og andre ting, der forstyrrer. Anvend eet medium ad gangen. S/luk for det hele og nyd stilheden.
Focus on people – Lyt til hvad folk siger, istedet for antage at man ved hvad de siger, eller planlægge hvad man selv vil sige.  Lad være med at tale hele tiden, bare for at tale.
Breathe – Træk vejret dybt og roligt, tæl til ti, hvis du bliver vred, stresset, bange eller kommer ud af balance.
Sleep – Få din nattesøvn. Og hvil dig hvis muligt. Tag et powernap eller ti minutters timeout et fredeligt sted.