forandring Arkiv ~ Prima Materia

Dans

“Suffering is how Life tells you that you are resisting or misperceiving that is real and true.
It is the way Life suggests that you are not in harmony with what IS.” Adyashanti

Problemet med forandring er ikke forandringen i sig selv, men hvordan vi forholder os til den. Forandring er uomgængelig, et eksistensvilkår, uanset om den foregår stille og harmonisk, eller om den kommer som et lyn fra en klar himmel.

Der er ingen vej udenom.

Forandring – udover at være et eksistensvilkår, som vi alle deler, også selvom vi ikke ønsker det eller hilsen den velkommen, når den melder sin ankomst – er et vejskilt.

Et vejskilt, der fortæller os, at her – lige her i forandringen er der en åbning ind til at opnå større bevidsthed og erkendelse, om os selv, og dermed om andre mennesker.

Men det gør ondt. Såvel selve forandringen, som vores modstand imod den. I processen at blive (mere) bevidste, ligger en gave, en mulighed. Men selve det at finde vejen kan være svær og smertefuld nok i sig selv, selve det at tage an-svar (at svare an på livets eller skæbnens tilskikkelser) kan være smertefuld.

“There is no coming to consciousness with out pain” C.G. Jung

Fordi det kræver modet til at se (eller famle sig frem i mørke indtil vi får tændt for lyset). Modet til at se sig selv, ikke som offer, men som aktivt medlevende, medskabende, selvberoende væsen i den dans vi kalder livet.

Den eksistentielle smerte er et tegn på vores modstand mod at deltage i den dans. Fordi at det at danse den dans åbner vi op for noget, der er langt mere magisk og underfuldt end vi turde drømme om. Og det betyder at vi må opgive vores følelse af kontrol og identitet og overgive os til noget der større end vi turde håbe på. Og det tab kan skabe angst og smerte.

Men dansen er det som er og det er en nydelse at hengive sig til den.

So: put on your red shoes …

Nyt

Billedet
8 stave suser fra himlen mod jorden fra venstre i billedet mod højre.

Element/nummer
Otterne står for udførelse, arbejde, disciplin, fokus. Og Stavene for Ild, kreativitet, passion, seksualitet.

I dette tilfælde tænker jeg mest på kodeordet udførelse, at føre noget ud i livet, at lade noget komme til syne, blive til. Men også det at være fokuseret, at sigte mod og “lande noget”.

Kombineret handler det om at sætte noget i gang eller at modtage den gnist der sætter gang i os, bevæger os.

Forandring
Livet er ikke statisk, og vi kan ikke kontrollere alt. Nogle gange sker der ting, der forandrer os. Lynet slår ned. Det kan være chokerende selv når det er positivt, netop fordi det ligger uden for vores kontrol. Men måske er det en gave, når det kommer til stykket?

8 stave handler om turde modtage det som kommer til os, og dermed være i flow. Det handler om ting kan vise sig som vi aldrig havde drømt om og at livet nogle gange laver nogle underlige twists, som vi må forholde os til så godt vi kan.

Det kan også handle om det vi selv sender ud i verden. Nogle gange i betydning at være fokuseret og ramme plet, eller som en generel bevidsthed om, at uanset hvad så sender vi noget ud og det HAR betydning for vores omgivelser.

Divinatorisk betydning
Nyt, forandring, forelskelse, fokus, flow, inspiration, gnist, tilsynekomst, bevægelse.

Kviksølv

Ifølge Paracelsus var kviksølv (af gr. hydragyron – flydende sølv, vandsølv) sammen med salt og sulfur de tre grundelementer i alkymien. Sulfur blev associeret med Solen, kviksølv med Månen og og salt med jorden og Prima Materia.

I alkymien anvendtes kviksølv som udgangspunkt for at skabe det ædleste af alle metaller – Guld.

Sammen med sulfur skabes merkurisk sulfid eller Cinnabar, der er blodrødt og derfor blev denne kemiske forbindelse associeret med Rubedo i den alkymistiske sekvens af farver. Rubedo symboliserer psykologisk frigivelse af energi (libido i bred forstand), helhed, kulminationen på det alkymistiske arbejde og mødet med Selvet (individuation).

I Splendor Solis associeres Mercury (planeten) med The White Queen

I alkymien refererer kviksølv/merkur mere til merkuriske kvaliteter end til metallets kemiske egenskaber, selvom der naturligvis er en metaforisk sammenhæng ellers ville de mange associationer mellem kemi, alkymi, mytologi, symbol – og psykologi – næppe være opstået. (Og det tør siges, at i alkymien er disse associationer legio – og temmelig forvirrende).

De egenskaber, der kendetegner kviksølv (også symbolsk) er dets volatilitet – dets bevægelighed, dets flygtighed, dets hurtighed, og dets evne til at indgå i forbindelser med andre stoffer. Kviksølv er en “agent”, der skaber forandring.

Og: Tænk på den græsk-romerske gud Hermes/Merkur; hans vingede fødder, hans rolle som gudernes budbringer, facilitator og trickster. Han stjal ilden fra guderne for at give den til menneskene – han bringer lys og bevidsthed. Metallet kviksølv ses i tre tilstande, som Hermes/Merkur kunne bevæge sig i tre verdner.

Hvor Hermes/Merkur eller den merkuriske energi er, sker der forandring og nye forbindelser af kreativ og “kemisk” art opstår. Hermes er en trickster, som kan komme og gå, men næppe indfanges eller tæmmes.

Han kommer med gaver, inspiration input og indfald, hvis vi har øjne og sind åbne, og vi kan modtage dem i taknemmelighed, glæde og kærlighed, men vi kan ikke fastholde ham eller det i nogen bestemt form – det er imod hans natur.

Tab

Billedet
Vi ser en skikkelse helt hyllet i en sort kåbe. Til den ene side har han tre væltede bægre, til den anden to stadig oprejste bægre. Hans fokus er på de tre væltede bægre, hvis indhold flyder på jorden. I baggrunden bugter sig en flod, med en bro, der fører mod en by eller en borg. Himlen over sceneriet er grå og tung.

Element/nummer
Her står femmernes forandring for et tab og de deraf følgende følelser af sorg, smerte og afmagt. Tabet af de tre bægre og deres indhold tager al opmærksomhed og energi fra de to, der stadig står. Følelsen er fuldstændigt overvældende og der er slet ikke overskud til at se på det, der stadig er og ikke mindst de muligheder, der ligger i floden (vandets fornyende energi), broen og borgen.

Sammen med Bægrenes vand bliver denne følelse af tab næsten ubærlig, og når vi oplever det (og hvem gør ikke det på et tidspunkt i livet?) er det som om alt er i ruin – der er absolut intet lyspunkt at øjne, ingen muligheder, ingenting.

Accept af tab
Personen her er ikke kommet så langt som til at se de muligheder, der ligger på den anden side af tabet og sorgen. Og det er også nødvendigt at acceptere sorgen ovenpå et tab, og at sørge, før man giver slip, vender sig om og samler de to andre bægre op.

Accept af sorg, gennemlevelse af sorg er forudsætningen for at kunne leve igen, og endda prise livet endnu højere. Det er ikke et spørgsmål om “klare det flot” eller “at komme videre” – for når man virkelig har mistet, tager man sorgen og det man har mistet med sig – som en symbolsk og sjælelig ballast. Det bliver en del af ens tekstur og eksistens.

Hvis man ikke kan give slip, og samtidig ikke kan erkende at tab og sorg er en del af tilværelsen, bliver man vred og bitter. Så bliver man stående, stirrende på de tre væltede bægre, for evigt forstenet, som Lots hustru.

Mens selve tilværelsen, og floden løber videre. “Alt flyder” (panta rhei) og “Man kan ikke bade to gange i den samme flod” som Heraklit sagde.Tilværelsen byder på konstant forandring; Nogle gange er forandringen glædelig, nogle gang sorgfuld.

Vi bestemmer selv, hvad vi lægger vægt på, også når forandringen er mest intenst smertefuld. Vi kan vælge at blive stående og stirre på det vi har mistet, eller samle det vi har op, og gå over broen – når vi er rede til det.

Divinatorisk betydning
Sorg, tab, smerte, depression, nye muligheder, accept, farvel, forandring

Vaner

I dag er det så at jeg starter på en frisk. Da jeg vågner tænker jeg på, at der ikke er nogen krukke med guld for enden af regnbuen. Ihvertfald ikke aften i form af et stykke chokolade (eller flere).

Regnbuen er derimod lang, men den er vejen til “guld” i form af et slankere, lettere, sundere og forhåbentligt gladere liv. En del af rejsen handler om at slippe vreden og stoppe selvbebrejdelserne over de vaner, der har skabt min overvægt. Et andet aspekt er, at det er ikke noget der er sket fra den ene dag til den anden, og derfor vil rejsen også være lang, og sikkert også sej nogle gange.

Men det er fint. Jeg vil prøve at lægge mærke til, hvad jeg føler og tænker, når det bliver sejt og svært. Der er to fælder; kritikeren, der fortæller mig at jeg umuligt kan tabe 15 kilo. Idealisten, der fortæller mig at jeg stort set er ved målet, og derfor godt liiige kan tage en pause. Begge overser processen i det, begge overser, at der vil være højdepunkter og lavpunkter i enhver lang proces, der handler om at skabe forandring.

Jeg kommer til at tænke på det med “forhindringer” og “belønninger”, og den måde vi tænker på livet og hverdagen. Og den betydning det har vores vaner. Det er virkelig svært at ændre, afslutte eller starte en ny vane. Og en del af det handler om vores overbevisninger, der knyttet til det vi gør. For det meste ubevidst.

Hvis vi, psykologisk og biologisk, har en forventning om en belønning for enden af en lang arbejdsag, kan det være modproduktivt at fjerne belønningen – uanset hvor fjollet det måske er at have den overbevisning. Men at acceptere, at det fungerer sådan er første skridt på vejen. Andet skridt er at ændre belønningens form. Måske er det en speciel kop kaffe med hjemmekværnede bønner istedet for at hive chokoladen ud af køleskabet. Måske er det agurkestave og ferskenbåde fint arrangeret i en skål. Måske har det intet at gøre med noget, der kan indtages i form af mad eller drikke. At gå en tur og få lidt luft, fx.

Så første skridt er ikke at ændre overbevisningen om belønningen, men at ændre belønningens form.

Det er svært at ændre sine overbevisninger, og da jeg ikke er coach, psykolog eller terapeut har jeg ikke umiddelbart noget bud på, hvodan man lige gør det. En mulighed er at kontakte en af disse for at få hjælp, hvis ens overbevisninger er så indgroede, at de ødelægger alle forsøg på at ændre vaner. En anden mulighed er at lytte til de indre stemmer, vi alle har kværnende inde i hovedet (fx kritikeren, som jeg før har skrevet om) for at høre hvad det egentlig er vi fortæller os selv om os selv.

En tredie mulighed er ikke at ville for meget på een gang. Netop for det både er svært at ændre adfærd og attituder, vaner og overbevisninger på een gang. Tag et skridt ad gangen, koncentrer dig om en vane ad gangen. Indarbejd den. Giv dig god tid (rigtig god tid – jeg taler måneder her) – så den bliver en del af din hverdag.

Accepter at regnbuen er lang og processen er langsom. Der er sjældent nogle lette og hurtige løsninger, hvis man virkelig ønsker forandring. Men der er guld.

Simplificering

Det har været en smule op ad bakke med mine forandringer her på det sidste. Jeg synes at jeg har haft svært ved at gøre noget af det jeg ønskede – skrive, spise sundt, rydde op og bruge færre penge – i januar og februar.

Men måske er foråret så småt ved at få tag i mig, for her over over weekenden synes jeg at det er vendt en smule. Måske fordi jeg har nået en hel del med hensyn til oprydning i både min mors og vores egne ting. At rydde op (og smide ud) betyder faktisk meget for ens mentale tilstand og energi. Nu er der kun fire kasser tilbage, og det er en masse gamle papirer, hvoraf de fleste sandsynligvis skal smides ud. Ting og bøger er nu stort set på plads.

Det giver overskud til at fokusere på de ting jeg rigtig gerne vil. Skrivebordet er ryddet (bortset fra monsterpuslespillet, som jeg måske snart er færdig med) – så er det jo nemmere at koncentrere sig om at skrive.

Jeg vil spise sundt og har i weekenden fulgt Babautas enkle råd: Eat less. Det vil sige, at lade være med at spise mig fuldstændig mæt. Og det føles rigtigt dejligt at mærke efter, hvornår jeg egentlig er mæt – og sulten for den sags skyld.

Og jeg vil være mere rolig, fokuseret og nærværende – eller øve det. Nu om stunder hedder det Mindfulness.

Derudover har jeg kvittet min deltagelse i et tarotprojekt på Aeclectic og alle biblioteksbøgerne er afleveret. Alle bøger i huset er på plads, undtagen den ene jeg skal til at læse når jeg er færdig med dette blogindlæg: Ego and Archetype af Edward F. Edinger.

Så. Den forløbne weekend har faktisk været rigtig god i forhold til at få fokuseret og minimeret. Det eneste minus: Stadig ondt i halsen. Minder mig blot om at tage den med ro.

Hvad vil du fokusere på?

Mine forandringer

For nogle dage siden skrev jeg om Leos nye blog 6 Changes. Og om hvordan det at ændre sine vaner på en daglig kontinuerlig basis er væsentligere og mere produktivt end at fokusere på (langsigtede) mål. Andetsteds har han talt om at det er væsentligt at gøre noget nu:

“I no longer focus on goals — I think people are too focused on destinations and not on the journey itself. That doesn’t mean I don’t try to do anything important — it just means I’m focused on doing something important right now, something I love doing and that excites me”

Her har han skrevet om metoden 6 changes og om at få nytårsforsætter til at fungere ved at bruge metoden.

Så de forandringer jeg selv finder er vigtige at foretage er:

At skrive.

At spise sundt (i stedet for kun at have vægttabet som mål).

At bruge færre penge.

At rydde op og skabe mere orden i mine ting – i et forsøg på at skabe en mere minimalistisk livsstil.

Der er bare et lille catch her; forandringerne skal være specifikke, Det er ikke nok at skrive at jeg vil spise sundt; det skal defineres, hvordan jeg vil spise sundt. Det er ikke nok at sige at man vil løbe (hvis man altså vil det – det vil jeg ikke) men hvor meget og hvornår etc.

Så derfor:

Jeg vil skrive en time hver dag.

Jeg vil følge min kostplan så vidt muligt i hverdagen og spise mindre slik.

Jeg vil kun købe én ting til mig selv om måneden i hele 2010 – inkl. makeup, tøj, bøger, tarotkort o.lign. eksl. plejeprodukter.

Jeg vil bruge 1 time om ugen på at rydde op i en skuffe eller en kasse, indtil jeg er færdig. Jeg vil finde et sted til hver ting og jeg vil blive ved med at rydde op kontinuerligt, så tingene ikke roder til igen.

Det vigtigste er at gøre det og at finde en måde, så det er synligt at jeg gør det – deraf det med at det skal være specifikt. Derudover skal jeg vælge, hvilken vane, jeg vil starte med at integrere. Hvad er det vigtigste lige nu? Faktisk tror jeg at det er at rydde op. I kasserne fra min mors hus og i papirer og ikke mindst i diverse kommodeskuffer. Det er altså der, jeg starter her i januar.

Det vigtigste ikke er at nå et mål – den tanke har jeg som skrevet om før kastet overbord, men at starte nogle processer og se hvor de bringer mig hen.

Hvad vil du gerne forandre i 2010?

Modgiften til nytårsforsætternes fiasko

Har du – ligesom jeg – problemer med at holde nytårsforsætter?

Mister du orienteringen fordi du fokuserer på målet istedet for selve rejsen derhen?

Hvis du ønsker at skabe ændringer i dit liv, i form af nye permanente vaner i det nye år og fremefter, er den ny blog fra Leo Babauta 6 Changes måske en kilde til inspiration. Leo beskriver den selv således

“It’s the antidote to the failure of New Year’s Resolutions”

Ideen er ikke at skabe for mange ændringer og at fokusere mere på de enkelte trin i processen, istedet for et “quick fix”. At vælge færre ændringer – altså 6 eller derunder – og fokusere på én ad gangen.

Babauta skriver også:

“Forget about the long-term goals. Focus on creating your new habit, right now. You’ll get there eventually, and you’ll love every minute of the ride.”

Læs bloggen og bliv inspireret.

God nytår!

Tak

Jeg har fået god respons på mit indlæg Kend dig selv fra Mark, Det lille spørgsmål og på facebook fra Fruen. Tak for det! I får lige en buket tulipaner for det:

Jeg er rigtig glad for den respons, for det indikerer for mig at jeg er på rette vej. At det jeg skriver giver mening og vinder genklang. Jeg synes at de her emner er virkelig interessante og vigtige, men jeg er klar over at det enten kan blive for sukkersødt eller for abstrakt.
Min opgave er finde balancen for at denne blog bliver vedkommende og inspirerende, også på et praktisk niveau.

Fruen skriver blandt andet at det med at kende sig selv er gammel visdom, som skal hentes bagerst i sjælen. Og det er rigtigt for vi besidder den jo netop alle sammen allerede.

Det lille spørgsmål skriver at “vi ikke kan undgå udvikling, hvis vi lever i virkeligheden med øjnene åbne og ikke viger udenom smerten”.

Det er her jeg synes begreber som forandring og forvandling giver mening. Hvis vi går ind i selverkendelsesprocessen og tør se smerten og dæmonerne i øjnene er det som at se ind i den alkymistiske kolbe eller kar, hvor der er nogle processer i gang. Det kan godt være at processen startes af noget udefrakommende. Det kan være et gnist af inspiration eller en indsigt, eller måske – desværre – en traumatisk oplevelse af en eller anden form. Men selve grundmaterialet til forvandlingen er allerede i kolben, i sindet. Vi har allerede det der skal til. Og hvis vi er bevidste om det kan der ske en proces af forvandling eller udvikling.

Helheden

“Forestil at du ser dit liv fra oven” er titlen på en udsendelse fra radioprogrammet Vita, som jeg hørte forleden dag. Det var et interview med filminstruktøren Peter Engberg om at se helheden i tilværelsen, at se det hele fra oven ud fra en anden bevidsthed. Intervieweren, Helle Solvang, og Peter Engberg besøger DRs koncertsal, skabt af arkitekten Jean Nouvel. Jeg anbefaler du lytter til udsendelsen. Den kan podcastes fra Vitas hjemmeside. Selv fik jeg lyst til at besøge koncertsalen.

Her er et længere citat:

Det er et glimrende billede på vores bevidsthed. Vi troede, at vores store materielle velstand ville give enorm lykke. Men så opdager vi, at ydre materielle fremskridt ikke nødvendigvis bringer tilsvarende indre fremskridt. Millioner af mennesker i dag mærker den tomhed, som opstår når forventningerne til hvad materialisme kan bringe ikke bliver indfriet. Globalt set er der opstået virkelig store netværk af mennesker der arbejder med et nyt paradigme, et bevidsthedsskift fra industrisamfundets fokus på den ydre verden til et nyt samfund baseret på indre kompetencer, f.eks. innovation og mening. Det er også tankevækkende at vi stadig lægger så meget vægt på det målbare, når de vigtigste ting i vores liv, fx glæde og kærlighed, netop ikke kan måles.

Hvorfor er det så relevant for denne blog?

Først og fremmest falder det i tråd med det jeg tidligere har skrevet om Forandring og Hjertes paradigme. Vi står overfor en krise af dimensioner – det er der ihvertfald mange der siger – og det som kan afhjælpe denne krise er ikke en løsning ud fra det paradigme, der har skabt krisen – men skabelsen af en ny bevidsthed, et nyt paradigme – ud fra det som ikke kan rationaliseres og måles og vejes.

Jeg havde personligt aldrig hørt om Engberg før den dag, jeg hørte ham i radioen. Men jeg fandt endnu en inspirationskilde, endnu en indfaldsvinkel til denne problematik.

Det som jeg stadig spørger mig selv om er, hvordan jeg kan bidrage til dette paradigmeskift, denne bevidsthedsbevægelse? (Det er nødvendigt at understrege at der ikke er tale om en religiøs eller en politisk bevægelse, men en strøm der består af mange små bække, mange små rørelser rundt omkring, af mange forskellige slags).

Det første skridt er at skrive om det, og at anvende denne blog som medie for tanker om og disskusion af problematikken.

Så spørgsmålet er: Hvordan kan jeg, du, vi bidrage til dette paradigmeskift, der kan forandre vores verden, gøre den til et bedre sted at være? Dette bevidsthedsskift, der gør det muligt at se tingene ovenfra og se dybere; at bruge øjnene på en ny måde, som Engberg siger.

Og hjertet, kunne jeg tilføje.