“Jeg vil give, jeg vil gives, og jeg vil have en ensomhed,
hvor jeg kan lukke op for det, jeg ejer”
Woolf: Bølgerne
Jeg længes efter at sejle i smult vande. De sidste år har været præget af bølgegang og bevægelse.
Jeg savner ro, jeg savner fordybelse, ikke-handlen, koncentration.
Jeg griber til tider efter vished, efter sikkerhed, efter at komme overens med tvivl og ambivalens. De yderpunkter, der så ofte skaber bølgegangen i mit liv.
Ambivalens er at lade mig rutsche mellem yderpunkterne, polerne, fremfor at holde spændingen mellem dem. Jeg har besluttet (sic!) at jeg vil gå ind i et rum af ikke-viden, hvor accepten af min eksistentielle uvished er det primære princip.
Accepten af det poly-valente, det paradoksale, det flertydige, det ikke-definerbare. Det i mit liv, der unddrager sig forklaring og forståelse.
Når jeg accepterer og rummer det forsvinder modstanden, lidelsen og fortvivlelsen. Accepten af ikke-viden er for mig smult vande nu.
At rumme disse modsætninger, der er mig, betyder også kærlighed og sjæl.
Hvem ved, hvad der gror frem af kolben, når jeg ikke konstant rører i den? Eller når jeg afstår fra at ønske noget skal gro frem.
Images from The Alchemical Tarot and other tarot and oracle decks by © Robert M. Place, are used with kind permission. Visit the Alchemical Tarot website and The Alchemical Egg .
