Smult vande

“Jeg vil give,  jeg vil gives, og jeg vil have en ensomhed,
hvor jeg kan lukke op for det,  jeg ejer”
Woolf: Bølgerne

Jeg længes efter at sejle i smult vande. De sidste år har været præget af bølgegang og bevægelse.

Jeg savner ro, jeg savner fordybelse, ikke-handlen, koncentration.

Jeg griber til tider efter vished, efter sikkerhed, efter at komme overens med tvivl og ambivalens. De yderpunkter, der så ofte skaber bølgegangen i mit liv.

Ambivalens er at lade mig rutsche mellem yderpunkterne, polerne, fremfor at holde spændingen mellem dem. Jeg har besluttet (sic!) at jeg vil gå ind i et rum af ikke-viden, hvor accepten af min eksistentielle uvished er det primære princip.

Accepten af det poly-valente, det paradoksale, det flertydige, det ikke-definerbare. Det i mit liv, der unddrager sig forklaring og forståelse.

Når jeg accepterer og rummer det forsvinder modstanden, lidelsen og fortvivlelsen. Accepten af ikke-viden er for mig smult vande nu.

At rumme disse modsætninger, der er mig, betyder også kærlighed og sjæl.

AoVHvem ved, hvad der gror frem af kolben, når jeg ikke konstant rører i den? Eller når jeg afstår fra at ønske noget skal gro frem.

Images from The Alchemical Tarot and other tarot and oracle decks by © Robert M. Place, are used with kind permission. Visit the Alchemical Tarot website and The Alchemical Egg .

Den magiske cirkel

I magiens verden tegner magikeren eller heksen en cirkel i sandet, indenfor hvilken han/hun er beskyttet og indenfor hvilken der kan skabes magi. Det er et rum, en afgrænsning, en koncentration af kraft.

Cirklen er en slags imaginær alkymistisk kolbe, hvori der kan ske en forvandlingsproces.

Cirkel er et medium for koncentration eller for fokus, for kanalisering af energi, hvilket til syvende og sidst er hvad magi er. Bemærk at for mig – i en moderne kontekst – er magi en måde at kanalisere og transformere energi, fx i kreative, bevidsthedsmæssige,  psykologiske eller seksuelle processer.

Jeg vil ikke sige, at der intet mystisk er ved magi, det er der i høj grad, for der er noget mystisk ved forvandling, ved skabelse eller ved sammensmeltning. Problemet er måske at vi har glemt hvad magi egentlig er og nu ser det som noget hokus-pokus.

Men det er ikke hokus-pokus. Dybest set handler det om at at fokusere sin opmærksomhed OG være bevidst om hvad det er man er opmærksom på. Det er her den magiske cirkel kommer ind i billedet.

Du kan når du skal foretage dig noget der kræver koncentration slå en imaginær cirkel omkring dig. Det kan være, hvis du skal skrive, eller det kan være som forberedelse til en tarotlæsning.

Du behøver ikke at tegne en cirkel konkret. Du kan forestille dig at den er der og eventuelt give den en farve. fx rød, lysende blå eller hvid. Du kan eventuelt forestille dig bestemte kvaliteter du vil  have med ind i cirklen, Fx ro. (Denne øvelse lærte jeg af en veninde engang jeg skulle til eksamen og led af voldsom nervøsitet – og det hjalp. Egentlig er det en NLP-øvelse, men hvis vi definerer magi som at arbejde med at ændre bevidstheden ved hjælp af symboler eller sprog, så er det magi)

Du kan også forestille dig at du har en magisk cirkel omkring dig generelt, en koncentration af psykisk energi og at denne cirkel hjælper dig til at styre din opmærksomhed. Hvad skal ind i cirklen og hvad skal blive ude? Hvad er væsentligt? Hvad er ikke væsentligt? Hvad vil du koncentrere dig om, hvad vil du ikke koncentrere dig om.

Du kan vælge at trække den energi du lægger ud i andre (i form af projektioner) tilbage til din cirkel og se på dem der, eventuelt se på den spænding og det psykiske indhold der er i projektionen. Du kan se din magiske cirkel som en koncentration af kraft, og hvile i den. For så at se hvilke processer der går igang i dit indre.

Om Facebook – og nærvær

En person, som jeg godt tør kalde min ven, selvom jeg først for nylig har lært ham at kende*, har for nylig udtrykt bekymring for min brug af Facebook.

Jeg tror at han har ret i at det går ud over min fornemmelse af nærvær og koncentration. Jeg har derfor besluttet mig for at skrue gradvist ned for Facebook i en periode, og hellige mig andre sysler, som fx det at være alene, at skrive mere, både på bloggen, i min dagbog og andre skriveprojekter.

Med hjælp fra coach Mette Weber har jeg udfærdiget en skriveplan, hvor mandag og torsdag aften er mine skriveaftener. Om mandagen vil jeg skrive et blogindlæg på omkring 300 ord. Om torsdagen vil jeg arbejde på andre (endnu ikke helt definerede) skriveprojekter, og producere 1 A4 ark på ca. 2400 anslag.

At skrive kræver 100 % nærvær. Faktisk kræver de fleste aktiviteter fra at lave kaffe til at dyrke yoga 100 % nærvær. I virkeligheden tænker jeg at kunsten er at stille sig til rådighed for processen; at skrive, at koge vand, at trække vejret. At tænke at man er et instrument for begivenheden, frem for at være den, der “gør” den.  At koncentrere sig om, i stedet for at kontrollere, processen.

Jeg tror at vores ide om at vi kan gøre flere ting på en gang hidrører fra en illusion om at vi er i kontrol og kan styre tiden. Selvom det gang på gang viser sig, at vi bliver fragmenterede, ukoncentrerede og distræte, fordi vi aldrig nogensinde er fuldt tilstede i noget som helst.

Min ven ramte et ømt punkt hos mig. Noget jeg efterhånden selv var begyndt at mærke – en nagende fornemmelse af at min brug af Facebook er ved at tage overhånd. Jeg vil forsøge at drosle ned. Rom blev ikke bygget på en dag, så det bliver en trinvis proces. Formålet er ikke slet ikke at bruge Facebook (for jeg har en stor social kontaktflade på Facebook), men at bruge det mindre end tilfældet er nu.

Ligesom med skriveplanen – at skabe rum i mit liv til at skrive, er det måske en ide at skabe rum til Facebook og så networke der i afgrænsede tidslommer. Facebook og især chatfunktionen er en tidsrøver. I går måtte jeg sande at jeg mistede værdifuldt nærvær med min mand fordi jeg chattede istedet for. Det var lidt af en lærestreg.

Og med hensyn til at skrive: Jeg skriver meget på Facebook – i diverse grupper. Det ville måske være gavnligt for mine andre skriveprojekter og bloggen at bruge mine ord og min energi der end på Facebook. De samme overvejelser gjorde Ulf sig på et tidspunkt, da han tog en pause fra sociale medier.

* Tid er ikke nødvendigvis en målestok for hvordan jeg definerer venskab, hvilket må blive  emnet for et andet blogindlæg.

Fokus

Fokus er koncentration. At smelte samme med det man laver, at lade sin bevidsthed være ét med det. Etymologisk stammer det fra latin og betyder ildsted eller arne. Så det har noget med ild og – associerer jeg – til det at brænde for noget. Det har også at gøre med retning, lysets retning.

Hvis man fokuserer stærkt på noget, kan man opleve at blive eet med det, man er interesseret i. Man vil sandsynligvis opleve en følelse af flow, en fornemmelse af at glemme tid og rum.

Jeg er god til at fokusere, men jeg finder, at det bliver stadig sværere. Vores verden bliver mere og mere fragmenteret, og dermed også vores opmærksomhed. Den bliver stykkevis og delt. Der er utallige kilder til forstyrrelse og adspredelse. Det bliver sværere at  koncentrere sig og blive opslugt af en opgave eller et emne.

Men det er et spørgsmål om tage ansvar og foretage et valg. Hvad vil jeg vælge at bruge energi på, og hvad ikke. Hvad betyder noget for mig? Hvad vil jeg  fravælge for at koncentere mig om noget væsentligt, noget jeg brænder for?

Næsten alle de syv tidligere beskrevne punkter kan relateres til det med at opøve fokus, men her kigger jeg på et par stykker af dem:

Do less – fokus på at gøre færre ting. Koncentrer din energi om det væsentlige.
Be present – vær tilstede i nuet.
Focus on people – ja, fokusér på de mennesker du er sammen med nu og det samvær du har med dem.
Single-task – det er måske det vigtigste – gør en ting ad gangen. 
Breathe – fokuser på kroppen og på åndedrættet.

Endelig – hvis du har et projekt, noget du gerne vil, så start med at sætte lidt tid af til det hver dag – 10-30 minutter. Men sørg tilgengæld for at kunne fokusere 100 % på det i det tidsrum, du har sat af.