Den magiske cirkel

I magiens verden tegner magikeren eller heksen en cirkel i sandet, indenfor hvilken han/hun er beskyttet og indenfor hvilken der kan skabes magi. Det er et rum, en afgrænsning, en koncentration af kraft.

Cirklen er en slags imaginær alkymistisk kolbe, hvori der kan ske en forvandlingsproces.

Cirkel er et medium for koncentration eller for fokus, for kanalisering af energi, hvilket til syvende og sidst er hvad magi er. Bemærk at for mig – i en moderne kontekst – er magi en måde at kanalisere og transformere energi, fx i kreative, bevidsthedsmæssige,  psykologiske eller seksuelle processer.

Jeg vil ikke sige, at der intet mystisk er ved magi, det er der i høj grad, for der er noget mystisk ved forvandling, ved skabelse eller ved sammensmeltning. Problemet er måske at vi har glemt hvad magi egentlig er og nu ser det som noget hokus-pokus.

Men det er ikke hokus-pokus. Dybest set handler det om at at fokusere sin opmærksomhed OG være bevidst om hvad det er man er opmærksom på. Det er her den magiske cirkel kommer ind i billedet.

Du kan når du skal foretage dig noget der kræver koncentration slå en imaginær cirkel omkring dig. Det kan være, hvis du skal skrive, eller det kan være som forberedelse til en tarotlæsning.

Du behøver ikke at tegne en cirkel konkret. Du kan forestille dig at den er der og eventuelt give den en farve. fx rød, lysende blå eller hvid. Du kan eventuelt forestille dig bestemte kvaliteter du vil  have med ind i cirklen, Fx ro. (Denne øvelse lærte jeg af en veninde engang jeg skulle til eksamen og led af voldsom nervøsitet – og det hjalp. Egentlig er det en NLP-øvelse, men hvis vi definerer magi som at arbejde med at ændre bevidstheden ved hjælp af symboler eller sprog, så er det magi)

Du kan også forestille dig at du har en magisk cirkel omkring dig generelt, en koncentration af psykisk energi og at denne cirkel hjælper dig til at styre din opmærksomhed. Hvad skal ind i cirklen og hvad skal blive ude? Hvad er væsentligt? Hvad er ikke væsentligt? Hvad vil du koncentrere dig om, hvad vil du ikke koncentrere dig om.

Du kan vælge at trække den energi du lægger ud i andre (i form af projektioner) tilbage til din cirkel og se på dem der, eventuelt se på den spænding og det psykiske indhold der er i projektionen. Du kan se din magiske cirkel som en koncentration af kraft, og hvile i den. For så at se hvilke processer der går igang i dit indre.

Magi er kunst

Alan Moore er en stor inspirationskilde som et eksempel på en moderne magiker, der i øvrigt benytter sig af et moderne medium for at kommunikere, naturligvis tegneserier og grafiske romaner. En mand, der kalder sig selv magiker, og italesætter den tabte forbindelse mellem magi og kunst – og mellem magi og videnskab.

Alan Moore om forholdet mellem magi og kunst:

“I believe that magic is art,  and that art, whether that be music, writing, sculpture, or any other form, is literally magic. Art is, like magic, the science of manipulating symbols, words or images, to achieve changes in consciousness… Indeed to cast a spell is simply to spell, to manipulate words, to change people’s consciousness, and this is why I believe that an artist or writer is the closest thing in the contemporary world to a shaman.

I Moores lille sorte fortæller han om Magi, kunst, bevidsthed, den fjerde dimension mm.

Love is the Law. Love under Will.

“Love is the Law. Love under Will”

Dette er et citat af Aleister Crowley. Og det forekommer at være ret kryptisk. Hvad betyder det?

Kærlighed – Eros, libido, livsenergi – gennemsyrer alt. Det er universets – spirituelle – lov. Den flyder igennem os og omkring os og ikke mindst mellem os. Den gennemsyrer alt og det er det, som skaber os, forandrer os, forvandler os.

Den er som en flod, en flydende strøm, tilfældig og kaotisk. Derfor afbildes Eros med bind for øjnene. Det forekommer tilfældigt, hvor hvor pilen rammer, hvor energien slår ned.

Lovers fra Aleister Crowleys Thoth Tarot

Men denne energi kan fokuseres. Det er ikke så meget et spørgsmål om at underkaste den en vilje men at give den intention eller en retning. At tilføje den en bevidsthed, at være en kanal for den og at bruge den til at skabe med. Hvad enten vi taler kunst, viden eller relationer. Det er det magi går ud på.

Igen er det væsentligt at skelne mellem Ego og Selv. At bruge den af egoistiske årsager og at underkaste den egoets vilje er at manipulere – jeg er faktisk ikke sikker på at det er muligt. Måske er det farligt. Hvis vi forsøger at manipulere denne “strøm” og bruger den af egoistiske grunde,  brænder vi sammen. Egoet skal være denne energis kanal, ikke dens hersker.

At få den til at flyde med den Intention eller Telos der ligger i Selvet, betyder at vi kommer i kontakt Eros, med energien i universet, og at vi bliver dens tjenere, dens udtrykskilder, på hver vores individuelle måde. At vi selv udtrykker Loven; nemlig Kærlighed.

Aleister Crowley sagde også:

“Do what thou wilt shall be the whole of the Law.”

Vores vilje flyder sammen med universets. Alt bliver flow, alt bliver dans.

PS: Forleden nat efter at have grundet over betydningen af citatet, havde jeg drøm – hvori der faktisk indgik en dans – og fra hvilken jeg vågnede og følte glæde over at jeg forstod hvad citatet betyder. Det er ikke det jeg har skrevet her. Det er blot en svag skygge af min indsigt den nat.

Magi er kærlighed

Det kan virke syret åbent at vedkende sig at man interesserer sig for magi.

Men magi er ikke “bare” trylleri og det er ikke – i hvert fald ikke i min optik – en barnagtig og egoistisk tro på at man kan få det man ønsker sig så længe man bare er optimistisk (nok). Koncepter som fx the Secret er jeg ikke tilhænger af.

Jeg tror at spørgsmålet om ego og egoisme har en del at sige i forhold til magi, således som jeg vælger at anskue det. Også selvom det er sandt at den moderne tids største (mest berømte og berygtede) magiker Aleister Crowley havde et temmelig stort – for ikke at sige enormt – ego. Men det havde Picasso efter sigende også.

Faktisk tror jeg at magi handler mere om energi (libido i bred forstand) og kanalisering af energi, og det, at stille sig selv til rådighed som en sådan kanal. At lade sit ego træde til side, mens kanaliseringen finder sted. Faktisk skal man have et stærkt ego for at kunne tåle at være en sådan kanal – uden at blive helt bims.


Og det er egentlig ikke så hokus pokus agtigt, det med den kanalisering – faktisk kender vi den alle – nu om stunder hedder det “flow” eller at være “in the zone”. Det sker når vi udøver kunst, når vi danser, ser en spændende film, elsker og når vi kommer ind under huden på vores arbejde – vores Opus.

Det er hengivelse, passion og kærlighed – og det at glemme sig selv og stille sig til rådighed for noget større.

Magi er kærlighed.

Magiske forbindelser

Fornylig er jeg truffet på nogle sammenfald af emner og forbindelser, som jeg har besluttet mig for at se nærmere på. Et netværk eller mønster tonede frem med tråde til noget som jeg hidtil  blot har snuset til fra forskellige kanter (fx via Aleister Crowleys Thoth Tarot)  og som jeg nu har valgt at gå dybere ind i.

Kernen i det syntes at have noget med gudinden Babalon – og med Magi at gøre.

Babalon som Lust i Aleister Crowleys Thoth Tarot,
skabt af kunstneren Frieda Harris.

Da jeg skrev indlæggene om Inanna og Ereshkigal faldt jeg over Den Røde GudindeScarlet Imprints blog – den store gudinde Babalon, som blev dyrket og hidkaldt af magikere som John Dee, Aleister Crowley og John Whiteside Parsons.

Det er hende fra Johannes Åbenbaring:

“Kvinden var klædt i purpur og skarlagen og pyntet med guld og ædelsten og perler; i hånden holdt hun et guldbæger fyldt med afskyeligheder og hendes utugts urenheder …”

Det er et inciterende billede.

Ved at læse om hende på Scarlet Imprints blog og i deres bog Den Røde Gudinde gik det op for mig at Alan Moores tegneserie Promethea har ikke så lidt med sagen at gøre; den handler også bl.a. om Babalon. Og Magi. Og om kabbala, tarot, fantasi, kunst og en masse andre interessante og vidunderlige ting.

To be continued …

Inspiration

Jeg er forundret over, hvordan inspiration fungerer. I den udstrækning den  kan siges at “fungere”.

Nogle gange ved jeg ikke om den går den ene eller den anden vej eller hvem der først inspirerede hvem til at starte med. Eller hvordan en idé eller en tanke strømmer frem af mange små kilder.

Under alle omstændigheder: Muligvis hænger det sådan sammen, at Mette Weber blev inspireret af et link til Leo Babautas blog zen habits om at leve uden mål, som jeg lagde på facebook. Og så læste hun – og skrev om denne bog – som jeg blev inspireret til at læse.

Om at leve et liv i passion i nuet  – fremfor for at jagte et eller flere mål –  bevidstløst.

Denne bog er interessant. Allerede nu – nu ca. 30 sider inde – læser jeg om begreber – eller tilstande, som interesserer mig og som jeg søger at dyrke nu; Passion, soul, journey, aspiration/intention etc. Den handler om at leve passioneret nu og nyde rejsen, fremfor at være fokuseret på selve målet.

Her er tre af de fire P’er repræsenteret; Presence, Process og Passion. Paradokset ligger i at man godt kan have mål i et mål-frit liv – man skal bare ikke lade sig totalt opsluge af at nå det.

Denne bog taler virkelig til mig. Så at sige. Og det leder mig frem til det næste; at vi tilsyneladende  får den inspiration, vi har behov for på det tidspunkt, hvor vi har behov for det, hvor vi er åbne eller resonante, modtagelige.

Ideer og mennesker og oplevelser er pludselig det rigtige sted på det rigtige tidspunkt og sætter ting i gang i os – på magisk vis.