hengivelse Arkiv ~ Prima Materia

Kysset

Kiss me hard
before you go
Summertime sadnesss
I just wanted you to know,
Baby, you’re the best

På væggen i mit soveværelse hænger Gustav Klimts Kysset.

En veninde og jeg havde på et tidspunkt en diskussion om det. Hun mente at det er klaustrofobisk (det var vist det ord, hun brugte). På grund af den måde, manden holder kvinden på, og den måde hvorpå hendes hoved er skubbet bagover.

For mig er det dybt erotisk. At blive kysset på den måde er fantastisk. Det får mine celler til at danse og mit blod i kog. Huden bliver elektrisk, energien stiger. Knæene bliver bløde, alt falder, verden kunne knuses og falde i grus omkring os.

Læber og tunger der mødes, danser. Honeylips.

Det er bestemt et element af tvang, og overgivelse i det. Et greb der knuger mig ind til mandens krop. Et greb om halsen, en hånd, der dækker hele min hals og et greb i håret der trækker hovedet tilbage og blotter ansigt, hals, skuldre og bryst.

Blottelsen.

Måske er det fornemmelsen af, min viden om, at han kan knække min hals, hvis han ville, når jeg blotter den og tilbyder ham den. Så der er både en leg med døden – Eros og død hænger uløseligt sammen – og en enorm tillid.

Jeg blotter min hals for dig, blotter mig, slipper kontrol, hengiver mig.

I kysset er jeg din.

Vi ved at det er flygtigt, og ubeskriveligt smukt.

Gyldent som billedet.

Hengivelse

Du kan kun hengive dig 100 %

Det har jeg lært nu.

På et tidspunkt fortalte min psykolog mig, at Kierkegaard citatet “Hjertets renhed er at ville eet” ikke betyder at ville een ting, men at ville noget Helt – helhjertet. At gå all in.

Uanset om det er et kærlighedsforhold, jobbet, ens Opus Major, et mål – eller simpel tilstedeværelse og nærvær med andre mennesker. Intet fortjener mindre end dit fulde nærvær, og hvis du ønsker at være i kærlighed er du nødt til at give det 100 % selv. Dét er hengivelse, og når du hengiver dig er det også muligt at gøre det i fuld bevidsthed. Det er nemlig også hengivelse.

At gøre det uden bevidsthed, blindt, er fortabelse, og deri er faren at du taber dig selv og det hele i dybet.

Hengivelse er en 100 % ting, og hvis det ikke er muligt kan du lige så godt lade være.

Jeg ønskede at det var muligt for mig, jeg ønskede brændende at kunne hengive mig, at lade mig falde. Men jeg kunne ikke på det tidspunkt. Det var for tidligt.

Istedet blev det en konstruktion, hvori der var både frihed og forbundethed. Troede jeg.

I virkeligheden var det ingen af delene. Jeg troede det kunne være begge dele, men det virkede ikke. Jeg troede naivt at jeg kunne beskytte mit hjerte, istedet udsatte jeg både den Anden og mig selv for at få hjertet knust.

Det var fint at være ærlig om, at jeg ikke var i stand til at hengive mig på det tidspunkt. Men det ville muligvis have været mere nobelt at have ladet være med at hengive mig – halvt.

Men det var – kan jeg sige uden at blinke – dét bedste jeg kunne give i denne periode af mit liv.

Det var smukt så længe det varede. Nu er det slut.

Fald

“I surrender all control
to a desire that consumes me whole”

Hengivelse, overgivelse. Det er interessant som det er svært at hengive sig det ukendte. At lade sig falde ud af kontrol, ud af tid, ud af sted.

Hvordan sindet obstruerer, logiserer og regerer i blind modstand, istedet for at se på det useelige.

En blid hvislende hvisken i mørket. Lyt, lyt. Den hvisker: Åbn dine øjne, din mund, din krop, dit hjerte, din væren. Shh. Shh.

Hvem var det som hvislede til Eva om at spise æblet? Shhh, shhh.
Slangen, som ikke er et symbol på ondskab, men på viden, dyb kropslig viden.

Hvordan kan jeg lade være? At tage en bid og lade saften glide ned ad hagen, så klistret, så sødt.

Den søde hengivelse, den søde længsel, og dog så stærk, mørk og krydret. Fristende farlig eller farligt fristende?

Jeg ved een ting.

Når jeg falder, falder jeg dybt.

“Love. We shine like burning star
we are falling from the sky tonight”

Magi er kærlighed

Det kan virke syret åbent at vedkende sig at man interesserer sig for magi.

Men magi er ikke “bare” trylleri og det er ikke – i hvert fald ikke i min optik – en barnagtig og egoistisk tro på at man kan få det man ønsker sig så længe man bare er optimistisk (nok). Koncepter som fx the Secret er jeg ikke tilhænger af.

Jeg tror at spørgsmålet om ego og egoisme har en del at sige i forhold til magi, således som jeg vælger at anskue det. Også selvom det er sandt at den moderne tids største (mest berømte og berygtede) magiker Aleister Crowley havde et temmelig stort – for ikke at sige enormt – ego. Men det havde Picasso efter sigende også.

Faktisk tror jeg at magi handler mere om energi (libido i bred forstand) og kanalisering af energi, og det, at stille sig selv til rådighed som en sådan kanal. At lade sit ego træde til side, mens kanaliseringen finder sted. Faktisk skal man have et stærkt ego for at kunne tåle at være en sådan kanal – uden at blive helt bims.

Og det er egentlig ikke så hokus pokus agtigt, det med den kanalisering – faktisk kender vi den alle – nu om stunder hedder det “flow” eller at være “in the zone”. Det sker når vi udøver kunst, når vi danser, ser en spændende film, elsker og når vi kommer ind under huden på vores arbejde – vores Opus.

Det er hengivelse, passion og kærlighed – og det at glemme sig selv og stille sig til rådighed for noget større.

Magi er kærlighed.

Overgivelse

Temaet for mig her i begyndelsen af 2011 er Overgivelse – eller Hengivelse.

Hengivelse til livet: Til nuet, til processen, til paradokset og til passionen.

Overgivelsen er selv et paradox; i det at overgive mig ligger accepten af at jeg skal give slip. Det jeg overgiver mig til i ét nu, må jeg kunne slippe i et andet.

Noget må dø, for at noget nyt kan gro frem og leve. I overgivelsen ligger accepten af livets cykliske natur; liv – død – liv.

Det gælder også for relationer. I hengivelsen til et andet menneske, ligger også accepten af at måtte give dette menneske fri. Måske forandres jeg selv, noget i mig dør for at noget ny kan gro frem. Eller det menneske jeg holder af forandres. I nogle tilfælde overlever relationen, selv ikke uforandret, transformeret.

I andre tilfælde er sådanne forandringer ubærlige. Relationen selv må dø, for at nye relationer kan udvikles.

DCHangedMan — Den Hængte Mand fra The DruidCraft Tarot

Jeg må også slippe selve forbeholdet mod og frygten for overgivelsen. Samt trangen til at ting skal ske. Jeg må altså slippe min utålmodighed og mine forudfattede meninger og forventninger.

Overgivelse er at hengive mig betingelsesløst til det, som er, uden at forsøge at kontrollere, definere eller rationalisere det. Det lyder nemt. Men det er det ikke. Det er derimod temmelig angstprovokerende at slippe behovet for kontrol. Men når det lykkes, er muligheden der for blot at lade ting og begivenheder ske og udvikle sig – udfolde sig – og tage imod det som kommer med et åbent sind.

Det er en proces, hvor jeg ikke kender – ikke kan og ikke skal – kende udfaldet, formålet eller målet.

Det er ikke let, og der er hele tiden faldgruber, og risiko for at igen at falde tilbage i kontrolfeberen, men det er også en del af det. Det er okay. At turde hengive mig er en livslang rejse mod at turde åbne mig og give slip.

Jeg beslutter mig ikke for hengivelsen for at springe ud i den som i de 70.000 favne. Det er en spiralisk proces, ud fra og ind mod midten. Et skridt frem og to tilbage, og så endnu et skridt frem. Ud i det åbne. Men jeg kan beslutte mig for til stadighed at lade overgivelsen være en mulighed, en ny åbning, en ny horisont mod det ukendte.

Sandheden er at sådan er tilværelsen under alle omstændigheder. Men erkendelsen af det kan være så smertefuld og angsfremkaldende at vi foretrækker at lukke øjnene for det. Istedet forsøger vi netop at kontrollere alting hele tiden og mister så muligheden for at oplevelse og nærvær og fordybelse.