Then Ereshkigal fastened on Inanna the eye of death
Ereshkigal ser på Inanna med “Dødens øje”. I følge Sylvia Brinton Perera kan dette blik være hadets, depressionens og psykosens blik. Men det kan også være det blik, der lader os se os selv og omstændighederne præcis som de er:
“[T]hey can suggest a capacity to be objective, an urelatedness to the other that is life- and self-affirmation at its basic demonic level – not what we like to think is feminine in our culture” (p. 31)
Blikket – at se direkte på noget eller nogen uden at slå øjnene ned – er en aggressiv gestus, som ganske rigtigt ikke er socialt accepteret. Vi ser sjældent på hinanden i mere end få sekunder ad gangen. Og at fastholde et blik kan være utroligt provokerende.
Caravaggios Medusa
These eyes of death are implacable and profound, seeing an immediate is-ness, that finds pretense, ideals, even individuality and relatedness irrelevant … they perceive with an objectivity like that of nature itself and our dreams boring into the soul to find the naked truth, to see reality beneath all its myriad forms and the illusions and defenses it displays” (p. 32)
Such seeing is radical and dangerously innovative … It feels monstrous and ugly and even petrifying to the non-initiate. for it shears us of our defenses and entails a sacrifice of our collective understandings and of the hopes and expectations of looking good and safely belonging. It is crude, chaotic, surprising, giving a view of the ground below ethics and aesthetics and the opposites themselves.
Dette blik tilhører ud over Ereshkigal, også Kali, Baba Yaga, og Medusa. Som bekendt er disse skikkelser alle billeder på det mørke feminine.
Dette blik repræsenterer evnen til at se gennem alle slør, alle idealer og prætentioner. At se den nøgne sandhed hos os selv og andre. Er vi i stand til at se virkeligheden i øjnene på den måde? Tør vi se på os selv dette gennemborende blik, tør vi møde dette blik hos os selv? Tør vi se det hos andre?
Inanna går ned i Underverdenen dødsriget netop for at blive mødt med dette blik af sin skyggesøster, sit mørke selv. Symbolsk set kan det være selve grunden til at hun går derned – for at møde sit mørke, sit kaos, sit dæmoniske selv (p. 31).
Dette blik implicerer også for kvinder at vi gøre os færdige med den pæne pige, at vi holder op med at tilpasse os forventninger og idealer, som ikke er vores egne, og at uanset hvad vi gør – hvis vi gør det ud fra en basal selverkendelse og selvaccept – vil vi komme til at såre. Spørgsmålet er ikke om det vil ske, men på hvilken måde og i hvilken grad. Denne erkendelse giver os en visdom og en viden, der:
“[R]elativizes all principles and opens a woman to the paradoxes involved in living with the Self.” (p.33-34)
Litteratur: Sylvia Brinton-Perera: Descent to the Goddess.
Billedet
En hånd kommer og ud af en sky med et mægtigt sværd, hvis spids omkranses af en stor krone, pyntet med laurbærblade. Her har vi altså med noget kongeligt og ærefult at gøre. Igen indikerer strålerne af hvidt lys, at der her er tale om en guddommelig hånd, og altså om en guddommelig gave, der tilbydes os. Her er det tale om rationalitet og retorik. Om evnen til at tænke logisk og til at kommunikere. Her optræder igen små Yod’er (guddommelige gnister), gyldne som kronen.
Element/nummer
Sværdenes element er Luft. Luft, der har med abstraktion og syntese at gøre. At tænke over tingene, at skabe sig et overblik. Når luften som element fungerer bedst, er der netop tale om det rolige, logiske og kølige overblik hos for eksempel Kongen. Men som vi skal se kan det desværre også udarte sig til manglende jordforbindelse, og værre endnu; til splittelse, strid og selvkritik.
Men da vi her har at gøre med esset, er der tale om Luften i dens reneste og klareste form, igen fordi esset betyder enhed, udspring og kilde. Det er simpelthen tænkningens gave, der rækkes frem. Det som gør os til mennesker – Homo sapiens, der på latin betyder det vidende menneske. Og som kroner os – som art – i vores søgen efter viden, filosofi, videnskab, skrift, sprog og i udvekslingen af tanker og information igennem debat.
Luft har som nævnt med åndedræt og med Ånd at gøre. Igen inspiration, guds ånde, der blæser liv i os. Vi taler om at ånden kommer over os, og associeret med Luft er altså også kreativitet, at få ideer.
Denne tænkningens gave skal vi forvalte med omtanke. Fordi vi gennem viden har mulighed – og gennem historien har brugt denne mulighed – for at skabe nye omstændigheder og forudsætninger for vores liv som mennekser her på jorden (i både negativ og positiv forstand). Vores evne til at tænke har simpelthen gjort os i stand til at ændre selve Livet.
Viden er et tveægget sværd, der skal bruges viist. Det ved Kongen og Dronningen, men processen med at nå den erkendelse er lang og tornet.
Divinatorisk betydning
I oplæg kan Sværdenes betyde rationalitet, logik, skarphed, inspiration, kreativitet, viden, information, ideer, visdom, erkendelse, bevidsthed, åndelighed.
Tarot et symbolsprog, som vi forstår intuitivt, og med hvilket vi kommunikerer med det ubevidste for at få en større forståelse af de muligheder, der ligger i nuet.
Jeg har tidligere beskrevet tarot som et symbolsprog, og vil derfor skrive lidt om de andre elementer i den ovenstående definition, nemlig intuition, det ubevidste og nuet.
Intuition
Mit udgangspunkt for at læse tarot er min viden om kortenes symbolsprog og struktur, numre, elementer og så videre. Det er fundamentet, grundstenen. Og det er nogle af de de ting, jeg kommer ind på i selve tarotkuset, der begynder den 3. maj.
Derudover arbejder jeg med at læse kortene intuitivt, i et flow. Det vil sige at opdyrke en umiddelbar viden om og forståelse af, hvad et givent kort betyder i et oplæg. Efter at have arbejdet med kortene i et stykke tid, vil du opdage, at du besidder en intuitiv forståelse af den betydning kortet og tarotlæsningen har for dig. Du har selv viden om dit liv og du kender dine egen fortællinger – men kortene er det der skal til for at tricke din forståelse og starte dit intuitive flow.
Det ubevidste
Spørgsmålet er hvad er det vi kommunikerer med, når vi læser tarot?
Jeg mener, at det vi kommunikerer med er Det ubevidste, vores skjulte ressourcer og potentialer, der kan lede til en større forståelse af en situation, fordi det rækker ud over vores ego, og måske giver nogle andre perspektiver. Symbolerne i tarot viser os vejen til Det ubevidste og til en større forståelse af dette.
Det drejer sig imidlertid ikke om at dyrke det ubevidste men om at opnå mere bevidsthed, selverkendelse – og visdom.
Nuet
Tarot viser et øjebliksbillede – dvs. tarot viser de muligheder for udvikling, der er i øjeblikket, på det bevidste såvel som på det ubevidste plan:
“Hvis vi erkender, at meningen i livet kommer indefra og ud, og ikke omvendt, på grund af Selvets evne til at ordne de forskellige elementer i vores tilværelse i en samlet symbolsk fortælling, får vi et andet syn på sagen: Det tilfældige mønster præsenterer os for en mulighed for at undersøge meningen med det der allerede eksisterer i det specifikke øjeblikke, snarere end at fortælle os, hvad der sker i fremtiden”. Rachel Pollack
Tarot handler om Nuet og dets umiddelbare kvaliteter. Tarot giver os mulighed for at forstå dette øjebliks potentiale og muligheder. Jeg ser altså ikke Tarot som spådomskunst. Jeg foretrækker ordet divination – at tale med guderne – eller med det guddommelige – i os selv.
Waterscrying er også en form for divination
Det er vigtigt for mig at understrege, at Intet er sat i sten. Du kan altid vælge, hvordan du vil handle.
Hvis du ikke kan vælge omstændighederne i en given situation, kan du vælge hvordan du vil forholde dig til dem:
God grant me the serenity
to accept the things I cannot change;
courage to change the things I can;
and wisdom to know the difference
Tarot giver dig altså et billede af en bestemt situation, men du bestemmer hvordan du vil forholde dig til den viden. Du har selv ansvaret for dig selv, dine handlinger og dine tanker. Derfor er det også vigtigt at være etisk i sin omgang med tarot – især når man læser for andre.
På et tidspunkt i mit liv gik det op for mig, at jeg ikke kunne læse ALLE bøger i verden. Det lyder sikkert frygtelig naivt – og det forekommer mig også at være naivt nu – men der var engang, jeg bildte mig ind, at jeg kunne være en polyhistor eller en polymath, som vist er det rigtige ord.
Senere måtte jeg resignere. Det blev derfor min mission i livet – qua mit valg af uddannelse og nu gennem mit arbejde – ikke at læse bøger, men at klassificere og katalogisere dem, og at forholde mig til viden og information på et metaplan.
Jeg kom til at tænke på det i dag, da jeg på vej til Hillerød i toget forsøgte at læse Politiken. Jeg fandt ud af, hvorfor vi ikke holder avis længere: På trods af alle gode intentioner har jeg hverken tid til eller overskud til at forholde mig til den mængde af information der står i en ganske almindelig weekendudgave af Politiken.
Jeg kom til at tænke på den mængde af information vi mennesker i det såkaldte informationssamfund skal forholde os til hver dag, det udbud af bøger, opinioner, hjemmesider og ja … filer – som vi hver dag præsenteres for og som vi må vælge eller fravælge. Igen er begrebet selektion aktuelt for mig.
Jeg bliver træt bare ved tanken. Jeg, der uddannet til at organisere og strukturere information, jeg der blogger og deltager aktivt i web 2.0. Jeg der er veluddannet, velbegavet og information literate.
Hvad med alle de andre mennesker, der ikke er så heldige?
I denne weekend er der ovenikøbet Bogforum – og en trilliard mennesker strømmer ind i et alt for lille Forum for at se på bøger og høre – forhåbentligt – begavede mennesker tale om dem. Men som jeg også læste mig til i Politiken – en mening jeg kun kan være enig i – vil et menneske, der ønsker at tale på et mere dybsindigt plan om bøger, nok fravælge Bogforum (eller noget i den retning – se jeg kan ikke engang huske den lillebitte bid information, jeg rent faktisk kunne forholde mig til). Jeg har for længe siden fravalgt Bogforum. Ikke fordi jeg ønsker at tale dybsindigt om bøger, men fordi jeg ønsker at læse dem – dem, jeg kan nå at læse inden jeg dør. Jeg synes Bogforum er en markedsplads – en slags bøgernes Vanity Fair. Og ja, sådan er det. Og ja – jeg ved at sådan er vilkårene – jeg frekventerer bare nogle andre markedspladser.
Jeg kan lide tanken om at kunne vælge, at leve i en tid, hvor al denne information er tilstede – ja – også for det hellige demokratis skyld. Men jeg finder det også helt utroligt overvældende – og jeg forstår godt at nogle mennekser ikke engang orker at selektere, men melder sig helt ud, eller kun forholder sig overfladisk eller lader sig nøje med alt det information trash, der florerer på nettet.
So what to do?
På det personlige plan vil jeg blive ved med at selektere den information, jeg ønsker at forholde mig til, og på det faglige plan vil jeg tage min mission her i livet alvorligt. Som bibliotekar er det min velsignede og forbandede pligt at være godt til at katalogisere og klassificere information – for at give brugerne det bedst mulige grundlag at vælge og fravælge på.
Gyldendals store danske encyklopædi bliver nu en gratis online ressource på linie med Wikipedia. Det kommer til at hedde Den Store Danske.
Det er dejligt at man har taget denne beslutning om at gøre viden tilgængelig for alle, og så endda gøre det muligt for brugerne i bedste web 2.0 ånd at deltage ved at give dem mulighed for være med til at redigere den information, der ligger i encyklopædien.
Jeg er en stor fan af Wikipedia, som jeg faktisk bruger mere end jeg bruger mit abonnement på Gyldendal Online. Men mon ikke jeg kommer til at bruge Den Store Danske lige så meget?
