For nylig sad jeg og en nær og kær veninde i Enghaveparken en lørdag aften og drak øl, og snakkede. Mest om kærlighed og relationer.
Vi kom til at tale om det at være en “Oak” (eg). Om når manden er en eg for kvinden, eller når han netop ikke er der/det, 0g hun derfor bliver sin egen eg.
Hvad vil det sige at være en eg? Hvad er egetræets symbolik? Jeg slog det op i mit symbolleksikon.
Egen virker beskyttende, stærk, uforgængelig, men den tager også i mod lynild, og blev derfor associeret med de stærke tordenguder; Thor, Jupiter og Zeus. Der altså noget umiskendeligt maskulint over det ældgamle egetræ, med den stærke, brede stamme, og den mægtige krone. Hvem har ikke siddet med ryggen mod et egetræs stamme en lun sommerdag og kigget på lyset gennem grenene og bladene, og følt sig tryg?
I fordums tid var det meste af Europa dækket af egetræer. Egetræet blev et symbol på Axis Mundi, aksen, om hvilken verden drejer. Den var også bærer af misteltenen, og altså central i druidetraditionen, og og i dennes fejring af årets cyklus. Egen bliver også, ifølge Jung, associeret med alkymien, og “det filosofiske træ”, hvor stammen fungerer som den alkymistiske kolbe. På den måde blev egetræets virile maskulinitet forenet med det feminine, sjælfulde indhold i kolben.
Det mest fascinerende ved egen er dog at den gror ud fra det lille, bitte agern, der altså indeholder den færdige egs fulde potentiale. Blot 1 ud af 10.000 agern bliver til en eg. Det er således et symbol på Selvets udvikling fra en lille kerne, til et enormt psykisk system, der metaforisk set, som egen, trænger dybt, dybt ned i jorden og rækker langt, langt op i himlen. Og agernet i sig selv blev i folketraditonen ladet med seksuel værdi.
Det gik op for mig, da jeg forberedte dette indlæg, at eg i bestemt ental er det samme ord som “egen”, at være sin egen. At stå der for sig selv med rødderne dybt begravet i jorden og grenene mod himlen og lyset. At være sin egen, at eje sig selv, være forankret i sig selv og være det som Jes Bertelsen kalder “selvberoende”, hvilende i sig selv.
Egetræet er aldrig andre steder, end der hvor det er.
