“Accept loss forever” – et af beat-forfatteren Jack Kerouacs skrive- og leveråd.
[Til Gitte]
Vi taber en lille smule hele tiden. Tid, kærlighed, håb, besindelse. Livet går, øjeblikke glider nådesløst fra os som sand i et timeglas, mennesker vi holder af dør eller forsvinder på anden vis ud af vores liv, og håb og forventninger bliver til støv. Forskellige omstændigheder gør at vi er ude af os selv momentvis.
Elskovsmødet er slut, og det er på tide at sige farvel, vi kan ikke holde fast i elskeren, den sødme, den lyst som var, er nu blot et minde – tilbage er en udefinerbar længsel, en skælven gennem kroppen. En melankoli.
Ideer fødes og dør inden de realiseres, drømme glemmes når vi løfter hovedet fra puden, vores børn bliver store og vokser fra os, iler ud i en fremtid vi ikke er en del af, som vi har tabt på forhånd.
Æblet falder fra stammen og går i forrådnelse i græsset i efteråret.
Døden venter, på et tidspunkt mister vi os selv, uigenkaldeligt.
Hvori består trøsten i dette, hvori består håbet?
At at leve i nuet, at acceptere, at tage imod livet og dets gaver med længsel, med sult, at drikke livet ind, suge begærligt og ALDRIG tage noget eller nogen vi holder af for givet. Aldrig at miste barnesjælen men se på en ny dag med åbne øjne og i fuld bevidsthed, uanset hvad den bringer.
Altid at vide at det vi får er noget vi skal slippe, før eller siden. Jeg tror at denne erkendelse er kernen i al livsvisdom fra Heraklit til Kerouac.
Trøsten ligger i at der altid vil komme nye blomster på æbletræet i foråret.
Then Ereshkigal fastened on Inanna the eye of death
Ereshkigal ser på Inanna med “Dødens øje”. I følge Sylvia Brinton Perera kan dette blik være hadets, depressionens og psykosens blik. Men det kan også være det blik, der lader os se os selv og omstændighederne præcis som de er:
“[T]hey can suggest a capacity to be objective, an urelatedness to the other that is life- and self-affirmation at its basic demonic level – not what we like to think is feminine in our culture” (p. 31)
Blikket – at se direkte på noget eller nogen uden at slå øjnene ned – er en aggressiv gestus, som ganske rigtigt ikke er socialt accepteret. Vi ser sjældent på hinanden i mere end få sekunder ad gangen. Og at fastholde et blik kan være utroligt provokerende.
Caravaggios Medusa
These eyes of death are implacable and profound, seeing an immediate is-ness, that finds pretense, ideals, even individuality and relatedness irrelevant … they perceive with an objectivity like that of nature itself and our dreams boring into the soul to find the naked truth, to see reality beneath all its myriad forms and the illusions and defenses it displays” (p. 32)
Such seeing is radical and dangerously innovative … It feels monstrous and ugly and even petrifying to the non-initiate. for it shears us of our defenses and entails a sacrifice of our collective understandings and of the hopes and expectations of looking good and safely belonging. It is crude, chaotic, surprising, giving a view of the ground below ethics and aesthetics and the opposites themselves.
Dette blik tilhører ud over Ereshkigal, også Kali, Baba Yaga, og Medusa. Som bekendt er disse skikkelser alle billeder på det mørke feminine.
Dette blik repræsenterer evnen til at se gennem alle slør, alle idealer og prætentioner. At se den nøgne sandhed hos os selv og andre. Er vi i stand til at se virkeligheden i øjnene på den måde? Tør vi se på os selv dette gennemborende blik, tør vi møde dette blik hos os selv? Tør vi se det hos andre?
Inanna går ned i Underverdenen dødsriget netop for at blive mødt med dette blik af sin skyggesøster, sit mørke selv. Symbolsk set kan det være selve grunden til at hun går derned – for at møde sit mørke, sit kaos, sit dæmoniske selv (p. 31).
Dette blik implicerer også for kvinder at vi gøre os færdige med den pæne pige, at vi holder op med at tilpasse os forventninger og idealer, som ikke er vores egne, og at uanset hvad vi gør – hvis vi gør det ud fra en basal selverkendelse og selvaccept – vil vi komme til at såre. Spørgsmålet er ikke om det vil ske, men på hvilken måde og i hvilken grad. Denne erkendelse giver os en visdom og en viden, der:
“[R]elativizes all principles and opens a woman to the paradoxes involved in living with the Self.” (p.33-34)
Litteratur: Sylvia Brinton-Perera: Descent to the Goddess.
I alkymiens Magnus Opus er salt en væsentlig bestandel – sammen med kviksølv (mercury) og sulfur.
Salt er relateret til Prima Materia, til form, til det håndgribelige og til jord. Salt er er bittert – i starten af transformationsprocessen. Men salt er også relateret til visdom – Sal Sapientia.
I følge Jung kan vi ikke være bitre og viise på samme tid. De to udelukker gensidigt hinanden:
“The most outstanding properties of salt are bitterness and wisdom … Tears, sorrow and disappointment are bitter, but wisdom is the comforter in all psychic suffering. Indeed bitterness and wisdom form a pair of alternatives: where there is bitterness wisdom is lacking and where wisdom is – there can be no bitterness. Salt is the carrier of this fateful alternative …”
Er du bitter kan du ikke endnu transformere erfaring til livsklogskab. For at kunne gøre det kræves det at du giver slip, lader det gamle gå, sætter det fri, og dermed sætter dig selv fri. Lettere sagt end gjort naturligvis. Jeg tror dog ikke at sorg er en del af bitterheden, jo smerten ved at miste er naturligvis bitter.
Men egentlig tror jeg at sorg er vejen fra smerte til visdom. Kunsten er at erkende og acceptere smerten ved at skulle give slip, ved at lade ting gå. Det der har været eller det, som ikke skulle være. Istedet for at forblive bitter og vred, påtager vi os sorgen, og det er den, vi bibeholder, og det er igennem sorgen vi renses, og bliver vise. Det er den proces alkymien (også) symboliserer.
Jeg trækker fra The Alchemical Tarot Ace of Swords – The Basilisk.
Sværdet i sig selv repræsenterer Luften i sin rene form, det vil sige intellekt, rationalitet, viden, information, ideer, erkendelse, bevidsthed og åndelighed. Sværdet er logikkens skarpe sværd, der skærer igennem, og ser alting klart.
Men her er en slange med en hanes hoved, en såkaldt Basilisk, viklet rundt om sværdet. En basilisk er et uhyre, der kan slå et menneske eller et dyr ihjel, alene ved at se på det – apropos at se klart. Men det symboliserer også visdom, og at blive opslugt af visdom er et symbol for oplysning, eller gnosis. I kristendommen er basilisken (naturligvis) associeret med Djævelen, men for at opnå visdom er vi nødt til at konfrontere os med Djævelen, mørket, skyggen. Intellekt gør det ikke alene. Bevidsthed og Ubevidsthed må integreres for at opnå visdom, og det er netop det, denne basilisk symboliserer.
Udfra the LWB lærer vi at kortet betyder positiv tænkning, søgen efter visdom, en god idé. Så hvad siger alt dette om at hylde øjeblikket?
For at forstå og gribe øjeblikkets kvaliteter må vi bruge såvel vores bevidste som vores ubevidste opmærksomhed. Ellers vil vi ikke finde visdom i nuet, og vi vil ikke kunne modtage nuets gaver i form af inspiration, indsigter og ideer.
Som du måske har bemærket har jeg ændret navnet på denne blog igen.
Det skyldes, at jeg aldrig rigtigt vænnede mig til det med renhed, omend jeg stadig holder meget af det Kierkegaardcitat, titlen byggede på.
Men i det med renhed ligger der en higen efter det perfekte, som jeg ikke rigtigt kan stå inde for. Hjertets visdom har at gøre med intuition og inspiration og en dyb viden om, hvad der sandt. Det har også at gøre med en erkendelse af, hvem vi er, på godt og ondt – og at der i denne visdom også findes en erkendelse af tilværelsens skyggesider. Også vores egne skyggesider. Og det aspekt vil jeg have med i titlen på denne blog.
“When I loved myself enough I became my own authority by listening to the wisdom of my heart. This is how God speaks to me. This is intuition.” Kim McMillen
Billedet
Et stort rødt hjerte gennembores af tre sværd. Baggrunden er grå, regnfuld. Billedet er abstrakt forsåvidt som der slet ikke optræder nogle menneskelige skikkelser på det.
Hvor mærkeligt det end lyder, så er dette sørgmodige kort et af mine yndlingskort.
Det røde hjerte symboliserer kærlighed, følelse, indlevelse, empati, liv. De tre sværd står for livets barske realiteter, rationalitet, intellekt – og viden.
For mig er det en syntese af kærlighed og viden – og det giver mere end af de to tilsammen – nemlig ægte visdom. Og den erfaring som et levet liv giver med dets sorger og glæder og kærlighed. Det er det som jeg før har skrevet om som det knuste hjertes visdom.
Der er ingen der kommer igennem livet uden sorger, uden små og store slag, uden ar på sjælen. Hvis vi formår at bruge vores viden og erfaring udfra hjertet, og ikke henfalder til selvmedlidenhed, ondskab og bitterhed, er det muligt at være noget for andre mennesker.
Det er også derfor jeg kæder dette kort sammen med Sværdenes Dronning. jeg opfatter hende ikke som som bitter. Men hun kan godt være barsk – eller forekomme at være barsk – fordi hun ser tingene som de er og ikke pakker dem ind. Hun ser klart og siger sandheden. Men denne imposante dame vender vi tilbage til senere. Det jeg egentlig vil sige er at jeg ser Tre Sværd som et billede på hendes hjerte.
Element/nummer
Tre symboliserer her syntese, det vil sige; når tese og antitese smelter sammen i en højere enhed, en ny orden. I dette tilfælde symboliserer sværdene viden, og sammen med hjertet, den visdom vi kan opnå i sammensmeltningen mellem følelse på den ene side og viden på den anden. Hvis vi tør fortage den syntese, fremfor at insistere på at se de to som værende adskilte, modsætninger.
Luft står også for spiritualitet, luft som ånd (spirit). Her står luft alså for den spirituelle indsigt der kommer af at kunne foretage den ovennævnte syntese. Praktisk talt at kunne påtage sig og bære den smerte livet medfører. Og det ansvar der følger med.
Divinatorisk betydning
I konkrete oplæg står dette kort for sår, sårbarhed, smerte, sorg, hjertesorg, kærlighed, erfaring, viden og visdom.
Tarot et symbolsprog, som vi forstår intuitivt, og med hvilket vi kommunikerer med det ubevidste for at få en større forståelse af de muligheder, der ligger i nuet.
Jeg har tidligere beskrevet tarot som et symbolsprog, og vil derfor skrive lidt om de andre elementer i den ovenstående definition, nemlig intuition, det ubevidste og nuet.
Intuition
Mit udgangspunkt for at læse tarot er min viden om kortenes symbolsprog og struktur, numre, elementer og så videre. Det er fundamentet, grundstenen. Og det er nogle af de de ting, jeg kommer ind på i selve tarotkuset, der begynder den 3. maj.
Derudover arbejder jeg med at læse kortene intuitivt, i et flow. Det vil sige at opdyrke en umiddelbar viden om og forståelse af, hvad et givent kort betyder i et oplæg. Efter at have arbejdet med kortene i et stykke tid, vil du opdage, at du besidder en intuitiv forståelse af den betydning kortet og tarotlæsningen har for dig. Du har selv viden om dit liv og du kender dine egen fortællinger – men kortene er det der skal til for at tricke din forståelse og starte dit intuitive flow.
Det ubevidste
Spørgsmålet er hvad er det vi kommunikerer med, når vi læser tarot?
Jeg mener, at det vi kommunikerer med er Det ubevidste, vores skjulte ressourcer og potentialer, der kan lede til en større forståelse af en situation, fordi det rækker ud over vores ego, og måske giver nogle andre perspektiver. Symbolerne i tarot viser os vejen til Det ubevidste og til en større forståelse af dette.
Det drejer sig imidlertid ikke om at dyrke det ubevidste men om at opnå mere bevidsthed, selverkendelse – og visdom.
Nuet
Tarot viser et øjebliksbillede – dvs. tarot viser de muligheder for udvikling, der er i øjeblikket, på det bevidste såvel som på det ubevidste plan:
“Hvis vi erkender, at meningen i livet kommer indefra og ud, og ikke omvendt, på grund af Selvets evne til at ordne de forskellige elementer i vores tilværelse i en samlet symbolsk fortælling, får vi et andet syn på sagen: Det tilfældige mønster præsenterer os for en mulighed for at undersøge meningen med det der allerede eksisterer i det specifikke øjeblikke, snarere end at fortælle os, hvad der sker i fremtiden”. Rachel Pollack
Tarot handler om Nuet og dets umiddelbare kvaliteter. Tarot giver os mulighed for at forstå dette øjebliks potentiale og muligheder. Jeg ser altså ikke Tarot som spådomskunst. Jeg foretrækker ordet divination – at tale med guderne – eller med det guddommelige – i os selv.
Waterscrying er også en form for divination
Det er vigtigt for mig at understrege, at Intet er sat i sten. Du kan altid vælge, hvordan du vil handle.
Hvis du ikke kan vælge omstændighederne i en given situation, kan du vælge hvordan du vil forholde dig til dem:
God grant me the serenity
to accept the things I cannot change;
courage to change the things I can;
and wisdom to know the difference
Tarot giver dig altså et billede af en bestemt situation, men du bestemmer hvordan du vil forholde dig til den viden. Du har selv ansvaret for dig selv, dine handlinger og dine tanker. Derfor er det også vigtigt at være etisk i sin omgang med tarot – især når man læser for andre.
“You don’t have a soul. You are a Soul. You have a body.”
C.S. Lewis
Hvem er vi egentlig vi mennesker? Er vi kroppe med sjæle eller sjæle med kroppe? Eller er kroppen en manifestation af vores sjæl? Er vi her bare eller er vi her for at lære noget?
Er vi her for at lære eller blive dem vi virkelig er, og kan vi blive det ved at turde være menneskelige, sårbare?
Leonard Cohen synger
“There is a crack in everything
That’s how the light gets in.”
Det gælder også – eller måske især – for os mennesker.
I Det knuste hjertes visdom skriver Lars Muhl – med afsæt i ovenstående citat:
“[P]å samme måde som lyset kan trænge ind udefra når hjertet brister, kan dets iboende lys også skinne ud og oplyse din tilværelse indefra.”
Hvor vil jeg hen med alt dette?
Jeg vil faktisk sige Ja til det hele. Vi starter med at være så fine og sarte og uskyldige og rene, så bliver vi socialiseret ind i en bestemt kultur og norm, oglærer hvordan vi kan og skal og bør være.
Og det prøver vi så. For ikke at blive udelukket og forkastet. Vi fejler og vi prøver og vi fejler igen. Og måske bilder vi os ind at vi skal være succesfulde og lykkelige og perfekte. Og så er det jo ikke så svært ikke at lykkes.
Men vi glemmer undervejs, hvad disse ting virkelig betyder for os, og vi måler os selv med de forkerte alen, der slet ikke er vores, og som intet har at gøre med dem vi egentlig er og som det er meningen at vi skal blive. Vores telos.
Nogle gange ser det ud som som on lyset skinner ud af himlen
Det er menneskeligt at fejle, men tør vi, kan vi, virkelig fejle? Vi skammer os og føler skyld. Vi opdager slet ikke at jo flere ridser, der kommer i lakken, jo flere knubs, vi får – jo større er muligheden for at det vi egentlig er og startede med at være skinner igennem. Og det betyder, at vi kan acceptere at livet – tilværelsen er netop dette; en trial-and-error proces, hvor vi nogle gange farer vild og føler os fortabte og forladte.
Og erkendelsen af at dette er en del af tilværelsen (et grundvilkår) får os endelig til at forstå, at vi faktisk er der hvor vi skal være. Lige nu og her.
Fordi det vi skal lære er at blive os selv. Mig. Dig. Vi kan jo ikke rigtigt blive til andre, vel?
Det er som en labyrint hvor det ikke handler om at komme ud – men ind til lyset.
Jeg ved ikke om dette giver mening. Jeg håber det. Du må gerne sige hvad du synes.
Hvorfor interesserer jeg mig for tarot? Hvorfor er jeg fascineret af tarot?
Der er 3 grunde:
Den æstetiske
Kærligheden til tarotkortenes billedsprog, skønhed og variation.
Den eventyrlige
Interessen for fortællingens kraft, det ubevidste, eventyr, mytologi, drømme, symbolik. Tarot er simpelthen et Sted, hvor jeg gerne vil være. Og hvor jeg altid kan være, bare ved at lege med kortene, eller ved at tænke på kortene og skikkelserne på kortene. Fordi det er et sjovt, spændende og uforudsigeligt sted at begive sig hen. Og muligheden for at komme dertil er der altid i kraft af fantasien.
Den eksistentielle
Jeg forsøger via kortene at opnå en forståelse af mig selv og mit liv. I sidste instans handler det om at opnå visdom. Jeg tror at det er den dybereliggende grund. Jeg nærer en forhåbning, eller snarere et ideal, om at opnå visdom. Og at jeg kan blive viis ved at være i kontakt med og kommunikation med mit Ubevidste gennem billederne og symbolerne på kortene. At lære mig selv at kende, som den jeg er her og nu, i min hverdag og mit forhold til andre mennesker.
Det handler også om at nå et spadestik dybere; at komme i kontakt med de dybere lag og årsager til den jeg er, og det der er meningen med livet. På den måde bliver det til noget eksistentielt, en søgen efter en mening med tilværelsen.
“[T]he Tarot is like a personal sage that one can converse with whenever guidance is needed. As day to day decisions are made from this place of wisdom, using the Tarot becomes a spiritual path”. Robert Place
Hvis jeg kunne ville jeg deltage i nogle af Robert Place’s workshops om tarot. Desværre finder de sted på den anden side af Atlanten. En dag bliver det måske muligt.
Robert Place er nok det nærmeste jeg kommer en guru inden for området Tarot. Og når jeg læser dette citat og ser hans vidunderlige kunst – især hans arbejde med The Alchemical Tarot – men også The Vampire Tarot g hans øvrige sæt – bliver jeg blot bekræftet i det med at anvende tarot som min spirituelle praksis, og i at det væsentligste ved tarot er billed- og symbolsproget.
Det jeg finder fascinerende er at tarot kan anvendes som en kilde til visdom, og at det sker gennem symboler, som man bedst forstår intuitivt. Det er denne fascination, som jeg ønsker at dele i det tarotkursus, der starter her på bloggen i morgen.
The Hermit er tarottens svar på vismanden, der alene søger sandheden ved at søge ensomhed og introspektion.
Images from The Alchemical Tarot, copyright Robert M. Place, are used with kind permission. Visit the Alchemical Tarot website.