Renhed

Er mit hjerte rent? Er dit?

Min blog hedder hjertets renhed, ikke fordi mit hjerte er rent.  Og heller ikke fordi jeg vil pudse min glorie, eller noget i den retning. Jeg har vist heller ikke nogen glorie at pudse.

3 of Swords Alchemical Tarot
3 of Swords Alchemical Tarot

Livet gør os beskidte, giver os erfaring, kaster grus i maskineriet, livet – det at engagere os i livet, betyder at vi begår fejl, at vi lærer af vores fejl, at vi lærer os selv bedre at kende. Vi er mennesker, vi kan ikke undgå at fejle. Måske handler det i virkeligheden om at fejle på nogle stadig mere interessante og kreative måder.

At stræbe efter hjertes renhed er en proces. Livet er en proces, der i sig selv farver vores hjerter. Jeg tror vi fødes med rene hjerter, med tiltro og tillid til verden. Det er også derfor at jeg afviser begrebet arvesynd. På den måde bliver bestræbelsen efter hjertes renhed en modsatrettet proces – eller gør den?

For i virkelheden handler det med hjertets renhed for mig ikke om dydighed eller renhed i moralsk forstand, mere om en renhed, eller enkelhed hvor man kommer ind i et kreativt og inspireret flow, hvor modsætninger, splittelse og tvivl (eller fortvivlelse) ophører. At ville ét. At blive hel.

Alkymisterne ville finde De Vises Sten, Tinkturen, Eliksiren. Forudsætningen var et rent hjerte. Jeg forstår dette som at man kun kan opnå at finde eller skabe de vises sten, hvis man er villig til at overgive sig uforbeholdent til processen, og glemme sig selv og sit ego.  Det er den renhed jeg søger. Ikke en vanartet dydighed.

Jeg illustrerer dette indlæg med 3 Sværd fra Place’s Alchemical Tarot. Det handler om at anvende erfaringen og de stik og stød og livet giver på en konstruktiv måde. Ja det er skidesvært, ja det er uretfærdigt og hårdt – livet altså. Og vi møder både glæder og sorger. Men sorgen lutrer os, gør os vise, og den visdom får så rosen til at gro. Bemærk at rosen gror på en stenet grund. Rosen som er kærlighedens og passionens symbol. Og symbolet  den Røde Sten. De Vises Sten.

Images from The Alchemical Tarot, copyright Robert M. Place, are used with kind permission. Visit the Alchemical Tarot website.

Intention

Jeg stiller mig til rådighed som kanal for Universets skabende energi; dets inspiration, intuition, kreativitet og kærlighed. Jeg tilstræber Ro, Fokus og Nærvær i hele min væren. Jeg tilstræber at leve i Nuet. Idet jeg nærer tillid til, at den universielle visdom, Sophia, viser mig den sti, jeg skal træde.

Hjertets paradigme

Der er nogle  forandringer undervejs i verden på et kollektivt plan. Krisetiderne har affødt en bevidsthed om en anden måde at være på. Et hjertets paradigme, kaldes det. En stille revolution kaldes det også.

Forsåvidt tror jeg ikke at det er en ny bevidsthed – måske snarere en genfødsel af en tidløs visdom, som vi har brug for nu. En moderne renæssance.

hjerte

Kort sagt handler det om at være, og jeg har skrevet om det tidligere på denne blog. Jeg vil anbefale to danske bøger om emnet; Emilia van Hauens Farvel egofest – og goddag til formål og fællesskaber, samt Anne Christine Hagedorns Dit indre klima – vi kan forvandle verden indefra. Det er i denne at der tales om et hjertes paradigme:

“[E]t fællesskab, der kommer indefra, som opstår på tværs af sociale skel, køn, alder og etnisk tilhørsforhold. Dette er et hjertets paradigme, og det kan man ikke tvinge frem gennem politik eller revolution. Det folder sig ud som en blomst på lige præcist det tidspunkt som er der rette, og i det tempo som er det rette. Men ligesom med blomsten kan vi også give processen de bedst mulige betingelser for at folde sig ud. Vi kan vande blomsten, luge omkring den, sørge for de rette mængder sol og næringsrig jord. Og vi kan nære vores proces med nærvær og luge ud i den ved at arbejde med vores begrænsede overbevisninger. Vi kan nære os selv ved at mærke vores følelser og give os selv sollys ved at tillade os selv helt nye visioner og ægte menneskelige forbindelser” p. 113

6 stjerner – en tarothistorie

Six of Pentacles

Der var en gang en ung hofmand, der af kongen fik til opgave at uddele almisser til de fattige i den nærliggende by. Kongen var af den opfattelse at tiggerne ikke selv kunne administrere store beløb, men ville drikke dem op eller på anden måde øde pengene bort. Derfor måtte de kun få pengestykker svarende til en nøje opvejet vægtenhed. Det blev sædvanligvis kun 4-5 pengestykker ad gangen. Og derfor skulle den unge hofmand af sted til byen 1-2 gange om ugen.

I starten påtog han sig opgaven med stor alvor og målte omhyggeligt pengestykkerne af og rakte dem til de fremstrakte hænder. Han så ikke ind i øjnene på de mennesker, der taknemmeligt, antog han, tog i mod pengene, men holdt en vis formel distance. Han var meget tilfreds med sig selv og den vigtige opgave, han have fået.

En dag var der imidlertid en tigger, der med slet skjult irritation spurgte ham, hvorfor de egentlig aldrig fik mere end dette lille beløb ad gangen.

– Ser de, unge mand, fik vi lidt mere kunne vi selv bestemme, hvordan vi ville bruge pengene, fx ved at lægge lidt til side. Nu går de udelukkende til at stille den værste sult eller få den mest nødvendige medicin. Den unge mand lagde nu mærke til at manden havde en forbinding om hovedet.

– Jamen, hvad ville I dog lægge pengene til side for? spurgte den unge mand, forbløffet over at nogen vovede at stille spørgsmål ved kongens anordning.

– Jow, ser De, unge mand, jeg kunne fx købe et net at fiske med, og på den måde selv fange min føde, eller sælge fiskene på torvet og på den måde selv tjene til livets ophold. Den unge mand her, kunne leje en økse og gå i skoven og hugge brænde, som han kunne sælge. Man kunne købe en høne, eller grej til at spinde uld med, og gå til hånde hos væverne. Ja der er sørme mange muligheder, med tiden kunne det være, at vi slet ikke ville være flere tiggere i byen!

Den unge mand rystede afvisende på hovedet, det var dog en absurd tanke at disse mennesker, forhutlede, pjaltede og snavsede som de var, selv skulle kunne tjene til livets ophold. Han gik derfra uden at nedværdige sig til at svare manden. Alligevel blev tanken ved med at hjemsøge ham i de næste par dage. Han legede med ideen om at give dem hele denne måneds beløb på een gang, men stadig gå til byen et par gange om ugen. Dels for ikke at vække mistanke, dels for at se, om tiggerne egentlig ville gøre som manden havde sagt.

Han besluttede sig for at føre ideen ud i livet, så da han næste gang skulle hente penge i kongens møntkammer, tog han en pung med hele månedens beløb. Han var klar over at det kunne koste ham dyrt, hvis det blev opdaget, men hans nysgerrighed og hans mod vandt over hans sædvanlige pligtfølelse. Da han nåede frem til stedet hvor tiggerne ventede ham, uddelte han nøje de nye, større beløb til hver enkelt, sådan at det passede til hvad de enkeltvis ville modtage i løbet af en måned. Han røbede intet i sit ansigtsudtryk, og mødte ikke deres øjne. Da transaktionen var slut vendte hans sig og gik.

Han gik til byen de næste par gange som vanligt, men en dag da han vendte hjem til kongeborgen, blev han arresteret af to vagter. De tog alle hans fine røde klæder i uld og silke af ham, og smed ham næsten nøgen i hullet. Ingen fortalte ham hvor længe han skulle sidde der. Puha, tænkte han – det ender med at jeg ender i den selv samme situation, som de mennesker, jeg prøvede at hjælpe!

Men disse menneskers situation var nu ikke mere den samme. Bevares et par stykker havde som kongen forventede soldet deres penge op på svir og hor, men langt de fleste havde gjort som manden med forbindingen sagde, og investeret pengene i en lille, men fornuftig ting, der hjalp dem til at forsørge sig selv. De næste par gange kongens nye betroede hofmand gik ned for at uddele almisser, i de velkendte små, nøje afmålte, portioner, kunne han meddele om mærkbart færre tiggere end tidligere.

Prinsessen sagde til sin far: Det er ganske vist. Mine kilder fortæller at de klarer sig bedre nu, og de ikke er så mange tiggere mere. De har ikke brug for så mange af dine penge mere, og de tigger heller ikke hos byens borgere, men klarer sig selv. Så på den måde har han faktisk gjort dig en tjeneste!

Det tænkte kongen længe og grundigt over.

Det endte med, at den unge mand blev taget ud af hullet, blev vasket, fik serveret et ordentligt måltid mad og fik sine klæder igen. Derefter blev hans ført til kongen, der meddelte ham at han nu skulle fungere som hans officielle investeringsrådgiver, og at det kongen måtte indrømme at have lært, af ham, den unge mand, var, at det åbenbart ikke skadede at lade folk tænke selv!

Og hvem ved … måske tænkte prinsessen også selv, på den unge mand og hans åbenlyse dyder…

Banal og naiv

For fuldt ud at forstå … skrev jeg lige før.

Jeg tror at det er naivt at tro, at jeg fuldt ud vil kunne forstå … noget som helst.

Jeg kommer til at tænke på:

Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis,? men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå.? Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige.? Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.? Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.? 1. Kor, 13, 1-13

Her ligger der en forståelse af at uanset hvad vi ved og erkender – vil det være stykkevist og delt – før kærligheden og uden kærligheden.

Binah – Forståelse

Jeg må se i øjnene, at for fuldt ud at forstå Thoth Tarot, må jeg forsøge at forstå Livets træ og de 10 (11) Sephirot.

Jeg læste – det var sidste sommer – en bog af Rachel Pollack, der hedder The Kabbalah Tree. Siden har jeg ikke tænkt meget på det, men efter jeg besluttede for for at studere Aleister Crowleys Thoth Tarot nærmere, så jeg i øjnene, at jeg må jeg forsøge at forstå Livets træ. Ligesom jeg må forstå Elemental Dignities og en masse andre ting.

Og så har jeg tænkt på Binah, som er den tredie Sephira i den øverste trekant.

Jeg havde et helt banalt spørgsmål: Hvorfor er der både noget, der hedder Wisdom (Chokmah) og Understanding (Binah)?

Hvorfor er det ikke det samme?

Og det forstod jeg så – lige pludselig tirsdag morgen i denne uge, da jeg stod op. Som om jeg havde drømt om det. Det havde jeg ikke. Forståelsen kom bare – som ud af det blå.

Visdom er ikke noget i sig selv. Hvis vi for eksempel taler om visdom eller viden hentet i et eller spirituelt eller religiøst eller filosofisk system. Den skal befrugtes eller formes af den personlige forståelse.

Det giver måske bedre mening hvis vi kalder ser på nogle andre navne (se wikipedia) Chokmah ~ Power of Wisdom og Binah ~ Power of Love. De to giver ikke mening uden hinanden. Visdom uden kærlighed er ikke visdom, blot goldhed, kold lærdom, og Kærlighed uden visdom er naragtighed, fooliness, smerte og manglende bevidsthed. Men hvis de to kan forenes, kan der opstå … noget.

Derfor er der både visdom eller viden, og forståelse – der udspringer af kærlighed, af følelse, af empati, af kendskab på et dybere plan.