Tag: sti

Drivkraft

Engang i mellem er det sundt at stoppe op dér på stien og spørge sig selv, hvad drivkraften er.

Hvad er drivkraften bag denne blog? Hvad er mine bevæggrunde til at skrive om de emner, jeg skriver om? Selv om jeg har løst op på formen og strukturen på bloggen, er det jo dybest set de samme emner, der har min interesse – bortset fra spiritualitet. Som skrevet tidligere er det jo spændende at se, hvordan en blog forandrer sig over tid.

Lad mig tage et emne ad gangen og derefter komme med et overordnet bud.

Jeg har ændret mit syn på tarot i løbet af det sidste års tid, og jeg bruger ikke kortene på samme måde som tidligere, ligesom jeg heller ikke lægger kort for fremmede. Jeg elsker tarotkortenes billedsprog, og det gik op for mig at jeg ser det på samme måde som alkymiens symbolik; billeder på psykologiske processer og tilstande, som vi kan meditere over og hente forståelse og inspiration i.

Symboler er derfor en anden interesse, en anden brønd af fascination, som jeg aldrig bliver træt af at hente inspiration fra. Symboler finder vi overalt; i sproget, i litteraturen, i film, i kunst, i drømme – og altså i tarot og i alkymien. En kunstner som er utrolig dygtig til at formidle symboler, er Robert M. Place, som har skabt The Alchemical Tarot, som jeg har fået tilladelse til anvende på min blog. The Alchemical er en smuk sammensmeltning af tarottens og alkymiens verden.

Min betagelse af symboler hænger naturligvis sammen med min personlige interesse for jungiansk analytisk psykologi, som jeg aldrig bliver færdig med. Den er den teoretiske horisont – uden at blive en doktrin. Det interessante er, at den er under stadig teoretisk udvikling; der bliver hele tiden arbejdet på at skabe en stadig større forståelse, forfinelse og udvikling af de jungianske begreber, som fx Animus.

Så er der kreativitet. Hvordan hænger det sammen med de andre emner? Når jeg skriver kreativitet tænker jeg mest på det at skrive. At skabe mening via ord og at dele dem. Jeg elsker at skrive. I den udstrækning jeg overhovedet har talent for noget som helst er det at skrive.

Det er selve drivkraften bag denne blog – det også fascinationen ved de emner, jeg netop har beskrevet, og det at dele min forståelse for og viden om disse emner med de (måske meget få) der har lyst til læse med.

Men kreativitet bunder dybere end at skabe mening med ord, på papiret eller bloggen. Det at være kreativ har også at gøre med min aspiration – at skabe Eros.

Alkymien handler også om at skabe; at forvandle uædle metaller til guld – i det indre et symbol på at skabe sjæl.

Aspiration: Eros

Hvad er så min aspiration – eller min passion? Hvad er det, jeg vil puste liv i?

Jeg har givet slip på det at leve efter bestemte mål. Og det betyder også at jeg ikke ønsker at leve efter bestemte systemer.

Derfor ved jeg ikke helt hvad det er, jeg nu vil forsøge at beskrive. Måske et indre landskab. Et landskab som jeg endnu ikke kender og som jeg er ved at udforske, spiralisk og søgende.

Men her kommer det:

Min aspiration er at hylde eros, at dyrke eros, at skabe mere rum for eros, – og for sjælen.

Guderne skal vide, at jeg ikke ved, hvad det betyder og hvordan, jeg gør det. Det finder jeg ud af, hen ad vejen. Shapiro skriver, at det gerne må være svært at definere og at gøre, det er slet ikke sikkert at man opnår det.

Det er ikke det vigtige – det vigtige er at leve det – Her&Nu.

Mit tema – indtil videre – er som tidligere beskrevet hengivelse eller overgivelse. Så det jeg hengiver mig til Eros – i alle dets afskygninger. Og da landskabet er totalt ukendt og min aspiration abstrakt, har jeg behov for nogle pejlemærker – herma – på vejen. Det er naturligvis de fire P’er: Presence, Process, Paradox & Passion.

Endelig er der mit motto; mine modi vivendi, mine levemåder; Be. Shine. Love.

Jeg har forsøgt at beskrive forskellige niveauer af abstraktion fra det højeste – det mest abstrakte – til det mest konkrete; i Be ligger der blot det at give mig hen til nuet, at trække vejret.

Det lyder indviklet. Det er det ikke. Der ikke nogle mål, nogle krav eller forventninger til perfektionisme i det. Det er alt sammen et eksperiment og der er rig mulighed for at “fejle”, at forvilde mig dybt ind ad krogede stier.

Det er mit håb at dette kan være en inspiration for dig, der ønsker at være passioneret – mål løs.

Aspiration

Affødt af mine indlæg om at skrive og om Shapiros bog, kom jeg til at tænke på forskellen på aspiration og ambition. For mig er ambition noget ydrestyret, der kan måles. Noget man måske i højere grad gør eller har, udfra hvad man tror andre forventer, end hvad man selv dybest set ønsker.

Istedet for ambition kan vi tale om aspiration. I følge Shapiro er aspiration synonymt med intention, drøm, kald, formål, og det som han kalder “context”, hvis formål er at skabe passion, noget der driver en frem uden at definere en specifik destination.

“With an aspiration, your actions and beliefs are no longer driven by societal norms, a desire for money or status, or arbitraty goals. Rather they are based on meaning found deep within your soul. This makes your existence more intense and alive with purpose” (min fremhævelse).

Aspiration har rod i det samme latinske ord som spirit og inspiration; aspirare, som betyder “at ånde på” . Vores Aspiration er det vi ånder på, det vi fokuserer på, det vi skaber rum for i vores liv, og som vi derfor giver mere plads.

For mig at se er det væsentligste ved den måde Shapiro beskriver aspiration (eller hvad du nu vælger  at kalde den), at den har rod i dine  inderste ønsker, og det betyder, at den er et udtryk for hvem du er. Ikke hvem du føler du burde være eller hvad du burde gøre. Men dit selv, din sjæl.

Men hvad skal jeg så gøre? tænker du måske. Og hvordan finder jeg min passion (det foretrækker jeg at kalde det) og hvordan lever jeg udfra denne passion, uden at gøre mig afhængig af opfylde bestemte mål. At leve målfrit betyder ikke –  at du ikke kan have mål. Med til at leve din passion kan fx høre, at du opnår bestemte færdigheder eller udfører bestemte opgaver.

At finde sin aspiration eller passion kræver at du foretager noget “soulsearching”; at du spørger dig selv, hvad du altid har ønsket, hvad du drømte om som barn, hvad du gerne vil, hvis der er blot én ting du kunne vælge at gøre. Først og fremmest handler det om at finde noget, der giver mening, og at gå nye veje for at prøve nye ting.

Det væsentlige er at leve som efter et kompas, ikke et kort. At finde noget, der inspirerer dig og så bevæge dig eksperimentielt; at være parat til at udforske,  væve, slentre afsted og opleve det, du nu oplever på din vej.

Derudover skriver han også om temaer (themes). Istedet for at have et nytårsforsæt kan du vælge at have et tema for det følgende år. Men et tema, du kan udleve eller opleve på mange forskellige måder, og som du kan følge af mange forskellige stier.

Mit tema for i år er overgivelse eller hengivelse. Det kan jeg leve på mange måder; hengivelse til nuet, til de mørkere og dybere følelser, til at skrive, til mennesker, til at opleve noget nyt, ja, til at forsøge mig med nye madretter, smags- og duftoplevelser  etc. etc.

Det siges, at alle veje fører til Rom. Det vigtigste er ikke hvilken du følger, blot at den giver mening for dig.

Intention

Jeg stiller mig til rådighed som kanal for Universets skabende energi; dets inspiration, intuition, kreativitet og kærlighed. Jeg tilstræber Ro, Fokus og Nærvær i hele min væren. Jeg tilstræber at leve i Nuet. Idet jeg nærer tillid til, at den universielle visdom, Sophia, viser mig den sti, jeg skal træde.

Om at være sin egen sti

“You cannot travel on the path until you become the path itself.”

Det ovenstående citat af Buddha (Siddhartha Gautama) ledte jeg efter i weekenden. Jeg ledte og ledte, men kunne ikke finde det nogle steder. Jeg spurgte på Aeclectic, og fik nogle svar, blandt andet et link til nogle taocitater, men ikke lige dette. Så opgav jeg og tænkte at citatet måtte finde mig. Og vupti her til morgen, var der så en sød person på forummet, der gav mig det citat, jeg havde  prøvet at huske og ledte efter. Jeg elsker Aeclectic!

Hvad betyder citatet? Jeg kan jo kun skrive, hvad jeg selv mener, at det betyder.

Det er et af den slags citater, som jeg kan blive ved med at vende tilbage til, både fordi det har en evig grundbetydning, og fordi det har  forskellige betydninger og giver mange associationer, afhængig af kontekst.

Én association er til Stephen R. Covey og hans bog 7 gode vaner, hvor han til at starte med skriver om handlingsetik vs. karakteretik. Handlingsetik betyder, at hvis vi blot fokuserer på at ændre vores ydre adfærd og handlinger, tror vi at kunne skabe de ønskede ændringer i vores liv, men det vil være på en overfladisk, ikke vedvarende måde.

Mens vi, ved at at arbejde med vores karakter og vores opfattelse (paradigmer) og ved at tage nogle grundlæggende principper til os og dermed ændre os selv, vil opleve og opnå virkelige forandringer, der kan gøre en reel forskel, både i vores eget liv, og i relation til andre.

Med andre ord, vi kan ikke høste frugten af at foretage ændringer, hvis vi ikke ændrer os selv, hvis vi ikke bliver vores egne ændringer.

En vigtig pointe er, i denne forbindelse, at formålet med selv-udvikling ikke er et opblæst ego – men selv-afvikling – eller måske snarere ego-afvikling. Jeg ser det som et bjerg. Først bestiger vi bjerget for at udvikle os – derefter går vi ned ad bjerget for at afvikle os. Når vi kommer ned ad bjerget er vi måske – tilsyneladende – tilbage til udgangspunktet. Nede på jorden igen. Men landskabet er anderledes, og det er vi osse.

Vi er selv det bjerg, vi bestiger. Og stien, vi går. Det er ikke en nem rejse.