Tag: aspiration

Leopardens år

leopard

2016 skal være leopardens år

Vi kaster vores ønsker foran os.

Vi lægger vores resolutioner og forsæt ind i det nye år, og håber at tiden kan hjælpe og læge alle sår. Dette nye spejlblanke, spæde år.

 *

Vi giver vores guld til andre og beder dem bære det, fordi vi bliver blændet af vores eget lys. Det samme sker med vores mørke sider, vores skygger. Vores fejl,  vores pletter. Det er nemmere at få andre til at bære dem end at tage dem til sig, tage ansvar. Ansvar betyder at svare an – svare på skæbnens og livets bud.

Når vi elsker vores skygger bliver det nemmere at elske os selv.

*

Det er  ikke en hemmelighed at de foregående to år har været anni horribili for mit vedkommende. Svære, udfordrende, spændende, farlige, mørke – som en panter, der egentlig er en sort leopard.

Jeg har besluttet mig for at min aspiration for det det herrens år 2016 skal være så enkel som overhovedet mulig:

  • At finde et nyt sted at bo
  • At være sober
  • At sove godt, spise sundere og spadsere
  • At skrive

Og så kunne jeg måske tilføje, halvt i spøg, halvt i alvor – at bære ALLE mine pletter. Og lade lyset mellem dem skinne. Som en leopard.

*

In-spiration betyder at modtage ånd. A-spiration betyder at give ånd – spirit.

Hvad vil du puste ånd, liv og lys ind i i dit nye år?

Om det essentielle

Eliminate the Unnecessary

Hvad er det essentielle i dit liv? Hvad vil du prioritere?

Nogle gange er vi nødt til at finde kniven frem og skære det bort som forhindrer os i at gøre eller være det, som giver mening for os. Det kan være en hård og lang proces at nå dertil.

Ud over at jeg holdt op med at have mål, og i stedet så det som min aspiration at skabe Eros, har jeg skåret endnu mere indtil benet.

Cirklen er et udmærket billede til at beskrive det. Her er der endda hele tre cirkler der lapper ind over hinanden.

model

Jeg forestiller mig dem som en grafisk gengivelse af de tre modi,  Be. Shine. Love, som jeg beskrev indlægget om mit credo, og hvordan de kommer til udtryk i mit liv.

Den største cirkel repræsenterer det at være, den lille blå repræsenterer det at skinne, et element der i høj grad har med at skrive at gøre. Og den røde repræsenterer kærlighed, at elske betingelsesløst.

Jeg ser disse cirkler som være “flydende” og varierende  i størrelse og overlap. Livet er ikke statisk, men i evig forandring. Hen over de næste par uger vil jeg skrive et indlæg om hver af de tre cirkler.

Modeller er altid sjove at lege med som metaforiske kort over rejsen. Hvordan ser dit kort ud, hvad skal der være på det, og hvad skal der netop ikke være på det?

Men husk: The Map is not the Territory.

400

Dette er indlæg nummer 400 på min blog, som jeg skriver her nytårsdag 2013.

Jeg har været rundt om mange ting, men der er også nye mange ting, som jeg gerne vil skrive om.

Først og fremmest vil jeg arbejde videre med min tarotserie.

Dernæst har jeg lovet at skrive nogle definerede indlæg for interessede læsere. Disse indlæg kræver dog en smule research, men jeg håber på at få researchet og skrevet dem i løbet af de første måneder af det nye år. Det ene indlæg handler om at være introvert/indadvendt og det andet handler om den hellige gral.

Jeg mangler at skrive det sidste indlæg i min serie om de 4 (5) k’er – nemlig det som handler om Kaos.

Men derudover vil jeg arbejde mere i dybden med min aspiration for 2013, om krop, kreativitet og kærlighed, om yoga, om at skrive og om hjertebevidsthed.

I julen har jeg ikke været på Facebook. Jeg var kortvarigt online i dag, men det jeg oplevede var en akut uro og rastløshed i min opmærksomhed – alene ved at være der, og derfor blev jeg der ikke så længe. Og jeg kan mærke at det har været godt for mig at tage den pause, som jeg derfor vil forlænge, således at jeg kun er online en halv time hver dag, ikke nærmest konstant som før jul.

Måske er det muligt at bruge en del af den energi, opmærksomhed og tid som jeg normalt bruger på facebook til istedet at skrive på bloggen, læse eller andre ting. Kodeordet er igen opmærksomhed, hvad er det der får vores opmærksomhed? I sidste instans er det jo det der fylder i vores tid og i vores liv.

Opmærksomhed, koncentration og nærvær er et tilbagevendende tema for mig og på bloggen, og det vil det også være i 2013.

Aspiration 2013

Året 2012 rinder stille ud nu. Det er på tide at sige farvel til 2012 og at se frem til 2013. Hvad ønsker vi os af det nye år?

Jeg gør mig ikke i nytårsforsætter, men som før beskrevet i aspiration. Det at puste liv i noget. Det vokser, som vi giver opmærksomhed.

Min aspiration for 2013, det som jeg vil give opmærksomhed er treleddet:

1. Krop – yoga.

2. Kreativitet – at skrive.

3. Kærlighed – hjertebevidsthed – mere om det i 2013.

Hvad er din aspiration for 2013? Hvad vil du puste liv i? Hvad er vigtigt for dig?

Uanset hvad, så ønsker jeg dig et godt nytår.

 

Drivkraft

Engang i mellem er det sundt at stoppe op dér på stien og spørge sig selv, hvad drivkraften er.

Hvad er drivkraften bag denne blog? Hvad er mine bevæggrunde til at skrive om de emner, jeg skriver om? Selv om jeg har løst op på formen og strukturen på bloggen, er det jo dybest set de samme emner, der har min interesse – bortset fra spiritualitet. Som skrevet tidligere er det jo spændende at se, hvordan en blog forandrer sig over tid.

Lad mig tage et emne ad gangen og derefter komme med et overordnet bud.

Jeg har ændret mit syn på tarot i løbet af det sidste års tid, og jeg bruger ikke kortene på samme måde som tidligere, ligesom jeg heller ikke lægger kort for fremmede. Jeg elsker tarotkortenes billedsprog, og det gik op for mig at jeg ser det på samme måde som alkymiens symbolik; billeder på psykologiske processer og tilstande, som vi kan meditere over og hente forståelse og inspiration i.

Symboler er derfor en anden interesse, en anden brønd af fascination, som jeg aldrig bliver træt af at hente inspiration fra. Symboler finder vi overalt; i sproget, i litteraturen, i film, i kunst, i drømme – og altså i tarot og i alkymien. En kunstner som er utrolig dygtig til at formidle symboler, er Robert M. Place, som har skabt The Alchemical Tarot, som jeg har fået tilladelse til anvende på min blog. The Alchemical er en smuk sammensmeltning af tarottens og alkymiens verden.

Min betagelse af symboler hænger naturligvis sammen med min personlige interesse for jungiansk analytisk psykologi, som jeg aldrig bliver færdig med. Den er den teoretiske horisont – uden at blive en doktrin. Det interessante er, at den er under stadig teoretisk udvikling; der bliver hele tiden arbejdet på at skabe en stadig større forståelse, forfinelse og udvikling af de jungianske begreber, som fx Animus.

Så er der kreativitet. Hvordan hænger det sammen med de andre emner? Når jeg skriver kreativitet tænker jeg mest på det at skrive. At skabe mening via ord og at dele dem. Jeg elsker at skrive. I den udstrækning jeg overhovedet har talent for noget som helst er det at skrive.

Det er selve drivkraften bag denne blog – det også fascinationen ved de emner, jeg netop har beskrevet, og det at dele min forståelse for og viden om disse emner med de (måske meget få) der har lyst til læse med.

Men kreativitet bunder dybere end at skabe mening med ord, på papiret eller bloggen. Det at være kreativ har også at gøre med min aspiration – at skabe Eros.

Alkymien handler også om at skabe; at forvandle uædle metaller til guld – i det indre et symbol på at skabe sjæl.

Aspiration: Eros

Hvad er så min aspiration – eller min passion? Hvad er det, jeg vil puste liv i?

Jeg har givet slip på det at leve efter bestemte mål. Og det betyder også at jeg ikke ønsker at leve efter bestemte systemer.

Derfor ved jeg ikke helt hvad det er, jeg nu vil forsøge at beskrive. Måske et indre landskab. Et landskab som jeg endnu ikke kender og som jeg er ved at udforske, spiralisk og søgende.

Men her kommer det:

Min aspiration er at hylde eros, at dyrke eros, at skabe mere rum for eros, – og for sjælen.

Guderne skal vide, at jeg ikke ved, hvad det betyder og hvordan, jeg gør det. Det finder jeg ud af, hen ad vejen. Shapiro skriver, at det gerne må være svært at definere og at gøre, det er slet ikke sikkert at man opnår det.

Det er ikke det vigtige – det vigtige er at leve det – Her&Nu.

Mit tema – indtil videre – er som tidligere beskrevet hengivelse eller overgivelse. Så det jeg hengiver mig til Eros – i alle dets afskygninger. Og da landskabet er totalt ukendt og min aspiration abstrakt, har jeg behov for nogle pejlemærker – herma – på vejen. Det er naturligvis de fire P’er: Presence, Process, Paradox & Passion.

Endelig er der mit motto; mine modi vivendi, mine levemåder; Be. Shine. Love.

Jeg har forsøgt at beskrive forskellige niveauer af abstraktion fra det højeste – det mest abstrakte – til det mest konkrete; i Be ligger der blot det at give mig hen til nuet, at trække vejret.

Det lyder indviklet. Det er det ikke. Der ikke nogle mål, nogle krav eller forventninger til perfektionisme i det. Det er alt sammen et eksperiment og der er rig mulighed for at “fejle”, at forvilde mig dybt ind ad krogede stier.

Det er mit håb at dette kan være en inspiration for dig, der ønsker at være passioneret – mål løs.

Aspiration

Affødt af mine indlæg om at skrive og om Shapiros bog, kom jeg til at tænke på forskellen på aspiration og ambition. For mig er ambition noget ydrestyret, der kan måles. Noget man måske i højere grad gør eller har, udfra hvad man tror andre forventer, end hvad man selv dybest set ønsker.

Istedet for ambition kan vi tale om aspiration. I følge Shapiro er aspiration synonymt med intention, drøm, kald, formål, og det som han kalder “context”, hvis formål er at skabe passion, noget der driver en frem uden at definere en specifik destination.

“With an aspiration, your actions and beliefs are no longer driven by societal norms, a desire for money or status, or arbitraty goals. Rather they are based on meaning found deep within your soul. This makes your existence more intense and alive with purpose” (min fremhævelse).

Aspiration har rod i det samme latinske ord som spirit og inspiration; aspirare, som betyder “at ånde på” . Vores Aspiration er det vi ånder på, det vi fokuserer på, det vi skaber rum for i vores liv, og som vi derfor giver mere plads.

For mig at se er det væsentligste ved den måde Shapiro beskriver aspiration (eller hvad du nu vælger  at kalde den), at den har rod i dine  inderste ønsker, og det betyder, at den er et udtryk for hvem du er. Ikke hvem du føler du burde være eller hvad du burde gøre. Men dit selv, din sjæl.

Men hvad skal jeg så gøre? tænker du måske. Og hvordan finder jeg min passion (det foretrækker jeg at kalde det) og hvordan lever jeg udfra denne passion, uden at gøre mig afhængig af opfylde bestemte mål. At leve målfrit betyder ikke –  at du ikke kan have mål. Med til at leve din passion kan fx høre, at du opnår bestemte færdigheder eller udfører bestemte opgaver.

At finde sin aspiration eller passion kræver at du foretager noget “soulsearching”; at du spørger dig selv, hvad du altid har ønsket, hvad du drømte om som barn, hvad du gerne vil, hvis der er blot én ting du kunne vælge at gøre. Først og fremmest handler det om at finde noget, der giver mening, og at gå nye veje for at prøve nye ting.

Det væsentlige er at leve som efter et kompas, ikke et kort. At finde noget, der inspirerer dig og så bevæge dig eksperimentielt; at være parat til at udforske,  væve, slentre afsted og opleve det, du nu oplever på din vej.

Derudover skriver han også om temaer (themes). Istedet for at have et nytårsforsæt kan du vælge at have et tema for det følgende år. Men et tema, du kan udleve eller opleve på mange forskellige måder, og som du kan følge af mange forskellige stier.

Mit tema for i år er overgivelse eller hengivelse. Det kan jeg leve på mange måder; hengivelse til nuet, til de mørkere og dybere følelser, til at skrive, til mennesker, til at opleve noget nyt, ja, til at forsøge mig med nye madretter, smags- og duftoplevelser  etc. etc.

Det siges, at alle veje fører til Rom. Det vigtigste er ikke hvilken du følger, blot at den giver mening for dig.

Om at skrive

Som jeg ikke længere lægger skjul på er det mit store ønske – eller aspiration at skrive. Også andre ting end på denne blog – hvilket jeg tidligere har diskuteret. Eller rettere; jeg har diskuteret hvorfor jeg har det ønske. Og om det er mere kreativt end fx at blogge.

Af en eller anden grund vil jeg gerne skrive en roman – hvem vil ikke det. Men så skal den sateme også være god …

UPS. Det er her, jeg kommer ud på en glidebane. Og en farlig glidebane …

Det gik op for mig – det slog mig – og det var faktisk ikke helt behageligt – at mit eget ambitiøse og evigt krævende ekstra-jeg som jeg troede at have afmonteret  – ja, Frk. Dygtig – har ikke så lidt at gøre med den ambition. Og hendes og Kritikerens krav om at det skal være GODT  sætter en kæmpe stopper for processen. De forhindrer faktisk at jeg kommer igang,  overhovedet.

Hvem siger overhovedet at romanen – og ikke fx essayet, eller digtet (jeg har skrevet flere digte, før i tiden – og ganske fine) – er min genre?

Eller er det i virkeligheden, fordi jeg er BANGE?!  hvisler Frøkenen hånligt.

Jeg ved det ikke – endnu.

Men jeg ved, at så længe hun kan lægge sin klamme hånd på processen kommer jeg ingen steder. Iøvrigt – jeg vil ikke lade min kreativitet spænde for hendes vogn. Og i den udstrækning jeg overhovedet på nogen måde er kreativ er det i den retning. Dét ved jeg.

Så mange vil jo være forfattere. Det vil Frk. Dygtig også gerne.

Men dét er en væsentlig fælde. For det handler om ego.

Og her ligger også en væsentlig forskel. Det handler om at skrive. Ikke om at være forfatter. Men om at skrive, altså at være en skribent/writer.

Det er igen et spørgsmål om processen fremfor målet. Det er et spørgsmål om at møde op – ved bordet, blokken (bloggen) eller pc’en, at lytte og at skrive det ned, jeg hører. Og glemme alt om, hvorvidt det er godt eller skidt mens jeg skriver, i processen.

Det er et spørgsmål om at hengive sig. Det tør frk. Dygtig ikke. Hun vil være sikker. Hun vil kende vejen, hun vil have GPS og hele pivetøjet med sig – istedet for at navigere efter stjernene, et kompas, sjælen …

Lige nu er jeg et mærkeligt sted. Et sted med dyb glæde og dyb melankoli. Og jeg kan mærke at det er her jeg skal være i et stykke tid. Her og nu bliver der ikke skrevet hverken romaner eller essays eller digte. Her er jeg, ånder og lytter

Det er dog en trøst, at Frøkenen ikke kan holde at være her.

Her er dejligt dunkelt og tyst.

Inspiration

Jeg er forundret over, hvordan inspiration fungerer. I den udstrækning den  kan siges at “fungere”.

Nogle gange ved jeg ikke om den går den ene eller den anden vej eller hvem der først inspirerede hvem til at starte med. Eller hvordan en idé eller en tanke strømmer frem af mange små kilder.

Under alle omstændigheder: Muligvis hænger det sådan sammen, at Mette Weber blev inspireret af et link til Leo Babautas blog zen habits om at leve uden mål, som jeg lagde på facebook. Og så læste hun – og skrev om denne bog – som jeg blev inspireret til at læse.

Om at leve et liv i passion i nuet  – fremfor for at jagte et eller flere mål –  bevidstløst.

Denne bog er interessant. Allerede nu – nu ca. 30 sider inde – læser jeg om begreber – eller tilstande, som interesserer mig og som jeg søger at dyrke nu; Passion, soul, journey, aspiration/intention etc. Den handler om at leve passioneret nu og nyde rejsen, fremfor at være fokuseret på selve målet.

Her er tre af de fire P’er repræsenteret; Presence, Process og Passion. Paradokset ligger i at man godt kan have mål i et mål-frit liv – man skal bare ikke lade sig totalt opsluge af at nå det.

Denne bog taler virkelig til mig. Så at sige. Og det leder mig frem til det næste; at vi tilsyneladende  får den inspiration, vi har behov for på det tidspunkt, hvor vi har behov for det, hvor vi er åbne eller resonante, modtagelige.

Ideer og mennesker og oplevelser er pludselig det rigtige sted på det rigtige tidspunkt og sætter ting i gang i os – på magisk vis.