Tag: skriveprocessen

Kosmos

I dag oprandt dagen, hvor restaureringen af vores fugtskadede væg blev færdig, og jeg kunne sætte mit skrivebord op, ryddet og klart.

Virginia Woolf skrev om A room of one’s own – det er ikke muligt i denne lejlighed – men et ryddet skrivebord er også godt.

Resten af lejligheden, ihvertfald køkken, badeværelse og børneværelse er stort set i kaos på grund af ombygningen af badeværelset, så for mig er det dejligt at min skrivekrog nu er færdig – og min læsekrog med bogreoler og lænestol.

Det var lidt af et chok med den fugtskade bagved bogreolerne, men det tvang os til at tage stilling til nogle ting, at rydde op, at smide væk (også bøger!), at skabe en smule mere enkelhed og minimalisme – et skridt i den rigtige retning.

Det er så en lille oase, et minikosmos,  mens alt det andet endnu er i kaos.

Ideer

I aften skriver jeg ikke. Det vil sige, jeg skriver lidt dagbog, og jeg funderer over livet og de mange små snørklede puds det kan spille os.

Jeg hører George Michael og drikker kaffe. Jeg sidder i sofaen med computeren og katten, og gør ikke det jeg “burde” gøre.

Jeg tænker på idéer til bloggen og så kom jeg til at tænke på Evernote som er rigtig god til at generere ideer eller rettere sagt notere ideer, tanker, indfald og arbejde videre med dem.

Jeg bruger det til mine blogideer, for det kan fås som applikation til telefonen, så man kan altid notere sine tanker on the fly, og så arbejde videre med dem, når man kommer hjem til computeren.

Skriften på væggen

Jeg har set skriften på væggen, og overgiver mig betingelsesløst.

For nogle mennesker er det at danse, at løbe, at træne. For mig er det at skrive at være i mit rette element. I flow.

At have denne stærke drift, og denne angst for det på samme tid, for ikke at kunne, for ikke at gøre det “godt nok” – og så alligevel tage mig mod til at gøre det alligevel, at gøre krav på det og gøre det  til mit. Selvom – og det er har jeg endelig opdaget er  hemmeligheden ved det at skrive – det jeg egentlig gør er at lytte.

Jeg har det som en havfrue der ubesværet glider igennem det mytiske vand, i mit rette element, og det er her jeg kan ånde – og lege.

Om at skrive

Som jeg ikke længere lægger skjul på er det mit store ønske – eller aspiration at skrive. Også andre ting end på denne blog – hvilket jeg tidligere har diskuteret. Eller rettere; jeg har diskuteret hvorfor jeg har det ønske. Og om det er mere kreativt end fx at blogge.

Af en eller anden grund vil jeg gerne skrive en roman – hvem vil ikke det. Men så skal den sateme også være god …

UPS. Det er her, jeg kommer ud på en glidebane. Og en farlig glidebane …

Det gik op for mig – det slog mig – og det var faktisk ikke helt behageligt – at mit eget ambitiøse og evigt krævende ekstra-jeg som jeg troede at have afmonteret  – ja, Frk. Dygtig – har ikke så lidt at gøre med den ambition. Og hendes og Kritikerens krav om at det skal være GODT  sætter en kæmpe stopper for processen. De forhindrer faktisk at jeg kommer igang,  overhovedet.

Hvem siger overhovedet at romanen – og ikke fx essayet, eller digtet (jeg har skrevet flere digte, før i tiden – og ganske fine) – er min genre?

Eller er det i virkeligheden, fordi jeg er BANGE?!  hvisler Frøkenen hånligt.

Jeg ved det ikke – endnu.

Men jeg ved, at så længe hun kan lægge sin klamme hånd på processen kommer jeg ingen steder. Iøvrigt – jeg vil ikke lade min kreativitet spænde for hendes vogn. Og i den udstrækning jeg overhovedet på nogen måde er kreativ er det i den retning. Dét ved jeg.

Så mange vil jo være forfattere. Det vil Frk. Dygtig også gerne.

Men dét er en væsentlig fælde. For det handler om ego.

Og her ligger også en væsentlig forskel. Det handler om at skrive. Ikke om at være forfatter. Men om at skrive, altså at være en skribent/writer.

Det er igen et spørgsmål om processen fremfor målet. Det er et spørgsmål om at møde op – ved bordet, blokken (bloggen) eller pc’en, at lytte og at skrive det ned, jeg hører. Og glemme alt om, hvorvidt det er godt eller skidt mens jeg skriver, i processen.

Det er et spørgsmål om at hengive sig. Det tør frk. Dygtig ikke. Hun vil være sikker. Hun vil kende vejen, hun vil have GPS og hele pivetøjet med sig – istedet for at navigere efter stjernene, et kompas, sjælen …

Lige nu er jeg et mærkeligt sted. Et sted med dyb glæde og dyb melankoli. Og jeg kan mærke at det er her jeg skal være i et stykke tid. Her og nu bliver der ikke skrevet hverken romaner eller essays eller digte. Her er jeg, ånder og lytter

Det er dog en trøst, at Frøkenen ikke kan holde at være her.

Her er dejligt dunkelt og tyst.

Skriveprojekter

Forleden dag skrev jeg at jeg har fået gang i nogle skriveprojekter udenom denne blog.

Faktisk har jeg nu besluttet mig for at lægge dem på hylden igen. Hvorfor?

Fordi det netop var Projekter. Store ideer, hvor konceptet næsten er med til at lægge inspirationen og indholdet dødt med det samme.


Jeg har – i løbet af de sidste par dage – vendt det hele på hovedet, og starter på en frisk. Med at skrive, med bare at skrive. Du ved det gode gamle skriveråd om at hurtigskrive og lade ordene flyde frit fra pennen eller blyanten og ned på papiret, uden at det skal føre et bestemt sted hen.

Blot vil sætte gang i flowet, uden mål og med.

Det er også mægtig interessant. Det er angstprovokerende ad helvede til.

Opstart

Det er nu blevet august, sommeren går på hæld, og jeg vil nu fortælle om mine planer for denne blog her i efteråret.

Jeg er så småt gået i gang med tarotkurset igen, idet jeg skrev om Tre Stave i den forløbne uge. I efteråret kan du forvente et nyt indlæg om tarot en gang om ugen, således at vi langsomt, men sikkert og grundigt – det er ihvertfald min målsætning – kommer igennem de restende 69 kort i sættet. Derudover vil der komme tematiske indlæg om tarot ind imellem.

Jeg vil færdiggøre min serie om venlighed over de næste par uger, og så har jeg et par andre serier på beding. De kræver alle research, så hav venligst tålmodighed.

Endvidere. Jeg har ikke fået skrevet så meget som jeg havde håbet i denne første uge af august. Det skyldes dels at jeg har været træt oven på afslutningen af ferien, men også – og ikke mindst – at jeg har taget en – for mig – svær beslutning i løbet af ugen. Jeg vender tilbage til dette tema meget snart. Det handler om at sige ja til af de forkerte årsager, og derefter sige nej af de rigtige årsager. En svær disciplin at mestre, må jeg sige.

Endelig er jeg ved at komme igang med skriveprocessen på projekter, der ligger udenfor denne blog. Det vil jeg nu ikke skrive om her – endnu ihvertfald.

Men der er også nok at skrive om her, og jeg glæder mig til at komme igang igen.

Velkommen tilbage til efterårssæsonen!

Plinky

Som blogger oplever jeg tiltider skriveblokering. Skriveblokering kan enten handle om ikke at have energi til at skrive et større indlæg om et mere komplekst emne eller bare ikke have nogle ideer overhovedet. Her kan Plinky være en hjælp.

Plinky er blevet købt af folkene bag WordPress, der skriver på wordpress.com, at

“Plinky is great for those days when you want to write, but have no idea what to say. Think of it as a way to fuel your creative mojo. “

Plinky er et redskab, der kan hjælpe dig med at slippe ud af din skriveblokering ved at komme med et spørgsmål hver dag, som du så kan skrive et svar på. Fx hvad er dit bedste sommerminde. Du kan se det som en kilde til inspiration, og en mulighed for at komme igang med skrive et eller andet for at komme i gang.

Derudover kan du enten skrive videre på din blog om emnet, eller –  smart –  poste det du har skrevet direkte på din blog eller dele det på Facebook eller Twitter. Det er altså også et mikroblogging redskab.

Prioriteter V

Fiasko?

Tjah. Min indre kritiker hvæser aggressivt ordet ind i øret på mig.

Måske kan vi også kalde det Ro. Og Fokus. Ja. Fokus på nuet. Og dermed Nærvær.

Og når det indfinder sig, når vi er rolige, fokuserede og nærværende, så tier den inde kritiker. Han kan ikke stille noget op overfor Nuet.

Hvad så?

Jeg har dét motto:  Ro, Fokus, Nærvær. Jeg har det med at glemme det.

Jeg har også et andet, som jeg har vendt i tankerne i løbet af de sidste par måneder. Og jeg er nået frem til følgende:

“Have less. Be mindful. Write”

Det er mine prioriteter. Mine fokuspunkter. De hænger nøje sammen med mine sidste simplificeringer, blot skåret endnu mere ind til benet. Less is More.

Have Less: Minimalisme. Købe færre ting,  sæt pris på det jeg allerede har. Det som er.

Be mindful: Mindfullness. Netop: Ro, Fokus, Nærvær.

Write: Prioritet nr. 1.

Kan du udtrykke dine fokuspunkter i et enkelt motto. En levemåde? Hvordan lyder det?

Uinspireret

Jeg er uinspireret. Det indlæg jeg skulle skrive om tarottesn struktur spiller bare ikke. Det spiller slet, slet ikke.

Og her sidder jeg så nu. Jeg får ikke skrevet det jeg havde lovet, og jeg er irriteret og frustreret. Min indre lille djævel er irriteret over at jeg overhovedet har lovet noget som helst. Why bother? siger den. Den lille perfektionist (og nogle gange falder de sammen, de to men lige nu er de altså i konflikt) siger “du burde også …” , “nu skal du” etc. Jeg vælger ikke at lytte til nogen af dem.

Så gerne som jeg vil skrive det tarotkursus, vil jeg ikke have at det skal være et flinkeskoleprojekt, det skal ikke være sur pligt. Jeg vil ikke have the ususal suspects – dvs. Kritikeren, Djævelen eller Perfektionisten – til at ånde mig i nakken over dette her. Det skal være noget jeg gør af overskud og glæde, og hvis det ikke fungerer sådan lige nu så må det altså vente lidt – det skal nok komme.

Så det må vente, kære læser, jeg beklager, men det kommer til at vente lidt endnu, til jeg har fundet teten, og inspirationen.

Er blogging kreativt?

Ja. Vi du sikkert straks sige. Ellers måske vil du trække lidt på det; Njahh.

Hvorfor overhovedet tænke over det? Fordi det har at gøre med den måde det at skrive og det at blogge opfattes.  Ikke mindst af skribenten selv.

Jeg blev inspireret af dette indlæg på Krutters krøller, til at undersøge, hvordan jeg selv ser på det at skrive og på det at blogge.

For mit eget vedkommende har jeg skullet arbejde med dette spørgsmål. Jeg har nemlig visse “issues” med det, og der gemmer sig en lille kritikersnob i mig, der fortæller mig at det at blogge IKKE er at skrive “rigtigt” og at det blot er noget jeg gør indtil jeg får tid, mulighed etc til at skrive en “rigtig” bog.

For nogle måneder siden – stødte jeg på følgende vise ord:

“Writers write” Gail Sher

En del af miseren kommer fra vores (kulturens) skelnen mellem forfattere og skribenter. Det forekommer mig at det første er “finere” end det andet. Du er forfatter, når det du har skrevet er blevet udgivet. Men alt hvad du behøver at gøre for at være en skribent er at skrive: En skribent er en, der skriver. Kunsten er at glemme ønsket om at blive forfatter, men bare skrive.

Samme Gail Sher siger også, at man aldrig ved, hvad der kommer ud af det man skriver, eller om det er godt. Men det er også ligegyldigt i selve skriveprocessen.

Så. Jeg skal acceptere, at det at skrive er kreativt, og at det at skrive er at skrive –  og så er det sådan set ligegyldigt hvilket medium, man skriver til.

Hvis jeg fx  regner det at skrive til min blog for skriblerier og ikke ligesom at skrive “rigtigt” (dvs bøger, artikler, essays), er der en tendens til at jeg ikke giver sig 100 %, og det hele bliver underligt uforløst. Og det har igen betydning for hvor kreativt, jeg tillader mig selv at skrive.

Det skal naturligvis helst være godt skrevet, samt være inspirerende og vække til refleksion – men det gør heller ikke noget hvis det er en lille smule excentrisk. Altså har kant.

Med hensyn til bloggen som medium er den kommet for at blive. Den har nogle helt unikke kvaliteter, og den er som en have, der skal passes.  Der skal sættes nye blomster i den med mellemrum, og den skal vandes og holdes ved lige. Indlæggende skal være korte og skarpe, en slags kaktusblomster måske? Eller roser med torne – de er flotte og må gerne stikke lidt. Tiltider føler jeg også mig som den dedikerede og nørdede orkidé samler.

Jeg gør dette med passion, for at dele det jeg elsker med andre. Både emnerne og så det at skrive om dem. Og jeg håber at der er nogen, der kommer forbi mit lille drivhus. Men hvor få gæster jeg end har, så er I hjerteligt velkomne, og selv hvis passionen ikke bliver delt med nogen, er jeg dedikeret. Fordi det er så sjovt at blogge.

Jeg skal som blogger hele tiden finde nye vinkler og indgange til mit emneområde, der på sin side skal være veldefineret. Så det kræver en form for opmærksomhed, årvågenhed og flow, samt ikke mindst evnen til at lade sig inspirere og se nogle lidt anderledes relationer mellem tingene. Med andre ord kreativitet.

At blogge, at skrive til en blog, er derfor kreativt. Sí.