Tag: blogging

Hovedstolen

Hvor meget kan man give af sig selv uden at miste det hele?

Digteren Per Højholt er blevet citeret for  at sige at forfatteren „ikke [skal] tage af hovedstolen“, det vil sige, ikke blande sine erindringer og liv direkte ind i kunsten. Nu identificerer jeg mig egentlig ikke som hverken “forfatter” eller “kunstner” – men som blogger/skribent med noget på hjerte.

bookoflife

Spørgsmålet er blevet aktuelt for mig i lyset af min post fra i går Om at acceptere det, jeg ikke kan. Jeg har i løbet af det sidste år gradvist udfordret grænsen for, hvor meget jeg vil give af mig selv, hvor meget jeg vil “blotte” mig i mine indlæg.

Jeg tror at jeg nåede grænsen dér. Og det er godt at finde sine grænser.

Der er en sandhed i at det at skrive om svære emner fordrer ærlighed. Der er en sandhed i at jeg risikerer at brænde ud, hvis jeg ikke skriver et andet sted fra. Det er – trods alt – begrænset hvor mange dæmoner, spøgelser og skeletter jeg har i skabet.

Men der er også en sandhed i, at det er begrænset, hvor meget jeg kan skrive uden at investere noget af mig selv. Hvis jeg ikke giver af mig selv bliver det lige-gyldigt. Hvis jeg giver for meget bliver det privat og ikke-genkendeligt.

Mit ønske – og det er dén balance, jeg forsøger at nå – er at finde mod til at give nok af mig selv til at jeg sætter noget på spil og at det – også fordi jeg invester hjerteblod – vækker genklang og bliver alment-gyldigt og genkendeligt.

Plinky

Som blogger oplever jeg tiltider skriveblokering. Skriveblokering kan enten handle om ikke at have energi til at skrive et større indlæg om et mere komplekst emne eller bare ikke have nogle ideer overhovedet. Her kan Plinky være en hjælp.

Plinky er blevet købt af folkene bag WordPress, der skriver på wordpress.com, at

“Plinky is great for those days when you want to write, but have no idea what to say. Think of it as a way to fuel your creative mojo. “

Plinky er et redskab, der kan hjælpe dig med at slippe ud af din skriveblokering ved at komme med et spørgsmål hver dag, som du så kan skrive et svar på. Fx hvad er dit bedste sommerminde. Du kan se det som en kilde til inspiration, og en mulighed for at komme igang med skrive et eller andet for at komme i gang.

Derudover kan du enten skrive videre på din blog om emnet, eller –  smart –  poste det du har skrevet direkte på din blog eller dele det på Facebook eller Twitter. Det er altså også et mikroblogging redskab.

Er blogging kreativt?

Ja. Vi du sikkert straks sige. Ellers måske vil du trække lidt på det; Njahh.

Hvorfor overhovedet tænke over det? Fordi det har at gøre med den måde det at skrive og det at blogge opfattes.  Ikke mindst af skribenten selv.

Jeg blev inspireret af dette indlæg på Krutters krøller, til at undersøge, hvordan jeg selv ser på det at skrive og på det at blogge.

For mit eget vedkommende har jeg skullet arbejde med dette spørgsmål. Jeg har nemlig visse “issues” med det, og der gemmer sig en lille kritikersnob i mig, der fortæller mig at det at blogge IKKE er at skrive “rigtigt” og at det blot er noget jeg gør indtil jeg får tid, mulighed etc til at skrive en “rigtig” bog.

For nogle måneder siden – stødte jeg på følgende vise ord:

“Writers write” Gail Sher

En del af miseren kommer fra vores (kulturens) skelnen mellem forfattere og skribenter. Det forekommer mig at det første er “finere” end det andet. Du er forfatter, når det du har skrevet er blevet udgivet. Men alt hvad du behøver at gøre for at være en skribent er at skrive: En skribent er en, der skriver. Kunsten er at glemme ønsket om at blive forfatter, men bare skrive.

Samme Gail Sher siger også, at man aldrig ved, hvad der kommer ud af det man skriver, eller om det er godt. Men det er også ligegyldigt i selve skriveprocessen.

Så. Jeg skal acceptere, at det at skrive er kreativt, og at det at skrive er at skrive –  og så er det sådan set ligegyldigt hvilket medium, man skriver til.

Hvis jeg fx  regner det at skrive til min blog for skriblerier og ikke ligesom at skrive “rigtigt” (dvs bøger, artikler, essays), er der en tendens til at jeg ikke giver sig 100 %, og det hele bliver underligt uforløst. Og det har igen betydning for hvor kreativt, jeg tillader mig selv at skrive.

Det skal naturligvis helst være godt skrevet, samt være inspirerende og vække til refleksion – men det gør heller ikke noget hvis det er en lille smule excentrisk. Altså har kant.

Med hensyn til bloggen som medium er den kommet for at blive. Den har nogle helt unikke kvaliteter, og den er som en have, der skal passes.  Der skal sættes nye blomster i den med mellemrum, og den skal vandes og holdes ved lige. Indlæggende skal være korte og skarpe, en slags kaktusblomster måske? Eller roser med torne – de er flotte og må gerne stikke lidt. Tiltider føler jeg også mig som den dedikerede og nørdede orkidé samler.

Jeg gør dette med passion, for at dele det jeg elsker med andre. Både emnerne og så det at skrive om dem. Og jeg håber at der er nogen, der kommer forbi mit lille drivhus. Men hvor få gæster jeg end har, så er I hjerteligt velkomne, og selv hvis passionen ikke bliver delt med nogen, er jeg dedikeret. Fordi det er så sjovt at blogge.

Jeg skal som blogger hele tiden finde nye vinkler og indgange til mit emneområde, der på sin side skal være veldefineret. Så det kræver en form for opmærksomhed, årvågenhed og flow, samt ikke mindst evnen til at lade sig inspirere og se nogle lidt anderledes relationer mellem tingene. Med andre ord kreativitet.

At blogge, at skrive til en blog, er derfor kreativt. Sí.