C.G. Jung er som bekendt faderen til begrebet “Det kollektive ubevidste”, som refererer til det lag i det ubevidste som vi alle deler, og som vi møder i form af arketyper, som giver symbolsk indhold til myter, eventyr og drømme.
Spørgsmålet er så, hvad det kollektive bevidste er?
Egentligt var den kollektive bevisthed et begreb defineret af den franske sociolog Durkheim med reference til et fælles sæt af værdier, overbevisninger, tro og moral som opererer som en samlende kraft i et samfund, og som dette samfunds individer altså deler. Egentlig går det vist mest på såkaldt traditionelle samfund, men i en moderne kontekst kunne det være en fælles værdi som demokrati.
Så umiddelbart kan det se ud til at det kollektive ubevidste er et (dybde)psykologisk begreb, mens det kollektive bevidsthed er et sociologisk begreb. Men det kollektive ubevidste har betydning for vores kultur og dermed også for vores kollektive bevidste.
Jeg har ikke umiddelbart kunnet finde referencer fra Jung til det kollektive bevidste, men den store jungianske psykolog Eric Neumann har skrevet en bog kaldet The Origins and History of Consciousness. Formålet med denne er at vise hvordan det enkelte menneskes bevidsthedsudvikling i det individuelle livsløb gennemgår de samme stadier som menneskeheden som helhed. At det enkelte menneskes erfaring af at være menneske altså hviler på den fællesmenneskelige erfaring.
Nyere moderne begreber der beskæftiger sig med kollektiv bevidsthed ser det, så vidt jeg kan se, som noget transpersonelt eller metabevidst, som en slags empatisk tankefelt, som gør det muligt for os at udveksle ideer og intuitioner med andre over afstande.
Min egen umiddelbare tanke er at det helt klart er noget, der er værd at beskæftige sig mere med. Dette indlæg er skrevet på opfordring fra Mads Vang Christensen, og repræsenterer som sådan et umiddelbart skrabsammen af hvad jeg kunne finde om emnet.
Så indtil videre forstår jeg blot stykkevist og delt, hvad der menes med kollektiv bevidsthed, men jeg har en fornemmelse af at det er noget jeg vil vedblive at interessere mig for.
Dette skyldes ikke mindst en indtil videre temmelig uklar intuition om at dette kunne have noget at gøre med det Hjertets Paradigme, som jeg for snart lang tid siden skrev et par indlæg om, og som jeg nu tror at jeg vil gå dybere ned i inden så længe.
Hvis mennesket som art er i færd med at udvikle en metabevidsthed, der gør os i stand til at være bevidste sammen og om hinanden i grupper eller på afstande, kan det også have at gøre med udviklingen af et hjertets paradigme, der bygger på empati, fællesskab og en hjertes visdom, der egentlig er tidløs.
Her er det måske væsentlig at forstå begrebet bevidsthed, som noget der ikke blot er rationalt og mentalt men netop har med sindet at gøre, med sammenhængen mellem tanke og følelse. Måske handler det ikke mindst om at hele den split der er i vores kultur – og ja kollektive bevidsthed – mellem tanke og følelse.
Jeg har på fornemmelsen at der ligger noget hjerte- og bevidsthedsarbejde foran os.
