Tag: information

Skriften

“[F]or at give skriften dens fremtid tilbage må myten omstyrtes: Læserens fødsel skal betales med forfatterens død” skriver Roland Barthes sidst i sit berømte essay. Den diskurs der har sat forfatteren i centrum har negliceret læseren og selve skriften. Barthes skriver at for at reetablere skriften, teksten, og dens fremtid, må forfatteren altså dø.

Det er det som sker nu, eller skal til at ske.

Forfatteren som auteur – som guddommeligt ophav – forsvinder, opløses i selve teksten, efterhånden som vores forståelse af skrift, genrer og information transformeres, efterhånden som vi i stigende grad publicerer digitalt.

Internettet går tilbage til 1960’erne men blev først allemandseje i starten af 90’erne da de første webbrowsere kom på banen. Nu kan vi læse, lytte og kommunikere gennem utallige touchpoints.

Vi bliver alle fortællere, og vi bestemmer som læsere, hvad der er interessant, gennem det vi læser – og kommenterer. Vi bliver læser/fortællere.

Det meste interessante er – som Barthes forudsagde – at selve skriften har fået sin fremtid tilbage. Den får identitet, liv, og en anden cyklus, en anden status end når den er låst inde i en bog og udelukkende peger tilbage til en entydig forfatter. I princippet kan skriften nu flyde og tilhøre alle, der løbende kan tilføje ny skrift og ny betydning.

Det giver naturligvis nogle problemer (fordi vi står overfor et nyt paradigme af Gutenbergske dimensioner – tænk på hvad Gutenberg gjorde for udbredelsen af viden … ) i forhold til copyright. Men også praktisk i forhold til katalogisering og klassifikation repræsenterer det nogle udfordringer: Bliver dokumentbegrebet redefineret? Hvad er det mindste katalogiserbare entitet? Hvad sker der med begreber som “aboutness”, når meningen konstant kan ændres, efter hvilken læser der sidst har fortalt og altså ændret skriften?

Bogen som entydigt identificerbart dokument lever stadig i bedste velgående. Gudskelov var jeg lige ved at skrive. Men det betyder ikke at jeg ikke finder paradigmeskiftet udfordrende, interessant og meget vedkommende, både af faglige og personlige årsager. Der sker noget med den måde vi bruger information og dermed for vores rolle i forhold til skriften. Ikke blot som modtagere, men som aktive deltagere. Skiftet i skriftens identitet og skiftet i vores identitet som læsere hænger uløseligt sammen.

Jeg anbefaler Peter Morvilles Ambient Findability – What we find changes who we become.

Om bøger, information, viden

På et tidspunkt i mit liv gik det op for mig, at jeg ikke kunne læse ALLE bøger i verden. Det lyder sikkert frygtelig naivt – og det forekommer mig også at være naivt nu – men der var engang, jeg bildte mig ind, at jeg kunne være en polyhistor eller en polymath, som vist er det rigtige ord.

Senere måtte jeg resignere. Det blev derfor min mission i livet – qua mit valg af uddannelse og nu gennem mit arbejde – ikke at læse bøger, men at klassificere og katalogisere dem, og at forholde mig til viden og information på et metaplan.

Jeg kom til at tænke på det i dag, da jeg på vej til Hillerød i toget forsøgte at læse Politiken. Jeg fandt ud af, hvorfor vi ikke holder avis længere: På trods af alle gode intentioner har jeg hverken tid til eller overskud til at forholde mig til den mængde af information der står i en ganske almindelig weekendudgave af Politiken.

Jeg kom til at tænke på den mængde af information vi mennesker i det såkaldte informationssamfund skal forholde os til hver dag, det udbud af bøger, opinioner, hjemmesider og ja … filer – som vi hver dag præsenteres for og som vi må vælge eller fravælge. Igen er begrebet selektion aktuelt for mig.

Jeg bliver træt bare ved tanken. Jeg, der uddannet til at organisere og strukturere information, jeg der blogger og deltager aktivt i web 2.0. Jeg der er veluddannet, velbegavet og information literate.

Hvad med alle de andre mennesker, der ikke er så heldige?

I denne weekend er der ovenikøbet Bogforum – og en trilliard mennesker strømmer ind i et alt for lille Forum for at se på bøger og høre – forhåbentligt – begavede mennesker tale om dem. Men som jeg også læste mig til i Politiken – en mening jeg kun kan være enig i – vil et menneske, der ønsker at tale på et mere dybsindigt plan om bøger, nok fravælge Bogforum (eller noget i den retning – se jeg kan ikke engang huske den lillebitte bid information, jeg rent faktisk kunne forholde mig til). Jeg har for længe siden fravalgt Bogforum. Ikke fordi jeg ønsker at tale dybsindigt om bøger, men fordi jeg ønsker at læse dem – dem, jeg kan nå at læse inden jeg dør.  Jeg synes Bogforum er en markedsplads – en slags bøgernes Vanity Fair. Og ja, sådan er det. Og ja – jeg ved at sådan er vilkårene – jeg frekventerer bare nogle andre markedspladser.

Jeg kan lide tanken om at kunne vælge, at leve i en tid, hvor al denne information er tilstede – ja – også for det hellige demokratis skyld. Men jeg finder det også helt utroligt overvældende – og jeg forstår godt at nogle mennekser ikke engang orker at selektere, men melder sig helt ud, eller kun forholder sig overfladisk eller lader sig nøje med alt det information trash, der florerer på nettet.

So what to do?

På det personlige plan vil jeg blive ved med at selektere den information, jeg ønsker at forholde mig til, og på det faglige plan vil jeg tage min mission her i livet alvorligt. Som bibliotekar er det min velsignede og forbandede pligt at være godt til at katalogisere og klassificere information – for at give brugerne det bedst mulige grundlag at vælge og fravælge på.