Tag: kontrol

K for Kaos (og kontrol)

 

Kaos (gr. khaos) refererer til det tomrum, der eksisterede før skabelsen. Vi kan kalde det non-eksistens, Intet, tomhed.

Kaos er siden hen kommet til at stå for kræfter af mytologiske dimensioner, for eksempel naturkatastrofer, krig, ulykker mm.

I dagligdagen omtaler vi ting og tilstande som kaotiske i lidt mindre dimensioner. Det som opleves som kaotisk i dagligdagen har ofte at gøre med det som ligger udenfor vores umiddelbare kontrol, det som vi ikke kan styre eller det som vi ikke kan forstå med vores almindelige rationalitet.

Det forekommer mig at der er et paradoks på spil i vores moderne verden. På den ene side er den blevet mere kompleks. På den anden side også mere risikobetonet. Begge dele stiller uhyre krav til vores psykologiske, biologiske og mentale systemer, fordi der simpelthen er utrolig mange input og informationer at forholde os til. Hele tiden. Der er ikke megen rum for at vende indad og lytte til sjælen, og simpelthen hvile. Selvom trenden med meditation, mindfulnes, yoga etc. nok vil vinde endnu større indpas.

Det uforudsigelige eller overanstrengelse af vores systemer (information overload) bliver oplevet som kaotisk. Fordi vi ikke kan – eller rettere sagt – fordi vi oplever at vi ikke kan kontrollere det. Men jeg tror at problemet er at vi forventer at vi kan. 

Jeg mener at selve ideen om kontrol er en illusion. Og jeg mener at den hænger sammen med vores store tiltro til det mentale, det rationelle – fremfor hjertet eller kroppen, vi tænker – istedet for blot at være i det der er.

Jeg skriver naturligvis dette fordi jeg selv har en rem af huden. Jeg har også behov for at kontrollere – men ikke så meget som før – og jeg oplever også usikkerhed, når tingene ikke går som planlagt – hvilket de naturligvis sjældent gør.

Hvad sker når vi giver slip på illusionen om at vi kan kontrollere det som ligger udenfor vores umiddelbare handleradius – altså det som vi faktisk ikke kan kontrollere? Det vil sige det som “tilhører” andre/den Anden og det som tilhører realiterne – verden som den er?

Oplever vi kaos eller angst? Eller er det muligt at give slip på kontrollen og opleve flow med det der sker og indre fred?

Til slut et citat af Byron Katie:

“I can find only three kinds of business in the universe: mine, yours and God’s. (For me, the word God means “reality.” Reality is God, because it rules. Anything that’s out of my control, your control and everyone else’s control — I call that God’s business.) Much of our stress comes from mentally living out of our own business.”

Overgivelse

Temaet for mig her i begyndelsen af 2011 er Overgivelse  – eller Hengivelse.

Hengivelse til livet: Til nuet, til processen, til paradokset og til passionen.

Overgivelsen er selv et paradox; i det at overgive mig ligger accepten af at jeg skal give slip. Det jeg overgiver mig til i ét nu, må jeg kunne slippe i et andet.

Noget må dø, for at noget nyt kan gro frem og leve. I overgivelsen ligger accepten af livets cykliske natur; liv – død – liv.

Det gælder også for relationer. I hengivelsen til et andet menneske, ligger også accepten af at måtte give dette menneske fri. Måske forandres jeg selv, noget i mig dør for at noget ny kan gro frem. Eller det menneske jeg holder af forandres. I nogle tilfælde overlever relationen, selv ikke uforandret, transformeret.

I andre tilfælde er sådanne forandringer ubærlige.  Relationen selv må dø, for at nye relationer kan udvikles.

Den Hængte Mand fra The DruidCraft Tarot

Jeg må også slippe selve forbeholdet mod og frygten for overgivelsen. Samt trangen til at ting skal ske. Jeg må altså slippe min utålmodighed og mine forudfattede meninger og forventninger.

Overgivelse er at hengive mig betingelsesløst til det, som er, uden at forsøge at kontrollere, definere eller rationalisere det. Det lyder nemt. Men det er det ikke. Det er derimod temmelig angstprovokerende at slippe behovet for kontrol. Men når det lykkes, er muligheden der for blot at lade ting og begivenheder ske og udvikle sig – udfolde sig – og tage imod det som kommer med et åbent sind.

Det er en proces, hvor jeg ikke kender – ikke kan og ikke skal – kende udfaldet, formålet eller målet.

Det er ikke let, og der er hele tiden faldgruber, og risiko for at igen at falde tilbage i kontrolfeberen, men det er også en del af det. Det er okay. At turde hengive mig er en livslang rejse mod at turde åbne mig og give slip.

Jeg beslutter mig ikke for hengivelsen for at springe ud i den som i de 70.000 favne. Det er en spiralisk proces, ud fra og ind mod midten. Et skridt frem og to tilbage, og så endnu et skridt frem. Ud i det åbne. Men jeg kan beslutte mig for til stadighed at lade overgivelsen være en mulighed, en ny åbning, en ny horisont mod det ukendte.

Sandheden er at sådan er tilværelsen under alle omstændigheder. Men erkendelsen af det kan være så smertefuld og angsfremkaldende at vi foretrækker at lukke øjnene for det. Istedet forsøger vi netop at kontrollere alting hele tiden og mister så muligheden for at oplevelse og nærvær og fordybelse.

Magt

“If you love somebody set them free.”

Tager Du ansvar for hvordan du har det? Hvordan du lever dit liv? Hvad der betyder noget? Hvem der har magten i dit liv?

Jeg kom til at tænke på det i forlængelse af indlægget om de Fire Bægre og det med, hvilket perspektiv, man har på tingene.

Er glasset halvt fyldt eller halvt tomt? Hvis du mener at glasset er halvt fyldt, vil jeg tro, at du har en grundlæggende optimistisk tilgang til livets foreteelser og selv tager ansvaret for, hvordan du har det. Hvis du derimod mener at glasset er halvt tomt, vil jeg tro, at du har en tendens til at lægge ansvaret – og skylden og ikke mindst din energi over i andre eller ydre omstændigheder (chefen, konen/manden, jobbet etc).

Det med energien er meget væsentligt, fordi det er en energidræner at lade andre bære ansvaret for, hvordan du har det. For hvordan skal du selv kunne handle, hvis det hele kommer an på de Andre? Så har du jo malet dig op i et hjørne.

Og så er det at vi får en tendens til at kontrollere disse ydre omstændigheder. Men sagen er bare; Guess what – det kan vi ikke!

Vi kan kun kontrollere hvad vi selv tænker og hvad vi gør; Ikke hvad andre tænker og gør.

Sandheden er, at vi alle sammen gør det mere eller mindre hele tiden – fordi det er nemmere. Ligesom at sige; jeg “kom til at”.  Det hedder “jeg gjorde”, “jeg vil”, “jeg kan”.

Det er en svær vane at aflægge sig. Men det kan skam lade sig gøre. Det er et spørgsmål om Magt . Og her er en glimrende beskrivelse, af hvad det er for en magt det giver at tage ansvaret og magten over, hvordan, du har det, for din energi, for dit liv, din glæde:

“The kind of power I am talking about is entirely different. In fact it makes you less manipulative of those around you , and certainly more loving. I am talking about power within the self. This means power over your perceptions of the world, power over how to react to situations in your life, power to do what is necessary for your own self-growth, power to create joy and satisfaction in your life, power to act and power to love.” Susan Jeffers

På et tidspunkt var der en indre stemme, der hviskede til mig; “Hvis du vil være fri, må du give slip på de andre”. Det er sandt. Det er naturligvis ikke relationerne til andre, men tanken om hvad de tænker og gør, tanken om hvilken betydning det har for mig og hvordan jeg kunne have indflydelse på det. Kontrol, ufrihed, magtesløshed. Faktisk er der en enorm kvalitativ forskel på kontrol og magt, når vi bruger begreberne på denne måde.

Det skete for flere år siden, men det er først nu, at jeg forstår det og forsøger at leve efter det.

Først nu forstår hvilken enorm glæde og kærlighed, der ligger i at give slip.