universet Arkiv ~ Prima Materia

Ude at svømme

I går var jeg ude at svømme, i mere end een forstand, men også sådan helt bogstaveligt, i et cirkulært bassin. Jeg kan godt lide at svømme i cirkler. Fordi det væsentligste ikke er hvor langt jeg svømmer, men AT jeg svømmer.

Det gode ved at svømme er det kan blive en meditativ tilstand, hvor tankerne bare kommer og går, lidt som i yoga. Min yogalærer sagde at yoga er en proces.

Naturligvis tænkte jeg en masse tanker. Blandt andet på at jeg bedre kan lide at bevæge mig i en proces, eller cyklisk, organisk, som i svømning, yoga, vandring eller cykling.

At der er meget, der er blevet projekter, snarere end processer. At vi orienterer os lineært, snarere end cirkulært.

At have en krop fx. Alene dén formulering viser en kroppen som objekt og os som ejere af den krop. Subjekt-objekt dikotomien igen.

Vi gør ting ved vores kroppe så de skal performe bedst muligt, eller vi undlader at lytte til kroppen indtil det er for sent. Især hvis vi med opmærksomheden mest er i vores tanker. Derfra kan man sende en masse beskeder til kroppen om at den skal opføre sig på bestemte måder, være på bestemte måder – og kritisere den og sig selv hvis den ikke er sådan.

Uanset om vi perfektionerer kroppen eller helt neglicerer den kan det være et udtryk for at sind og krop ikke har forbindelse. At vi ikke ER vores krop.

Og pludselig dér i bassinet, mens jeg svømmede rundt og rundt, besluttede jeg mig for, een gang for at alle at slutte fred med min krop. At indstille kampen mod kroppen. At bebo den og glædes over den, fremfor at vurdere og kritisere og forvente ting af den i mit ikke så stille sind. At give den kærlighed og omsorg.

At vende tilbage til Mit credo: Be. Shine. Love.

At skrive som det eneste jeg ønsker at GØRE (som i ambition, villen) – men hvor processen igen er det væsentlige.

Da jeg kom ind i saunaen, faldt det mig ind, at kroppen ikke tilhører os som objekter, men er instrumenter for at der kan le’s, danses, leves og elskes igennem dem. Og at det er ikke er os, der gør det, men universet. Og det egentligt er ligeglad med om vi er perfekte, for vi er perfekte når vi stiller os til rådighed for dets latter, dets liv, dets lyst, dets leg.

Love is the Law. Love under Will.

“Love is the Law. Love under Will”

Dette er et citat af Aleister Crowley. Og det forekommer at være ret kryptisk. Hvad betyder det?

Kærlighed – Eros, libido, livsenergi – gennemsyrer alt. Det er universets – spirituelle – lov. Den flyder igennem os og omkring os og ikke mindst mellem os. Den gennemsyrer alt og det er det, som skaber os, forandrer os, forvandler os.

Den er som en flod, en flydende strøm, tilfældig og kaotisk. Derfor afbildes Eros med bind for øjnene. Det forekommer tilfældigt, hvor hvor pilen rammer, hvor energien slår ned.

Lovers fra Aleister Crowleys Thoth Tarot

Men denne energi kan fokuseres. Det er ikke så meget et spørgsmål om at underkaste den en vilje men at give den intention eller en retning. At tilføje den en bevidsthed, at være en kanal for den og at bruge den til at skabe med. Hvad enten vi taler kunst, viden eller relationer. Det er det magi går ud på.

Igen er det væsentligt at skelne mellem Ego og Selv. At bruge den af egoistiske årsager og at underkaste den egoets vilje er at manipulere – jeg er faktisk ikke sikker på at det er muligt. Måske er det farligt. Hvis vi forsøger at manipulere denne “strøm” og bruger den af egoistiske grunde, brænder vi sammen. Egoet skal være denne energis kanal, ikke dens hersker.

At få den til at flyde med den Intention eller Telos der ligger i Selvet, betyder at vi kommer i kontakt Eros, med energien i universet, og at vi bliver dens tjenere, dens udtrykskilder, på hver vores individuelle måde. At vi selv udtrykker Loven; nemlig Kærlighed.

Aleister Crowley sagde også:

“Do what thou wilt shall be the whole of the Law.”

Vores vilje flyder sammen med universets. Alt bliver flow, alt bliver dans.

PS: Forleden nat efter at have grundet over betydningen af citatet, havde jeg drøm – hvori der faktisk indgik en dans – og fra hvilken jeg vågnede og følte glæde over at jeg forstod hvad citatet betyder. Det er ikke det jeg har skrevet her. Det er blot en svag skygge af min indsigt den nat.

Meningen med livet

“[B]ecause of this I no longer wonder about the meaning of “my life” because I do not feel that “I” have a life, but that life has me.”

Nogen kom med ovenstående kommentar til dette fantastiske blogindlæg om meningen med livet (Life is a dot in case you should not know).

Jeg tror, at det er rigtigt. Altså; Vi har ikke et liv, men det er livet der har os eller som udtrykker sig gennem os og vil leves gennem os. Eller en form for bevidsthed (tør jeg sige Gud eller Det hellige?) bevidstgøres gennem os, på hver vores helt unikke, individuelle måde.

Her kommer jeg til at tænke på en giraf. Nogle gange leger jeg med tanken om, at giraffen ser ud som den gør fordi Moder Natur syntes det kunne være sjovt at noget ser sådan ud. Og er så utrolig graciøs som en giraf og så helt igennem smuk og forunderlig at se på. Hun udtrykker et aspekt af sig selv gennem giraffen.

På samme måde udtrykker universet sig gennem os:

“Når først du forstår, hvem og hvad du er, indser du at du ikke er adskilt fra universet, men at du udgør et felt, hvor igennem universet har mulighed for at komme til udtryk. Jo mere lysende dette felt er, desto højere bevidsthed akkumuleres der.” Lars Muhl, Det knuste hjertes visdom.

Universet er en matrix, hvor alt og alle er forbundet med alt i et netværk af relationer. Vi oplever os selv som værende unikke og specielle, fordi vi hver især udtrykker et unikt og specielt aspekt af universet. Det er ikke dig eller mig der *har* denne højere bevidsthed, disse kvaliteter, men de udtrykkes gennem os.

Det giver ikke mening at måle bevidsthed i forhold til andre, for det er jo ikke os der besidder bevidsthed, men den samme universelle bevidsthed, der udtrykkes gennem os på forskellige måder. Et billede på det kan være den måde lyset brydes i farvespektret som rødt, blåt og violet.

At et lysere felt betyder højere bevidsthed, betyder at vi skal være klarere. Sådan at lyset lettere kan brydes igennem os. Hvordan bliver vi klarere, hvordan lyser vi klarere? Jeg tror at det handler om lære os selv at kende, som de vi nu er, med det vi indeholder af både godt og skidt. Selverkendelse.

Derudover tror jeg det handler om ikke at være bange for at begå fejl og for at vise hvem vi virkelig er, for at overgive os, og bare være dem vi nu er, lige her og nu. At give slip på kontrol og tanker om, hvordan tingene burde være eller have været eller måske vil blive.

Og det er derfor meningen med livet er at det er en prik (dot). Det er NU. Det er lige her og nu vi kan vælge at at være klare og lade universet og livet lyse igennem os – som dem vi er. Og lade andres lys skinne lige så klart.

“Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. “Matt. kap. 5, v. 15.