Tag: Facebook

Om Facebook – og nærvær

En person, som jeg godt tør kalde min ven, selvom jeg først for nylig har lært ham at kende*, har for nylig udtrykt bekymring for min brug af Facebook.

Jeg tror at han har ret i at det går ud over min fornemmelse af nærvær og koncentration. Jeg har derfor besluttet mig for at skrue gradvist ned for Facebook i en periode, og hellige mig andre sysler, som fx det at være alene, at skrive mere, både på bloggen, i min dagbog og andre skriveprojekter.

Med hjælp fra coach Mette Weber har jeg udfærdiget en skriveplan, hvor mandag og torsdag aften er mine skriveaftener. Om mandagen vil jeg skrive et blogindlæg på omkring 300 ord. Om torsdagen vil jeg arbejde på andre (endnu ikke helt definerede) skriveprojekter, og producere 1 A4 ark på ca. 2400 anslag.

At skrive kræver 100 % nærvær. Faktisk kræver de fleste aktiviteter fra at lave kaffe til at dyrke yoga 100 % nærvær. I virkeligheden tænker jeg at kunsten er at stille sig til rådighed for processen; at skrive, at koge vand, at trække vejret. At tænke at man er et instrument for begivenheden, frem for at være den, der “gør” den.  At koncentrere sig om, i stedet for at kontrollere, processen.

Jeg tror at vores ide om at vi kan gøre flere ting på en gang hidrører fra en illusion om at vi er i kontrol og kan styre tiden. Selvom det gang på gang viser sig, at vi bliver fragmenterede, ukoncentrerede og distræte, fordi vi aldrig nogensinde er fuldt tilstede i noget som helst.

Min ven ramte et ømt punkt hos mig. Noget jeg efterhånden selv var begyndt at mærke – en nagende fornemmelse af at min brug af Facebook er ved at tage overhånd. Jeg vil forsøge at drosle ned. Rom blev ikke bygget på en dag, så det bliver en trinvis proces. Formålet er ikke slet ikke at bruge Facebook (for jeg har en stor social kontaktflade på Facebook), men at bruge det mindre end tilfældet er nu.

Ligesom med skriveplanen – at skabe rum i mit liv til at skrive, er det måske en ide at skabe rum til Facebook og så networke der i afgrænsede tidslommer. Facebook og især chatfunktionen er en tidsrøver. I går måtte jeg sande at jeg mistede værdifuldt nærvær med min mand fordi jeg chattede istedet for. Det var lidt af en lærestreg.

Og med hensyn til at skrive: Jeg skriver meget på Facebook – i diverse grupper. Det ville måske være gavnligt for mine andre skriveprojekter og bloggen at bruge mine ord og min energi der end på Facebook. De samme overvejelser gjorde Ulf sig på et tidspunkt, da han tog en pause fra sociale medier.

* Tid er ikke nødvendigvis en målestok for hvordan jeg definerer venskab, hvilket må blive  emnet for et andet blogindlæg.

Venlighed

Jeg har nu oprettet en facebook gruppe, der hedder 3 Acts of Kindness. Jeg blev inspireret til det idag af Kendra under en workshop jeg deltog i til Persuasive Technology konferencen, der netop har fundet sted i København. (Det er derfor jeg ikke har været helt til stede de sidste par dage – næste gang vil jeg advare om det først. Jeg beklager.)

Anyway. Persuasive Technology handler om at anvende teknologi til at overbevise andre om at ændre deres attituder eller adfærd. Fx til at spare på vandet, bevæge sig mere eller hvad det nu kan være. Der er naturligvis nogle etiske overvejelser at gøre sig i den anledning, men det vil jeg nu ikke komme ind på her. Det væsentlige er at man kan gøre dette på en meget enkelt måde.

Jeg fik ideen til til denne gruppe under en workshop om, hvordan man kan anvende Persuasive Technology til at ændre folks vaner i forhold til helbredsspørgsmål, fx i forhold til overvægt eller motion. Men jeg ser helbred også i forhold til sådan noget som søvn, mindfulness – og venlighed.

Da jeg stod på bussen ud til Biblioteksskolen i morges sagde chaufføren meget glad og entusiastisk God morgen til alle der stod på bussen. En pige der spurgte om vej hen til 1A blev hjulpet meget venligt af chaufføren. Og jeg kom til at tænke på, hvilken betydning venlighed har. Jeg tror at venlighed lige så vel som irritation smitter. Min egen irritation smitter Mark og vice versa. Når jeg er irriteret på min børn, bliver tingene kørt lidt højere op etc. Det samme gælder for venlighed. Og venlighed – som en modgift til eller forbyggelse af –  irritation og arrigskab, er godt for vores helbred. Det dæmper stressniveauet.

Så denne gruppe handler altså om at du på en daglig eller ugentlig basis kan beskrive tre venlige handlinger, som du har foretaget i forhold til andre, eller som andre har foretaget i forhold til dig. Dette er IKKE for at prale eller pudse glorien. Vi kan alle blive irriterede, frustrerede og arrige. Men vi kan blive mere opmærksomme på at være venlige i forhold til andre. Vi kan øge vores bevidsthed.

Lad mig lige her til sidst fortælle dig, hvordan jeg opfatter begrebet venlighed.

Jeg holder af det kristne næstekærlighedsbud “Du skal elske din næste som dig selv”. Og jeg prøver i en eller anden grad at efterleve det. Men realistisk set elsker de fleste mennesker deres nærmeste (kæreste, forældre, børn, ægtefælle, familie etc) mere end den fremmede, der udfra buddet faktisk er ens næste. Hvordan kan dette ideal/bud da efterleves i praksis?  Ved at være venlig. Ved at udvise venlighed. Ved at handle venligt.

Måske er du irriteret på damen i supermarkedet, fordi hun bare er for langsom. Men du behøver ikke at være uvenlig. Du kan bide irritationen i dig. Jeg har selv svært ved det. Sjovt nok ikke så meget overfor fremmede som overfor min mand, men det gælder naturligvis også i de nære relationer. Så venlighed handler om at være nærværende, anerkendende, generøs og ærlig.

Det vil jeg komme ind på i senere poster.

Som sagt kan jeg selv være irritabel. Så denne gruppe er også skabt for at hjælpe mig selv til at huske på venlighed i hverdagen. Men måske kan du også blive inspireret af den. Det håber jeg.

Gruppen 3 Acts of Kindness finder du her.

Selektion: Skal man være Facebook-venner med alle?

For nylig tilmeldte jeg mig som bekendt Facebook. For at blive medlem af P1 Fanklub tilmeldte jeg mig netværket Denmark, og gav dermed en masse personer adgang til min profil og dermed oplysninger, som jeg ellers havde sat til at kun mine Facebook-venner skulle se.

Her til morgen fik jeg to nye venneanmodninger. Den ene fra en pige i USA som jeg deler interesser med idet vi er tilmeldt mange af de samme grupper (det er nr. 2 pige fra USA der har bedt om venskab med den begrundelse).

Den anden fra en person, som jeg ikke har fælles venner med og som jeg umiddelbart ikke har et interessesammenfald med, men som jeg tror spottede mig via Denmark-netværket. Da jeg spurgte ham, hvorfor han netop ville være ven med mig, skrev han tilbage”Fordi du ser flink ud” -? (Det synes jeg nu ikke). Til det svarede jeg “Det er ikke nok”, og afviste hans venneanmodning.

Det havde jeg det lidt underligt med. På den anden side har jeg det også underligt med at være venner med nogen – bare for at være flink. Jeg tror man kan opdele mine venner i følgende kategorier:

1. Folk jeg i forvejen er venner med eller kender i forvejen
2. Kolleger og familie – en underkategori af ovennævnte
3. Venners venner – også en underkategori af 1. kategori
4. Interessefæller – fundet via Facebook

Angående sidste kategori må et klart kriterium være at der rent faktisk er tale om et interessefællesskab – og ikke en relation, jeg indgår bare fordi jeg ser flink ud – eller for at være det.

Men hvorfor skal man være karrig med at indgå Facebook-venskaber med alle og enhver?

Ifølge artiklen The Facebook Commandments er der tre grunde; Privatlivets fred (har man virkelig lyst til at dele billeder etc. med folk man dårligt kender?), Information Overload og endelig:

“In theory, a huge number of friends means you’re really, really popular. In reality, the omnidirectionally friendly typically strike us as untrustworthy and maybe even a little lame”.

Så selvom jeg har tilmeldt mig gruppen “Unconditional Love” er min kærlighed ikke helt så betingelsesløs når det gælder Facebook … Derfor er mine indstillinger i privatlivskonti nu tilbage til kun at angå Venner.

Oh my … Facebook

Så nu er jeg bukket under for Facebook-feberen.

Det er jo lidt af en tidsluger. Men jeg har fundet en del af mine gamle netvenner, fra dengang jeg huserede på usenet, samt et par fætre, jeg ellers ikke normalt ser så meget til – så det er jo dejligt.

Med tid til det, det har jeg ikke, da jeg skal til at pakke til vores tur til Norge. Lige nu lider jeg både under rejsefeber og facebook-feber.