Det sidste, jeg vil fremhæve i min lille serie om venlighed, er begrebet ærlighed.
Med til venlighed hører ærlighed. At vi trækker klare grænser op og siger ja og nej – ud fra de rigtige årsager. Ja, fordi vi gerne vil eller kan gøre noget for nogen – og nej fordi vi ikke vil eller kan gøre det.
I nogle tilfælde kræver det, at vi giver os tid til at tænke os godt om, og mærke efter om den første indskydelse var rigtig. I hverdagens løb har vi gerne så travlt, at vi siger ja og nej, af de forkerte grunde. Ja, fordi vi tror vi gerne vil noget, eller føler at vi bør sige ja, – og nej, fx til børnene, fordi det kan være hurtigere bare at sige nej.
Men hvad har det at gøre med venlighed? Det giver en klarere kommunikation og viser respekt eller anerkendelse overfor andre, at vi mener det vi siger.
Når vi ved hvad vi vil og ikke vil, giver det også større overskud til at være venlig. Det har også noget at gøre med venlighed overfor os selv, at give os selv tid til at respondere ærligt og oprigtigt til de forslag, ønsker, krav og forventninger, som vi bliver mødt med i en travl hverdag. At skabe rum for os selv.
At undersøge følgende spørgsmål: Hvad forventer vi af os selv, hvad vil vi, hvad kan andre forvente, hvad vil vi ikke?
Når vi evner dette, bliver det nemmere at sige nej, uden at gå defensiven, uden at sætte triumf på. Jeg tror at det er sådan at det er muligt at stå ved sin vrede uden at den bliver omformet til noget andet (småsurhed, raseri, manipulation, passiv aggression o.a.) Og at man kan sætte en klar grænse og udtrykke vrede – på en venlig måde.
Jeg mener det handler om at være sig selv i forhold til den Anden og give vedkommende det du er og det du har. Din tid, din opmærksomhed, din hjælp. At være villig til at dele det man har med andre, og at handle ud fra et overskud.
På Wikipedia står der om generøsitet:
“Generosity is not solely based on one’s economic status, but instead, includes the individual’s pure intentions of looking out for society’s common good and giving from the heart. Generosity should reflect the individual’s passion to help others. In Buddhism, generosity is the antidote to the self-chosen poison called greed.
In Islam Quran states that whatever we give away generously, with the intention of pleasing God, He will replace it. God knows what is in the hearts of men.”
Det minder mig om, at det vi har, det vi tror at vi ejer blot er noget vi har til låns. Vi skal ikke have det med herfra, og vi kan miste alt hvad vi ejer og har, så det er væsentligt ikke at knytte sig til jordisk gods og guld. Så hvorfor ikke dele det med den Anden?
Tidligere på sommeren siden startede jeg en miniserie om venlighed. Jeg skrev at venlighed består af følgende elementer: Nærvær, anerkendelse, generøsitet og ærlighed. Nu vil jeg tage temaet op igen.
Jeg har spekuleret på, om det er respekt, og ikke anerkendelse, der indgår i begrebet venlighed.
Og jeg tror at det er anerkendelse. Fordi anerkendelse forekommer mig at være mere neutral end respekt. Der er ikke noget galt i respekt. Sagen er blot at vi ikke respekterer alt og alle. Og det skal vi heller ikke nødvendigvis. Vi kan ikke respektere eller være enige i alles holdninger og handlinger, men vi kan anerkende dem. Det vil sige anerkende at dette menneske har dem og at det har gjort som det har gjort. Der ligger ikke nødvendigvis accept i dette, vi kan og skal heller ikke acceptere eller tolerere alle handlinger, fx løgn, tyveri, bedrageri etc.
Men vi kan anerkende et andet menneskes handlinger og holdninger, attituder og adfærd, livsstil og levemåde, uden at respektere dem, uden at acceptere dem og uden at være være enig med dem. Vi kan anerkende at dette andet menneske fx har den holdning det har, uden at blive ophidset eller vred på vedkommende for det.
Alle mennesker har krav på at blive set for det de er, at blive anerkendt, at blive behandlet værdigt.
Det vil sige, ikke at blive gjort mindre (eller større) end det de er.
Det er måske det jeg tænker på, når jeg skriver anerkendelse; at alle mennesker uanset hvem de er har krav på at blive behandlet med værdighed og venlighed.
I begrebet venlighed ligger der en neutralitet, der hjælper til at holde en emotionel balance. Man kan godt være vred på en venlig måde. Mere herom i en senere post.
Jeg skrev i mit nylige indlæg om venlighed, at venlighed handler om at være nærværende, anerkendende, generøs og ærlig.
Lad os så lige se lidt nærmere på disse begreber i relation til venlighed. Jeg har allerede skrevet meget om nærvær på denne blog. Så egentlig er det jeg vil sige om nærvær i relation til venlighed blot dette; den fremmede fortjener din opmærksomhed og dit fokus i det korte øjeblik I interagerer. Uanset om det er ham, der er venlig overfor dig – eller dig der er venlig overfor ham.
Vær bevidst i nuet om det du gør eller det han gør. Tag ikke venlighed for givet, men fokusér på den venlige handling der finder sted lige nu, hvor kort den end er og hvor få ord der end veksles.
Vær diskret opmærksom over andre mennesker hvor du færdes. Prøv at lægge mærke til dem i stedet for blot at opfatte dem som fremmede. Måske gør det en lille bitte forskel. Måske ser og oplever du ting, du ellers ville have overset. Og måske gør det også en forskel for dem.
Jeg har nu oprettet en facebook gruppe, der hedder 3 Acts of Kindness. Jeg blev inspireret til det idag af Kendra under en workshop jeg deltog i til Persuasive Technology konferencen, der netop har fundet sted i København. (Det er derfor jeg ikke har været helt til stede de sidste par dage – næste gang vil jeg advare om det først. Jeg beklager.)
Anyway. Persuasive Technology handler om at anvende teknologi til at overbevise andre om at ændre deres attituder eller adfærd. Fx til at spare på vandet, bevæge sig mere eller hvad det nu kan være. Der er naturligvis nogle etiske overvejelser at gøre sig i den anledning, men det vil jeg nu ikke komme ind på her. Det væsentlige er at man kan gøre dette på en meget enkelt måde.
Jeg fik ideen til til denne gruppe under en workshop om, hvordan man kan anvende Persuasive Technology til at ændre folks vaner i forhold til helbredsspørgsmål, fx i forhold til overvægt eller motion. Men jeg ser helbred også i forhold til sådan noget som søvn, mindfulness – og venlighed.
Da jeg stod på bussen ud til Biblioteksskolen i morges sagde chaufføren meget glad og entusiastisk God morgen til alle der stod på bussen. En pige der spurgte om vej hen til 1A blev hjulpet meget venligt af chaufføren. Og jeg kom til at tænke på, hvilken betydning venlighed har. Jeg tror at venlighed lige så vel som irritation smitter. Min egen irritation smitter Mark og vice versa. Når jeg er irriteret på min børn, bliver tingene kørt lidt højere op etc. Det samme gælder for venlighed. Og venlighed – som en modgift til eller forbyggelse af – irritation og arrigskab, er godt for vores helbred. Det dæmper stressniveauet.
Så denne gruppe handler altså om at du på en daglig eller ugentlig basis kan beskrive tre venlige handlinger, som du har foretaget i forhold til andre, eller som andre har foretaget i forhold til dig. Dette er IKKE for at prale eller pudse glorien. Vi kan alle blive irriterede, frustrerede og arrige. Men vi kan blive mere opmærksomme på at være venlige i forhold til andre. Vi kan øge vores bevidsthed.
Lad mig lige her til sidst fortælle dig, hvordan jeg opfatter begrebet venlighed.
Jeg holder af det kristne næstekærlighedsbud “Du skal elske din næste som dig selv”. Og jeg prøver i en eller anden grad at efterleve det. Men realistisk set elsker de fleste mennesker deres nærmeste (kæreste, forældre, børn, ægtefælle, familie etc) mere end den fremmede, der udfra buddet faktisk er ens næste. Hvordan kan dette ideal/bud da efterleves i praksis? Ved at være venlig. Ved at udvise venlighed. Ved at handle venligt.
Måske er du irriteret på damen i supermarkedet, fordi hun bare er for langsom. Men du behøver ikke at være uvenlig. Du kan bide irritationen i dig. Jeg har selv svært ved det. Sjovt nok ikke så meget overfor fremmede som overfor min mand, men det gælder naturligvis også i de nære relationer. Så venlighed handler om at være nærværende, anerkendende, generøs og ærlig.
Det vil jeg komme ind på i senere poster.
Som sagt kan jeg selv være irritabel. Så denne gruppe er også skabt for at hjælpe mig selv til at huske på venlighed i hverdagen. Men måske kan du også blive inspireret af den. Det håber jeg.
Jeg har en tendens til at være temmelig hård ved mig selv. Eller rettere min kritiker hvisker mig ting i øret, der får mig til at tvivle på mig selv. Ikke blot i relation til skriveprocessen, men også i relation til andre ting.
For eksempel: I denne uge holdt jeg to oplæg der fik mig ud af min “comfort zone” – og ikke nok med at det var ubehageligt i sig selv – den indre kritiker skulle også lige prikke til det faktum, at jeg i det hele taget var nervøs.
Det er faktisk et tredelt ubehag:
1. Jeg bringes ud af min comfort zone, jeg bliver nervøs.
2. Min kritiker skælder mig ud.
3. Jeg bliver vred over at min indre selvkritik.
Jeg banker så at sige mig selv to gange. De to sidste led i processen betyder at jeg ikke har overskud til at forholde mig til og bearbejde selve nervøsiteten. Min indre kritiker og min indre vrede fungerer som støj, og betyder dermed et yderligere energitab.
Det er væsentligt at blive i nervøsiteten istedet for at undertrykke den eller i stedet for at skælde mig selv ud for at være nervøs.
Nervøsiteten er naturligvis utrolig ubehagelig, men den er positiv på én måde; den fortæller mig at det jeg gør er vigtigt for mig. Den repræsenterer således den energi og betydning jeg tillægger det jeg gør, men den skal udtrykkes på en anden måde, og det er det jeg skal lære. Jeg skal lære at forholde mig til min nervøsitet uden at kritikeren blander sig.
Det er også væsentligt ikke at identificere mig med det som den indre kritiker fortæller mig. Det er ikke mig, men del af mig, der er perfektionistisk og ambitiøs og bange for at tabe ansigt. Kun ved ikke at identificere sig med den lille – eller store kritiske røst – kan jeg høre, hvad den siger og forholde mig til det den fortæller mig.
Som et forhold, der forholder sig til sig selv. Det er vigtigt med denne distance for at blive bevidst om hvad der egentlig sker: Hvad er det min indre kritiker fortæller mig? Og hvad er modsvaret? Hvis jeg lader den lille kritiske røst tale, uden at tage mig af hvad den siger, stilner den af og så kan det være at der kommer et svar, der er mere konstruktivt og givende og venligt.
Det er her det med omsorgen kommer ind. Venligheden i mod mig selv. Hvordan skal jeg være venlig mod mig selv og fortælle mig selv noget konstruktivt? Hvordan skal jeg fx forholde mig på en konstruktiv måde til min nervøsitet for at holde oplæg, således at jeg ikke afskærer mig selv fra muligheden, men istedet for udvikler mig på dette område? Hvordan skal undlade at slå mig selv oven i hovedet med kritik, men istedet for se på muligheder og udvikling og potentialer?
Jeg har skrevet dette ud fra mig selv, men det er spørgsmål, som kommer os alle ved. Desværre er der mange mennesker, der er alt for hårde ved sig selv. Jeg har valgt at illustrere dette indlæg med 6 of Vessels, der handler om netop omsorg.
Om omsorgsfuldt og roligt at tage sig af sine indre spirer, at vande dem, med hverken for lidt eller for mget, at passe dem, at nurse dem, at være god mod dem for at få dem til at gro. At give sig selv kærlighed.
Når man er venlig mod sig selv, er det også nemmere at være venlig, kærlig og omsorgsfuld over for andre. Men det starter i ens egen have.
Images from The Alchemical Tarot, copyright Robert M. Place, are used with kind permission. Visit the Alchemical Tarot website.
Vær venlig. Ikke mindst imod dig selv. Er du det?