omsorg Arkiv ~ Prima Materia

Traume

“Thi stykkevis erkender vi … “

Det er først nu, at jeg begynder at forstå det fulde omfang af hændelserne i min barndom. Det har været en lang proces, der er kommet stykkevist. Men det har givet mig en stor indsigt i mit eget sind – og den menneskelige tilstand, kan jeg sige uden at blinke.

For længe siden læste jeg, at det at have en alkoholiseret forælder kan afføde et traume på samme vis som krigsoplevelser, overgreb og ulykker. Dengang blev jeg overrasket over at det kunne være “så slemt”, og tog det ikke helt alvorligt – måske fordi jeg ikke ville erkende det.

I disse dage har jeg af forskellige årsager følt at jeg hang i en meget tynd snor. For andre, udenforstående, ville det forekomme uforståeligt, for det der sket i den foregående uge har blot været en ekstrem travlhed. Men samtidig med at der har været travlhed hjemme har der været omorganisering på arbejdet, og begge dele er triggere for stress.

Derfor fik det mig til at tabe luft. Jeg var på nippet til at blive stresset. For et år siden udløste private omstændigheder en akut stress, der fik mig til at gå kortvarigt ned med flaget. Heldigvis var det kortvarigt, og jeg kom op igen.

Jeg er stærk, en overlever, som voksne børn af alkoholikere ofte er.

Både nu og for et år siden var min umiddelbare reaktion derfor, at jeg burde kunne klare det. Men det kan jeg ikke, og erkendelsen af, at jeg ikke skal klare alt, men at det er okay – at erkende at jeg ikke kan, medfødte heling. Måske netop fordi jeg med tiden har lært at række ud og bede om hjælp – istedet for som da jeg var ung, at overleve – og lide – i stilhed. Jeg føler en intens sorg over den unge pige og kvinde, som dengang stod alene i kaoset.

Min pointe med alt dette er, at jeg har erkendt at jeg bærer på en post traumatisk stress, der kan udløses, når mit rolige, naturlige habitat udfordres – når der sker for mange ting på een gang. Og det er naturligvis ikke på nogen måde for at gøre mig selv til offer, at jeg skriver dette, snarere tværtimod. Mit liv er godt, jeg er – sædvanligvis – stærk, sund og glad.

Men min pointe har naturligvis også et videre perspektiv. Vi kan aldrig helt kan vide, hvad der foregår hos og i andre, og hvorfor de reagerer som de gør, og at vi derfor må være overbærende, opmærksomme og omsorgsfulde.

At bære over med – måske kunne det strækkes til at betyde, at vi hjælper andre med at bære deres byrde – at bære med. Jeg har heldigvis oplevet, at mange gode mennesker bærer over med mig.

At være opmærksomme – at se tegnene hos andre, når de er på nippet til at krakelere.

At være omsorgsfulde – måske er det blot at lytte, at sidde sammen med i stilhed – det kan betyde alt.

Og vilje og evne til omsorg er nødvendige i disse tider, vi har brug for det, vi har brug for hinanden, vi har brug for godhed og kærlighed.

Og uanset om vi tror på en højere magt eller ej, så kan kærligheden og det at være kendt jo betyde at vi simpelthen vælger at kende os selv i den Anden, og føler os kendte af den Anden:

“Nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg jo selv er kendt fuldt ud. Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre; men størst af dem er kærligheden.

Selvomsorg – 10 punkter

Så omsorg – hvordan giver jeg mig selv omsorg, helt konkret – når jeg har en overbevisning om, at jeg IKKE kan give mig selv omsorg?

En veninde foreslog mig at skrive en liste som kan udtrykke selv-omsorg og den ser således ud:

At spise det jeg har lyst til, i de mængder, jeg har behov for.
At drikke mere vand, og undgå at indtage store mængder af alkohol og koffein.
At få min nattesøvn, og forsøge at huske mine drømme.
At lave de 5 tibetanere hver morgen.
At le mere, lave sjov, danse (helst nøgen).
At tale venligt til mig selv.
At lytte til min intuition, tage den alvorligt.
At meditere 10 min hver aften.
At læse (mere) skøn litteratur.
At drage omsorg for og tage ansvar for mit dybeste behov; at skrive.

Og:

At lægge mærke til de små ting; som fx den subtile, søde duft af en hybenrose i forbifarten, at give mig tid til at snuse til den og påskønne den.

Det væsentligste punkt er måske i virkeligheden punkt 6 – at tale venligt til mig selv, når jeg IKKE drager omsorg for mig selv, når meditationen ikke ser ud til at virke, når jeg ikke får lavet de 5 tibetanere, når jeg har tankemylder og ikke kan sove, når jeg begår fejl. For det vil ske.

Det at skrive, fx dagbog, eller noget så simpelt som bare en liste, er en stor kilde til selvindsigt- og omsorg. Samme veninde skrev at det kan hjælpe en til at se ens menneskelighed. Måske er det netop sådan at det kan være alt for svært at se sig selv som et menneske, der har lov til at begå fejl, være sårbar, fare vild, tvivle – ja at være menneske, slet og ret?

Er vi nogle gange for dårlige til at tilgive os selv? Jeg kan sige, at det er jeg, og netop derfor er det så væsentligt at kunne tale med venlighed til mig selv. At være kærlig og overbærende på det indre plan.

Hvordan ville din liste med punkter til selv-omsorg se ud?

Det indre drama

Du spørger måske, hvorfor jeg deler alt dette om omsorg.

Det er jo at blotte mig.

Ja.

Sagen er at jeg tror, eller ved, at vi alle har disse indre kampe der udspiller sig som drama i det ydre, men som i virkeligheden er vores egne skuespillere, der opfører deres forestilling på den indre scene. Og det er netop blot det. Forestillinger.

Forestillinger, som giver os deres forskellige versioner af virkeligheden. Problemet er at vi har det med at tro på dem, at tage dem på os, som masker. Hvis de har været aktive længe, bliver de til overbevisninger, men det gør dem ikke nødvendigvis sande.

Og de bliver ved at fungere som u-udfordrede “sandheder”, indtil vi sætter lys på. Fuldt scenelys. Indtil da løber de af med os. Eller løber om hjørner med os. Eller spiller os et puds.

Og når det sker, har vi det med at spille det ud som ydre drama.

I forskellige teorier og traditioner kaldes det former, gestalter eller komplekser. Men uanset hvad er det menneskeligt, det er det menneskelige drama.

Og jeg vil vædde med at du også kender til det.

Og mit indre drama handler altså om omsorg. Hvad handler dit indre drama om?

Den indre orkidé

Det viste sig at jeg ikke har grønne fingre og at min orkidé gik ud.

Det viste sig at selvom jeg beslutter mig for at se orkideen som et symbol på at give mig selv omsorg, er det ikke tilstrækkeligt hvis jeg alligevel ikke er i stand til at give min indre orkidé omsorg.

Det viste sig at jeg har en overbevisning, der hedder: “Jeg kan ikke give mig selv omsorg”.

Det viste sig, at jeg har en indre kritisk stemme i mig, der fortæller mig, at jeg ikke har fortjent omsorg, og som har svært ved at tilgive mig, når jeg begår fejl.

Den overdøver ganske enkelt den stemme i mig, der er i stand til at være nænsom mod mig selv.

Det viste sig at jeg identificerer mig med følelser af frygt, og tanker om, hvad der kan gå galt og hvordan jeg bliver afvist.

For det første har det desværre betydet at nogle gode muligheder for samvær med et elsket menneske gik itu, eller blev anderledes end håbet og forventet.

Men jeg er også blevet klar over at min forventning om afvisning ikke blev opfyldt. Som så mange gange før. Det viste sig, igen, at det dybest set er mig selv der afviser mig.

Eller mere præcist, at en meget hård og kritisk del af mig selv afviser en meget sårbar del.

Og at det er et tilbagevendende mønster, som til en vis grad bliver levet ud som drama, men som i virkeligheden er en indre kamp, om at være omsorg og kærlighed værd.

Jeg har besluttet mig for at nære den indre orkidé.

Jeg har besluttet mig for at lede efter den del af mig, der er i stand til at give mig selv omsorg.

Jeg har besluttet mig for at se indad i erkendelsen af at det har meget med mig at gøre og ikke så meget med de mennesker, som jeg sårer og bliver såret af, når dramaet kører.

Det foresvæver mig at jeg har gjort denne erkendelse før. Og igen kan jeg kun blive overrasket over og betaget af den spiraliske dans, der betyder at vi begår de samme fejl igen og igen, men også at erkendelsen og forståelse lander på et dybere plan for hver gang vi tillader at se på os selv med kærlighed istedet for foragt.

Og så sker der en smule mere integration hver gang. Og vi er i stand til at se på det med større bevidsthed for hver gang, at det sker.

I denne weekend, vil jeg trække mig lidt ind i mig selv. Jeg vil prøve at lytte indad, både til den del, der har brug for omsorg, og den del der ikke mener at jeg har fortjent det. Hvad er det, der ligger i det budskab? Måske er det i virkeligheden også en bøn om omsorg.

Og jeg vil prøve at lytte til det i mig, der er i stand til at give mig selv omsorg.

For når jeg lytter til den overbevisning at jeg ikke er i stand til at give omsorg, føler jeg sorg. Jeg tror at der findes en modpol. Der er et sted i mig der er i stand til at give mig og andre omsorg. Jeg er bare ikke vant til at lytte til den stemme.

Hvordan giver du dig selv omsorg?

Om at vande sine planter

I den forløbne måned har jeg trådt vande og haft influenza – og modtaget The Tarot of The Sevenfold Mystery.

Jeg har ikke skrevet et ord på bloggen. Jeg har ikke vandet mine planter. Jeg sammenligner det at have en blog med at pleje en have. Jeg er ikke engang sikker på at jeg har vandet mine indre planter særligt godt.

6 Bægre i The Tarot of the Sevenfold Mystery ser således ud:

Det er det kort der taler direkte til mig på nuværende tidspunkt.

Det handler om omhyggelig pleje, om omsorg, venlighed og tålmodighed. Om at lade noget gro frem stille og roligt og om at acceptere at visse processer tager sin tid.

Sjovt nok skrev jeg for længe siden et indlæg om 6 Bægre i The Alchemical Tarot, som jeg kaldte omsorg, og som også handler om at være venlig mod mig selv. Visse temaer har det med at vende tilbage. Jeg spekulerer på, hvornår jeg lærer det.

Hvilke planter vil DU gerne have til at gro?

Bibliomania

Jeg opdagede forleden dag, at jeg var ved at glide over i bibliomanien igen. Det sker gerne en gang om måneden. Som en tilbagevendende virus. Det er faktisk derfor jeg valgte at sætte min serie om det onde i stå.

Fordi jeg pludselig kom til at tænke på at alle de bøger, jeg kunne, skulle, burde læse for rigtigt at sætte mig ind i stoffet. Guderne skal vide at der findes utallige bøger om dette emne, og om Djævelen, Lilith, Gudinden, det Feminine – og jeg skal komme efter dig.

Som du kan se var jeg allerede ude af en tangent, og jeg havde allerede bestilt adskillige bøger på bibliotek.dk.

Jeg besluttede mig for at sætte en stopper for det onde, så at sige, og at trække vejret. Når det bliver på den måde, går lysten og nysgerrigheden ud af projektet og det bliver en pligt. Så derfor trykkede jeg på stop. Jeg ville gøre det omvendt. Dels ved at tage det med bøgerne med ro et par dage, dels ved at se hvad der dukker op, og skrive om det.

Det er jo heller ikke fordi jeg ligefrem mangler læsestof ...

Det handler naturligvis om at jeg elsker bøger og at jeg elsker at læse. Nogle gange kammer det bare over, og jeg har gang i for meget.

På et dybere plan handler det om at forvente for meget af mig selv. At være overambitiøs – og selvkritisk, hvis jeg ikke får gjort det jeg sætter mig for.

Men det har bare ikke så meget at gøre med den omsorg, jeg skrev om for nyligt. Jeg så i øjnene at jeg har brug for at tage den lidt med ro i mit hoved og på det intellektuelle plan.

Er du også lidt bibliomanisk? Eller kammer dine passioner også nogle gange over i det ekstreme?

Omsorg

Vær venlig. Ikke mindst imod dig selv. Er du det?

Jeg har en tendens til at være temmelig hård ved mig selv. Eller rettere min kritiker hvisker mig ting i øret, der får mig til at tvivle på mig selv. Ikke blot i relation til skriveprocessen, men også i relation til andre ting.

For eksempel: I denne uge holdt jeg to oplæg der fik mig ud af min “comfort zone” – og ikke nok med at det var ubehageligt i sig selv – den indre kritiker skulle også lige prikke til det faktum, at jeg i det hele taget var nervøs.

Det er faktisk et tredelt ubehag:

1. Jeg bringes ud af min comfort zone, jeg bliver nervøs.

2. Min kritiker skælder mig ud.

3. Jeg bliver vred over at min indre selvkritik.

Jeg banker så at sige mig selv to gange. De to sidste led i processen betyder at jeg ikke har overskud til at forholde mig til og bearbejde selve nervøsiteten. Min indre kritiker og min indre vrede fungerer som støj, og betyder dermed et yderligere energitab.

Det er væsentligt at blive i nervøsiteten istedet for at undertrykke den eller i stedet for at skælde mig selv ud for at være nervøs.

Nervøsiteten er naturligvis utrolig ubehagelig, men den er positiv på én måde; den fortæller mig at det jeg gør er vigtigt for mig. Den repræsenterer således den energi og betydning jeg tillægger det jeg gør, men den skal udtrykkes på en anden måde, og det er det jeg skal lære. Jeg skal lære at forholde mig til min nervøsitet uden at kritikeren blander sig.

Det er også væsentligt ikke at identificere mig med det som den indre kritiker fortæller mig. Det er ikke mig, men del af mig, der er perfektionistisk og ambitiøs og bange for at tabe ansigt. Kun ved ikke at identificere sig med den lille – eller store kritiske røst – kan jeg høre, hvad den siger og forholde mig til det den fortæller mig.

Som et forhold, der forholder sig til sig selv. Det er vigtigt med denne distance for at blive bevidst om hvad der egentlig sker: Hvad er det min indre kritiker fortæller mig? Og hvad er modsvaret? Hvis jeg lader den lille kritiske røst tale, uden at tage mig af hvad den siger, stilner den af og så kan det være at der kommer et svar, der er mere konstruktivt og givende og venligt.

Det er her det med omsorgen kommer ind. Venligheden i mod mig selv. Hvordan skal jeg være venlig mod mig selv og fortælle mig selv noget konstruktivt? Hvordan skal jeg fx forholde mig på en konstruktiv måde til min nervøsitet for at holde oplæg, således at jeg ikke afskærer mig selv fra muligheden, men istedet for udvikler mig på dette område? Hvordan skal undlade at slå mig selv oven i hovedet med kritik, men istedet for se på muligheder og udvikling og potentialer?

Jeg har skrevet dette ud fra mig selv, men det er spørgsmål, som kommer os alle ved. Desværre er der mange mennesker, der er alt for hårde ved sig selv. Jeg har valgt at illustrere dette indlæg med 6 of Vessels, der handler om netop omsorg.

Om omsorgsfuldt og roligt at tage sig af sine indre spirer, at vande dem, med hverken for lidt eller for mget, at passe dem, at nurse dem, at være god mod dem for at få dem til at gro. At give sig selv kærlighed.

Når man er venlig mod sig selv, er det også nemmere at være venlig, kærlig og omsorgsfuld over for andre. Men det starter i ens egen have.

Images from The Alchemical Tarot, copyright Robert M. Place, are used with kind permission. Visit the Alchemical Tarot website.