Omsorg

Vær venlig. Ikke mindst imod dig selv. Er du det?

Jeg har en tendens til at være temmelig hård ved mig selv. Eller rettere min kritiker hvisker mig ting i øret, der får mig til at tvivle på mig selv. Ikke blot i relation til skriveprocessen, men også i relation til andre ting.

For eksempel:  I denne uge holdt jeg to oplæg der fik mig ud af min “comfort zone” – og ikke nok med at det var ubehageligt i sig selv – den indre kritiker skulle også lige prikke til det faktum, at jeg i det hele taget var nervøs.

Det er faktisk et tredelt ubehag:

1. Jeg bringes ud af min comfort zone, jeg bliver nervøs.

2. Min kritiker skælder mig ud.

3. Jeg bliver vred over at min indre selvkritik.

Jeg banker så at sige mig selv to gange. De to sidste led i processen betyder at jeg ikke har overskud til at forholde mig til og bearbejde selve nervøsiteten. Min indre kritiker og min indre vrede fungerer som støj, og betyder dermed et yderligere energitab.

Det er væsentligt  at blive i nervøsiteten istedet for at undertrykke den eller i stedet for at skælde mig selv ud for at være nervøs.

Nervøsiteten er naturligvis utrolig ubehagelig, men den er positiv på én måde; den fortæller mig at det jeg gør er vigtigt for mig. Den repræsenterer således den energi og betydning jeg tillægger det jeg gør, men den skal udtrykkes på en anden måde, og det er det jeg skal lære. Jeg skal lære at forholde mig til min nervøsitet uden at kritikeren blander sig.

Det er også væsentligt ikke at identificere mig med det som den indre kritiker fortæller mig. Det er ikke mig, men del af mig, der er perfektionistisk og ambitiøs og bange for at tabe ansigt. Kun ved ikke at identificere sig med den lille – eller store kritiske røst – kan jeg høre, hvad den siger og forholde mig til det den fortæller mig.

Som et forhold, der forholder sig til sig selv. Det er vigtigt med denne distance for at blive bevidst om hvad der egentlig sker: Hvad er det min indre kritiker fortæller mig? Og hvad er modsvaret? Hvis jeg lader den lille kritiske røst tale, uden at tage mig af hvad den siger, stilner den af og så kan det være at der kommer et svar, der er mere konstruktivt og givende og venligt.

Det er her det med omsorgen kommer ind. Venligheden i mod mig selv. Hvordan skal jeg være venlig mod mig selv og fortælle mig selv noget konstruktivt? Hvordan skal jeg fx forholde mig på en konstruktiv måde til min nervøsitet for at holde oplæg, således at jeg ikke afskærer mig selv fra muligheden, men istedet for udvikler mig på dette område? Hvordan skal undlade at slå mig selv oven i hovedet med kritik, men istedet for se på muligheder og udvikling og potentialer?

Jeg har skrevet dette ud fra mig selv, men det er spørgsmål, som kommer os alle ved. Desværre er der mange mennesker, der er alt for hårde ved sig selv. Jeg har valgt at illustrere dette indlæg med 6 of Vessels, der handler om netop omsorg.

Om omsorgsfuldt og roligt at tage sig af sine indre spirer, at vande dem, med hverken for lidt eller for mget, at passe dem, at nurse dem, at være god mod dem for at få dem til at gro. At give sig selv kærlighed.

Når man er venlig mod sig selv, er det også nemmere at være venlig, kærlig og omsorgsfuld over for andre. Men det starter i ens egen have.

Images from The Alchemical Tarot, copyright Robert M. Place, are used with kind permission. Visit the Alchemical Tarot website.