Det sidste, jeg vil fremhæve i min lille serie om venlighed, er begrebet ærlighed.
Med til venlighed hører ærlighed. At vi trækker klare grænser op og siger ja og nej – ud fra de rigtige årsager. Ja, fordi vi gerne vil eller kan gøre noget for nogen – og nej fordi vi ikke vil eller kan gøre det.
I nogle tilfælde kræver det, at vi giver os tid til at tænke os godt om, og mærke efter om den første indskydelse var rigtig. I hverdagens løb har vi gerne så travlt, at vi siger ja og nej, af de forkerte grunde. Ja, fordi vi tror vi gerne vil noget, eller føler at vi bør sige ja, – og nej, fx til børnene, fordi det kan være hurtigere bare at sige nej.
Men hvad har det at gøre med venlighed? Det giver en klarere kommunikation og viser respekt eller anerkendelse overfor andre, at vi mener det vi siger.
Når vi ved hvad vi vil og ikke vil, giver det også større overskud til at være venlig. Det har også noget at gøre med venlighed overfor os selv, at give os selv tid til at respondere ærligt og oprigtigt til de forslag, ønsker, krav og forventninger, som vi bliver mødt med i en travl hverdag. At skabe rum for os selv.
At undersøge følgende spørgsmål: Hvad forventer vi af os selv, hvad vil vi, hvad kan andre forvente, hvad vil vi ikke?
Når vi evner dette, bliver det nemmere at sige nej, uden at gå defensiven, uden at sætte triumf på. Jeg tror at det er sådan at det er muligt at stå ved sin vrede uden at den bliver omformet til noget andet (småsurhed, raseri, manipulation, passiv aggression o.a.) Og at man kan sætte en klar grænse og udtrykke vrede – på en venlig måde.
