Tag: valg

Valg

Two roads diverged in a wood, and I —
I took the one less traveled by,
And that has made all the difference

Nogle gange, har jeg – har vi alle erfaret, er vi nødt til at foretage et valg.

Til mig kom det, da det gik op for mig at jeg ikke længere kunne svømme rundt i min ambivalens. Den var som en vortex, der kørte rundt og rundt i cirkler og til sidst ville den køre mig ned. Og jeg hyldede den, ambivalensen, måske fordi jeg så blev fri for at vælge.

redvortex

Med valg følger ansvar, med valg følger at man indtager en position, med valg følger bestemte konsekvenser, som skal tages; måske sorg, ensomhed og en anden form for frihed.

Nogle gange kan valget bestå i at putte sig selv ned i en krukke og forsegle krukken i et længere stykke tid. Hvile, vente, hele.

I bogen The Dark places of Wisdom skriver Peter Kingsley:

We already have everything we need to know in the darkness inside ourselves. The longing is what turns us inside out until we find the sun and the moon and the stars inside

En klog kvinde sagde til mig, at den frihedsfølelse, der kan følge af at afstå i en periode, kan forveksles med ensomhed.

Nogle gange er det nødvendigt at forlade den slagne vej og gå ind i mørket, det kan være en tyst og stille vej, det kan være en kølig og ensom vej. Ind i mørkets hjerte. Hvem ved, hvad vi finder derinde?

Peter Kingsley, som nok bedst kan beskrives som en moderne mystiker, skriver også om, hvordan man i oldtidens Grækenland havde en tradition med at heale ved at gå i hi. Han kalder det incubation. I en mørk hule, uden at gøre noget andet end at ligge som død, vente i flere dage. Og healingen ville komme fra et andet sted “from another level of awareness, from another level of being”.

Når vi kommer ud af hulen er vi genfødte. Twice Born.

Nøjsomhed

Da jeg for 20 år siden boede i Århus, boede min veninde på Nøjsomhedsvej i Brabrand.

Det var pudsigt, for hun var virkelig nøjsom, grundet sin daværende livssituation og det er hun endnu. Jeg har tænkt meget på begrebet nøjsomhed på det sidste, fordi jeg nu selv er i en situation, hvor jeg må vælge at være nøjsom.

Nu bor jeg også på “Nøjsomhedsvej”. Nøjsomhed er ikke noget der falder mig let, må jeg indrømme. Min naturlige tendens er expansion og udfoldelse, hvilket snarere gør mig til et pengesvin end en sparegris – hvis jeg altså havde uanede midler. Og jeg har en naiv, optimistisk tro på at det “hele nok skal gå”.

Ashmolean-piggy-bank

Dette er en antik sparegris. Jeg tænker at grunden til at det netop er grisen, der bruges til opbevaring af penge er, at den er et gammelt frugtbarhedssymbol. En af den nordiske gudinde Frejas skikkelser var således en so. Denne ser dog lidt olm ud. Måske får den ikke penge nok?

Men som jeg har talt med den samme veninde om for nylig, så handler det jo ikke udelukkende om at være nøjsom af nød (selvom det desværre er virkeligheden for mange mennesker), men fordi jeg har valgt det på det nuværende tidspunkt i mit liv. Alle livets valg medfører nogle bestemte konsekvenser, og de valg, jeg har gjort hidtil mit liv har ført til den situation, jeg er i nu. Jeg tager selv det fulde ansvar for det, der er jo ikke andre, der kan/skal/vil.

Nøjsomhed handler om at prioritere. Jeg har taget det valg at blive boende i mit hjem efter skilsmissen for at skabe tryghed for mig selv og børnene. Et valg medfører fravalg af andre ting; ferier, forbrugsgoder etc.

Du kan ikke både havde en kæmpevilla, og tage på adventureferier hvert andet år for at bestige Kilimanjaro (Hov nu dukkede det op igen!) og samtidig beklage dig over at du ikke har råd til en lystyacht. Jo – der vil altid være mennesker, der kan det hele. Men for de fleste af os handler det om at prioritere, at vælge.

Og det handler igen om værdier. Du kan jo også vælge at være nøjsom af moralske årsager; fordi det er bedre for miljøet (ja, det er nok et valg, som vi er nødt til at foretage fremover). Eller det kan være et valg, der handler om simple living eller minimalisme, at leve så enkelt som muligt, fx af æstetiske årsager, eller fordi du sætter mennesker, relationer og nærvær højere end ting og oplevelser.

Så det handler om værdier; ikke udelukkende om de jordiske – som bolig, aktier, smykker etc. – men om de etiske; hvad betyder noget i dit liv nu og på længere sigt. Og det er ikke overraskende, at dette forandrer sig gennem livet.

Men det er måske værd at stoppe op engang i mellem og spørge dig selv, hvad der egentlig betyder noget, og har værdi for dig, og så sætte kompasset derefter. Hvad er dine værdier og hvilke handlinger skal det afføde, udfra den konkrete livssituation du er i nu, og de muligheder, du har?

Så: Hvad er dine værdier – og hvilke valg og konsekvenser har de for dig nu?

Om at sige Nej …

… af de rigtige årsager.

At definere betyder at trække en grænse. At definere betyder at bestemme, hvad der skal være indenfor og – ikke uvæsentligt –  hvad der skal være udenfor den grænse. At tage et valg, og dermed også et fravalg.

Jeg beundrer folk, der kan nå mange ting og er mange ting. Men jeg er også så småt ved at være klar over, at det ikke er mig. Og jeg erkender, at for at finde mig selv, må jeg vælge fra og sige nej til nogle ting. Og selvom det kan være svært, så er det sundt og godt at lære.

Naturligvis vil jeg ikke sige nej, blot for at sige nej, lige så lidt som jeg vil sige ja. Kunsten er at give sig tid og ro til at mærke efter, hvad der er sandt at gøre.

Det føles som en lettelse at sige nej, når man først kommer ind i vanen.

Et lille eksempel; forleden dag blev jeg ringet op af min ven der spurgte om jeg vil med til et meditationskursus samme aften. Mark arbejder sent om mandagen, så det kan desværre ikke lade sig gøre. Heller ikke senere hen, for de kurser ligger åbenbart altid om mandagen. Det var rigtigt sødt af min kammerat at tænke på mig. Men hvor jeg tidligere måske ville have prøvet at mingelere rundt på tingene, så føltes det mærkeligt nok som en lettelse at sige nej, ikke som noget irriterende, ikke som en mulighed jeg blev afskåret fra.

Det er åbenbart ikke det jeg skal lige nu. Jeg skal ikke ALT. Det er egentlig fint at mærke.

Det rum vi definerer for os selv ved at sige nej, er vores eget rum, og det bliver nemmere at trække vejret i både bogstavelig og overført betydning hver gang vi giver os selv mulighed for at sige nej, istedet for at sige ja til alt. Det bliver nemmere at sige ubetinget JA til det der  ER inde i rummet og være tilstede i det.

Hvis du også kan have problemer med at sige Nej, så tjek denne dejlige post på Zen Habits.

Om at sige Ja …

… af de forkerte årsager.

For nylig har jeg oplevet først at sige ja og dernæst nej til nogle projekter og uddannelsesmuligheder. Jeg sagde ja, fordi det lød spændende, fordi det ville være smart at gøre det, fordi jeg er ambitiøs – en achiever – fordi jeg dybest set gerne vil være dygtig, og fordi jeg ønsker anerkendelse.

Der var også nogle gode grunde til at sige ja, fx at udvide min viden, at lære noget nyt.

Og så er der det med dygtigheden. En del af mig, jeg kalder den del Frk. Dygtig – har bragt mig langt fagligt og personligt. Men jeg kan mærke at jeg er ved at vokse fra denne del af mig selv. Frk. Dygtig er egentlig ikke særlig moden, selvom hun godt kan virke sådan. Hun er rigtig god til at lære nye ting tage initiativer og være resultatorienteret, men der er umiskendeligt også noget duks, noget stræber over hende. Hun kan ikke lide at begå fejl, at dumme sig, ikke at have ret, eller træde i spinaten. (Selvom jeg naturligvis gør det hele tiden).

Hun vil gerne ramme plet – hver gang. Kende de rigtige svar, sige de rigtige ting. Hun vil gerne være perfekt.

Og da jeg fik mærket rigtigt efter, kunne jeg mærke at det mest var Frk. Dygtig, der ville disse ting.

Hvis jeg skal ind og have fat i det jeg virkelig gerne vil, og den jeg virkelig er, så skal hun skubbes til side. Nu.

Det skal ikke være Frk. Dygtig, der driver værket mere.

Så jeg sagde nej, og Frk. Dygtig gik i chok.  Og blev lidt bange. Og egentlig er jeg også selv lidt bange og i chok over at Frk. Dygtig kan have så stor magt over mig.

Men det er også okay.

For jeg var tro mod mig selv.

Prioriteter III

Med til at prioritere hører ud over at vælge også at vedholdende at fokusere på dine valg. Altså at holde fast i dine prioriteter. At holde snuden i sporet. Og lade være med alligevel at hænge fast i de ting du har fravalgt.

Coach Mette Weber skriver på sin blog om fokuspunkter. Det er en god øvelse, som hun foreslår, nemlig at skrive fem fokuspunkter ned, som du vil holde sig for øje i de næste seks måneder.

Hvis du lige nu og her er ved at blive overvældet af for mange gøremål, er det en god idé at følge Leo Babautas råd om at holde sig til én vigtig ting, fokusere på det og droppe alt det andet. Do the one important thing.

Blot fordi man har et skarpt fokus betyder det ikke at man ikke kan se langt

Hvordan holder du fast? Hvordan fokuserer du?

Prioriteter II

Som jeg skrev om det med at prioritere og at være bevidst om sine valg, tror jeg at det er  meget vigtigt at kunne og turde vælge. Især i disse tider, hvor vi lever med en høj grad af kompleksitet og mange valgmuligheder.

Jeg har hørt flere kloge kvinder sige det samme; at vi ikke kan være perfekte til alt, og at det handler om prioritere. Hvis man vælger at have en karriere og børn, er det ikke sikkert at man også kan have et hjem, der kan komme i Bo Bedre eller har tid til at løbe rundt om søerne om morgenen.

Fordringen om det perfekte liv giver stress.

Det vigtigste valg er at vælge ikke at ville være perfekt. At acceptere et vist niveau af kaos. At acceptere at tilværelsen ikke kan kontrolleres.

Dette blomstrende træ gør sig ikke umage med at være perfekt

At turde stå ved sine valg.

Også selvom der bliver set skævt til én. Også hvis man er en nørd.

Ja, jeg vil hellere bruge min dyrebare tid på at skrive end at løbe og jeg vil hellere læse faglitteratur inden for mine yndlingsemner end at se fjernsyn. Jeg er også så introverteret at jeg foretrækker at være mere inde og hjemme end ude og have et rigt selskabsliv.

Det handler med andre ord om at acceptere sine fravalg. For bedre at kunne fokusere på det man er og vil, end det man ikke er og dybest set ikke kan eller vil være, fordi det dybest set er et udefrakommende krav/ønske/mål/ideal.

Og måske er dette blevet sagt tit nok. Men det ser nu ud til at vi ikke rigtigt har forstået at det med at søge det perfekte liv på en eller anden måde ikke gøre os gladere, men ufrie.

Jeg håber, at det giver mening.

Prioriteter I

Nogle gange er vi nødt til at prioritere. Benhårdt. Også når vi vil det hele og når der er noget, som vi føler at vi burde. Jeg har smidt det med burde væk. Og foretrækker at vælge.

Så prioriteringer handler om at skære fra og vælge til. Og ikke mindst være bevidst om og stå ved sine valg.

Fx.

Min ven Carsten Riis, til hvem jeg netop havde sagt, at “jeg ikke har tid til at motionere”, svarede at at man har tid – det er et spørgsmål om at prioritere. (Undskyld, Carsten, hvis jeg ikke gengiver dit svar 100 % korrekt). Og det benægtede jeg først. “Nej jeg har ikke tid til at motionere”.

Men han har ret. Naturligvis. Jeg har tiden, den tid, jeg – når børnene endelig sover om aftenen – ikke bruger til at motionere. Jeg ser heller ikke fjernsyn. Jeg sætter mig ved pc’en og skriver her på bloggen, jeg holder mig orienteret på andre blogs, eller jeg læser. Fordi det har jeg valgt at prioritere højere end at motionere. Det betyder mere for mig.

Også selvom jeg så ikke lige taber mig. Ihvertfald ikke ved at motionere. Og heller ikke ved ikke at spise chokolade.

Den evige fristelse - sammen med en god kop kaffe

Hvad prioriterer Du? Og fremfor hvad?

Arvesynden

Jeg ikke begejstret for begrebet arvesynd.

Jeg synes det fratager mennesket en eksistentiel mulighed  for at kunne vælge og tage ansvar for hvad det gør af godt og ondt.

Når man per definition qua sine menneskelighed er en synder, er det svært at være andet – uden at være afhængig af Guds nåde eller frelse. Men pointen med arvesynden er vel netop at mennesket er afhængig af Guds nåde eller frelse.

Og det forklarer jo stadig ikke de onde ting der sker, verdens tilfældige ondskab – og dog – naturkatastrofer sker som straf for menneskets synd. Sådan kan det ihvertfald udlægges. Men det er en absurditet – efter mine begreber.