The zipless fuck is the purest thing there is, rarer than the unicorn and I have never had one. – Erica Jong
Det gnidningsløse knald defineres af Jong som:
“A sexual encounter between strangers that has the swift compression of a dream and is seemingly free of all remorse and guilt. It is absolutely pure, there is no power game and it is free of ulterior motives.”
Jeg har altid misundt de mennesker, jeg kender, der i er stand til at nyde sex uden at blande følelser som frygt, skam og skyld – og ja måske endda også kærlighed – ind i ligningen. De, der er i stand til at have et rent lystbetonet, legende, swingende forhold til sex.
Det har aldrig været min stærke side, må jeg erkende. Måske fordi jeg er opdraget til at være den Den Pæne Pige. Min Eros, forbundethed i videste forstand, var knyttet til min mor i et medmisbrugsforhold. Det har haft mange implikationer, som jeg vist har berørt tidligere.
One night stands har efterladt mig med enten en følelse af tomhed, fortrydelse eller en følelse af skyld eller en følelse af at være blevet brugt – selvom det reelt har været gensidigt. Dem, hvor der ikke har været nogle hangs bagefter, har interessant nok været med venner/kammerater.
Jeg har altid haft en idealistisk forestilling om at skabe et elskovsforhold, der var en hybrid mellem ubundet kærlighed og sex. det betyder naturligvis ikke at der ikke er nogle følelser i ligningen, blot at de følelser på en eller anden måde er ubundne. Måske er det et paradoks, for i selve begrebet Eros ligger jo relation, forbindelse, bånd. Men ihvertfald en forestilling om ikke at forvente noget af den anden, fx at nogen skal ændre sig eller tilpasse sig i relationen.
Men som C.G. Jung skrev:
“The meeting of two personalities is like the contact of two chemical substances: if there is any reaction, both are transformed.
Kodeordet er skal. Det er ikke et krav. Transformation er en mulighed.
Det er et paradoksalt felt at bevæge sig ind i.
Når jeg fornyligt erklærede den Pæne Pige sat på gaden, once and for all, handler det ikke om jeg nu vil hengive mig til tøjlesløs, skamløs sex. Nej, det handler mere om at stå ved mig selv. Ved min lyst og min kærlighed, og ved min skam, min frygt.
For nyligt så jeg følgende hashtag i et indlæg på facebook #shameisfortheinsecure. Hvilket må siges at reducere begrebet noget, efter min mening. Skam er lidt som en virus, den er der, og det er ikke noget vi selv har valgt. Skamløshed er omvendt ikke en ophævelse af skam. Men dens outrerede udtryk. Vi kommer ikke af med skam ved at opføre os skamløst – eller ved at blive mere “sikre” på os selv. Vi kan leve med den ved at erkende den, acceptere den og være omsorgsfuld i forhold til vores egen skam. At gå igennem mørket – med den.
Og måske er skammen netop kerneproblemet i forhold til det lette, ubesværede forhold til sex. Måske er de mennesker bare så heldige ikke at være blevet præget med skam hjemmefra, eller måske er de gået vejen igennem mørket – og ud på den anden side.
Ikke at være den pæne pige handler ikke blot om lyst og efterlevelse af lyst – men også om at kommunikere den lyst. At tale om den. At turde tale om lyst, skam, frygt – og følelse.
Som en veninde sagde til mig om min drøm om elskeren – det betyder jo ikke at elskoven skal være uden følelser – det kan det ikke. Og det skal det ikke. Og det bliver det ikke.
For sådan er jeg ikke. Ikke at være den pæne pige – handler om at acceptere the full monty. Og at acceptere at sandheden ligger – for mig – et sted i spændingsfeltet mellem La Femme og La Virge.
Det er sgu et kompliceret felt at bevæge sig i. Og konklusionen er at The zipless fuck ikke eksisterer – for mig.
Men der kan skabes et andet erotisk felt.
