The zipless fuck

The zipless fuck is the purest thing there is, rarer than the unicorn and I have never had one. – Erica Jong

Det gnidningsløse knald defineres af Jong som:

“A sexual encounter between strangers that has the swift compression of a dream and is seemingly free of all remorse and guilt. It is absolutely pure, there is no power game and it is free of ulterior motives.”

Jeg har altid misundt de mennesker, jeg kender, der i er stand til at nyde sex uden at blande følelser som frygt, skam og skyld – og ja måske endda også kærlighed – ind i ligningen. De, der er i stand til at have et rent lystbetonet, legende, swingende forhold til sex.

The Lovers, The Alchemical Tarot, Robert Place

Det har aldrig været min stærke side, må jeg erkende. Måske fordi jeg er opdraget til at være den Den Pæne Pige. Min Eros, forbundethed i videste forstand, var knyttet til min mor i et medmisbrugsforhold. Det har haft mange implikationer, som jeg vist har berørt tidligere.

One night stands har efterladt mig med enten en følelse af tomhed, fortrydelse eller en følelse af skyld eller en følelse af at være blevet brugt – selvom det reelt har været gensidigt. Dem, hvor der ikke har været nogle hangs bagefter, har interessant nok været med venner/kammerater.

Jeg har altid haft en idealistisk forestilling om at skabe et elskovsforhold, der var en hybrid mellem ubundet kærlighed og sex. det betyder naturligvis ikke at der ikke er nogle følelser i ligningen, blot at de følelser på en eller anden måde er ubundne. Måske er det et paradoks, for i selve begrebet Eros ligger jo relation, forbindelse, bånd. Men ihvertfald en forestilling om ikke at forvente noget af den anden, fx at nogen skal ændre sig eller tilpasse sig i relationen.

Men som C.G. Jung skrev:

“The meeting of two personalities is like the contact of two chemical substances: if there is any reaction, both are transformed.

Kodeordet er skal. Det er ikke et krav. Transformation er en mulighed.

Det er et paradoksalt felt at bevæge sig ind i.

Når jeg fornyligt erklærede den Pæne Pige sat på gaden, once and for all, handler det ikke om jeg nu vil hengive mig til tøjlesløs, skamløs sex. Nej, det handler mere om at stå ved mig selv. Ved min lyst og min kærlighed, og ved min skam, min frygt.

For nyligt så jeg følgende hashtag i et indlæg på facebook #shameisfortheinsecure. Hvilket må siges at reducere begrebet noget, efter min mening. Skam er lidt som en virus, den er der, og det er ikke noget vi selv har valgt. Skamløshed er omvendt ikke en ophævelse af skam. Men dens outrerede udtryk. Vi kommer ikke af med skam ved at opføre os skamløst – eller ved at blive mere “sikre” på os selv.  Vi kan leve med den ved at erkende den, acceptere den og være omsorgsfuld i forhold til vores egen skam. At gå igennem mørket – med den.

Og måske er skammen netop kerneproblemet i forhold til det lette, ubesværede forhold til sex.  Måske er de mennesker bare så heldige ikke at være blevet præget med skam hjemmefra, eller måske er de gået vejen igennem mørket – og ud på den anden side.

Ikke at være den pæne pige handler ikke blot om lyst og efterlevelse af lyst – men også om at kommunikere den lyst. At tale om den. At turde tale om lyst, skam, frygt – og følelse.

Som en veninde sagde til mig om min drøm om elskeren – det betyder jo ikke at elskoven skal være uden følelser – det kan det ikke. Og det skal det ikke. Og det bliver det ikke.

For sådan er jeg ikke. Ikke at være den pæne pige – handler om at acceptere the full monty. Og at acceptere at sandheden ligger – for mig – et sted i spændingsfeltet mellem La Femme og La Virge.

Det er sgu et kompliceret felt at bevæge sig i. Og konklusionen er at The zipless fuck ikke eksisterer – for mig.

Men der kan skabes et andet erotisk felt.

Transformation

Der ligger en lige så stor frihed i ikke at ønske at den Anden skal ændre sig for ens skyld, som ikke at ønske sig at ændre sig for den Andens skyld.

Vi kender alle Stings smukke sang om at sætte den elskede fri: “If you love somebody set them free.”

Men aldrig har ambivalensen på den ene side og de højtflyvende idealer været så store som nu i vores kultur og kollektive psykologiske mix-up. Sjældent har vi stillet så høje krav til os selv og hinanden, ikke blot i relation til kælighed, men også i relation til sundhed, skønhed, styrke og spiritualitet.

Den indledende sætning blev hvisket til mig i dag – guderne må vide hvorfra: “Der ligger en lige så stor frihed i ikke at ønske at den Anden skal ændre sig for ens skyld, som ikke at ønske sig at ændre sig for den Andens skyld”.

Jeg har været igennem en turbulent tid, og måske er erkendelsen af og muligheden for at leve den sandhed, prisen jeg har vundet for at drikke bittersødt af Livet:

“I caught the darkness,
Drinking from your cup.
I said is this contagious?
You said just drink it up.” Cohen

Jeg vil sige det til livet og til de mennesker, livet er så nådigt at lade mig møde.

Ikke højt – måske vil jeg blot hviske det stille og tyst i mit hjerte: Du skal ikke ændre dig for mig – jeg vil ikke ændre mig for dig. Jeg har kæmpet hårdt for at blive den jeg er, og jeg vil give mig selv generøst til dig, hvis du lader mig.

Det er for mig en meget stor sandhed. Det er en meget stor ydre og indre frihed. Det er en meget stor mulighed for kærlighed, og det er en meget stor mulighed for kreativitet, fordi jeg ikke skal tage hensyn til nogen. Mine ord skal bruges til at skabe poesi – i den videste betydning af det ord – ikke for at påvirke nogen til at gøre noget eller være noget bestemt. Det betyder ikke, at jeg som digter ikke ønsker at gøre indtryk gennem mine ord, eller jeg som menneske ikke ønsker at gøre indtryk gennem mine handlinger eller som kvinde gennem mine følelser. Men det er uden beregning.

Det betyder ikke, at vi ikke transformeres i mødet med hinanden. I kærligheden, og i venskabet. Men det er en mystisk proces, der skal udfolde sig – ikke uden bevidsthed og årvågenhed.

Det er en stor gave. Vi kan ikke tage det. Vi kan kun give det. Vi kan ikke tage den anden. Vi kan give os selv.

2ov
Det er det dette billede handler om; transformationen og etableringen af det 3. sted. Feltet. Det er rosen, mandalaen. Og det er i mødet mellem de to at denne proces kan finde sted. Og her taler vi om Eros som relation, i den videste betydning af ordet – men naturligvis også i det passionerede kærlighedsmøde.

Det er den proces, Jung hentyder til her:

“The meeting of two personalities is like the contact of two chemical substances: if there is any reaction, both are transformed.”

Prima Materia II

Hvad er denne Prima Materia for noget?

Det er – naturligvis – en meget lang historie – som jeg her vil forsøge at gøre kort.

De gamle presokratiske filosoffer mente at verden udledtes af et enkelt, originalt stof. Thales kaldte det Vand, Anaximenes kaldte det Luft og Heraklit kaldte det Ild. Denne idé har naturligvis ingen empirisk rigtighed.

Men filosofferne mente altså at dette stof undergik en differentiering hvor det blev splittet op i de fire elementer der derefter blev kombineret til alle fysiske entiteter i verden.

Alkymisterne arvede denne idé fra filosofferne og anvendte det i forhold til deres forsøg på at transformere stof. Men for at denne transformation kunne finde sted, måtte stoffet, der skulle forvandles først – mente de – reduceres eller vende tilbage til dets første originale egenskab eller stadie.

Forskellige alkymistiske tekster beskriver Prima Materia og dets egenskaber på vidt forskellige måder. Det beskrives ofte snarere som noget, der skal findes end noget der skal skabes.

Edward F. Edinger lister følgende fire egenskaber:

1. Prima Materia er allestedsnærværende og findes overalt lige foran vores øjne.
2. Prima Materia er i det ydre modbydeligt og afvises derfor.
3. Prima Materia vises som en mangfoldighed – men er stadig en enhed.
4. Prima Materia er udifferentieret, formløst, grænseløst.

Det siger sig selv, at Prima Materia kan være svært at finde og uhåndgribeligt. Der findes et utal af forskellige billeder og symboler i alkymien, der er overlappende og dermed kan drive den ordensøgende rationelle bevidsthed til vanvid. En måde at begribe dem på er at se på de alkymistiske operationer der udføres på Prima Materia og som er nødvendige for transformationen af stoffet (til guld eller De Vises Sten – Lapis Philosophorum). Disse operationer vender jeg tilbage til senere.

Hvis Prima Materia ikke eksisterer “i virkeligheden” – hvorfor så overhovedet interessere sig for det? Hvorfor beskæftige sig med det jeg foretrækker at kalde “Sjælens Alkymi”?

Fordi at alkymien giver os nogle enestående billeder på psykologiske og symbolske tilstande og processer, som nok er uhåndgribelige – men ikke uvirkelige – hvis vi tør se ind i sjælen, hvor de udspiller deres dramer. Derudover er de alkymistiske billeder, metaforer of symboler utrolig smukke, fx dem fra Splendor Solis.

Det nedenstående viser fx alkymisten i et bad, et allegorisk billede på at han SELV er Prima Materia, der skal transformeres.

Kilde: Edward F. Edinger: Anatomy of the Psyche : Alchemical Symbolism in Psychotherapy. 1985.

Tak

Jeg har fået god respons på mit indlæg Kend dig selv fra Mark, Det lille spørgsmål og på facebook fra Fruen. Tak for det! I får lige en buket tulipaner for det:

tulipaner
tulipaner

Jeg er rigtig glad for den respons, for det indikerer for mig at jeg er på rette vej. At det jeg skriver giver mening og vinder genklang.  Jeg synes at de her emner er virkelig interessante og vigtige, men jeg er klar over at det enten kan blive for sukkersødt eller for abstrakt.
Min opgave er finde balancen for at denne blog bliver vedkommende og inspirerende, også på et praktisk niveau.

Fruen skriver blandt andet at det med at kende sig selv er gammel visdom, som skal hentes bagerst i sjælen. Og det er rigtigt for vi besidder den jo netop alle sammen allerede.

Det lille spørgsmål skriver at “vi ikke kan undgå udvikling, hvis vi lever i virkeligheden med øjnene åbne og ikke viger udenom smerten”.

Det er her jeg synes begreber som forandring og forvandling giver mening. Hvis vi går ind i selverkendelsesprocessen og tør se smerten og dæmonerne i øjnene er det som at se ind i den alkymistiske kolbe eller kar, hvor der er nogle processer i gang. Det kan godt være at processen startes af noget udefrakommende. Det kan være et gnist af inspiration eller en indsigt, eller måske – desværre – en traumatisk oplevelse af en eller anden form. Men selve grundmaterialet til forvandlingen er allerede i kolben, i sindet. Vi har allerede det der skal til. Og hvis vi er bevidste om det kan der ske en proces af forvandling eller udvikling.

Hjertets renhed – tarotoplæg

Formålet med dette oplæg er at opnå indsigt i sit hjertes aktuelle tilstand, på såvel et fysisk som på et følelsemæssigt og et spirituelt niveau. Det handler om at lutre og at hele hjertes sorger, således at visdom og livserfaring kan opnås. Det handler ikke om at undgå eller glemme sorger og modgang, men om at transformere dem.

Tag dit foretrukne tarotsæt,  bland kortene og læg dem ud i form af et hjerte:

6          7        
      8
4          5
  2     3
      1

1. Hvad er mit hjertes aktuelle fysiske, helbredsmæssige tilstand?
2. Hvad er mit hjertes aktuelle følelsesmæssige tilstand?
3. Hvad er mit hjertes aktuelle mentale tilstand?
4. Hvad kan mit hjerte med fordel tilgive/give slip på/ lukke ude?
5. Hvad kan mit hjerte med fordel huske/slippe ind/ åbne op for?
6. Hvad smerter og sårer mit hjerte?
7. Hvad heler og lutrer mit hjerte?
8. “Hjertets renhed er at ville eet” sagde Kierkegaard.  Så – hvad  er mit hjertes renhed? Hvad er det mit hjerte vil og ønsker?

(1: i.e. er der fx noget jeg kan gøre for mit helbred 2+3: i.e. Hvilke tanker og følelser har seriøs betydning for mit hjertes aktuelle tilstand, for mit indre landskab?)