Tag: forår

Imbolc

Dette tidspunkt af året kaldes Imbolc i den hedenske kalender – i den kristne kendes dagen som kyndelmisse, lysmesse eller Mariæ renselsesdag.

I den hedenske tradition fejres lysets og forårets fremkomst og Gudinden Brigid – samt hunfårenes graviditet og forårslammenes komme.

Hvis det er koldt og frysende denne dag betyder det i folketraditionen, at foråret kommer hurtigt. Hvis der derimod er mildere bliver vinteren lang endnu. I den irske og skotske traditon samler vinterens dronning, den gamle heks, the Cailleach, brænde til resten af vinteren på denne dag. Hvis vejret er mildt er hun ude at samle meget brænde, og det betyder at vinteren varer længe endnu. Hvis vejret omvendt er hårdt bliver hun hjemme og foråret kommer snart.

For mig er det et betydningsfuldt tidspunkt. Alting vender, alting bliver lettere. Det er blevet lysere, og januar har sluppet sit barske greb.

Vi kan glæde os til foråret, lyset, varmen og ny energi.

Udrensning

For at fejre at det er blevet forår og som led i at leve mere minimalistisk og enkelt har jeg i disse dage foretaget en udrensning af gammelt make up og tøj – til genbrug – som jeg ikke har brugt i længere tid.

Så min garderobe er blevet lidt slankere (gid jeg også var!). Både den og min make up svarer til det jeg egentlig bruger – og min smag. Jeg forsøger at holde en enkel stil med udgangspunkt i sort og hvidt … dog kan jeg godt lide klare, strålende farver, som rød, pink,  lilla og turkis.

Derfor flottede jeg mig og købte en ny læbestift . Nemlig den nye Rouge Coco fra Chanel. Farven er Taffetas Rose. Frisk til foråret. Jeg kunne blive rigtig glad for den.

Tak til Anette for tippet om de nye læbestifter fra Chanel.

Simplificering

Det har været en smule op ad bakke med mine forandringer her på det sidste. Jeg synes at jeg har haft svært ved at gøre noget af det jeg ønskede – skrive, spise  sundt, rydde op og bruge færre penge – i januar og februar.

Men måske er foråret så småt ved at få tag i mig, for her over over weekenden synes jeg at det er vendt en smule. Måske fordi jeg har nået en hel del med hensyn til oprydning i både min mors og vores egne ting. At rydde op (og smide ud) betyder faktisk meget for ens mentale tilstand og energi. Nu er der kun fire kasser tilbage, og det er en masse gamle papirer, hvoraf de fleste sandsynligvis skal smides ud. Ting og bøger er nu stort set på plads.

Det giver overskud til at fokusere på de ting jeg rigtig gerne vil. Skrivebordet er ryddet (bortset fra monsterpuslespillet, som jeg måske snart er færdig med) – så er det jo nemmere at koncentrere sig om at skrive.

Jeg vil spise sundt og har i weekenden fulgt Babautas enkle råd: Eat less. Det vil sige, at lade være med at spise mig fuldstændig mæt. Og det føles rigtigt dejligt at mærke efter, hvornår jeg egentlig er mæt – og sulten for den sags skyld.

Og jeg vil være mere rolig, fokuseret og nærværende – eller øve det. Nu om stunder hedder det Mindfulness.

Derudover har jeg kvittet min deltagelse i et tarotprojekt på Aeclectic og alle biblioteksbøgerne er afleveret. Alle bøger i huset er på plads, undtagen den ene jeg skal til at læse når jeg er færdig med dette blogindlæg: Ego and Archetype af Edward F. Edinger.

Så. Den forløbne weekend har faktisk været rigtig god i forhold til at få fokuseret og minimeret. Det eneste minus: Stadig ondt i halsen. Minder mig blot om at tage den med ro.

Hvad vil du fokusere på?

Kyndelmisse

Jeg kom til at tænke på at det er Kyndelmisse i dag i den vestlige kristne tradition, og så kom jeg til at tænke på Blichers digt:

Det er hvidt herude,
kyndelmisse slår sin knude
overmåde hvas og hård,
hvidt forneden, hvidt foroven,
pudret tykt står træ i skoven
som udi min abildgård.

I år er Kyndelmisse skam overmåde hvas og hård.

I den hedenske tradition falder Imbolc sammen med Kyndelsmissen. Eller mon ikke det er omvendt?
Det er en tid for at tænde lys, for de første tegn på forår (eller måske mere for håbet om, at vinterens dage snart er talte) og for vejrvarsler.
Et gammelt varsel siger faktisk, at hvis det sner Kyndelmissedag kommer våren tidligt, og det kan vi jo så håbe på, som Blicher tilsyneladende gjorde det …