Tag: Guld

Mortificatio – sjælens mørke nat

“The slaying of the dragon”

Mortificatio betyder at slå ihjel, og knytter sig til den alkymistiske fase, der hedder Nigredo – sorthed. En anden operation, der er tæt forbundet med og knytter til til mortificatio er putrefactio – at rådne.

“Mortificatio is the most negative operation in alchemy. It has to do with darkness, defeat, torture, mutilation, death and rotting. However, these dark images often lead over to highly positive ones – growth, resurrection, rebirth – but the hallmark of mortificatio is the color black” (Edinger p 148)

Dermed bliver mortificatio udgangspunktet for at noget kan gro frem, og i alkymien startes processen med at noget skal slås ihjel, fx dragen, der repræsenterer Prima Materia, eller allerførste primitive følelser af fx lyst, vrede eller magtvilje, der må befries for at libido kan forædles og psyken modnes og transformeres (se Edinger p. 150)

En anden figur, der ofte slås ihjel er kongen. Kongen skal dø, og vi har set ham dø ved at blive druknet eller ved at blive slået ihjel og fodret til sulten ulv, der derpå er blevet brændt. Kongen repræsenterer som nævnt det gamle ego (gamle indstillinger og attituder), der må ofres for at en forbindelse med Selvet kan findes sted.

Så ideen er altså den, at gennem døden og forrådnelsen, kan noget nyt gro frem, noget kan forvandles. Psykisk oplever vi på forskellige tidspunkter i livet lavpunkter, nederlag, at vi ikke kan få det, vi ønsker os, at vi må ofre os, at dele af os må dø, for at noget nyt kan gro frem. Det er en almen sandhed, men vi har svært ved at acceptere livets nigredo-faser – det som er blevet kaldt Sjælens mørke nat (Sankt Johannes af Korset).

Men et væsentligt billede, der knytter sig hertil er det som vi kan så i mørket som sæd – guldet:

“The sowing of gold is an interesting image. Gold signifies light, value, consciousness. to sow it means to sacrifice it, to offer it up to mortificatio in the hope that it will multiply … it is offered up to the unconscoiusness by a voluntarily death of ones psychic comfort, rightness and rationality. One self allows oneself to be less in order to be more – less nearly perfect, but more nearly whole” (Edinger p. 161)

Kilde: Edward F. Edinger: Anatomy of the Psyche : Alchemical  Symbolism in Psychoterapy.

Image from The Alchemical Tarot, copyright Robert M. Place, are used with kind permission. Visit the Alchemical Tarot website.

Om at give slip

“Det er bare en projektion”

Vi har det med at neglicere oplevelsen af at have lagt vores guld over i en anden. Jeg har tidligere skrevet om vigtigheden af at tage vare på sit eget guld og trække sine projektioner tilbage. Problemet er blot at det kan være en særdeles pinefuld proces at trække tilbage og at give slip. Det er ikke let.

Det er nemmere sagt end gjort, fx at

At forstå meningen med livet, at skabe mening for sig selv og forståelse for relationen til den Anden. Og dermed også at se den Anden som vedkommende er – minus de betydninger vi tillægger ham/hende i form af egne projektioner.

og

[U]dfordringen ligger i at trække projektionerne tilbage – at fordre vores eget guld. Vores egen energi. Det er bare ikke så nemt. Det kræver vilje til at se sig selv i øjnene. At finde sit guld – både det som umiddelbart skinner – og det “mørke guld” – kræver hårdt arbejde, og vilje til at få beskidte hænder.

James Hillman skriver om projektionernes paradoksale natur:

But it comes [the triangle of eros] not as an imagery in meditation but through violence and pain and in the shape of actual persons, teaching the psyche by means of the triangle that the imaginal is most actual and the actual symbolic. We say at one and the same time: It’s nonsense, a projection, all in my imagination” and “I can’t go on without the actual you”.  (A Blue Fire, Love’s Torturous Enchantments, p. 271)

Ingen kan sige sig fri for at blive ramt.

Der er så meget energi, så meget “psychomagi”, så meget Mening gemt i projektionerne, at det kan være særdeles pinagtigt at se dem i øjnene, at trække dem tilbage og tage ansvaret for at bære guldet selv. Det er forbundet med smerte, vrede, ensomhed og sorg. Afmagten over at skulle give slip. Det føles som at blive brændt.

I nogle tilfælde må vi trække projektionen tilbage fordi vi bliver bevidst om det og vælger det. I andre tilfælde er det nødvendigt, fordi den Anden netop er et selvstændigt menneske, der ikke kan, vil eller skal leve op til vore projektioner. Og i nogle tilfælde må illusionen så at sige a briste, når vi erkender og anerkender det egentlige menneske, der er bærer af projektionen.

Projektionerne som et fængsel.

Der er mange lag gemt i det. Dels er der anerkendelsen af betydningen af den energi vi har lagt ud. det. At det er smukt, at det er varmt, vibrerende og værdifuldt. Men også anerkendelsen af det menneske vi har set som værende så smukt og værdifuldt. Der ligger også en gave i at se det smukke i den Anden, der gør at man bruger de egenskaber i ham/hende som anker for sine følelser.

Det er ikke noget at skamme sig over. Eros er ikke noget at skamme sig over. Men i vores Logos-orienterede samfund har vi det jo ofte med at føle skam over vores følelser; især de pinagtige, pinlige og upassende af dem.  Så der ligger en skam forbundet med at det at projicere gode følelser over i et andet menneske og lade sig således fortabe. Derfor vælger vi ofte at devaluere det som blot en projektion, og lade være med at reflektere og blive bevidste og gøre det til vores eget guld. Fordi det gør så skideondt og er så forbandet besværligt.

Tilgivelse og accept er derfor vigtigt. Tilgivelse i forhold til sig selv, accept af at det faktisk sker og kan ske for os alle. Fordi sådan fungerer det for os mennesker. At der er noget smukt og værdifuldt i det. Fordi der ligger en mulighed for både læring og selv-kærlighed gemt i det. Og ikke mindst accepten af det andet menneskes unikhed og skønhed, der netop var det som fik både det bedste og det værste frem i en. Passionens dobbelte flamme.

Conjunctio. I alkymien er målet at opleve sammensmeltningen på det indre plan.

Tilgivelse og taknemmelighed er væsentlige elementer i det med at se sine projektioner i øjnene – og give slip. Taknemmelighed over det guld vi finder i processen. For ikke at sige ydmyghed og håbet om selv at blive tilgivet i det omfang vi sårer andre.

Skammer vi os over vores følelser og devaluerer dem, så devaluerer vi også os selv – vores inderste kerne. Sjælen. Der hvor energien i projektionen dybest set kommer fra og hører hjemme. Vi lukker øjnene for og hjertet for både sårbarheden og skønheden i os selv og andre. Vi lægger os selv, andre og vores fælles, dybeste menneskelighed på is.  Dét er en skam.

Images from The Alchemical Tarot, copyright Robert M. Place, are used with kind permission. Visit the Alchemical Tarot website.

Guld III

Som kong Midas kan vi  søge guldet i den ydre verdens materielle former, med store vanskeligheder til følge.

På et mindre materielt og mere subtilt plan kan vi søge guldet i andre i form af mening eller betydning, altså det som jeg i mit første indlæg om Guld beskrev som projektioner. Fordi vi i nogle tilfælde først kan få øje på vores guld ved ubevidst bede et andet menneske om at bære det for os, som Robert A. Johnson skriver:

“The exchange of gold is a mysterious process. It is our gold but it is too heavy for us so we need some one else to carry it for a time. That person becomes synonymous with meaning. We follow him with an eagle eye whereever he goes. His smile can raise us to heavenly heights, his frown will hurl us to hellish depths, so great is the power of meaning.”

Så måske kan vi konkludere, at den symbolske betydning af Guld er Mening – at skabe mening.

Nigredo, albedo og rubedo i form af tre fugle i den alkymistiske kolbe. Splendor Solis.

At forstå meningen med livet, at skabe mening for sig selv og forståelse for relationen til den Anden. Og dermed også at se den Anden som vedkommende er – minus de betydninger vi tillægger ham/hende i form af egne projektioner.

At skabe guld i alkymistisk forstand er dermed at den livslange, vanskelige proces at forædle sig selv gennem selverkendelse.  Det kalder jeg Sjælens Alkymi.

Og når det indre guld skinner lyser vi med med en særlig indre glød.

Guld II

Aurum nostrum non est aurum vulgi

Hvorfor overhovedet tale om guld i forbindelse med projektioner og psykisk energi? Hvorfor bruge guld som metafor? Lad os se lidt på guldets symbolik.

Guld er  det ypperste af det ypperste. Guld som metafor for og symbol på for det indre guld, den indre forvandlingsproces.

Guld symboliserer i eventyrene det ædle, det rene, det fuldendte, og kan sammen med solen sammenkædes med visdom, ild og lys. Derudover kan det som symbol for formålet med forvandlingen af personligheden – Selvet, kongeværdigheden, det udviklede menneske.

Robert A. Johnson skriver i Inner Gold at hvor man i Østen har diamanten som symbol på Selvet, har vi i Vesten tradtionelt Guldet:

“Diamonds are the hardest matter on earth – unearthly, celestial and impersonal. Gold is much softer, a matter of relationship, the Self as related”.

Guldet hænger ofte i eventyrene  sammen med dragen, og heltens kamp mod denne. Dragen bevogter en guldskat og/eller en prinsesse, som helten skal befri ved at slå dragen ihjel.
Guldskatten symboliserer den indre forvandlingsproces, mens prinsessen kan ses som heltens Anima, som hans skal erobre, dvs bevidstgøre ved at slå dragen hjel. Kun ved at tage kampen op med dragen kan helten blive hel, og dels erobre både den indre og den ydre kvinde. Et eksempel på dette er Sams kamp mod Shelob i Ringenes Herre. Pia Skogemann påpeger i sin bog Tolkien’s Ringenes Herre – en jungiansk fortolkning, at Sam ved at slå “dragen/uhyret” ihjel er i stand til at skabe en ægte relation til det kvindelige og derved kunne gifte sig med Rosa, da han kommer hjem til Herredet.

Guldet som symbol har i sig selv en skyggeside. På samme måde som det symboliserer forvandling og De Vises Sten, kan det også symbolisere grådighed og magtsyge. Tænk blot på Herskerringen i Ringenes Herre. Sjælens længsel efter forædling kan kortslutte og blive til opblæsthed – inflation, og i sidste ende en sjælelig tomhed af skræmmende dimensioner, som vi finder hos den af ringen korrumperede Gollum.

I den nordiske mytologi er der utallige referencer til guld. Aserne lever til at starte med i en form for guldalder, men guld bliver også årsag til splid, og i sidste ende Ragnarok. Der er også i den nordiske mytologi en sammenhæng mellem guld og Solen, eksemplificeret i den smukke ca. 3400 år gamle Solvogn, hvis skive er belagt med guld.

Men istedet for som alkymisten at søge efter det indre guld kan også vi søge det i det ydre, i ting der skinner; biler, penge, smykker etc. Det skal bare ikke forveksles med det indre guld. Tænk blot på, hvad der skete med Kong Midas.

Om at være prætentiøs

You see that I’m ferocious
You see that I am weak
You see that I am silly
And pretentious and a freak

Hvordan bliver man sig selv? Ved at erkende det man er – det guld man faktisk er – i stedet for at prætendere at være noget, som man ikke er.

Jeg kan høre mig selv sige: “Jeg er jo meget spirituel” eller “jeg er jo meget søgende”. Blah blah – det giver mig myrekryb!

Og – mindfulness og minimalisme – så meget som jeg godt kan lide disse begreber og til en vis grad ønsker at leve efter de værdier – er jeg efterhånden kommet til den erkendelse, at jeg er for utålmodig og i en vis forstand for krævende til at det egentlig passer til mit væsen.

Jeg forsøger at acceptere det paradox,  som det er at ønske og længes efter og rumme meget på een gang. Det kaldes også at være sammensat, kompliceret. Det er ikke let – men ganske interessant. I det at kunne udholde paradoxets spænding – i den udstrækning det er muligt – ligger visdommen gemt.

Jeg vil ikke prætendere at ville have mindre, når jeg vil have mere.

Jeg har temperament, jeg er sulten. Lad os få tingene på bordet; energi, eros, kærlighed,  levende symboler, betydning, mening, det komplicerede, det ufattelige, det svimlende.

Bevidsthed, klarhed, ild.

Måske ligger der en stræben i at tale om visdom og bevidsthed. Så uprætentiøs – det er jeg vist ikke.

Min pointe er dog den, at bevidstheden kan skimtes  – ved at erkende hvem jeg er, ved at være den jeg nu er, og acceptere det jeg *ikke* er.

Der er jo også nok at være og acceptere; alt det ikke perfekte, det ikke så pæne, det grådige, det grimme, det ubehagelige ved mig selv. Og guderne skal vide, at ad den vej har jeg fået nogle sandheder at vide – på de mest overraskende og utidige måder.

I bevidsthed ligger en viden om havd, hvem, hvordan man er, og styrken til – selv – at bære det.

Uden at lægge det ud i andre eller i relationen til andre.

Guld I

Guldet ligger i skyggen

At finde sit guld og få det til at skinne er hårdt arbejde.

Vi har en tendens til at kaste vores guld ud på andre i form af projektioner. For mænds vedkommende kan det være anima-projektioner på kvinder og for kvinders vedkommende animus-projektioner på mænd. Det betyder at vi i en eller flere repræsentanter for det modsatte køn ser materiale fra vores eget ubevidste, som tilhører os selv – den modsatkønnede indre del af os selv.  Anima- eller animusprojektioner kan være særdeles positive,  energiskabende og optræde fx i form af forelskelse eller erotisk tiltrækning.

Men også de dele af os selv, som vi ikke gerne vil erkende, og som er ubehagelige – vores skyggesider – projicerer vi ud på andre mennesker, der så tilskrives alle mulige ubehagelige egenskaber, som dybest set kommer fra os selv.

Både “positive” og “negative” projektioner er naturligvis ubevidste ellers ville vi jo ikke have brug for at projicere det det ud på andre. Det er som om vi ubevidst beder andre om at “holde” det for os – måske fordi vi ikke selv er parate til at bære det.

Det er efterhånden skolelærdom, det med projektionerne. Ihvertfald ved de fleste af os det på et rationelt plan. Men dels bliver vi til stadighed overraskede over, hvordan disse projektioner kan spille os et puds – og gør det i vores levede liv. Dels er det ikke nok blot at erkende at vi projicerer vores energi over i andre.

For det er lige det det er. Psykisk energi af fineste karat. Og når vi lægger det ud i andre, har vi ikke selv magt over den energi. Så er den ikke til vores rådighed. Derimod kan det virke direkte drænende at beskæftige sig for meget med (hvad vi tror om) andre, hvadenten det er fordi vi beskæftiger vores tanker og følelser med dem på en positiv eller negativ måde. For eksempel ved at fantasere om den lækre fyr i fitnesscenteret eller være vred på den heks til en chef – whatever.

Så udfordringen ligger i at trække projektionerne tilbage – at fordre vores eget guld. Vores egen energi. Det er bare ikke så nemt. Det kræver vilje til at se sig selv i øjnene. At finde sit guld – både det som umiddelbart skinner – og det “mørke guld” – kræver hårdt arbejde, og vilje til at få beskidte hænder.

Tarotlæseren Dan Pelletier, som jeg her tillader mig at citere, har sagt det således:

“In order to find real gold, you’re going to have to get dirty”.

Det kræver fx at jeg er villig til at se i øjnene at jeg selv er en heks – at heksen er en del af min indre topografi. Og at den energi hun rummer er vigtig og værdifuld. Hvis jeg tør vedkende mig den. Det er hårdt arbejde at se dette i øjnene. Men ved at lære min indre heks at kende kan jeg blive bedre til at forholde mig til min egen vrede og  til at udtrykke den bedre og faktisk undlade at overfuse andre, fordi jeg er  bevidst om den energi heksen rummer. Jeg kan blive bedre til at sætte grænser og forholde mig til den vrede, jeg møder hos andre. Så selv om heksen i mig selv og andre kan være skræmmende, kan hun lære mig noget.

Det gælder også det at se noget positivt i andre mennesker. Fx den fysiske skønhed og styrke hos ham fyren, som du er varm på. Måske handler det om nogle sider af dig selv, som Animus repræsenterer, som du selv har potentiale til at udvikle. Måske er det netop ham, du er brændt varm på, fordi du derigennem bliver opmærksom på at være bedre til at dyrke din krop, ja den sanselige og fysiske side af dig selv. Men det kræver at du er istand til og villig til at se nærmere på det du har lagt over i ham, istedet for udelukkende at fokusere på ham.

Guldet ligger i dig selv. Det betyder ikke, at vi ikke skal blive forelskede, men at det måske er en god idé at se på sig selv, før man løber halsløst efter nogen eller noget. Og at tage ansvar for det, som er ens eget “materiale”.

Det kræver en stærk vilje til selvindsigt og et stort mod til at se sig selv – også egne dæmoner – i øjnene.

Vaner

I dag er det så at jeg starter på en frisk. Da jeg vågner tænker jeg på, at der ikke er nogen krukke med guld for enden af regnbuen. Ihvertfald ikke aften i form af et stykke chokolade (eller flere).

Regnbuen er derimod lang, men den er vejen til “guld” i form af et slankere, lettere, sundere og forhåbentligt gladere liv. En del af rejsen handler om at slippe vreden og stoppe selvbebrejdelserne over de vaner, der har skabt min overvægt. Et andet aspekt er, at det er ikke noget der er sket fra den ene dag til den anden, og derfor vil rejsen også være lang, og sikkert også sej nogle gange.

Men det er fint. Jeg vil prøve at lægge mærke til, hvad jeg føler og tænker, når det bliver sejt og svært. Der er to fælder; kritikeren, der fortæller mig at jeg umuligt kan tabe 15 kilo. Idealisten, der fortæller mig at jeg stort set er ved målet, og derfor godt liiige kan tage en pause. Begge overser processen i det, begge overser, at der vil være højdepunkter og lavpunkter i enhver lang proces, der handler om at skabe forandring.

Jeg kommer til at tænke på det med “forhindringer” og “belønninger”, og den måde vi tænker på livet og hverdagen. Og den betydning det har vores vaner. Det er virkelig svært at ændre, afslutte eller starte en ny vane. Og en del af det handler om vores overbevisninger, der knyttet til det vi gør. For det meste ubevidst.

Hvis vi, psykologisk og biologisk, har en forventning om en belønning for enden af en lang arbejdsag, kan det være modproduktivt at fjerne belønningen – uanset hvor fjollet det måske  er at have den overbevisning. Men at acceptere, at det fungerer sådan er første skridt på vejen. Andet skridt er at ændre belønningens form. Måske er det en speciel kop kaffe med hjemmekværnede bønner istedet for at hive chokoladen ud af køleskabet. Måske er det agurkestave og ferskenbåde fint arrangeret i en skål. Måske har det intet at gøre med noget, der kan indtages i form af mad eller drikke. At gå en tur og få lidt luft, fx.

Så første skridt er ikke at ændre overbevisningen om belønningen, men at ændre belønningens form.

Det er svært at ændre sine overbevisninger, og da jeg ikke er coach, psykolog eller terapeut har jeg ikke umiddelbart noget bud på, hvodan man lige gør det. En mulighed er at kontakte en af disse for at få hjælp, hvis ens overbevisninger er så indgroede, at de ødelægger alle forsøg på at ændre vaner. En anden mulighed er at lytte til de indre stemmer, vi alle har kværnende inde i hovedet (fx kritikeren, som jeg før har skrevet om) for at høre hvad det egentlig er vi fortæller os selv om os selv.

En tredie mulighed er ikke at ville for meget på een gang. Netop for det både er svært at ændre adfærd og attituder, vaner og overbevisninger på een gang. Tag et skridt ad gangen, koncentrer dig om en vane ad gangen. Indarbejd den. Giv dig god tid (rigtig god tid – jeg taler måneder her) – så den bliver en del af din hverdag.

Accepter at regnbuen er lang og processen er langsom. Der er sjældent nogle lette og hurtige løsninger, hvis man virkelig ønsker forandring.  Men der er guld.

Alkymi

Jeg skrev at jeg ville skrive om alkymi på denne blog.

Hvorfor dog, tænker læseren, måske. Det er da for underligt! Hvad er alkymi egentlig. Er det ikke noget med at tro at man kan lave guld – altså rigtigt guld?! Hvad er guld? Hvad vil det sige, at lave guld?

Denne blogs undertitel er et alkymistisk ordsprog, der fortæller at alkymististens mål  ikke er det vulgære guld, det verdslige guld – men sindets guld, de vises sten; Lapis Philosophorum. Alkymi handler altså om at opnå oplysning – og også om selve processen. Sindet er den alkymistiske kolbe, hvori forskellige psykiske processer finder sted. Den Alkymiske Proces er altså  en metafor eller et symbol for de processer, der finder sted i det ubevidste. Eller for individuationsprocessen som C.G. Jung kaldte det.

Fordi denne blog altså handler om tarot, og alkymi, har jeg indhentet og fået tilladelse til at bruge illustrationer fra Robert M. Places fantastiske tarot The Alchemical Tarot.

Two of Vessels - The Alchemcial Tarot
Two of Vessels The Alchemcial Tarot

Kortet er Two of Vessels (To Bægre). Det symboliserer foreningen mellem mand og kvinde, eller foreningen mellem det maskuline og det feminine i det enkelte menneske, hvad enten dette menneske er en mand eller en kvinde. Det står for tiltrækning, forening, lyst, sammensmeltning. Rosen symboliserer eros og kærlighed; produktet af foreningen mellem mand og kvinde på alle planer. Det som kommer ud af den alkymistiske proces, magien, der udspringer af arbejdet i kolben.

Images from The Alchemical Tarot, copyright Robert M. Place, are used with kind permission. Visit the Alchemical Tarot website.