Rubedo betyder Rød eller “rødhed”, og er den endelige fase i det alkymistiske opus. Rubedo markerer enden på det alkymistiske værk, og såvel Guld som De Vises Sten associeres med den røde farve, og med kulminationen på værket.
Albedo er afklaringens og lysets fase, men den er på en måde gold. Selvom den repræsenterer befrielse og indsigt, mangler der ægte liv, puls, passion og dybde, som Rubedo repræsenterer:
“In order to make it come alive it must have “blood”, it must have what the alchemists called the rubedo, the redness of life” Jung
For mig er Rubedo, som kulminationen på transformationsprocessen, symbolet på helhed, og på Eros (i den bredeste forstand), der vi erkender og anerkender os som dem vi virkelig er, vores Selv, vores helhed. Dermed bliver vi i stand til at leve og elske passioneret, i ordets egentlige forstand.

De tre faser hører sammen, og vi gennemlever dem igen og igen; Nigredos depressive sorthed, Sjælens sorte nat – vi kommer alle ud for sorg og prøvelser i tilværelsen, Albedos ro, opklaring, befrielse og lettelse, og Rubedos lidenskab, der gør os i stand til at transformere og transcendere både vores prøvelser og den erfaring og afklaring, der følger.
Selvom Rubedo symboliserer kronen på værket, må vi derfor ikke naivt tro, at processen kun opleves een gang. Hele livet er en spiralisk proces, hvor de tre faser følger og blander sig med hinanden igen og igen, som den tre-hovede drage ovenfor der symboliserer selve livsprincippet.

Dermed bliver mortificatio udgangspunktet for at noget kan gro frem, og i alkymien startes processen med at noget skal slås ihjel, fx dragen, der repræsenterer Prima Materia, eller allerførste primitive følelser af fx lyst, vrede eller magtvilje, der må befries for at libido kan forædles og psyken modnes og transformeres (se Edinger p. 150)
Kilde: Edward F. Edinger: Anatomy of the Psyche : Alchemical Symbolism in Psychoterapy.