Tag: projektioner

Om at give slip

“Det er bare en projektion”

Vi har det med at neglicere oplevelsen af at have lagt vores guld over i en anden. Jeg har tidligere skrevet om vigtigheden af at tage vare på sit eget guld og trække sine projektioner tilbage. Problemet er blot at det kan være en særdeles pinefuld proces at trække tilbage og at give slip. Det er ikke let.

Det er nemmere sagt end gjort, fx at

At forstå meningen med livet, at skabe mening for sig selv og forståelse for relationen til den Anden. Og dermed også at se den Anden som vedkommende er – minus de betydninger vi tillægger ham/hende i form af egne projektioner.

og

[U]dfordringen ligger i at trække projektionerne tilbage – at fordre vores eget guld. Vores egen energi. Det er bare ikke så nemt. Det kræver vilje til at se sig selv i øjnene. At finde sit guld – både det som umiddelbart skinner – og det “mørke guld” – kræver hårdt arbejde, og vilje til at få beskidte hænder.

James Hillman skriver om projektionernes paradoksale natur:

But it comes [the triangle of eros] not as an imagery in meditation but through violence and pain and in the shape of actual persons, teaching the psyche by means of the triangle that the imaginal is most actual and the actual symbolic. We say at one and the same time: It’s nonsense, a projection, all in my imagination” and “I can’t go on without the actual you”.  (A Blue Fire, Love’s Torturous Enchantments, p. 271)

Ingen kan sige sig fri for at blive ramt.

Der er så meget energi, så meget “psychomagi”, så meget Mening gemt i projektionerne, at det kan være særdeles pinagtigt at se dem i øjnene, at trække dem tilbage og tage ansvaret for at bære guldet selv. Det er forbundet med smerte, vrede, ensomhed og sorg. Afmagten over at skulle give slip. Det føles som at blive brændt.

I nogle tilfælde må vi trække projektionen tilbage fordi vi bliver bevidst om det og vælger det. I andre tilfælde er det nødvendigt, fordi den Anden netop er et selvstændigt menneske, der ikke kan, vil eller skal leve op til vore projektioner. Og i nogle tilfælde må illusionen så at sige a briste, når vi erkender og anerkender det egentlige menneske, der er bærer af projektionen.

Projektionerne som et fængsel.

Der er mange lag gemt i det. Dels er der anerkendelsen af betydningen af den energi vi har lagt ud. det. At det er smukt, at det er varmt, vibrerende og værdifuldt. Men også anerkendelsen af det menneske vi har set som værende så smukt og værdifuldt. Der ligger også en gave i at se det smukke i den Anden, der gør at man bruger de egenskaber i ham/hende som anker for sine følelser.

Det er ikke noget at skamme sig over. Eros er ikke noget at skamme sig over. Men i vores Logos-orienterede samfund har vi det jo ofte med at føle skam over vores følelser; især de pinagtige, pinlige og upassende af dem.  Så der ligger en skam forbundet med at det at projicere gode følelser over i et andet menneske og lade sig således fortabe. Derfor vælger vi ofte at devaluere det som blot en projektion, og lade være med at reflektere og blive bevidste og gøre det til vores eget guld. Fordi det gør så skideondt og er så forbandet besværligt.

Tilgivelse og accept er derfor vigtigt. Tilgivelse i forhold til sig selv, accept af at det faktisk sker og kan ske for os alle. Fordi sådan fungerer det for os mennesker. At der er noget smukt og værdifuldt i det. Fordi der ligger en mulighed for både læring og selv-kærlighed gemt i det. Og ikke mindst accepten af det andet menneskes unikhed og skønhed, der netop var det som fik både det bedste og det værste frem i en. Passionens dobbelte flamme.

Conjunctio. I alkymien er målet at opleve sammensmeltningen på det indre plan.

Tilgivelse og taknemmelighed er væsentlige elementer i det med at se sine projektioner i øjnene – og give slip. Taknemmelighed over det guld vi finder i processen. For ikke at sige ydmyghed og håbet om selv at blive tilgivet i det omfang vi sårer andre.

Skammer vi os over vores følelser og devaluerer dem, så devaluerer vi også os selv – vores inderste kerne. Sjælen. Der hvor energien i projektionen dybest set kommer fra og hører hjemme. Vi lukker øjnene for og hjertet for både sårbarheden og skønheden i os selv og andre. Vi lægger os selv, andre og vores fælles, dybeste menneskelighed på is.  Dét er en skam.

Images from The Alchemical Tarot, copyright Robert M. Place, are used with kind permission. Visit the Alchemical Tarot website.

Guld III

Som kong Midas kan vi  søge guldet i den ydre verdens materielle former, med store vanskeligheder til følge.

På et mindre materielt og mere subtilt plan kan vi søge guldet i andre i form af mening eller betydning, altså det som jeg i mit første indlæg om Guld beskrev som projektioner. Fordi vi i nogle tilfælde først kan få øje på vores guld ved ubevidst bede et andet menneske om at bære det for os, som Robert A. Johnson skriver:

“The exchange of gold is a mysterious process. It is our gold but it is too heavy for us so we need some one else to carry it for a time. That person becomes synonymous with meaning. We follow him with an eagle eye whereever he goes. His smile can raise us to heavenly heights, his frown will hurl us to hellish depths, so great is the power of meaning.”

Så måske kan vi konkludere, at den symbolske betydning af Guld er Mening – at skabe mening.

Nigredo, albedo og rubedo i form af tre fugle i den alkymistiske kolbe. Splendor Solis.

At forstå meningen med livet, at skabe mening for sig selv og forståelse for relationen til den Anden. Og dermed også at se den Anden som vedkommende er – minus de betydninger vi tillægger ham/hende i form af egne projektioner.

At skabe guld i alkymistisk forstand er dermed at den livslange, vanskelige proces at forædle sig selv gennem selverkendelse.  Det kalder jeg Sjælens Alkymi.

Og når det indre guld skinner lyser vi med med en særlig indre glød.

Guld I

Guldet ligger i skyggen

At finde sit guld og få det til at skinne er hårdt arbejde.

Vi har en tendens til at kaste vores guld ud på andre i form af projektioner. For mænds vedkommende kan det være anima-projektioner på kvinder og for kvinders vedkommende animus-projektioner på mænd. Det betyder at vi i en eller flere repræsentanter for det modsatte køn ser materiale fra vores eget ubevidste, som tilhører os selv – den modsatkønnede indre del af os selv.  Anima- eller animusprojektioner kan være særdeles positive,  energiskabende og optræde fx i form af forelskelse eller erotisk tiltrækning.

Men også de dele af os selv, som vi ikke gerne vil erkende, og som er ubehagelige – vores skyggesider – projicerer vi ud på andre mennesker, der så tilskrives alle mulige ubehagelige egenskaber, som dybest set kommer fra os selv.

Både “positive” og “negative” projektioner er naturligvis ubevidste ellers ville vi jo ikke have brug for at projicere det det ud på andre. Det er som om vi ubevidst beder andre om at “holde” det for os – måske fordi vi ikke selv er parate til at bære det.

Det er efterhånden skolelærdom, det med projektionerne. Ihvertfald ved de fleste af os det på et rationelt plan. Men dels bliver vi til stadighed overraskede over, hvordan disse projektioner kan spille os et puds – og gør det i vores levede liv. Dels er det ikke nok blot at erkende at vi projicerer vores energi over i andre.

For det er lige det det er. Psykisk energi af fineste karat. Og når vi lægger det ud i andre, har vi ikke selv magt over den energi. Så er den ikke til vores rådighed. Derimod kan det virke direkte drænende at beskæftige sig for meget med (hvad vi tror om) andre, hvadenten det er fordi vi beskæftiger vores tanker og følelser med dem på en positiv eller negativ måde. For eksempel ved at fantasere om den lækre fyr i fitnesscenteret eller være vred på den heks til en chef – whatever.

Så udfordringen ligger i at trække projektionerne tilbage – at fordre vores eget guld. Vores egen energi. Det er bare ikke så nemt. Det kræver vilje til at se sig selv i øjnene. At finde sit guld – både det som umiddelbart skinner – og det “mørke guld” – kræver hårdt arbejde, og vilje til at få beskidte hænder.

Tarotlæseren Dan Pelletier, som jeg her tillader mig at citere, har sagt det således:

“In order to find real gold, you’re going to have to get dirty”.

Det kræver fx at jeg er villig til at se i øjnene at jeg selv er en heks – at heksen er en del af min indre topografi. Og at den energi hun rummer er vigtig og værdifuld. Hvis jeg tør vedkende mig den. Det er hårdt arbejde at se dette i øjnene. Men ved at lære min indre heks at kende kan jeg blive bedre til at forholde mig til min egen vrede og  til at udtrykke den bedre og faktisk undlade at overfuse andre, fordi jeg er  bevidst om den energi heksen rummer. Jeg kan blive bedre til at sætte grænser og forholde mig til den vrede, jeg møder hos andre. Så selv om heksen i mig selv og andre kan være skræmmende, kan hun lære mig noget.

Det gælder også det at se noget positivt i andre mennesker. Fx den fysiske skønhed og styrke hos ham fyren, som du er varm på. Måske handler det om nogle sider af dig selv, som Animus repræsenterer, som du selv har potentiale til at udvikle. Måske er det netop ham, du er brændt varm på, fordi du derigennem bliver opmærksom på at være bedre til at dyrke din krop, ja den sanselige og fysiske side af dig selv. Men det kræver at du er istand til og villig til at se nærmere på det du har lagt over i ham, istedet for udelukkende at fokusere på ham.

Guldet ligger i dig selv. Det betyder ikke, at vi ikke skal blive forelskede, men at det måske er en god idé at se på sig selv, før man løber halsløst efter nogen eller noget. Og at tage ansvar for det, som er ens eget “materiale”.

Det kræver en stærk vilje til selvindsigt og et stort mod til at se sig selv – også egne dæmoner – i øjnene.