Tag: sekserne

Generøsitet

Hvad er mest generøst – at hjælpe folk eller at få dem til at hjælpe sig selv?

Denne gang genudsender jeg et gammelt indlæg som jeg skrev tilbage i 2007 om 6 Mønter eller 6 stjerner – som jeg kaldte det dengang. Det er et eventyr, og det lyder sådan her:

Der var en gang en ung hofmand, der af kongen fik til opgave at uddele almisser til de fattige i den nærliggende by. Kongen var af den opfattelse at tiggerne ikke selv kunne administrere store beløb, men ville drikke dem op eller på anden måde øde pengene bort. Derfor måtte de kun få pengestykker svarende til en nøje opvejet vægtenhed. Det blev sædvanligvis kun 4-5 pengestykker ad gangen. Og derfor skulle den unge hofmand af sted til byen 1-2 gange om ugen.

I starten påtog han sig opgaven med stor alvor og målte omhyggeligt pengestykkerne af og rakte dem til de fremstrakte hænder. Han så ikke ind i øjnene på de mennesker, der taknemmeligt, antog han, tog i mod pengene, men holdt en vis formel distance. Han var meget tilfreds med sig selv og den vigtige opgave, han havde fået.

En dag var der imidlertid en tigger, der med slet skjult irritation spurgte ham, hvorfor de egentlig aldrig fik mere end dette lille beløb ad gangen.

– Ser de, unge mand, fik vi lidt mere kunne vi selv bestemme, hvordan vi ville bruge pengene, fx ved at lægge lidt til side. Nu går de udelukkende til at stille den værste sult eller få den mest nødvendige medicin. Den unge mand lagde nu mærke til at manden havde en forbinding om hovedet.

– Jamen, hvad ville I dog lægge pengene til side for? spurgte den unge mand, forbløffet over at nogen vovede at stille spørgsmål ved kongens anordning.

– Jow, ser De, unge mand, jeg kunne fx købe et net at fiske med, og på den måde selv fange min føde, eller sælge fiskene på torvet og på den måde selv tjene til livets ophold. Den unge mand her, kunne leje en økse og gå i skoven og hugge brænde, som han kunne sælge. Man kunne købe en høne, eller grej til at spinde uld med, og gå til hånde hos væverne. Ja der er sørme mange muligheder, med tiden kunne det være, at vi slet ikke ville være flere tiggere i byen!

Den unge mand rystede afvisende på hovedet, det var dog en absurd tanke at disse mennesker, forhutlede, pjaltede og snavsede som de var, selv skulle kunne tjene til livets ophold. Han gik derfra uden at nedværdige sig til at svare manden. Alligevel blev tanken ved med at hjemsøge ham i de næste par dage. Han legede med ideen om at give dem hele denne måneds beløb på een gang, men stadig gå til byen et par gange om ugen. Dels for ikke at vække mistanke, dels for at se, om tiggerne egentlig ville gøre som manden havde sagt.

Han besluttede sig for at føre ideen ud i livet, så da han næste gang skulle hente penge i kongens møntkammer, tog han en pung med hele månedens beløb. Han var klar over at det kunne koste ham dyrt, hvis det blev opdaget, men hans nysgerrighed og hans mod vandt over hans sædvanlige pligtfølelse. Da han nåede frem til stedet hvor tiggerne ventede ham, uddelte han nøje de nye, større beløb til hver enkelt, sådan at det passede til hvad de enkeltvis ville modtage i løbet af en måned. Han røbede intet i sit ansigtsudtryk, og mødte ikke deres øjne. Da transaktionen var slut vendte hans sig og gik.

Han gik til byen de næste par gange som vanligt, men en dag da han vendte hjem til kongeborgen, blev han arresteret af to vagter. De tog alle hans fine røde klæder i uld og silke af ham, og smed ham næsten nøgen i hullet. Ingen fortalte ham hvor længe han skulle sidde der. Puha, tænkte han – det ender med at jeg ender i den selv samme situation, som de mennesker, jeg prøvede at hjælpe!

Men disse menneskers situation var nu ikke mere den samme. Bevares et par stykker havde som kongen forventede soldet deres penge op på svir og hor, men langt de fleste havde gjort som manden med forbindingen sagde, og investeret pengene i en lille, men fornuftig ting, der hjalp dem til at forsørge sig selv. De næste par gange kongens nye betroede hofmand gik ned for at uddele almisser, i de velkendte små, nøje afmålte, portioner, kunne han meddele om mærkbart færre tiggere end tidligere.

Prinsessen sagde til sin far: Det er ganske vist. Mine kilder fortæller at de klarer sig bedre nu, og de ikke er så mange tiggere mere. De har ikke brug for så mange af dine penge mere, og de tigger heller ikke hos byens borgere, men klarer sig selv. Så på den måde har han faktisk gjort dig en tjeneste!

Det tænkte kongen længe og grundigt over.

Det endte med, at den unge mand blev taget ud af hullet, blev vasket, fik serveret et ordentligt måltid mad og fik sine klæder igen. Derefter blev hans ført til kongen, der meddelte ham at han nu skulle fungere som hans officielle investeringsrådgiver, og at det kongen måtte indrømme at have lært, af ham, den unge mand, var, at det åbenbart ikke skadede at lade folk tænke selv!

Og hvem ved … måske tænkte prinsessen også selv, på den unge mand og hans åbenlyse dyder…

Overgang

Billedet
Vi ser en båd, hvori der befinder sig tre skikkelser, to siddende, med ryggen til os, og en stående bag dem, der stager båden over vandet, mod den træbevoksede bred eller ø i det fjerne. Himlen er grå, måske er der en tågedis over vandet, en blid støvregn, eller også er det ved at skumre. De to siddende skikkelser, kutteklædte, ligner en kvinde og et barn, den tredie person en mand. Båden er lastet med de seks opretstående sværd. Stemningen i billedet giver indtryk af sorg og stilhed.


Element/nummer
Dette billede handler – paradoksalt måske – om harmoni og om skønheden i afskeden, i stilheden og i sorgen. Det er en form for resignation, en opgivelse, en afsked med noget, der lægges bag os  – men som i form af de 6 sværd alligevel altid vil være med os. Både i  form af sorgen over at slippe noget, men også som minder.

Det handler også – fordi vi har med Sværd at gøre – om vores mentale ballast; hvad vi tænker og hvordan vi tænker, om vores livsfilosofi og livsindstilling.

Vi har det hele med som erfaringer, der altid vil være en del af os og som er med til at forme opfattelsen af det vi oplever på vores videre færd. Selvom vi kunne ønske det kan vi ikke skubbe erfaringerne over bord. De er en del af os, de definerer os, men vi kan vælge om de skal tynge os ned eller hjælpe os.

Overgange
I tilværelsen vil der altid være disse overgange; passager i tiden, hvor vi forandres, fordi vi indtræder i nye roller og sammenhænge; når vi begynder i skolen, eller bliver færdige med den, når vi får et job, eller bliver gift eller skilt, eller når nogen dør, eller når vi flytter, eller når vi vores børn flytter hjemmefra.

Det kan føles som en død, og medføre sorg, fordi vi må sige farvel til dele af os selv, veldefinerede roller, tryghed eller mennesker vi har holdt af – for noget nyt og usikkert.

Der er vand i mange af tarotkortene – også de der ikke direkte har med Vand eller Bægre at gøre. Det er for at minde os om at alting flyder – Panta Rhei – alting er altid i bevægelse, i opløsning, og i forandring, og det er også det livsfaktum, som 6 Sværd minder os om; at acceptere og påskønne dette, og skønheden i forandringen.

Rejsen, at rejse som mytologisk og arketypisk proces er også et af dette korts betydningslag; hvad sker der når vi rejser; hvad gør rejsen ved os, psykologisk og bogstaveligt? Er vi parate til at rejse, når det er nødvendigt, at give slip, at forlade, at forandre os?

Endelig er der den mytologiske overgang, den endelige rejse. Karon der fører de døde over floden Styx, en vej vi alle skal. Det er også den stille accept af dét faktum, som kortet peger på.

Divinatorisk betydning
Afsked, rejse, sorg, stilhed, accept, døden, overgange, forandring, erfaring, livsindstilling.

Nostalgi

Billedet
Vi ser en dreng række et bæger frem mod en mindre pige. I bægeret er der en hvid stjerneformet blomst – lige som der er i hvert af de andre fem bægre. Scenen er en middelalderlig borg, og i baggrunden ses en mand gå bort med et spyd i hånden.

Element/nummer
Dette kort udtrykker dette kort alle seks’ernes betydninger; harmoni, skønhed, generøsitet, kærlighed, nuet. Bægrene repræsenterer Vand, der står for blandt andet kærlighed og medfølelse. Her ser vi en forbundethed mellem de to børn, og en gave, der rækkes frem i uskyld, generøsitet, kærlighed, venskab.

Nuet
Hvis vi forestiller os, at vi er i en sådan situation, hvor vi rækker noget frem mod den Anden – eller vi selv får en gave, kan vi vælge at være fuldt ud til stede i nuet; og værdsætte det der bliver os givet – eller det som vi selv tilbyder. Men vi behøver ikke at være i en konkret situation, hvor noget konkret tilbydes os. Vi kan se på et ethvert øjeblik som en sådan gave, som en udveksling mellem os – og det forhåndenværende øjeblik.

Nostalgi
En sådan indstilling vil betyde, at vi ikke forfalder til nostalgi eller sentimentalitet, til en længsel tilbage, hvilket er  et af dette korts betydninger. Vi kan vælge at se tilbage på det forgangne med kærlighed og med en vilje til at give slip på det der var – for at være i nuet.

Barndommens land
En anden betydning er Barndommens land. Børnene har her deres egen verden, hvor de voksne ikke har en plads og hvor de voksne mangler forståelse og tålmodighed, og hvortil de ofte vender ryggen – af praktiske, økonomiske og andre årsager.

Men det er ikke desto mindre et rige af fantasi og frihed vi længes tilbage imod når vi selv bliver voksne. Men som vi ikke kan få igen – med mindre vi netop giver slip på den konkrete barndom som tid, der er levet, og i stedet værdsætter vores indre barn og barnlighed.

Divinatorisk betydning
Barnlighed, barndom, børn, fantasi, venskab, nostalgi, længsel, nuet, uskyld.

Sejr

Billedet
Vi ser en person, til hest, fulgt af en mængde mennesker. Han eller hun er en Victor (af latin vincere, at sejre), der hyldes ved hjemkomsten efter en sejr, i en dyst, en konkurrence eller et slag. Personen bærer en laurbærkrans om panden, og en stav, der også er prydet med en sejrskrans og et rødt bånd.

Element/nummer
6’erne udtrykker harmoni, skønhed, generøsitet, kærlighed, og nuets kraft. Stave repræsenterer Ild, der symboliserer kreativitet, passion, følelse og seksualitet. I 5 Stave var der tale om et kreativt kaos, her er kaos overvundet, og en sejr er opnået, og et mål er nået. Orden og harmoni, måske endog fred, er blevet skabt. Et værk er blevet fuldbyrdet, og der er grund til hyldest, til fejring og til glæde.

Farver
Nogle farver springer i øjnene:

Grønt i hestens dækken og laurbærkransene; håbets grønne farve; det er nødvendigt at kunne tro og håbe (måske naivt) på et godt udfald af ens anstrengelser.

Hesten er hvid, hvilket symboliserer renhed, uskyld, ungdom, renfærdighed. Hjertets renhed er at ville ét. Af hele hjertet at ville det man nu sætter sig for.

Det røde bånd i sejrkransen hentyder til passion og lidenskab for sagen; at brænde for noget. Måske også en hentydning til det blod der er blevet udgydt for at opnå denne sejr.

Ledelse
At nå hertil kræver styrke, overskud, lederevner, fokus og evnen til at forvalte og forvandle den kreative vilde energi vi så i de fem stave. Det kræver vilje og motivation til at sætte sig selv på den høje hest, og skabe forandring, at turde tage têten og at tage ansvar. Hertil kommer evnen til at motivere og kommunikere til andre, hvad man ønsker, der skal ske; hvad er min vision?

Divinatorisk betydning
Sejr, ledelse, motivation, ansvar, vision, harmoni, fuldbyrdelse, hyldest, fejring, glæde, hjemkomst.