Tag: nuet

De tre P’er

“The 3 P’s of the Feminine” er et et begreb Marion Woodman har introduceret. De står for Presence, Proces og Paradox:

Presence: Vær til stede her og nu. Der er intet andet end dette nu, og det du bidrager med. Du er selv dit liv.

Proces: Processen er målet. Der er intet andet. James Wells skriver:

“The path is fluid, winding, meandering.  Like walking the labyrinth, process sometimes takes us close to the centre, then away from it again, dancing between the two. Let’s detach from specific outcomes and allow what needs to be to emerge.”

Paradox: Er nok den største udfordring af de tre. At acceptere “både og” istedet for “enten-eller”. At acceptere det paradoksale, det komplicerede, det modsætningsfyldte. Igen citerer jeg James Wells:

“To be able to hold the tension of both or all perspectives is a holy and powerful act.  To be able to contain paradox, even for a moment, is wholeness-making.”

Paradokset er skræmmende, fordi vi har en tendens til at forenkle, for at gøre tingene nemmere at forstå. Men sagen er, at tingene ikke er enkle. Vi er ikke enkle. Vi er selv paradoksale væsener. Men kan vi acceptere og forholde os til paradokset – blot et øjeblik – kan vi skabe mere bevidsthed, om hvem vi er og indeholder. Og dermed rum til at være dem, vi også er.

Alle tre P’er giver stof til eftertanke. Jeg må indrømme, at jeg ikke pt kan gennemskue hvorfor de netop knytter sig til det feminine. Jeg vil prøve at finde det sted hvor Woodman skriver/taler om dem.

Men det er måske en mere feminin måde at forholde sig til eksistensen på – både for kvinder og mænd.

Inspirationen til og citaterne i dette blogindlæg kommer fra James Wells’ Circle Ways. Tak til James for inspirationen!

Du er selv dit liv

Mit yndlingsdigt er dette af Fernando Pessoa fra De Flygtige Roser af Ricardo Reis (et af Pessoas adskillige aliaser):

“Du skal ikke, Lídia, i rummet opføre
Noget fremtidigt, eller love dig selv
Et i morgen. Tag for dig af i dag, vent ikke.
Du er selv dit liv.
Træf ikke beslutninger, der er ingen fremtid.
Hvem ved om ikke skæbnen mellem bægeret du tømmer
Og det du fylder op igen, har åbnet
Afgrunden for dig?”

Især sætningen Du er selv dit liv, gjorde stort indtryk (og gør det stadig) den første gang, jeg læste digtet.  Nogle gange kan en enkelt sætning få det til at løbe én koldt ned ad ryggen – den erfaring har alle læsere – og det gjorde den sætning ved mig.

Sandheden i den er så klar og så enkel. Du – i kød og blod – og den ånd eller bevidsthed – du er i dette nu – er dig. Hverken mere eller mindre. Men det er også meget, når man grunder nærmere over det. Alt det som vi ellers definerer os med (penge, job, interesser, ejendele etc) betyder intet i sammenligning med det liv vi er Her & Nu. Og dét er svimlende alt.

Det er ikke muligt at gribe fat i et i morgen eller i går, for det eksisterer ikke. Tiden, livet, nydelsen er flygtig. Kun nuet, hvor vi oplever nydelse og kærlighed, samt bevidstheden om dette nu,  gælder – om det handler hele digtsamlingen.

Men denne ene sætning opsummerer idéen perfekt.

Du er selv dit liv.

Husk det.

Stilhed

“The noise of the world is a dull roar that pervades every second of your life. It’s a rush of activity, a drain on your energy, a pull on your attention, until you no longer have the energy to pay attention or take action.

It’s an illness, this noise, this rush. It can literally make us sick. We become stressed, depressed, fat, burnt out, slain by the slings and arrows of technology.

The cure is simple: it’s stillness.”

Leo Babauta

Du kan praktisere stilhed hver dag.

Ved at tage en pause, og mærke stilheden, ånde ind og ånde ud.

Ved at vælge dine kanaler selektivt, fx dine nyhedskanaler og dine news feeds.

Ved at slukke for musikken, når du laver noget andet.

Ved at beslutte dig for hvad der er væsentligt og hvad du vil fokusere din opmærksomhed og din tid på.

Ved at acceptere at du ikke – i vores informationsteknologiske tidsalder – kan følge med i alt, være over alt og være alt – men være dig, dér hvor du er lige Nu.

Ved at sætte lommer af tid af til Ingenting, til at kede dig, til at lade dine tanker strømme frit, i stedet for at lade din bevidsthed blive fyldt op af alt muligt udefrakommende støj. Og støj kan skam også være visuel. Støj kan også være et hektisk aktivitetsniveau.

Ved at lade være med at reagere på alt, fx telefonen, der ringer.  Ved at være offline.

Ved at tie stille 0g ved at lytte.

På den måde kan stilhed være din spirituelle praksis.

Lidt om ingenting – og tid

Jeg laver ingenting. Det vil sige, jeg venter på at Tristan skal sove. Beundrer det svovlgule aftenlys mod den mørkegrå himmel, og i ét nu er himlen bare aftengrå og solen er gået ned bag Vesterbros huse.

Jeg tænker på emner som jeg kan skrive om, bøger som jeg gerne vil læse, og det oplæg jeg skal øve når Tristan sover. Lige nu ligger han og tæller og synger lille peter edderkop. Utrolig så meget energi han har, det lille væsen.

Jeg tænker på tiden, der snubler så ubønhørligt afsted. I dag talte jeg i telefon med min veninde, som jeg kun har set ganske få gange i år. Hvorfor spørger jeg mig selv. Fordi hverdagens trummerum bare tager tiden, dag efter dag, uge efter uge, og så lige pludselig er der gået et helt år.

Hverdagen er fin. Men nogle gange får vasketøj, indkøb, sove, arbejde og det næste punkt på agendaen os til at glemme – tror jeg – at det ér livet, og sætte mere pris på hvert enkelt øjeblik. På nuet. På stilheden i mellem tiden.

Det er vigtigt at skabe pauser, at tage en time out, at gå en lille tur, eller blot tage sig tid tid til ro mellem to punkter. Fx stjal jeg mig i dag lige tid til en kop kaffe ved køkkenbordet mellem arbejde og børneafhentning. Det gjorde at jeg lige fandt mig selv og havde overskud til ulvetimen.

Lev livet uden mål

Leo Babauta har gjort det igen. Han har skrevet en tankeprovokerende blogpost. Denne gang om at leve sit liv uden mål.

Hvad ser der, hvis vi befrier os selv fra at have mål og lever passioneret i nuet?

I sin post deler Leo sine tanker om at leve uden mål, og giver nogle råd. Rom blev ikke bygget på en dag, så han beder os ikke om at smide alle tanker om fx planlægning ud med det samme. (Der er jo visse opgaver, der kræver planlægning, og en vis form for styring.)

Men han overvejer, hvilke muligheder for nye oplevelser der ligger i at leve et liv uden mål. Han skriver at mål faktisk begrænser os, hvorimod det at opgive at have mål kan føre til det uventede:

“If you live without goals, you’ll explore new territory. You’ll learn some unexpected things. You’ll end up in surprising places. That’s the beauty of this philosophy, but it’s also a difficult transition”

Ikke at have nogen mål betyder ikke, at man bliver en dovenlars, der ligger på sofaen hele tiden, men at man gør det man brænder for:

“You wake up and do what you’re passionate about. For me, that’s usually blogging, but it can be writing a novel or an ebook or my next book or creating a course to help others or connecting with incredible people or spending time with my wife or playing with my kids. There’s no limit, because I’m free … end up in places that are wonderful, surprising, great. I just didn’t know I would get there when I started.”

Naturligvis er det svært for almindelige mennesker med 9-5 jobs at leve sit liv på den måde. Som sagt kræver dagligdagen en vis portion planlægning, og udførslen af det, jeg kalder Skal-opgaver.

Men for det senmoderne menneske med tusindvis af projekter ved siden af job og karriere, er der – tror jeg – et stort potentiale i at overveje Leos tanker. Vil livet blive lettere og sjovere, hvis vi gør de ting vi gør – ikke ud fra mål – men fordi vi synes det er skønt? Og ligger der måske en befrielse i at se nærmere på de mål, vi opstiller for os selv og overvejer om de i virkeligheden er vores egne mål, eller noget vi gør fordi vi tror det bliver forventet af os?

Det ligger dybt i vores kultur at sætte mål op for os selv eller at have projekter. Men hvordan  vil det være at slippe hele ideen om at vi skal have mål?

Jeg tror at vi er ved at bevæge os et sted hen, hvor relationer (ikke netværk, men relationer) bliver vigtigere end resultater, mål og projekter.

Og selv om Leos måde at gøre tingene på nok er radikale i forhold til hvad der er muligt for de fleste af os andre (måske?) så er de ihvertfald dejligt inspirerende. Og det er befriende at give slip på tanken om mål. Det ved jeg af erfaring.

Læs posten her og bliv inspireret: The best goal is no goal.

Thanks for another great blogpost, Leo!

Hvordan fungerer Tarot?

Tarot et symbolsprog, som vi forstår intuitivt, og med hvilket vi kommunikerer med det ubevidste for at få en større forståelse af de muligheder, der ligger i nuet.

Jeg har tidligere beskrevet tarot som et symbolsprog, og vil derfor skrive lidt om de andre elementer i den ovenstående definition, nemlig intuition, det ubevidste og nuet.

Intuition
Mit udgangspunkt for at læse tarot er min viden om kortenes symbolsprog og struktur, numre, elementer og så videre. Det er fundamentet, grundstenen. Og det er nogle af de de ting, jeg kommer ind på i selve tarotkuset, der begynder den 3. maj.

Derudover arbejder jeg med at læse kortene intuitivt, i et flow. Det vil sige at opdyrke en umiddelbar viden om og forståelse af, hvad et givent kort betyder i et oplæg. Efter at have arbejdet med kortene i et stykke tid, vil  du opdage, at du besidder en intuitiv forståelse af den betydning kortet og tarotlæsningen har for dig. Du har selv viden om dit liv og du kender dine egen fortællinger – men kortene er det der skal til for at tricke din forståelse og starte dit intuitive flow.

Det ubevidste
Spørgsmålet er hvad er det vi kommunikerer med, når vi læser tarot?

Jeg mener, at det vi kommunikerer med er Det ubevidste, vores skjulte ressourcer og potentialer, der kan lede til en større forståelse af en situation, fordi det rækker ud over vores ego, og måske giver nogle andre perspektiver. Symbolerne i tarot viser os vejen til Det ubevidste og til en større forståelse af dette.

Det drejer sig imidlertid ikke om at dyrke det ubevidste men om at opnå mere bevidsthed, selverkendelse – og  visdom.

Nuet
Tarot viser et øjebliksbillede – dvs. tarot viser de muligheder for udvikling, der er i øjeblikket, på det bevidste såvel som på det ubevidste plan:

“Hvis vi erkender, at meningen i livet kommer indefra og ud, og ikke omvendt, på grund af Selvets evne til at ordne de forskellige elementer i vores tilværelse i en samlet symbolsk fortælling, får vi et andet syn på sagen: Det tilfældige mønster præsenterer os for en mulighed for at undersøge meningen med det der allerede eksisterer i det specifikke øjeblikke, snarere end at fortælle os, hvad der sker i fremtiden”. Rachel Pollack

Tarot handler om Nuet og dets umiddelbare kvaliteter. Tarot giver os mulighed for at forstå dette øjebliks potentiale og muligheder. Jeg ser altså ikke Tarot som spådomskunst. Jeg foretrækker ordet divination – at tale med guderne – eller med det guddommelige – i os selv.

Waterscrying er også en form for divination

Det er vigtigt for mig at understrege, at Intet er sat i sten. Du kan altid vælge, hvordan du vil handle.

Hvis du ikke kan vælge omstændighederne i en given situation, kan du vælge hvordan du vil forholde dig til dem:

God grant me the serenity
to accept the things I cannot change;
courage to change the things I can;
and wisdom to know the difference

Tarot giver dig altså et billede af en bestemt situation, men du bestemmer hvordan du vil forholde dig til den viden. Du har selv ansvaret for dig selv, dine handlinger og dine tanker. Derfor er det også vigtigt at være etisk i sin omgang med tarot – især når man læser for andre.

Selvværd

Det smukkeste ved blogging er muligheden for at blive inspireret – og at give det videre.

Jeg blev inspireret af Becoming Minimalist til at tænke på  at ville have mindre gør det nemmere bare at være.  At begære noget er at flytte energi ud i noget andet, og det er fremtidsrelateret. Det flytter fokus væk fra nuet og ind i en fantasifremtid.

Implicit i det at ville have noget eller at ønske mig noget andet, er at jeg selv – som den jeg er lige nu – har mindre værdi. For energien (værdien) tillægger jeg det begærede objekt.

Jeg tænkte på, hvad der forhindrer mig i at nyde bare at være til og værdsætte mig selv? For jeg har jo det jeg har brug for.

Og jeg har de mennesker, jeg elsker og holder af omkring mig. Og jeg møder hele tiden nye og spændende mennesker, og muligheder. Hvad er det der forhindrer mig i at værdsætte alt det?

En fin lille bog
En fin lille bog

At jeg ikke værdsætter mig selv nok. Jeg tror det er så enkelt.  Den tanke blev jeg inspireret til af Karin, der gav et par citater fra When I loved myself enough.

“When I loved myself enough

I quit rehashing the past and worrying about the future

which keeps me in the present where aliveness lives”

Jeg tror egentlig at vi er mange, der arbejder med at opbygge en grundlæggende følelse af selvværd. Men. Hvis vi tillægger os selv mere værdi – og nuet –  så kunne vi måske også værdsætte os selv noget mere? Ja ligefrem elske os selv? Give os selv omsorg? Og så ville det blive nemmere at værdsætte det, vi er – og allerede har – så vi ikke behøver mere.

Det er en god cirkel: At ville have mindre og bare være. At værdsætte nuet og det der er. Og dermed elske sig selv. Og begære færre ting.

Giver det mening?

M for Monotasking

Der er lige et lille aspekt ved både minimalisme og mindfulness som jeg vil drage frem, nemlig den ædle kunst at monotaske.

Det har været moderne at multitaske i mange år, men nu er udviklingen vendt mod at monotaske. Det vil sige at gøre én ting ad gangen og være nærværende når, man gør det. At være bevidst om det man gør idet man gør det.

Det hænger sammen med minimalisme på den måde, at man vælger at fokusere på det der er allervigtigst at gøre nu i dette øjeblik og så gør det 100 %. Eller man vælger de tre vigtigste opgaver eller gøremål i dag og så gør dem fuldt ud. Een ad gangen.

Det hænger sammen med mindfulnes på den måde, at når man bevidst fokuserer på een ting ad gangen, så er man ikke allerede ude i det næste og det næste og det næste.

Lige som man kun kan være eet sted ad gangen, kan man i princippet kun gøre een ting ad gangen. Selvom vi prøver at gøre flere ting ad gangen, får vi dem bare chunket op og vores opmærksomhed bliver delt når vi både prøver at skrælle kartofler, tale i telefon og tjekke mail på samme tid – eller hvad det kan være.

Vi gør en ting ad gangen i meget meget korte forløb, og på den måde undgår vi at fordybe os og – ja at opleve det vi gør – at mærke flowet i det.  Og måske går vi så glip af en erkendelse eller fornemmelse eller følelse – eller helt enkelt oplevelsen af at være i nuet.

Så hvorfor ikke vælge at gøre en ting ad gangen med bevidsthed og så virkelig opleve det?

Det er nu

At jeg burde skrive på mit næste indlæg om det onde – det om selve Djævelen, som jeg arbejder på, eller et andet spændende indlæg. Det er nu jeg burde være kreativ og komme op med noget interessant.

Men for at være helt ærlig. Burde er død. Jeg sidder bare her i sofaen og er nærmest i trance. Dagen er omme. Jeg føler mig fladmast.

Nærmest i en form for ikke-væren der måske netop er væren. Da det eneste jeg kan forholde mig til er dette nu og ellers ingenting.

I får lige et billede. Det indre af en tulipan, der nærmest er en hule, en indgang til noget spændende  …

tulipan

Nærvær

Mens Ro er at være i balance og Fokus er at være koncentret om noget, så meget at man flyder sammen med det i følelse af flow, er Nærvær en ren Væren i sig selv, i dette Nu.

At være opmærksom på sig selv ved at være opmærksom på sit åndedræt, som i meditation eller yoga. Det er ikke at være opmærksom på noget udenfor dig selv, og det er heller ikke at være opmærksom på dig, eller dit ego, men mere på den bevidsthed der flyder udenom dit ego. Det du også er. Det som fylder dig når du selv er stille og lytter indad.

På et mere jordnært plan kan det handle om at være tilstede i det man laver her og nu. Eller som den man er her og nu, uanset den aktivitet man udfører. Måske udfører man netop ingen anden aktivitet end at være tilstede, leve, trække vejret.

Det væsentligste af de 7 punkter, som jeg før jeg har beskrevet er:

Breathe – Vejrtrækningen er forudsætningen for det hele. Når du trækker vejret dybt og roligt bliver du kysset af Gud. Når du trækker vejret ånder du energi ind, finder du din egen klangbund, din forbindelse med jorden og med kosmos på samme tid. Når du ånder ud, spænder du af i kroppen, giver slip. 

Du bliver en del af det store hele og tillader dig selv at være det du nu er. Du har din egen plads i altet. Du behøver ikke at føle splittelse, isolation eller at tvivle på dig selv. Det er nok bare at være. Det er nok at lade ting og mennesker være som de nu er.

Lige som med fokus er det svært at give sig selv tid og rum til bare at være. Det er er svært at slippe tanken om og behovet for hele tiden at skulle gøre og udføre og handle. Det er et konstant pres på at være noget eller at gøre noget, eller at forholde sig eller at sige noget, eller at have en mening om noget.

Så dette handler ikke så meget om hvem jeg er nu. Jeg er i lige høj grad som alle mulige andre underlagt dette pres, eller måske i højere grad underlagt et pres eller et krav eller en ambition, der kommer indefra om at ville, skulle, gøre, sige, tænke alt muligt. Nogle gange er det nødvendigt at stilne denne indre stemme, der kværner løs, og lytte om bag den. At være lydhør overfor stilheden.

Jeg har skrevet om Ro, Fokus og Nærvær, ikke fordi jeg lever dem 100 % hele tiden. Langtfra. De er en form for pejlemærker eller værdier, som jeg kan orientere mig efter, og som jeg ønsker at leve mere. Jeg skriver om disse ting for at få dem til at fylde blot lidt mere i min travle hverdag, og at blive blot lidt mere bevidst om disse ting end jeg ellers ville være.