Vi har alle vores drømme og så har vi hverdagen, der skaber vores rammer og strukturerer vores liv – på godt og ondt. De fleste af os må acceptere at der er pligterne, opgaverne og arbejdet, og så er der nogle “huller” hvor fritidsaktiviteterne, det kreative og drømmene kan udfolde sig. Nogle er så heldige, at der et betydeligt overlap mellem disse to sfærer, eller mellem “job” og “Work”, som Seth Godin kalder det.
For mit eget vedkommende er jeg efterhånden kommet til at det jeg virkelig brænder for, nemlig at skrive, må finde sted efter klokken halv otte om aftenen, for det er nu engang sådan betingelserne er mit i liv pt.
Rammerne skabes af job, husarbejde og forpligtelser overfor min familie, og det er der heller ikke noget galt i. Det er jo det som livet er, når det kommer til stykket.
Måske handler det om for mange af os, om at falde til ro med det som er og med de muligheder der nu engang er, de betingelser vi har, istedet for at jage bestemte idealer om perfektionisme, succes – og ja lykke.
Jeg tror det handler om at acceptere det som er her & nu – og ikke mindst at acceptere, elske & tilgive sig selv som den man er her og nu, også selvom det kan være svært.
Det muliges kunst består i at få drømmene til at vokse og trives i de rammer der er sat. Eller rettere – at sætte rammerne mere bevidst – at prioritere, når alle de ting, der SKAL gøres er gjort, så kan der være en pointe i at overveje hvad vores værdier er og hvordan vi vil bruge den tid, der er til rådighed. Der er en tendes til at fylde endnu mere på at ville mere, istedet for at ville mindre, at have mål, i stedet for være.
Til inspiration:
Radioprogrammet Eksistens om hverdagen og bloggeren og klummeskriveren Oliver Burkemann der er aktuel med bogen The Antidote, som jeg snart vil anmelde her på bloggen.
