Tag: kvinder

Kødkrogen

Jeg elsker, når hedenske elementer optræder i fx populærkulturen. Jeg synes, at det er storartet at der optræder en mænade i anden sæson af True Blood, der driver hele Bon Temps til vanvid – også selvom det er skræmmende. Naturligvis skal man tage det med et gran salt – for det bliver jo ofte gjort temmelig spektakulært og forvrænget – men det er spændende når de elementer kommer i spil.

En grund til, at jeg er tiltrukket af disse myter og symboler er naturligvis, at det kvindelige har en plads i her – fx i myten om Inanna og Ereshkigal – som det har mistet i kristendommen. Kristendommen – især i den lutherske version – er temmelig gold set fra det feminines synspunkt, ikke engang Maria har nogen særlig betydning – men det er jo ikke noget nyt.

Inanna i sit aspekt af krigergudinde med foden på en løve

En anden problematik er adskillelsen af ånd fra materie. Jeg kom til at tænke på da jeg læste følgende i Descent to the Goddess af Sylvia Brinton Perera (om Ereshkigals krog):

“This sense of the pole suggests an aspect of the impersonal feminine yang energy. It makes firm, nails down into material reality, embodies and grounds spirit into matter and the moment. It it thus supportive, a peg to hang onto through life’s flux. […]”

Materien, det første (prima materia), det konkrete, det som er os – det som inkarnerer os – vores krop, især den kvindelige krop, er ildeset i kristendommen og i patriarkatet. Der er sket en adskillelse mellem ånd og materie, en adskillelse, som er som et sår, både for mænd og kvinder, og som måske først er ved at heles nu, psykologisk og kulturelt.

Denne splittelse betyder, at kvinder kan have svært ved at forbinde sig med verden, at findes vores kraft og tage den i besiddelse. Vejen ned i dødsriget til skyggesøsteren (det kvindeliges skyggesider, ildeset af patriarkatet), døden og det at blive hængt på en kødkrog, som Inanna bliver det af sin søster, fortæller symbolsk om at dykke ned, ned for at finde den styrke, der skal til for at forene ånd og materie.

Accepten af kroppen, kroppen som den er – ikke den idealiserede krop, der burde være og som vi repræsenteres for i kulturelle normer og skønhedsidealer – er svær. Kvindernes lod har været menstruationer, graviditet, vold, voldtægter, fødsler, barselsdød og barrnedød, sygdomme, udslidthed og tidlig aldring og død. Vi er – kulturelt – blevet identificeret med kroppen og gjort til objekter – og det er svært at tage den besiddelse, at elske den som vores egen, fordi der i de sidste 2000 år har været skam, skyld, synd og urenhed forbundet med kroppen. Og der er stadigvæk dobbelte standarder for kvinder fx i forhold til seksualitet – make no mistake.

Hvad jeg søger er en anerkendelse af det feminines kraft – som vi finder den i myter som den om Inanna og Ereshkigal – og som vi må tilbage til de ældgamle fortællinger om Gudinderne for at finde. Og naturligvis kræver det også balance – og en anerkendelse af at det feminine ikke blot handler om kvinder – men også mænds kvindelige aspekter.

Det jeg efterlyser er naturligvis ikke kontrollerende bitterfisser – men ægte rå kvindelig kraft, hvor der er fundet en helhed – hvor kvinder er i kontakt med og forbundet til deres maskulinitet og kan bruge den kontruktivt og afbalanceret.

Tilsyneladende kræver det en tur på Ereshkigals kødkrog …

Ingen regler

Kampdag? Hmm – jeg må indrømme at jeg ikke har celebreret kvindernes internationale kampdag idag.

Jeg har en snert af dårlig samvittighed over det – og jeg synes, at det er noget fis at ville afskaffe den, som vores såkaldte ligestillingsminister har foreslået.  Med tanke på hvor mange kvinder der stadig på globalt plan sulter, er plaget af fattigdom, sygdom og vold, og ikke mindst at kvinder stadig bliver handlet som sexslaver og bliver stenet eller udstødt, at de (vi) stadig ikke er frie seksuelt, økonomisk og på mange andre måder.

Jeg ville gerne have hørt Erica Jong i den sorte diamant. Tilgengæld har jeg læst denne artikel om moderskab af hende. Kvinder er på vej tilbage til det store altopslugende Moderskab (uvist af hvilke grunde). Moderskabet der definerer kvinder udfra ganske få parametre, og sætter nogle bestemte standarder for vores ageren – fx at man nu skal have babyen med sig overalt – åbenbart (Gud fri mig vel!).

Ja gu’ er vi bundet af vores biologi og evne til at bære og føde børn, men det er jo ikke det hele, vel?

Selv er jeg mor til to vidunderlige børn, men jeg er ikke mor med stor M – det definerer ikke hele min virkelighed – jeg er også andet end mor.

Hvis jeg skal være helt ærlig havde jeg svært ved at vænne mig til at være nogens mor. Og jeg kan stadig blive overrasket når jeg bliver omtalt af andre til mine børn som “Mor”; “Spørg Mor” – “Hvem”, tænker jeg så . “Nå det er mig – Mig?!”.

Tænk på at kvindelighed ikke kun handler om moderskab. Gudinden er ikke blot modergudinden, selvom hun også er det. Der er Afrodite, kærlighedsgudinden. Der er Athene, Zeus datter, der sprang ud af hans pande. Der er Persefone, underverdens dronning. Der er Lilith og Hekate. Der er Inanna-Ishtar og hendes søster, den mørke gudinde Ereshkigal – og ikke mindst Kali – ødelæggeren. Der er Sophia – personifikationen af Visdom.


Alt dette for at sige at kvinder – og det kvindelige – er meget andet end moderskab. Og at vi skal vogte os vel for ikke (igen) udelukkende at blive defineret af vores evne som mødre. Lad os ikke hoppe på myten om den perfekte mor, men holde os til “den gode nok mor”.

Lad os være os selv; Kvinder i kød og blod, sjæl og ånd.

Erica Jong afslutter artiklen med følgende ord:

“We need to be released from guilt about our children, not further bound by it. We need someone to say: Do the best you can. There are no rules.”

Jeg tænker, at det ikke blot har med moderskab/forældreskab at gøre – men kan bruges i alle livets forhold:

Vær dig selv. Gør det så godt du kan. Der er ingen regler.

Bitch II

I kølvandet på Bitch har Elisabeth Wurtzel skrevet en sjov lille bog kaldet The Bitch Rules. Det er basalt set mere råd end regler, og jeg vil her dykke ned i de af dem der giver mening – nogle gør det mere end andre – ihvertfald for mig. Kort sagt det kan koges ned til tre ting: Vær nysgerig, vær fanatisk, vær smuk!

Always Ask
Vær nysgerrig, spørg, undersøg, lær noget nyt hver dag. Vær ikke bange for at spørge, og føl dig tryg nok ved det du ved, til ikke at være utryg ved at indrømme at du ikke ved alt:

“This is the essence of life. This is the only reason to get out of bed in the morning … Everyday is a new oppurtunity to ask more questions and see what happens. If you do nothing else with your day, at least make many inquiries and feel free to demand good and satisfying answers … Curious people are not always the happiest people, but they are never bored”


Embrace Fanaticism

Hav interesser, vær interesseret, brænd for noget – for din helt egen skyld.

“Women must learn to be completely nutcases and crazily committed to ideas, theology, interests – anything.”

Wurtzel implicerer, at mænd er bedre til at have altopslugende interesser end kvinder, og at de er mindre tilbøjelige til at lægge dem til side for kvinder end omvendt. Måske er det sandt. Jeg kender nu også mænd, der ikke synes at være interesseret i noget som helst – og for så vidt også kvinder.

Det korte af det lange er at personer, der brænder for noget er ti gange mere interessante at tale med og lære fra end de, der ikke har nogle interesser og heller ikke er særlig interesserede i noget som helst.

Sagen er at hvis du er interesseret – bliver du interessant. Hvis du brænder, så varmer du.

Be Gorgeous
Sørg for at præsentere dig selv bedst muligt for verden – uanset hvordan du fra naturens side er skruet sammen – det hjælper på alt – ikke mindst selvværdet.

“[Y]ou must make the absolut best of what you have, you must present yourself as the most delicious, enticing and well-wrapped package as you can possibly manage.”

Det handler ikke mindst om at have omsorg for sig selv, men der er også lidt alkymi eller magi på færde her:

“And in the course of taking care of yourself, somehow you get better looking. No one knows precisely how this alchemy works but attending to your personal needs and wants and desires is more likely to prettify and beautify you than any kind of platic surgery” … If You do these thing with regularity [fx facials, massages etc] you will strat to feel it is your right to be treated right. And people who feel entitled are more likely to to get what the want, than those who meekly stand by in a chronic state of worthlessness.”

Det sidste råd jeg vil viderebringe fra bogen er det evigtgyldige: Save yourself. Tag selv magten og ansvaret for dit velbefindende.

Bitch I

For nylig læste jeg Bitch – In praise of Difficult Women af Elisabeth Wurtzel.

Hvis jeg skal være ærlig, så ved jeg ikke helt, hvad jeg skal mene om den. Jeg kan godt lide dens grundlæggende budskab – som jeg  kommer til straks – men den har nogle problemer. Dels er den for lang, dels taler den om amerikanske forhold i sluthalvfemserne og det føles sjovt nok som værende meget længe siden.

Men dens grundbudskab er godt. Jeg synes bare at det ville have stået skarpere, hvis forfatteren havde brugt færre ord til at pakke det ind i.

Det er en feministisk bog, der handler om kvinder, der på forskellige måder er svære at have med at gøre, og/eller som kommer galt af sted, fordi de er svære at have med at gøre. Som på forskellige måder ikke indordner sig. Eller er deprimerede, eller begår vold, eller er præsidentfruer eller bliver myrdede af deres jaloux eksmænd. Faktisk er der tale om en samling af fem essays, og derfor stritter bogen også i mange forskellige retninger. Men jeg vil nu give et bud på hvad dens samlede budskab er.


Først beskriver den, hvordan kvinden som Prima Bitch i såvel mode- og makeupindustrien hyldes og feteres, og hvordan hun beskrives i film som Fatal Attraction, Basic Instinct, og ikke mindst Thelma & Louise – som jeg elsker.

Sagen er bare, at når det kommer til stykket viger de fleste – såvel kvinder som mænd – tilbage for kvinder der opfører som bitches – dvs er besværlige, krævende, selvhævdende. Som ikke indordner sig under de almindelige udskrevne regler for god opførsel – for kvinder. Som vil have magt til at definere deres egen identitet og seksualitet.

Der er utrolig mange gode citater at hente i bogen, og her kommer et, der beskriver hvad den (bogen)/det (hele) handler om:

“But for a woman, to assume she has to be not nice, it puts her outside the system outside og what is acceptable … She can be anyone who decides that what she wants and needs and believes and must do is more important than being nice …  [A]s soon as she says, catch me if you can, I’m so free, this is my life and the rest can fuck off and die – as soon as she lay down the option of my way or the highway, it’s amazing how quickly everyone finds her difficult, crazy, a nightmare: a bitch” p. 30.

So. So what?

Den tanke jeg sad tilbage med er, at der på det sociokulturelle plan stadig eksisterer dobbelte standarder for mænd og kvinder. For hvordan vi kan opføre os erotisk, kulturelt, politisk etc. Nypuritanismen har iøvrigt ikke gjort det nemmere – hverken for mænd eller for kvinder. Men. Vi skal ikke tilbage i skyttegravene. Det er ikke et spørgsmål om kvinder versus mænd.

Desværre er det sådan at kvinde stadig er kvinde værst – og misundelse,  nid og angst blandt kvinder – afholder kvinder fra at slippe den pæne pige og være dem selv.

Der er et bestemt sted i Helvede for kvinder der ikke hjælper andre kvinder sagde Madeleine Albright. Men der er også et særligt sted i Helvede for kvinder der prøver at ligne de andre. Citat: Julia Lahme.

Guess what. Vi kan ikke ligne de andre, for vi er ikke som de andre, og derfor er det fuldstændigt sandt at det er helvede at forsøge at indordne sig under, hvad man tror de andre er eller hvad de forventer. Det er umuligt.

Og det er det bogen også får mig til at tænke på. At det dybest set handler om at finde og være sig selv. At værdsætte sig selv, i.e. om selvværd, som Gloria Steinem har skrevet en hel bog om. At få sit eget værelse, som Virginia Woolf sagde, og som jeg selv siger: Om at være sit eget excentriske hus. At blive sig selv.

Måske er prisen – for kvinder – stadig – at være en bitch. Men er det (ikke) prisen værd?

Kvindelig eros

For nylig læste jeg et par af Emilia van Hauens indlæg om kvinders “erotiske kapital”,  som hun kalder det. Jeg er stort set enig med hende. Det var tankevækkende at læse kommentarerne til den ene, “Får jeg sex i de her sko” på Information, hvor mange – især mænd – kom med nogle ret kritiske kommentarer.

Problemet er, at van Hauens budskab – som handler om at kvinder skal være bedre til at bruge deres erotiske udstråling for at brænde igennem med deres budskab, være livsglade og kreative – alt for let kan fordrejes.

Til at det handler om at bolle sig til tops, at bruge sex til at få magt – og at det er løsningen at købe nye sko.  Okay. det med skoene ligger desværre lige til højrebenet, fordi hun selv nævner det. Det er nok ikke så enkelt. Der skal mere til. Men det handler  om ikke at sætte sit lys under en skæppe ved at gå i direkte kedeligt tøj. Det hjælper hverken på ens vebefindende eller den måde andre opfatter éns budskab på. Lidt glamour skader ingen.

Ifølge Madonna skulle et par disse være lige så gode som sex ...

I det hele taget – og det synes jeg er kernen i Emilia van Hauens budskab – at den kvindelige eros – synes endelig (!) at få rum. Og her mener jeg kvindelig erotisk udstråling, karisma, livsglæde etc. uden at det bliver til reduceret til sex, magtliderlighed eller noget direkte angstfremkaldende.

Den er nu ikke helt home free endnu, desværre (hvilket også kommentarerne på information vidner om).

Men måske er feltet alligevel ved at åbne sig for denne facet af kvindeligheden. Ellers har mulighederne været – og er stadig – deprimerende få og karikerede, som fx Luder, Madonna, Mor, BusinessWoman,  Flower Power Flipper – for nu bare at nævne dem jeg lige kan komme i tanke om.

Ingen af dem appellerer særlig til mig. Måske fordi de har en skæv balance i forholdet mellem eros og logos eller fordi de handler mere om hvordan man (traditionelt) har set kvinder.

Der er en kvindetype, der synes at mangle i dette felt. En type, der har meget at gøre med den både kvindelige eros og den kvindelige logos. Og denne kvindetype handler det næste indlæg om. Jeg tænker naturligvis på kurtisanen.

NB: hvis nogen har et problem med at jeg har lånt disse sko – eller billedet af dem – så sig til, så finder jeg et par andre …