Bitch II

I kølvandet på Bitch har Elisabeth Wurtzel skrevet en sjov lille bog kaldet The Bitch Rules. Det er basalt set mere råd end regler, og jeg vil her dykke ned i de af dem der giver mening – nogle gør det mere end andre – ihvertfald for mig. Kort sagt det kan koges ned til tre ting: Vær nysgerig, vær fanatisk, vær smuk!

Always Ask
Vær nysgerrig, spørg, undersøg, lær noget nyt hver dag. Vær ikke bange for at spørge, og føl dig tryg nok ved det du ved, til ikke at være utryg ved at indrømme at du ikke ved alt:

“This is the essence of life. This is the only reason to get out of bed in the morning … Everyday is a new oppurtunity to ask more questions and see what happens. If you do nothing else with your day, at least make many inquiries and feel free to demand good and satisfying answers … Curious people are not always the happiest people, but they are never bored”


Embrace Fanaticism

Hav interesser, vær interesseret, brænd for noget – for din helt egen skyld.

“Women must learn to be completely nutcases and crazily committed to ideas, theology, interests – anything.”

Wurtzel implicerer, at mænd er bedre til at have altopslugende interesser end kvinder, og at de er mindre tilbøjelige til at lægge dem til side for kvinder end omvendt. Måske er det sandt. Jeg kender nu også mænd, der ikke synes at være interesseret i noget som helst – og for så vidt også kvinder.

Det korte af det lange er at personer, der brænder for noget er ti gange mere interessante at tale med og lære fra end de, der ikke har nogle interesser og heller ikke er særlig interesserede i noget som helst.

Sagen er at hvis du er interesseret – bliver du interessant. Hvis du brænder, så varmer du.

Be Gorgeous
Sørg for at præsentere dig selv bedst muligt for verden – uanset hvordan du fra naturens side er skruet sammen – det hjælper på alt – ikke mindst selvværdet.

“[Y]ou must make the absolut best of what you have, you must present yourself as the most delicious, enticing and well-wrapped package as you can possibly manage.”

Det handler ikke mindst om at have omsorg for sig selv, men der er også lidt alkymi eller magi på færde her:

“And in the course of taking care of yourself, somehow you get better looking. No one knows precisely how this alchemy works but attending to your personal needs and wants and desires is more likely to prettify and beautify you than any kind of platic surgery” … If You do these thing with regularity [fx facials, massages etc] you will strat to feel it is your right to be treated right. And people who feel entitled are more likely to to get what the want, than those who meekly stand by in a chronic state of worthlessness.”

Det sidste råd jeg vil viderebringe fra bogen er det evigtgyldige: Save yourself. Tag selv magten og ansvaret for dit velbefindende.

Bitch I

For nylig læste jeg Bitch – In praise of Difficult Women af Elisabeth Wurtzel.

Hvis jeg skal være ærlig, så ved jeg ikke helt, hvad jeg skal mene om den. Jeg kan godt lide dens grundlæggende budskab – som jeg  kommer til straks – men den har nogle problemer. Dels er den for lang, dels taler den om amerikanske forhold i sluthalvfemserne og det føles sjovt nok som værende meget længe siden.

Men dens grundbudskab er godt. Jeg synes bare at det ville have stået skarpere, hvis forfatteren havde brugt færre ord til at pakke det ind i.

Det er en feministisk bog, der handler om kvinder, der på forskellige måder er svære at have med at gøre, og/eller som kommer galt af sted, fordi de er svære at have med at gøre. Som på forskellige måder ikke indordner sig. Eller er deprimerede, eller begår vold, eller er præsidentfruer eller bliver myrdede af deres jaloux eksmænd. Faktisk er der tale om en samling af fem essays, og derfor stritter bogen også i mange forskellige retninger. Men jeg vil nu give et bud på hvad dens samlede budskab er.


Først beskriver den, hvordan kvinden som Prima Bitch i såvel mode- og makeupindustrien hyldes og feteres, og hvordan hun beskrives i film som Fatal Attraction, Basic Instinct, og ikke mindst Thelma & Louise – som jeg elsker.

Sagen er bare, at når det kommer til stykket viger de fleste – såvel kvinder som mænd – tilbage for kvinder der opfører som bitches – dvs er besværlige, krævende, selvhævdende. Som ikke indordner sig under de almindelige udskrevne regler for god opførsel – for kvinder. Som vil have magt til at definere deres egen identitet og seksualitet.

Der er utrolig mange gode citater at hente i bogen, og her kommer et, der beskriver hvad den (bogen)/det (hele) handler om:

“But for a woman, to assume she has to be not nice, it puts her outside the system outside og what is acceptable … She can be anyone who decides that what she wants and needs and believes and must do is more important than being nice …  [A]s soon as she says, catch me if you can, I’m so free, this is my life and the rest can fuck off and die – as soon as she lay down the option of my way or the highway, it’s amazing how quickly everyone finds her difficult, crazy, a nightmare: a bitch” p. 30.

So. So what?

Den tanke jeg sad tilbage med er, at der på det sociokulturelle plan stadig eksisterer dobbelte standarder for mænd og kvinder. For hvordan vi kan opføre os erotisk, kulturelt, politisk etc. Nypuritanismen har iøvrigt ikke gjort det nemmere – hverken for mænd eller for kvinder. Men. Vi skal ikke tilbage i skyttegravene. Det er ikke et spørgsmål om kvinder versus mænd.

Desværre er det sådan at kvinde stadig er kvinde værst – og misundelse,  nid og angst blandt kvinder – afholder kvinder fra at slippe den pæne pige og være dem selv.

Der er et bestemt sted i Helvede for kvinder der ikke hjælper andre kvinder sagde Madeleine Albright. Men der er også et særligt sted i Helvede for kvinder der prøver at ligne de andre. Citat: Julia Lahme.

Guess what. Vi kan ikke ligne de andre, for vi er ikke som de andre, og derfor er det fuldstændigt sandt at det er helvede at forsøge at indordne sig under, hvad man tror de andre er eller hvad de forventer. Det er umuligt.

Og det er det bogen også får mig til at tænke på. At det dybest set handler om at finde og være sig selv. At værdsætte sig selv, i.e. om selvværd, som Gloria Steinem har skrevet en hel bog om. At få sit eget værelse, som Virginia Woolf sagde, og som jeg selv siger: Om at være sit eget excentriske hus. At blive sig selv.

Måske er prisen – for kvinder – stadig – at være en bitch. Men er det (ikke) prisen værd?