Kurtisanen – eller hetæren – bliver ofte misforstået og opfattet som slet og ret en prostitueret. Jeg vil prøve at nuancere billedet lidt og se på, hvad kurtisanen eller hetæren som (arke)type kan sige os i dag.
Den oprindelige betydning af ordet kurtisane er simpelthen en kvinde, der lever ved hoffet, en hofdame (Courtisan ~ court, to court). Det er også herfra vi har verbet at kurtisere.
(Måske er der her en forbindelse helt tilbage til 1200 tallets høviske kærlighed (eng. “courtly love”), hvor en mand ridderligt beundrede og elskede en kvinde i en blanding af erotisk og spirituel passion – men ikke nødvendigvis udlevet i fysisk seksuel nydelse, selvom jeg har svært ved at tro at dét ikke også fandt sted).
Mange kendte kurtisaner var hofkvinder, der var knyttet til en magtfuld mand, samtidig med at de også kunne være udøvende kunstnere eller digtere. Ofte var disse kvinder selv magtfulde. Ved middelalderens og renæssancens hoffer levede fyrsten og hans hustru ikke nødvendigvis sammen, istedet havde han en kvindelig partner, ofte en fri, veluddannet kvinde, der tilbød ham selskab i bytte for økonomisk understøttelse. Herfra blev betydningen af kurtisane gradvist degraderet til at være en holdt kvinde og i sidste ende en prostitueret. Men i udgangspunktet var kurtisanen mandens partner, hans companion, og i forholdet udveksledes erotik, inspiration og viden.
I det gamle grækenland var hetæren en blanding mellem en udøvende kunstner og en prostitueret, i nogle tilfælde tempelprostitueret. De kunne som de eneste kvinder deltage i symposier, hvor deres stemme blev hørt på lige fod med de mandlige deltageres. De betalte skat af de penge de tjente på deres kunstneriske og erotiske ydelser.
Toni Wolff ser i en jungiansk kontekst hetæren som en af fire kvindelige arketyper. Man kan så diskutere om der “kun” er fire kvindelige arketyper.
Jeg finder kurtisanen interessant som type, fordi den giver mulighed for udlevelse af netop den kvindelige eros eller erotiske energi, hvilket de andre rollemodeller og arketyper ikke umiddelbart rummer plads til. Vi har at gøre med en voksen, fri, veluddannet, dygtig, aktiv kvinde, og altså netop en type, hvorigennem både kvindelig eros og kvindelig logos kan udtrykkes.
Kurtisanens eros og kreative kraft er hendes egen og ikke bundet til nogen bestemt anden opgave. Hun vælger i nogle tilfælde at bruge den for at opnå økonomisk sikkerhed. Både i form af seksuelle ydelser, men også som samtalepartner og udøvende kunstner.
Eros og kreativitet er så at sige hovedopgaven. Den kvindelige eros er lige præcis den energi som kurtisanen som arketype udtrykker, og derfor er hun spændende.
Hvis vi forfalder til at opfatte og misforstå eros som noget seksuelt, misser vi naturligvis pointen og den kraft der ligger i denne arketype.
