Dette indlæg er dedikeret til alle de mødre jeg kender
Jeg har haft svært ved at blive mor. Måske er jeg endnu ikke blevet det, efter 11 år. På den anden side har jeg jo været mor siden det øjeblik hvor jeg undfangede min datter.
Det skyldes måske at der var et sår i mit forhold til min mor.
Nogle kvinder bliver nemt mødre og finder hurtigt rum i rollen som Mor. Jeg ville skrive identitet, men det er ikke en identitet, jeg tror ihvertfald det er farligt at identificere sig 100 % som mor. Eller også er dét netop min idiosynkrasi som taler her, og som er grunden til at jeg altid har strittet imod at blive mor.
Der tales om to typer mødre; “Speltmor” og “Karrieremor”. Altså den økologiske, omsorgsfulde og den ambitiøse mor, der også kører karriere ved siden af.
Jeg har altid tænkt mig selv som en slags “Boheme-mor”, der var lidt loose i det.
Jeg ved ikke, om jeg er en god mor, men jeg gør det så godt jeg kan ud fra den kvinde jeg er.
Jeg kender mødre, der har haft fødselsdepressioner og mødre, der har adopteret og så skal skabe tilknytning, og dét er også svært. Mødre med syge børn, mødre, der som jeg selv har haft vanskeligheder med deres egen mor. Mødre, der dør fra deres børn og mødre, der aldrig bliver mødre, til deres store sorg.
Det er ikke nemt at være Mor, og måske er moderskabet og moderrollen og Moderen, den figur, hvortil der overhovedet skabes flest forventninger; kulturelt, psykologisk og samfundsmæssigt.
Det kan også være fristende at snige sig ud af bagdøren med kufferten og sige; “Hey, det her er sgu for meget, det er ikke det jeg havde håbet på eller forventet, det er sgu for svært, jeg tror ikke ikke jeg kan det her”.
Uanset hvad er vi lissom nødt til at blive i det. Bordet – og barnet fanger. Heldigvis.
Man kan tale om at Mors dag er en amerikansk, kommerciel institution, som har til formål at sælge blomster og chokolade, og at mødre må hyldes HVER dag. I Steen og Stoffer er Mor den, der kan alt. Når mine børn forventer noget af mig, begrunder de det med, at jeg er deres Mor. Sådan er det bare. De har en meget stor kærlighed og forventning til mig som mor – og den kærlighed er stort set uudtømmelig – ligesom den er den anden vej. Uudtømmelig og ubetinget.
Man kan mene om Mors dag, hvad man vil. Men i dag gik min eksmand og min datter efter morgenmad til mig og serverede den for mig Dét er kærlighed i sin reneste form. Kærlighed fra barnet,og kærlighed i en relation, der er ophørt eller forandret, men hvor kærlighed og venskab og fælleskab om det at være forældre består.
Tak!
