Gudinden Arkiv ~ Prima Materia

Den kattens kærlighed

Lørdag morgen, efterår, jazz, nostalgi, melankoli.

Jeg føler tomhed for tiden.

Jeg er kommet til det punkt, hvor bægeret er blevet fyldt så meget op, at det er på tide at tømme det det. Helt.

Men også ordene har forladt mig, sammen med kærligheden eller illusionen om den, og det føles som et eksistentielt tomrum. Det er værre at miste ordene end kærligheden.

Og så kommer katten, dette mystiske væsen. Hopper op på mit skød, spinder og gnider sin kind mod min. Som om hun fornemmer min sindstilstand intuitivt og vil give mig kærlighed. Da jeg i sin tid fik veer var min gamle kat, den elskede Bella, der som en mis og kredsede om mig, indtil vi kom afsted til fødegangen.

Katten symboliserer det feminine, anima, i sin mest dyriske form. Katten er symbolsk set det kvindeliges og Gudindens dyr. De store østerlandske gudinder har leoparder og løver, den nordiske gudinde Freja har sine sorte katte. Og katten er blevet relateret til heksen, og dæmoniseret.

Inanna og løven

Katten kan dybdepsykologisk fungere som en psychopomp, der leder os hjem til os selv, til her og nu, til ildstedet, arnen.

“Who better than the cat to demonstrate merely by example, how to claim what we have in ourselves and use it as our own … We can learn to hunt in psyche’s darker landscapes for the hidden parts of ourselves and carry them out, unapologetically, into waking day”.*

Jeg elsker katte i alle former, og de har det med at elske mig. Og så kom jeg til at tænke på, hvordan kattens kærlighed ligner kærligheden selv.

Den er blød, mild, og smidig. Men den forvandler sig til midgårdsormen, hvis du forsøger at overvinde den. Du kan ikke holde på den, kontrollere den eller bestemme over den, så kradser den, og river dit øje eller dit hjerte ud.

Kærligheden er som katten. Sin egen.

Det er jeg også.

* Taschen: The Book of Symbols. 2010.

Den røde gudinde

I dag modtog jeg en bog fra Scarlet Imprint. Scarlet Imprint er et britisk forlag, der har specialiseret sig i at udgive smukke bøger om esoteriske, okkulte og magiske emner. Bogen hedder The Red Goddess, og jeg har ventet på den med spænding.

Jeg fandt referencen til bogen på Scarlet Imprints blog da jeg lavede research til mine indlæg om Inanna og hendes søster Ereshkigal.

Selv skriver forlaget om The Red Goddess:

This is an explicit and challenging vision of a very modern goddess coming into power.
This is more than a history, it is a passionate account of living magick and the transcendent power of Love.

The Red Goddess er en bog om det aspekt af det Feminine, Gudinden, der har at gøre med kvindelig seksualitet, eros og passion, og som i den kristne kultur har været ildeset, frygtet og hadet i 2000 år.

Den røde gudinde har – som Inanna – både en side, der handler om seksualitet og kærlighed – og en der handler om krig.

På bogens bagside citeres Højsangen (kapitel 6, vers 10) her på dansk:

Hvem er hun, der kigger frem
som morgenrøden,
smuk som månen,
strålende som solen,
skræmmende som en hær under banner?

Mere om Den Røde Gudinde følger …

Ingen regler

Kampdag? Hmm – jeg må indrømme at jeg ikke har celebreret kvindernes internationale kampdag idag.

Jeg har en snert af dårlig samvittighed over det – og jeg synes, at det er noget fis at ville afskaffe den, som vores såkaldte ligestillingsminister har foreslået. Med tanke på hvor mange kvinder der stadig på globalt plan sulter, er plaget af fattigdom, sygdom og vold, og ikke mindst at kvinder stadig bliver handlet som sexslaver og bliver stenet eller udstødt, at de (vi) stadig ikke er frie seksuelt, økonomisk og på mange andre måder.

Jeg ville gerne have hørt Erica Jong i den sorte diamant. Tilgengæld har jeg læst denne artikel om moderskab af hende. Kvinder er på vej tilbage til det store altopslugende Moderskab (uvist af hvilke grunde). Moderskabet der definerer kvinder udfra ganske få parametre, og sætter nogle bestemte standarder for vores ageren – fx at man nu skal have babyen med sig overalt – åbenbart (Gud fri mig vel!).

Ja gu’ er vi bundet af vores biologi og evne til at bære og føde børn, men det er jo ikke det hele, vel?

Selv er jeg mor til to vidunderlige børn, men jeg er ikke mor med stor M – det definerer ikke hele min virkelighed – jeg er også andet end mor.

Hvis jeg skal være helt ærlig havde jeg svært ved at vænne mig til at være nogens mor. Og jeg kan stadig blive overrasket når jeg bliver omtalt af andre til mine børn som “Mor”; “Spørg Mor” – “Hvem”, tænker jeg så . “Nå det er mig – Mig?!”.

Tænk på at kvindelighed ikke kun handler om moderskab. Gudinden er ikke blot modergudinden, selvom hun også er det. Der er Afrodite, kærlighedsgudinden. Der er Athene, Zeus datter, der sprang ud af hans pande. Der er Persefone, underverdens dronning. Der er Lilith og Hekate. Der er Inanna-Ishtar og hendes søster, den mørke gudinde Ereshkigal – og ikke mindst Kali – ødelæggeren. Der er Sophia – personifikationen af Visdom.

Alt dette for at sige at kvinder – og det kvindelige – er meget andet end moderskab. Og at vi skal vogte os vel for ikke (igen) udelukkende at blive defineret af vores evne som mødre. Lad os ikke hoppe på myten om den perfekte mor, men holde os til “den gode nok mor”.

Lad os være os selv; Kvinder i kød og blod, sjæl og ånd.

Erica Jong afslutter artiklen med følgende ord:

“We need to be released from guilt about our children, not further bound by it. We need someone to say: Do the best you can. There are no rules.”

Jeg tænker, at det ikke blot har med moderskab/forældreskab at gøre – men kan bruges i alle livets forhold:

Vær dig selv. Gør det så godt du kan. Der er ingen regler.

Skønhed

For nylig hørte jeg to mennesker – uafhængigt af hinanden og i to vidt forskellige sammenhænge – udtrykke den holdning at det at beskæftige sig med og udtrykke skønhed er overfladisk.

Au contraire!

Skønhed kan udtrykke en dyb forbindelse med ens inderste. Se blot dette citat fra Nancy Qualls-Corbett’s The Sacred Prostitute:

The woman who comes to know the Goddess … finds her body beautiful and is consciously aware that it is … an manifestation of the Self … The body is … prime matter [sic!] by which she can come to know and to value her own deep emotions, intuitions and instinctive wisdom. The woman conscious of the goddess cares for her body with proper nutrition and exercise and enjoys the ceremonies of bathing, cosmetics and dress. This is not just for superficial purpose of personal appeal, which is related to ego gratification, but out of respect for the nature of the feminine. Her beauty derives from a vital connection to the Self” (p 62)

Det er egentlig ikke et spørgsmål om, hvorvidt kroppen er smuk udfra objektivt æstetiske kriterier, men udfra følelsen af at den er smuk, og værdsættelsen af den, der udtrykkes gennem den omsorg, der ligger i at bade, smykke og pynte sig. Værdsættelsen – og det at være gorgeous – udstråler i sig selv selvrespekt, selvværd og eros – og så bliver man smuk.

Skønhed er noget universielt – og mangefacetteret – hvorfor ikke hylde den, såvel i andre som i sig selv?

De to billeder viser på hver sin måde den hedenske gudinde, og begge udtrykker hendes skønhed.

3 aspekter af Gudinden

I forlængelse af et tidligere indlæg om blod, vil jeg her skrive lidt om de tre aspekter af Gudinden; Jomfruen, Moderen og den gamle Kælling – eller den vise ældre kvinde. På engelsk; the Maiden, the Mother and the Crone.

I alkymien har vi de tre farver; sort, hvid og rød. De går igen i de tre aspekter af gudinden, idet jomfruen forbindes med hvid, moderen med rød og den vise kvinde med sort.

Jomfuen står for renhed, uskyld og det naive. Og for det at være ene, at hvile i sin egen essens, uafhængig af andre – en mand. Moderen står for de dele af en kvindes liv, der handler om kærlighed, lidenskab og eros – om relationerne. Og den fysiske fase hvor hun er frugtbar og bløder hver måned og kan få børn. Og den gamle kvinde står for forståelsen af de mørkere aspekter af livet, accepten af døden og for visdommen, der kommer af det erfarede, levede liv. Hun udgør en syntese af det at være ene og relateret. Hun er ikke afhængig af andre, men hun kan hjælpe andre gennem erfaring og empati.

Det skal ikke forstås bogstaveligt. Livet er jo ikke delt i faser på den måde. Der er naturligvis nogle fysiske faser, der kan henføres til de tre skikkelser, pubertet, frugtbarhed og menopause.

Men på et dybere plan kan alle kvinder erfare alle tre skikkelsers symbolik på forskellige tidspunkter af livet. Nogle kvinder forbliver dog i én fase. Nogle kvinder er fx naive hele livet og det kan holde hårdt at erfare og acceptere livets mere brutale og mørkere aspekter, at lære og at modnes til visdom. Andre igen bliver ikke vise, men bitre af livets omskiftelser.

Nogle kvinder opnår at de tre aspekter smelter sammen til et, og dermed en form for helhed og rummelighed i deres erfaring med og ekspression af det feminine.