kærlighed Arkiv ~ Side 4 af 5 ~ Prima Materia

Om at miste

“Accept loss forever” – et af beat-forfatteren Jack Kerouacs skrive- og leveråd.

[Til Gitte]

Vi taber en lille smule hele tiden. Tid, kærlighed, håb, besindelse. Livet går, øjeblikke glider nådesløst fra os som sand i et timeglas, mennesker vi holder af dør eller forsvinder på anden vis ud af vores liv, og håb og forventninger bliver til støv. Forskellige omstændigheder gør at vi er ude af os selv momentvis.

Elskovsmødet er slut, og det er på tide at sige farvel, vi kan ikke holde fast i elskeren, den sødme, den lyst som var, er nu blot et minde – tilbage er en udefinerbar længsel, en skælven gennem kroppen. En melankoli.

Ideer fødes og dør inden de realiseres, drømme glemmes når vi løfter hovedet fra puden, vores børn bliver store og vokser fra os, iler ud i en fremtid vi ikke er en del af, som vi har tabt på forhånd.

Æblet falder fra stammen og går i forrådnelse i græsset i efteråret.

Døden venter, på et tidspunkt mister vi os selv, uigenkaldeligt.

Hvori består trøsten i dette, hvori består håbet?

At at leve i nuet, at acceptere, at tage imod livet og dets gaver med længsel, med sult, at drikke livet ind, suge begærligt og ALDRIG tage noget eller nogen vi holder af for givet. Aldrig at miste barnesjælen men se på en ny dag med åbne øjne og i fuld bevidsthed, uanset hvad den bringer.

Altid at vide at det vi får er noget vi skal slippe, før eller siden. Jeg tror at denne erkendelse er kernen i al livsvisdom fra Heraklit til Kerouac.

Trøsten ligger i at der altid vil komme nye blomster på æbletræet i foråret.

Åbn din hånd – og dit hjerte

Forestil dig at du rækker hånden frem med håndfladen opad. Og forestil dig at en sommerfugl sætter sig på din hånd.

Vil du holde fast i den? Nej for så vil du ødelægge den, og dens skønhed, og dens evne til at flyve.

Eller forestil dig at du placerer en kugle af silkepapir på din fremstrakte håndflade. På et tidspunkt vil vinden tage den og den vil trille bort. Medmindre du naturligvis holder fast i den.

Men på din fremstrakte håndflade vil den kun være der så længe det er meningen at den skal være der.

Det samme gælder sommerfuglen.

Det samme gælder mennesker i dit liv. Eller tanker eller følelser eller tilstande.

I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at vende hånden om, at give slip. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at holde nænsomt omkring, beskyttende. Uanset hvad er det nødvendigt at acceptere at hvis man holder krampagtigt fast så går tingene – eller relationerne – itu.

Hvis man holder hånden åben er der en chance for at der kommer en sommerfugl og tager ophold (og sommerfuglen er som bekendt symbol på sjælen). Hvis man holder hjertet åbent er der en chance for at mennesker kommer forbi og tager ophold. Elsk dem, værdsæt dem og accepter dem som de er, dem selv. Og vær så parat til at give slip igen.

Om at dømme

If you judge people, you have no time to love them.

Jeg spekulerer på, hvorfor vi har så travlt med at dømme os selv og hinanden?

Muligvis er det en urgammel mekanisme, der stammer fra en tid hvor vi havde brug for at vurdere om noget ukendt var farligt. Det er en kæmp eller flygt mekanisme.

Det handler om status. Og jeg tror stadig at det handler om status når vi dømmer hinanden; er han rigere, klogere, flottere end jeg? Er hun smukkere, slankere, mere sexet? Vi leder måske efter tegn der fortæller os at det ikke er tilfældet, vi leder måske efter svagheder eller defekter eller imperfektioner, så vi selv kan føle os bedre tilpas.

Uanset hvad så dømmer vi enten den Anden eller os selv. Eller begge dele på én og samme tid. Og dommen hjælper os til hvad – at føle os bedre tilpas? Eller omvendt til at føle os underlegne? Det foregår lynhurtigt og ubevidst, og vi når ofte slet ikke selv at opdage, hvad der er på færde.

Men når vi dømmer os selv og hinanden – er det – som Mother Teresa siger – ikke muligt at elske samtidigt. Hverken os selv eller andre.

K for Kærlighed

“You may break, you may shatter the vase, if you will
But the scent of the roses will hang round it still.”

Kan det tænkes at kærligheden er større end det vi føler for et givent “kærlighedsobjekt”?

At kærlighen er større end os og dem vi elsker tilsammen? At den er større end relationen? At kærligheden vedbliver at blive i og eller med os, og at vi kan bringe den kærlighed med os, selv når relationen er slut?

At kærligheden har en helt konkret pol, den måde hvorpå vi elsker dette specifikke menneske. Men også en en universel pol, der transcenderer det konkrete.

At kærligheden er en kilde, som ikke løber tør, heller ikke selvom vi mister dem, som vi elsker, hvad enten det er fordi de dør eller forlader os? Eller vi forlader dem?

Og kan det tænkes at når vi oplever kærlighed på den måde, kan vi give slip på angsten for at miste, men være i kærligheden, i nuet, og vi holder op med at forvente noget af dem vi elsker, vi holder op med at være afhængige af vores følelser for dem eller deres for os. Vi holder op med at bruge kærligheden, men lader den være, som en flamme indeni os, der brænder uanset.

Kærlighed har mange ansigter, mange fremtoninger, mange muligheder. Vi elsker forskellige mennesker på forskellige måder, med forskellig styrke, vi lader os påvirke af kærlighed på forskellige måder.

Kærlighed som erotisk passion kan være overvældende og frygtelig, noget som vi viger tilbage for og flygter fra – som ild. Kærlighed kan være lindrende, kølig, helsebringende – som vand.

Alle står vi overfor at skulle forholde os til kærlighed, hvad enten vi møder den, eller vi oplever den som en mangel. Hvad enten vi har fået den i rigt mål, eller den på en eller anden måde er mistet, eller meget værre, aldrig givet.

I den situation kan det være umådeligt svært at åbne op for og give til andre. Det kan derfor være utroligt svært at elske andre, at vise empati og forståelse, at lytte. Og det kan være en lige så svær opgave at give sig selv omsorg, at nære vores egen flamme, holde den ved live, som den græske gudinde Hestia, der passer arnens ild.

I kærligheden ligger der en stille lytten, en træden til side, en væren til stede, ikke mindst i forhold til os selv. Det er derfor at jeg finder tanken om kærlighed som en kilde der er større end os selv og relationen til den Anden så smuk og meningsfuld. For når den anden ikke længere er i vores liv er kærligheden der stadig, og når den Anden er der, er kilden uudtømmelig.

Kilden er altid uudtømmelig. Ilden brænder altid. Vi skal bare huske at puste til flammen.

De 5 K’er

De 5 K’er er såvel fire punkter for opmærksomhed, som udgangspunktet for et tarotoplæg, som jeg vil udforske igennem det næste stykke tid.

De 5 K’er står for: Krop, Kreativitet, Kommunikation, Kaos og Kærlighed.

Umiddelbart er det meget enkelt en måde at tune ind på dagen hver morgen ved at stille dig selv følgende spørgsmål:

Hvordan vil jeg i dag ære og være god ved min krop?

Hvordan vil jeg være kreativ? Hvad skal jeg skabe, sige gøre idag – hvis noget?

Hvordan vil jeg kommunikere?

Kaos: Hvad skal jeg acceptere at jeg ikke kan kontrollere? Hvad skal jeg enten give rum til eller slippe tanken om at kunne ændre?

Kærlighed: Hvordan kan jeg jeg elske andre, og vise empati og forståelse? Hvem og hvad skal jeg lytte til?

Du kan også vælge at fokusere på et område, fx i dag vil jeg være god ved min krop ved at røre mig eller ved øget opmærksomhed på hvordan min krop føles. Har jeg spændinger i nakke og skuldre, eller kan jeg mærke forskellige emotioner i kroppen?

Følg med …

Love is the Law. Love under Will.

“Love is the Law. Love under Will”

Dette er et citat af Aleister Crowley. Og det forekommer at være ret kryptisk. Hvad betyder det?

Kærlighed – Eros, libido, livsenergi – gennemsyrer alt. Det er universets – spirituelle – lov. Den flyder igennem os og omkring os og ikke mindst mellem os. Den gennemsyrer alt og det er det, som skaber os, forandrer os, forvandler os.

Den er som en flod, en flydende strøm, tilfældig og kaotisk. Derfor afbildes Eros med bind for øjnene. Det forekommer tilfældigt, hvor hvor pilen rammer, hvor energien slår ned.

Lovers fra Aleister Crowleys Thoth Tarot

Men denne energi kan fokuseres. Det er ikke så meget et spørgsmål om at underkaste den en vilje men at give den intention eller en retning. At tilføje den en bevidsthed, at være en kanal for den og at bruge den til at skabe med. Hvad enten vi taler kunst, viden eller relationer. Det er det magi går ud på.

Igen er det væsentligt at skelne mellem Ego og Selv. At bruge den af egoistiske årsager og at underkaste den egoets vilje er at manipulere – jeg er faktisk ikke sikker på at det er muligt. Måske er det farligt. Hvis vi forsøger at manipulere denne “strøm” og bruger den af egoistiske grunde, brænder vi sammen. Egoet skal være denne energis kanal, ikke dens hersker.

At få den til at flyde med den Intention eller Telos der ligger i Selvet, betyder at vi kommer i kontakt Eros, med energien i universet, og at vi bliver dens tjenere, dens udtrykskilder, på hver vores individuelle måde. At vi selv udtrykker Loven; nemlig Kærlighed.

Aleister Crowley sagde også:

“Do what thou wilt shall be the whole of the Law.”

Vores vilje flyder sammen med universets. Alt bliver flow, alt bliver dans.

PS: Forleden nat efter at have grundet over betydningen af citatet, havde jeg drøm – hvori der faktisk indgik en dans – og fra hvilken jeg vågnede og følte glæde over at jeg forstod hvad citatet betyder. Det er ikke det jeg har skrevet her. Det er blot en svag skygge af min indsigt den nat.

Magi er kærlighed

Det kan virke syret åbent at vedkende sig at man interesserer sig for magi.

Men magi er ikke “bare” trylleri og det er ikke – i hvert fald ikke i min optik – en barnagtig og egoistisk tro på at man kan få det man ønsker sig så længe man bare er optimistisk (nok). Koncepter som fx the Secret er jeg ikke tilhænger af.

Jeg tror at spørgsmålet om ego og egoisme har en del at sige i forhold til magi, således som jeg vælger at anskue det. Også selvom det er sandt at den moderne tids største (mest berømte og berygtede) magiker Aleister Crowley havde et temmelig stort – for ikke at sige enormt – ego. Men det havde Picasso efter sigende også.

Faktisk tror jeg at magi handler mere om energi (libido i bred forstand) og kanalisering af energi, og det, at stille sig selv til rådighed som en sådan kanal. At lade sit ego træde til side, mens kanaliseringen finder sted. Faktisk skal man have et stærkt ego for at kunne tåle at være en sådan kanal – uden at blive helt bims.

Og det er egentlig ikke så hokus pokus agtigt, det med den kanalisering – faktisk kender vi den alle – nu om stunder hedder det “flow” eller at være “in the zone”. Det sker når vi udøver kunst, når vi danser, ser en spændende film, elsker og når vi kommer ind under huden på vores arbejde – vores Opus.

Det er hengivelse, passion og kærlighed – og det at glemme sig selv og stille sig til rådighed for noget større.

Magi er kærlighed.

Alkymi – en fortælling om lidenskab

Hvad er det egentlig ved alkymien, der er så fascinerende?

Hvad er det disse – dragende, mørke – billeder fortæller om, som betyder at jeg vender tilbage igen og igen, og aldrig bliver færdig med dem?

Det er en fortælling om passion, om lidenskab – om evnen til at lide.

Lidenskab handler om at have stærke følelser for noget, og om at være villig til at lide for det. Lidenskab er både lidenskab som lidelse (fx Kristi lidelse), og lidenskab som intense følelser af kærlighed – typisk af erotisk art.

Lidenskab/passion har denne dobbelte betydning, som vi synes at glemme, når vi vore moderne tider taler om passion. I virkeligheden er passion og lidenskab ofte ilde set – fordi det bringer intens forstyrrelse i den almindelige orden – medmindre det handler om at gå målrettet (passioneret) efter noget. Men det er efter min mening en problematisk udvanding af begrebet og dets dobbelte betydning.

Pointen er at de to elementer – smerte, sorg og glæde, kærlighed – i lidenskaben ikke er modsætninger, men netop er dybt forbundne, uadskillige, og det er også tilfældet i alkymien.

Alkymien er dybest set en lidelseshistorie, en fortælling om intens smerte og intens glæde, og hvordan disse to er spundet sammen – som dobbeltslangen om Caduceus – Hermesstaven.

Om at vejen til helhed går igennem helvede – eller som Jung udtrykte det:

“There is no birth of consciousness without pain.”

Den vibrerende, levende, mørkt skinnende Prima Materia må undergå en række processer for at blive forvandlet til guld, til livseliksiren, eller til De vises sten. Disse processer er meget smertefulde:

Det handler om opløsning, om død, om forrådnelse, og om at forsvinde, for at vende tilbage igen. Konkret om at blive brændt (calcinatio), blive opløst (solutio) om at fordampe (sublimatio), om at stivne (coagulatio), om at blive delt (seperatio), og om at dø (mortificadio).

Til sidst om at blive sat sammen til en ny helhed – Conjunctio.

Altsammen metaforer for og symboler på den proces, vi må gennemgå i livet for at blive hele, og bevidste – på det indre, såvel som det ydre plan. Det er vores Major Opus.

Alkymien er fortællingen om en erkendelsesproces, der omfatter både smerte og glæde. Om en tilblivelsesproces; om fødslen af en ny helhed. Og om en kærlighedsproces, der også indbefatter sorg og accepten af at kærlighed kræver villighed til at ofre sig for noget større end én selv.

Om at brænde op for at blive genfødt og opstå levende af flammerne – og flyve som Fugl Fønix.

Image from The Alchemical Tarot, copyright Robert M. Place, are used with kind permission. Visit the Alchemical Tarot website.

Venner og elskere

“Don’t try to use me or slyly refuse me,
win me or lose me,
that is that the darkness is for”

Jeg undrer mig nogle gange over det med relationer. Hvem vi “tænder” på – både som venner og elskere. Nogle personer trigger mig til at betro dem stort set alt. Og det forekommer utroligt enkelt – andre kan jeg bare ikke betro mig til …

Jeg tror det har noget med smertepunkter at gøre, som P.O. Enquist skriver om i Fra regnormenes liv. Jeg har mine smertepunkter – vi har dem alle, og det vi har brug for er ikke altid , at vores venner påpeger dem for os, trykker på dem, eller bruger dem imod os – men omsorgsfuldt hjælper os med at beskytte dem.

Jeg bilder mig ind at jeg kan mærke, hvem der vil trykke på dem og hvem der nænsomt vil puste på dem, velvidende at de er der, sagte, uden ord.

Jeg er ked af det når jeg er en kujon og ikke klart melder fra, som skrevet om tidligere. Jeg er ked af det når jeg lader mig misbruge eller selv misbruger andre.

Cohen har ret – det handler om at vinde eller tabe – nogle gange klikker det, og slår gnister – andre gange gør det ikke – sådan er det. Nogle betror man sine smertepunkter, andre ikke.

Det gælder både venner og elskere.

Magt

“If you love somebody set them free.”

Tager Du ansvar for hvordan du har det? Hvordan du lever dit liv? Hvad der betyder noget? Hvem der har magten i dit liv?

Jeg kom til at tænke på det i forlængelse af indlægget om de Fire Bægre og det med, hvilket perspektiv, man har på tingene.

Er glasset halvt fyldt eller halvt tomt? Hvis du mener at glasset er halvt fyldt, vil jeg tro, at du har en grundlæggende optimistisk tilgang til livets foreteelser og selv tager ansvaret for, hvordan du har det. Hvis du derimod mener at glasset er halvt tomt, vil jeg tro, at du har en tendens til at lægge ansvaret – og skylden og ikke mindst din energi over i andre eller ydre omstændigheder (chefen, konen/manden, jobbet etc).

Det med energien er meget væsentligt, fordi det er en energidræner at lade andre bære ansvaret for, hvordan du har det. For hvordan skal du selv kunne handle, hvis det hele kommer an på de Andre? Så har du jo malet dig op i et hjørne.

Og så er det at vi får en tendens til at kontrollere disse ydre omstændigheder. Men sagen er bare; Guess what – det kan vi ikke!

Vi kan kun kontrollere hvad vi selv tænker og hvad vi gør; Ikke hvad andre tænker og gør.

Sandheden er, at vi alle sammen gør det mere eller mindre hele tiden – fordi det er nemmere. Ligesom at sige; jeg “kom til at”. Det hedder “jeg gjorde”, “jeg vil”, “jeg kan”.

Det er en svær vane at aflægge sig. Men det kan skam lade sig gøre. Det er et spørgsmål om Magt . Og her er en glimrende beskrivelse, af hvad det er for en magt det giver at tage ansvaret og magten over, hvordan, du har det, for din energi, for dit liv, din glæde:

“The kind of power I am talking about is entirely different. In fact it makes you less manipulative of those around you , and certainly more loving. I am talking about power within the self. This means power over your perceptions of the world, power over how to react to situations in your life, power to do what is necessary for your own self-growth, power to create joy and satisfaction in your life, power to act and power to love.” Susan Jeffers

På et tidspunkt var der en indre stemme, der hviskede til mig; “Hvis du vil være fri, må du give slip på de andre”. Det er sandt. Det er naturligvis ikke relationerne til andre, men tanken om hvad de tænker og gør, tanken om hvilken betydning det har for mig og hvordan jeg kunne have indflydelse på det. Kontrol, ufrihed, magtesløshed. Faktisk er der en enorm kvalitativ forskel på kontrol og magt, når vi bruger begreberne på denne måde.

Det skete for flere år siden, men det er først nu, at jeg forstår det og forsøger at leve efter det.

Først nu forstår hvilken enorm glæde og kærlighed, der ligger i at give slip.