Nær

“Sæt en saadan Tid opfandt de hurtigste Befordrings- og Communicationsmidler, utallige udveie til at disponere over forenede Pengekræfter: hvor ironisk, at Befordrings-Væsenets Hurtighed og Communicationens Hastvæk staaer i omvendt Forhold til Raadvildhedens Seendrægtighed”  Kierkegaard

I toget om morgenen sidder alle og kigger på en telefon. Det er efterhånden sjældent at nogen læser i en bog eller avis. Eller bare ser ud i luften, uden at lytte til noget, uden at se på noget. Bare er, tilstede og nærværende.

Jeg gør det også selv. Lytter til musik eller er på telefonen. Online.

Det er blevet sværere at flirte med mænd, fordi de kigger på deres telefon. Det samme er sikkert tilfældet, hvis man ønsker at flirte med kvinder.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på at vi er blevet fjerne. Fjerne i blikket eller i fjerne i vores bevidsthedshorisont. Det foregår et Andet sted, end der hvor vi er.

I et virtuelt space.

Det er blevet sværere at få øjekontakt. Også på restauranter, caféer og i bylivet er mennesker, der ser ud til at være sammen, mere optaget af noget, der sker på telefonen, end af hinanden.

De sociale medier, dating sites etc. betyder også at kontakt, selvom vi i teorien hele tiden har kontakt eller potentiel kontakt med hinanden er blevet mindre nærværende og tager det nærvær, vi får givet som en gave, for givet i en sådan grad at andre mennesker og deres tid ses som objekter.

Vi kan swipe uinteressante mennesker væk i løbet af et nanosekund. Vi kan poke og like hinanden og indlede kontakter på internettet, og så lade være med at svare sms’er, beskeder og mails. Vi kan fryse og ghoste.

Kontakt og kommunikation bliver på den måde uforpligtende, tvetydig og ambivalent. Hurtig, nem og billig.

Sårende, dybest set.

Vi kan gemme os bag skærmen, og det er så det vi gør. Vi er blevet dårlige til at tage vare på hinanden, måske fordi vi har travlt med at beskytte os selv. Vi er blevet rådvilde, og som sådan sendrægtige, vi skyder tiden ud, eller spilder den.

Fordi den virkelige nærhed, den kødelige kontakt er blevet så svær.  Mødet, blikke der mødes, hænder der mødes, hud mod hud. Også når det gør ondt.

Det er blevet sværere at tale om hvordan tingene egentlig er. At bruge hjertet som telefon, istedet for at bruge telefonen som hjerte.

telephone

K for Kommunikation

For nyligt lærte jeg noget meget vigtigt. Anledningen er sådan set underordnet. Det var smertefuldt at gå igennem, men nu er jeg ikke i tvivl, om at meningen med situationen var at lære netop dette:

Nemlig betydningen af at tilstræbe en kommunikation, der bygger på Autencitet, Ærlighed og Respekt. Dybest set på værdighed. Både min egen værdighed og modpartens.

Desværre er det ikke altid muligt. Det er derfor jeg skriver at jeg “tilstræbe”.

Lad os se på de 3 punkter enkeltvis:

Autencitet: At være autentisk betyder at være pålidelig, ægte, troværdig. At kommunikere autentisk betyder for mig at have et nøje kendskab til, hvem jeg er og hvad jeg vil og måske især hvad jeg ikke vil. Det forudsætter at jeg lytter til min indre stemme, min visdom, min intuition eller min “mavefornemmelse”. At jeg stoler på mig selv, min dømmekraft og min evne til at vide, hvad der er rigtigt og forkert for mig i en situation.

Og så tale ud fra det sted i mig selv. Nogle gange kan det betyde, at jeg endnu ikke har noget at sige, fordi jeg endnu ikke ved, hvad der skal eller kan siges i eller om en situation.

At være autentisk betyder også at tage ansvaret for, hvordan jeg har det, og ikke lade dette ansvar flyde over i den anden person. Men at lade “bolden” blive på min egen banehalvdel. Det betyder at jeg påtager mig min egen følelse; fx af vrede eller frustration, og ikke forsøger at placere dette hos den anden eller omvendt at påtage mig ansvaret for det den anden føler.

Ærlighed: Ikke at lyve. Hvis jeg kender mig selv, og har mærket efter, hvad der sandheden for mig i en given situation, kan jeg ikke gøre mindre end at sige direkte og ærligt, hvad jeg mener, tror, tænker, føler.

Hvis jeg er i en situation, hvor jeg måske kommer til at såre nogen ved at sige det jeg mener ærligt, må jeg afveje, hvad der er vigtigst; ikke at såre vedkommende eller sige sandheden og så acceptere at sandheden eller en direkte udtrykt mening kan være sårende. Nogle gange sårer vi os selv i den proces det er ikke sige ligeud, hvordan vi har det i et misforstået forsøg på at gøre andre tilpasse.

Løgn kan gradbøjes. Ting kan twistes, små ting kan forties. Vi kender alle til at manipulere en lille smule med ord. Men jeg tror også at de fleste af os godt ved, hvad det vil sige, og at det dybest set er at lyve.

Respekt: At kommunikere respektfuldt, at tale pænt til andre, ikke at forfalde til at tale grimt til eller om andre, selvom det er sådan de taler til en eller om en selv. Når jeg gør det har jeg allerede tabt. Og med tabt tænker jeg ikke på at have tabt en kamp, men selve situationen, respekten for den anden, respekten for mig selv.

Da jeg har et temmelig heftigt temperament, kan jeg godt begynde at råbe, når jeg er vred.    At råbe højt af nogen er heller ikke at vise dem respekt. Og jeg må indrømme at selvom jeg ikke  nødvendigvis taler grimt når jeg råber (fx af Mark) så er det et problem at jeg lader temperamentet løbe af med mig. Det er virkelig et udviklingspunkt for mig.

Værdighed: Alt dette summer op til ordet Værdighed. At være mit eget værd bevidst, at stå op for mig selv. At vide, hvem jeg er, kende mig selv, at tale ærligt ud fra dette og endelig at have respekt for andre i min kommunikation. Det er at være værdig OG at ære den Andens værdighed og værd.

Det er en proces, vi aldrig bliver færdige med. Der vil være situationer, hvor vi mestrer kunsten at kommunikere med værdighed, autencitet  ærlighed og respekt. Og der vil uværligt være situationer, hvor vi fejler. Dybest set fordi vi kun er mennesker. Her må vi tilgive os selv for vores menneskelighed.

Og det har aldrig skadet nogen at være ydmyg og sige undskyld, hvis det er berettiget.

Jeg er glad og taknemmelig for at jeg lærte dette af livet.

De 5 K’er

De 5 K’er er såvel fire punkter for opmærksomhed, som udgangspunktet for et tarotoplæg, som jeg vil udforske igennem det næste stykke tid.

De 5 K’er står for: Krop, Kreativitet, Kommunikation, Kaos og Kærlighed.

Umiddelbart er det meget enkelt en måde at tune ind på dagen hver morgen ved at stille dig selv følgende spørgsmål:

Hvordan vil jeg i dag ære og være god ved min krop?

Hvordan vil jeg være kreativ? Hvad skal jeg skabe, sige gøre idag – hvis noget?

Hvordan vil jeg kommunikere?

Kaos: Hvad skal jeg acceptere at jeg ikke kan kontrollere? Hvad skal jeg enten give rum til eller slippe tanken om at kunne ændre?

Kærlighed: Hvordan kan jeg jeg elske andre, og vise empati og forståelse? Hvem og hvad skal  jeg lytte til?

Du kan også vælge at fokusere på et område, fx i dag vil jeg være god ved min krop ved at røre mig eller ved øget opmærksomhed på hvordan min krop føles. Har jeg spændinger i nakke og skuldre, eller kan jeg mærke forskellige emotioner i kroppen?

 

Følg med …