Om at nære sjælen

“When the amount is right the end result is growth. Love demands that we nurture and give what is needed – not to much and not too little. Love can not be forced on someone; true love is to what is needed, to nurture, to create strenght and to allow for growth.” Robert Place

Jeg har altid været god til at forkæle mig selv. Det er vigtigt. Det er derfor at jeg skriver om den mad, jeg spiser, hvad enten det er bagte jordbær med fløde eller ørredsalat.

Det er derfor jeg er optaget af nydelse, hvile, stilhed, litteratur, spadsereture og gode, dybe samtaler med folk, jeg holder af – 1:1.

For jeg kan tydeligt mærke, at mit fokus er anderledes nu end tidligere når det kommer til selvforkælelse. Det handler nu ikke kun om at forkæle mig selv, fx i forhold til nyt makeup, tøj, bøger etc. Det handler ikke om at lægge til, men at trække fra.

Less is more.

Og selvom jeg altid sætter en ære i at gøre mig så smuk, som jeg kan – er reglen nu K.I.S.S. – keep it simple, sweetie.

At relatere dybt og leve enkelt.

Nu, hvor jeg føler mig (mere) hel, er mit formål at nære sjælen. At nære sjælen ved at nære kroppen og dyrke det sanselige, nærværet, samtalen, øjenkontakten, latteren, berøringen, pausen.

At mærke kroppen og røre sjælen. At være sammen med mennesker, der gør mig godt. Og ikke mindst ønsket om at gøre andre godt. At nære min sjæl ved at nære andre.

Det væsentlige er ikke min sjæl – for dybest set er det ikke mig der har den, men den, der har mig – men  at dyrke sjæl – sammen med den Anden – hvad enten denne er en ven eller veninde – eller en potentiel mand/kæreste, når dét kommer til udfoldelse i mit liv.

Nær

“Sæt en saadan Tid opfandt de hurtigste Befordrings- og Communicationsmidler, utallige udveie til at disponere over forenede Pengekræfter: hvor ironisk, at Befordrings-Væsenets Hurtighed og Communicationens Hastvæk staaer i omvendt Forhold til Raadvildhedens Seendrægtighed”  Kierkegaard

I toget om morgenen sidder alle og kigger på en telefon. Det er efterhånden sjældent at nogen læser i en bog eller avis. Eller bare ser ud i luften, uden at lytte til noget, uden at se på noget. Bare er, tilstede og nærværende.

Jeg gør det også selv. Lytter til musik eller er på telefonen. Online.

Det er blevet sværere at flirte med mænd, fordi de kigger på deres telefon. Det samme er sikkert tilfældet, hvis man ønsker at flirte med kvinder.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på at vi er blevet fjerne. Fjerne i blikket eller i fjerne i vores bevidsthedshorisont. Det foregår et Andet sted, end der hvor vi er.

I et virtuelt space.

Det er blevet sværere at få øjekontakt. Også på restauranter, caféer og i bylivet er mennesker, der ser ud til at være sammen, mere optaget af noget, der sker på telefonen, end af hinanden.

De sociale medier, dating sites etc. betyder også at kontakt, selvom vi i teorien hele tiden har kontakt eller potentiel kontakt med hinanden er blevet mindre nærværende og tager det nærvær, vi får givet som en gave, for givet i en sådan grad at andre mennesker og deres tid ses som objekter.

Vi kan swipe uinteressante mennesker væk i løbet af et nanosekund. Vi kan poke og like hinanden og indlede kontakter på internettet, og så lade være med at svare sms’er, beskeder og mails. Vi kan fryse og ghoste.

Kontakt og kommunikation bliver på den måde uforpligtende, tvetydig og ambivalent. Hurtig, nem og billig.

Sårende, dybest set.

Vi kan gemme os bag skærmen, og det er så det vi gør. Vi er blevet dårlige til at tage vare på hinanden, måske fordi vi har travlt med at beskytte os selv. Vi er blevet rådvilde, og som sådan sendrægtige, vi skyder tiden ud, eller spilder den.

Fordi den virkelige nærhed, den kødelige kontakt er blevet så svær.  Mødet, blikke der mødes, hænder der mødes, hud mod hud. Også når det gør ondt.

Det er blevet sværere at tale om hvordan tingene egentlig er. At bruge hjertet som telefon, istedet for at bruge telefonen som hjerte.

telephone