nydelse Arkiv ~ Prima Materia

Om at nære sjælen

“When the amount is right the end result is growth. Love demands that we nurture and give what is needed – not to much and not too little. Love can not be forced on someone; true love is to what is needed, to nurture, to create strenght and to allow for growth.” Robert Place.

Jeg har altid været god til at forkæle mig selv. Det er vigtigt. Det er derfor at jeg skriver om den mad, jeg spiser, hvad enten det er bagte jordbær med fløde eller ørredsalat.

Det er derfor jeg er optaget af nydelse, hvile, stilhed, litteratur, spadsereture og gode, dybe samtaler med folk, jeg holder af – 1:1.

For jeg kan tydeligt mærke, at mit fokus er anderledes nu end tidligere når det kommer til selvforkælelse. Det handler nu ikke kun om at forkæle mig selv, fx i forhold til nyt makeup, tøj, bøger etc. Det handler ikke om at lægge til, men at trække fra.

Less is more.

Og selvom jeg altid sætter en ære i at gøre mig så smuk, som jeg kan – er reglen nu K.I.S.S. – keep it simple, sweetie.

At relatere dybt og leve enkelt.

Nu, hvor jeg føler mig (mere) hel, er mit formål at nære sjælen. At nære sjælen ved at nære kroppen og dyrke det sanselige, nærværet, samtalen, øjenkontakten, latteren, berøringen, pausen.

At mærke kroppen og røre sjælen. At være sammen med mennesker, der gør mig godt. Og ikke mindst ønsket om at gøre andre godt. At nære min sjæl ved at nære andre.

Det væsentlige er ikke min sjæl – for dybest set er det ikke mig der har den, men den, der har mig – men at dyrke sjæl – sammen med den Anden – hvad enten denne er en ven eller veninde – eller en potentiel mand/kæreste, når dét kommer til udfoldelse i mit liv.

At være langsom

At være langsom og at give sig tid, har for mig at gøre med nydelse og sensualitet.

” … kroppens rundhed skaber en rundhed og langsomhed i hendes bevægelser og gester. Der udgår en sødmefuld ladhed fra hende. Hun er i besiddelse af langsomhedens visdom og behersker den teknik at sagte farten”

Jeg bilder mig i min forfængelighed ind at beskrivelsen af en kvindes krop i Kunderas roman Langsomheden kunne være en beskrivelse af min egen krop.

Jean-Honoré Fragonard - The Stolen Kiss. At give sig tid til et stævnemøde, at være langsom. Jeg elsker at være langsom. At dvæle i tiden, at hvile i hver en bevægelse. At nyde nuet. Og lad det strække sig ud. Så for mig ligger der, som hos den franske Madame, helt klart et erotisk og æstetisk element i langsomheden. Måske har vi i vores tid mistet forståelsen af nydelse som noget dvælende, baseret på kunsten at være langsom.

Kundera beskriver – som altid fremragende – i romanen dels det modernes menneskes latterlige forfængelighed, og vores tab af langsomheden og langsomhedens visdom. Og den nydelse og følelse, der er forbundet hermed.

At være langsom gør det muligt at forme tiden:

“At formgive et stykke tid – det er skønhedens fordring, men også erindringens. For det, som ingen form har lader sig ikke indfange, lader sig ikke erindre, For dem [la Madame og hendes elsker] var det ganske særlig vigtigt at undfange deres møde som en form, i betragtning af at deres nat måtte være foruden en morgendag, og kun ville kunne gentages i mindet”.

Kundera forsætter med at pointere forholdet mellem langsomhed og erindring, hurtighed og glemsel; “Der er en hemmelig forbindelse mellem langsomheden og erindringen og mellem hurtigheden og glemslen”. En mand, der ønsker at erindre noget, sagtner farten, mens en mand, der ønsker at glemme, sætter derimod farten op.

“I den eksistentielle matematik tager denne erfaring form af to elementære ligninger; graden af langsomhed er ligefrem proportional med erindringens intensitet; graden af hurtighed er ligefrem proportional med glemslens intensitet.”

Og senere vender han denne ligning om og argumenterer for at vores epoke er besat af begæret efter glemsel og at det er derfor at den forfalder til “hurtighedens dæmon”.

Mens hurtighedens dæmon skyldes at vi søger glemslen, har det at være langsom at gøre med nydelse, æstetik og at forme tiden, således at den kan erindres.

Jeg tænker, at Kundera har ret, vi har glemt at være langsomme for at kunne være nydende og nærværende i nuet. Mange mennesker ønsker noget andet, længes efter en anden fylde – men det er kollektivet, som Kundera adresserer, mens hans fine roman taler til individet.

For mit eget vedkommende oplever jeg i disse dage nødvendigheden af at være langsom, at rumme langsomheden. Igen at indse at acceptere at ting skal modnes og at de tager tid for at blive til de, det skal eller kan blive. Som indholdet i den alkymistiske kolbe, der simrer og bobler.

Intet kan forceres. Heller ikke Nuet.

Så er det godt at huske mig selv på, at med til Kunsten at leve hører det at være langsom.

Milan Kundera: Langsomheden. 4. udgave. Gyldendal, 2013.

Nydelse

Hvis jeg kan forkynde nydelse i betydningen sanselighed, krop, sensualitet, farver, skønhed, poesi, sjæl, og hvis det på nogen måde lykkes for mig in persona at udtrykke disse kvaliteter, så er jeg lykkelig. Så er mit formål opfyldt.

For det har med alle tre dele af mit credo at gøre. At have det godt i min væren, at stråle og at elske og blive elsket.

At elske livet.

Jeg har længe advokeret for kroppen som sjælens beholder, og for skønhed og sanselighed for deres eget skyld, og ikke som led i et projekt, for det at udvise puritansk kontrol. Det er et af mine budskaber, at vi har mistet kontakt med sjæledybderne til fordel for ånd og transcendens.

Nydelse er ikke et spørgsmål om at dykke ned i en sø af fristelser, at blive opslugt og opløst i opfyldelsen af fx seksuelle og materialistiske behov. Det er derfor, at jeg med vilje ikke medtager det seksuelle, men det sensuelle i min definition af nydelse.

Der er en subtil forskel mellem at være nydelsessyg – og nydelsesfuld. Eller det, jeg forstår som at være sanselig.

At være nydelsessyg er netop at være draget, på en ufri måde mod nydelse. I dette scenarie kan implicit ligge at man misbruger både sig selv og andre. Det nydelsesfulde derimod søger at skabe velvære for både krop og sjæl. Umiddelbart er formålet med dyrkelsen af den sanselige skønhed at dyrke og ære sjælen gennem sanserne. Det er ikke perfektionisme, puritanisme eller performance.

Det handler om at gøre det for min krop og sjæl som føles godt. At sole mig, at spise en dejlig dessert, at høre god musik, at finde hvile, at læse. Der er mange måder at omfavne nydelsen på.

Jeg søger beruselse, der bunder i livsglæde – joie de vivre – eller sensuel arousal. Jeg søger at være bevidst, klar og uforgiftet i min beruselse. Det handler om at mærke indefra hvad ønsket er, og så dyrke det som en sensuel gave til mig selv.

Det er interessant, at hedonisme populært opfattes som en tøjlesløs jagt på nydelse. Men vi har glemt, hvad det egentlig dækker over. For selvom Epikur kaldte “nydelse det højeste gode”, var vejen til nydelse at leve beskedent, at opnå viden om verden, og at begrænse ens begær og ønsker. Dette ledte til opnåelsen af fredfyldthed, og ideelt til fravær af fysisk [og kunne jeg tilføje psykisk] smerte. Og kombinationen af disse to er glæde i sin højeste form, ifølge Epikurærerne.

Så der ligger også en ydmyghed i det, og et ønske om at tage udgangspunkt i der er muligt, her & nu. At skabe glæde i ordets dybeste betydning.

De små ting

Der er de små ting.

Glæden ved den nydelse de små ting kan give.

At vågne ved at katten tramper rundt på mig.
At cykle hurtigt hjem i natten.
At blive nusset i håret.
At le.
Når min søn siger at han gerne vil have en drage. Altså en rigtig ildsprudlende drage.
At holde i hånden.
At drikke piña colada i solnedgangen.
At læse mit yndlingsdigt igen. Og igen.
At høre A love supreme.
At være sammen med gode venner.
Dagens første kop kaffe.
At spise en kold is.
At være i Amsterdam.
At bade.
At sanse foråret.
At danse.
At kysse.
Stilhed.
At sidde rundt om et bål.
At se på stjernebilleder.
At indånde bjergluft.
At ligge nøgen i rent, køligt sengetøj.
At sove godt.
At skrive.

Listen er uendelig. Og i morgen er den anderledes. Og du elsker sikkert nogle helt andre ting.

Der er en bog, der hedder De små tings gud. Jeg ved ikke hvad den handler om. Men der er helt sikkert en gud – eller gudinde – for de små ting.

Bed til ham/hende hver dag.

K for krop

Du kan starte dagen med at fundere over hvad du vil gøre af godt for din krop i dag. Det behøver ikke at være noget stort og det behøver ikke at tage lang tid – hverken at tænke over det eller at gøre det. Jeg sidder gerne i s-toget og tænker over det.

(Jeg har startet en lille serie om de 4 K’er. Det er såvel fire punkter for opmærksomhed, Her handler det om kroppen, i første omgang blot som et punkt for opmærksomhed. Du behøver ikke at tænke over alle de fire punkter hver dag men kan vælge et nyt fra dag til dag).

Her er nogle ideer.

Jeg vil undlade at spise søde sager.
Eller jeg vil spise/drikke en god ting, – et godt stykke chokolade, en appelsin, et glas vin – og nyde det, uden dårlig samvittighed.
Jeg vil gå en tur i frokostpausen, jeg vil cykle eller jeg vil stå af bussen/toget et stoppested før og gå det sidste stykke hjem.
Jeg vil gå tidligere i seng og få en god nats søvn.
Jeg vil træne eller dyrke yoga.
Jeg vil gå i svømmehallen.
Jeg vil være opmærksom på mit åndedræt.
Jeg vil være opmærksom på spændinger i kroppen, og lave øvelser der afhjælper dem.
Jeg vil meditere.
Jeg vil danse, synge eller le.
Jeg vil dyrke god sex.

Det væsentligste er kun at lave én ting, og at gøre den med størst mulig opmærksomhed og nydelse. Målet er ikke at føle at du “bør” gøre noget. Men at NYDE det, du vælger at gøre. Derudover – og det er meget vigtigt: Det handler IKKE om kontrol af kroppen, men at mærke den og mærke verden gennem den, at sanse og nyde. Læs fx dette indlæg om kroppen, for en uddybning.