For nyligt lærte jeg noget meget vigtigt. Anledningen er sådan set underordnet. Det var smertefuldt at gå igennem, men nu er jeg ikke i tvivl, om at meningen med situationen var at lære netop dette:
Nemlig betydningen af at tilstræbe en kommunikation, der bygger på Autencitet, Ærlighed og Respekt. Dybest set på værdighed. Både min egen værdighed og modpartens.
Desværre er det ikke altid muligt. Det er derfor jeg skriver at jeg “tilstræbe”.
Lad os se på de 3 punkter enkeltvis:
Autencitet: At være autentisk betyder at være pålidelig, ægte, troværdig. At kommunikere autentisk betyder for mig at have et nøje kendskab til, hvem jeg er og hvad jeg vil og måske især hvad jeg ikke vil. Det forudsætter at jeg lytter til min indre stemme, min visdom, min intuition eller min “mavefornemmelse”. At jeg stoler på mig selv, min dømmekraft og min evne til at vide, hvad der er rigtigt og forkert for mig i en situation.
Og så tale ud fra det sted i mig selv. Nogle gange kan det betyde, at jeg endnu ikke har noget at sige, fordi jeg endnu ikke ved, hvad der skal eller kan siges i eller om en situation.
At være autentisk betyder også at tage ansvaret for, hvordan jeg har det, og ikke lade dette ansvar flyde over i den anden person. Men at lade “bolden” blive på min egen banehalvdel. Det betyder at jeg påtager mig min egen følelse; fx af vrede eller frustration, og ikke forsøger at placere dette hos den anden eller omvendt at påtage mig ansvaret for det den anden føler.
Ærlighed: Ikke at lyve. Hvis jeg kender mig selv, og har mærket efter, hvad der sandheden for mig i en given situation, kan jeg ikke gøre mindre end at sige direkte og ærligt, hvad jeg mener, tror, tænker, føler.
Hvis jeg er i en situation, hvor jeg måske kommer til at såre nogen ved at sige det jeg mener ærligt, må jeg afveje, hvad der er vigtigst; ikke at såre vedkommende eller sige sandheden og så acceptere at sandheden eller en direkte udtrykt mening kan være sårende. Nogle gange sårer vi os selv i den proces det er ikke sige ligeud, hvordan vi har det i et misforstået forsøg på at gøre andre tilpasse.
Løgn kan gradbøjes. Ting kan twistes, små ting kan forties. Vi kender alle til at manipulere en lille smule med ord. Men jeg tror også at de fleste af os godt ved, hvad det vil sige, og at det dybest set er at lyve.
Respekt: At kommunikere respektfuldt, at tale pænt til andre, ikke at forfalde til at tale grimt til eller om andre, selvom det er sådan de taler til en eller om en selv. Når jeg gør det har jeg allerede tabt. Og med tabt tænker jeg ikke på at have tabt en kamp, men selve situationen, respekten for den anden, respekten for mig selv.
Da jeg har et temmelig heftigt temperament, kan jeg godt begynde at råbe, når jeg er vred. At råbe højt af nogen er heller ikke at vise dem respekt. Og jeg må indrømme at selvom jeg ikke nødvendigvis taler grimt når jeg råber (fx af Mark) så er det et problem at jeg lader temperamentet løbe af med mig. Det er virkelig et udviklingspunkt for mig.
Værdighed: Alt dette summer op til ordet Værdighed. At være mit eget værd bevidst, at stå op for mig selv. At vide, hvem jeg er, kende mig selv, at tale ærligt ud fra dette og endelig at have respekt for andre i min kommunikation. Det er at være værdig OG at ære den Andens værdighed og værd.
Det er en proces, vi aldrig bliver færdige med. Der vil være situationer, hvor vi mestrer kunsten at kommunikere med værdighed, autencitet ærlighed og respekt. Og der vil uværligt være situationer, hvor vi fejler. Dybest set fordi vi kun er mennesker. Her må vi tilgive os selv for vores menneskelighed.
Og det har aldrig skadet nogen at være ydmyg og sige undskyld, hvis det er berettiget.
Jeg er glad og taknemmelig for at jeg lærte dette af livet.
