Prima Materia II

Hvad er denne Prima Materia for noget?

Det er – naturligvis – en meget lang historie – som jeg her vil forsøge at gøre kort.

De gamle presokratiske filosoffer mente at verden udledtes af et enkelt, originalt stof. Thales kaldte det Vand, Anaximenes kaldte det Luft og Heraklit kaldte det Ild. Denne idé har naturligvis ingen empirisk rigtighed.

Men filosofferne mente altså at dette stof undergik en differentiering hvor det blev splittet op i de fire elementer der derefter blev kombineret til alle fysiske entiteter i verden.

Alkymisterne arvede denne idé fra filosofferne og anvendte det i forhold til deres forsøg på at transformere stof. Men for at denne transformation kunne finde sted, måtte stoffet, der skulle forvandles først – mente de – reduceres eller vende tilbage til dets første originale egenskab eller stadie.

Forskellige alkymistiske tekster beskriver Prima Materia og dets egenskaber på vidt forskellige måder. Det beskrives ofte snarere som noget, der skal findes end noget der skal skabes.

Edward F. Edinger lister følgende fire egenskaber:

1. Prima Materia er allestedsnærværende og findes overalt lige foran vores øjne.
2. Prima Materia er i det ydre modbydeligt og afvises derfor.
3. Prima Materia vises som en mangfoldighed – men er stadig en enhed.
4. Prima Materia er udifferentieret, formløst, grænseløst.

Det siger sig selv, at Prima Materia kan være svært at finde og uhåndgribeligt. Der findes et utal af forskellige billeder og symboler i alkymien, der er overlappende og dermed kan drive den ordensøgende rationelle bevidsthed til vanvid. En måde at begribe dem på er at se på de alkymistiske operationer der udføres på Prima Materia og som er nødvendige for transformationen af stoffet (til guld eller De Vises Sten – Lapis Philosophorum). Disse operationer vender jeg tilbage til senere.

Hvis Prima Materia ikke eksisterer “i virkeligheden” – hvorfor så overhovedet interessere sig for det? Hvorfor beskæftige sig med det jeg foretrækker at kalde “Sjælens Alkymi”?

Fordi at alkymien giver os nogle enestående billeder på psykologiske og symbolske tilstande og processer, som nok er uhåndgribelige – men ikke uvirkelige – hvis vi tør se ind i sjælen, hvor de udspiller deres dramer. Derudover er de alkymistiske billeder, metaforer of symboler utrolig smukke, fx dem fra Splendor Solis.

Det nedenstående viser fx alkymisten i et bad, et allegorisk billede på at han SELV er Prima Materia, der skal transformeres.

Kilde: Edward F. Edinger: Anatomy of the Psyche : Alchemical Symbolism in Psychotherapy. 1985.

Aspiration: Eros

Hvad er så min aspiration – eller min passion? Hvad er det, jeg vil puste liv i?

Jeg har givet slip på det at leve efter bestemte mål. Og det betyder også at jeg ikke ønsker at leve efter bestemte systemer.

Derfor ved jeg ikke helt hvad det er, jeg nu vil forsøge at beskrive. Måske et indre landskab. Et landskab som jeg endnu ikke kender og som jeg er ved at udforske, spiralisk og søgende.

Men her kommer det:

Min aspiration er at hylde eros, at dyrke eros, at skabe mere rum for eros, – og for sjælen.

Guderne skal vide, at jeg ikke ved, hvad det betyder og hvordan, jeg gør det. Det finder jeg ud af, hen ad vejen. Shapiro skriver, at det gerne må være svært at definere og at gøre, det er slet ikke sikkert at man opnår det.

Det er ikke det vigtige – det vigtige er at leve det – Her&Nu.

Mit tema – indtil videre – er som tidligere beskrevet hengivelse eller overgivelse. Så det jeg hengiver mig til Eros – i alle dets afskygninger. Og da landskabet er totalt ukendt og min aspiration abstrakt, har jeg behov for nogle pejlemærker – herma – på vejen. Det er naturligvis de fire P’er: Presence, Process, Paradox & Passion.

Endelig er der mit motto; mine modi vivendi, mine levemåder; Be. Shine. Love.

Jeg har forsøgt at beskrive forskellige niveauer af abstraktion fra det højeste – det mest abstrakte – til det mest konkrete; i Be ligger der blot det at give mig hen til nuet, at trække vejret.

Det lyder indviklet. Det er det ikke. Der ikke nogle mål, nogle krav eller forventninger til perfektionisme i det. Det er alt sammen et eksperiment og der er rig mulighed for at “fejle”, at forvilde mig dybt ind ad krogede stier.

Det er mit håb at dette kan være en inspiration for dig, der ønsker at være passioneret – mål løs.

Prima Materia

“Follow your inner moonlight; don’t hide the madness”

Prætention og pænhed er smidt over bord.

Som du kan se er bloggen nu pakket anderledes ind, har (igen) fået ny titel. Jeg har forsøgt at gøre den enklere, både i design og struktur. Fx har jeg droppet kategorierne. Der netop fik mig til at føle mig – ja – presset ind i nogle bestemte kasser.

Min intention er at enkelhed i design og struktur skal give en mere flydende, kreativ og kaotisk form.

At være blogger er interessant, især at se at bloggen udvikler sig med forfatteren, og denne blog har sandelig fulgt nogle krogede stier. Og det er fint nok. Jeg fortryder ikke at bloggen har forvandlet sig og skiftet spor, og nu gør det igen.

Og stien følger åbenbart lige nu tilbage til Mørket og Materien.

Prima Materia betyder og symboliserer mange ting; kaos og potentiale for blot at nævne nogle få. Navnet er hentet fra alkymien, som er og bliver min store interesse og inspirationskilde. Derfor holder jeg også fast i de tre alkymistiske farver; sort, hvid og rød, der symboliserer de tre faser; Nigredo, Albedo og Rubedo.

Dette smukke billede kan godt tåle at blive genbrugt:

Imbolc

Dette tidspunkt af året kaldes Imbolc i den hedenske kalender – i den kristne kendes dagen som kyndelmisse, lysmesse eller Mariæ renselsesdag.

I den hedenske tradition fejres lysets og forårets fremkomst og Gudinden Brigid – samt hunfårenes graviditet og forårslammenes komme.

Hvis det er koldt og frysende denne dag betyder det i folketraditionen, at foråret kommer hurtigt. Hvis der derimod er mildere bliver vinteren lang endnu. I den irske og skotske traditon samler vinterens dronning, den gamle heks, the Cailleach, brænde til resten af vinteren på denne dag. Hvis vejret er mildt er hun ude at samle meget brænde, og det betyder at vinteren varer længe endnu. Hvis vejret omvendt er hårdt bliver hun hjemme og foråret kommer snart.

For mig er det et betydningsfuldt tidspunkt. Alting vender, alting bliver lettere. Det er blevet lysere, og januar har sluppet sit barske greb.

Vi kan glæde os til foråret, lyset, varmen og ny energi.

Tab

Billedet
Vi ser en skikkelse helt hyllet i en sort kåbe. Til den ene side har han tre væltede bægre, til den anden to stadig oprejste bægre. Hans fokus er på de tre væltede bægre, hvis indhold flyder på jorden. I baggrunden bugter sig en flod, med en bro, der fører mod en by eller en borg. Himlen over sceneriet er grå og tung.

Element/nummer
Her står femmernes forandring for et tab og de deraf følgende følelser af sorg, smerte og afmagt. Tabet af de tre bægre og deres indhold tager al opmærksomhed og energi fra de to, der stadig står. Følelsen er fuldstændigt overvældende og der er slet ikke overskud til at se på det, der stadig er og ikke mindst de muligheder, der ligger i floden (vandets fornyende energi), broen og borgen.

Sammen med Bægrenes vand bliver denne følelse af tab næsten ubærlig, og når vi oplever det (og hvem gør ikke det på et tidspunkt i livet?) er det som om alt er i ruin – der er absolut intet lyspunkt at øjne, ingen muligheder, ingenting.

Accept af tab
Personen her er ikke kommet så langt som til at se de muligheder, der ligger på den anden side af tabet og sorgen. Og det er også nødvendigt at acceptere sorgen ovenpå et tab, og at sørge, før man giver slip, vender sig om og samler de to andre bægre op.

Accept af sorg, gennemlevelse af sorg er forudsætningen for at kunne leve igen, og endda prise livet endnu højere. Det er ikke et spørgsmål om “klare det flot” eller “at komme videre” – for når man virkelig har mistet, tager man sorgen og det man har mistet med sig – som en symbolsk og sjælelig ballast. Det bliver en del af ens tekstur og eksistens.

Hvis man ikke kan give slip, og samtidig ikke kan erkende at tab og sorg er en del af tilværelsen, bliver man vred og bitter. Så bliver man stående, stirrende på de tre væltede bægre, for evigt forstenet, som Lots hustru.

Mens selve tilværelsen, og floden løber videre. “Alt flyder” (panta rhei) og “Man kan ikke bade to gange i den samme flod” som Heraklit sagde.Tilværelsen byder på konstant forandring; Nogle gange er forandringen glædelig, nogle gang sorgfuld.

Vi bestemmer selv, hvad vi lægger vægt på, også når forandringen er mest intenst smertefuld. Vi kan vælge at blive stående og stirre på det vi har mistet, eller samle det vi har op, og gå over broen – når vi er rede til det.

Divinatorisk betydning
Sorg, tab, smerte, depression, nye muligheder, accept, farvel, forandring

Aspiration

Affødt af mine indlæg om at skrive og om Shapiros bog, kom jeg til at tænke på forskellen på aspiration og ambition. For mig er ambition noget ydrestyret, der kan måles. Noget man måske i højere grad gør eller har, udfra hvad man tror andre forventer, end hvad man selv dybest set ønsker.

Istedet for ambition kan vi tale om aspiration. I følge Shapiro er aspiration synonymt med intention, drøm, kald, formål, og det som han kalder “context”, hvis formål er at skabe passion, noget der driver en frem uden at definere en specifik destination.

“With an aspiration, your actions and beliefs are no longer driven by societal norms, a desire for money or status, or arbitraty goals. Rather they are based on meaning found deep within your soul. This makes your existence more intense and alive with purpose” (min fremhævelse).

Aspiration har rod i det samme latinske ord som spirit og inspiration; aspirare, som betyder “at ånde på” . Vores Aspiration er det vi ånder på, det vi fokuserer på, det vi skaber rum for i vores liv, og som vi derfor giver mere plads.

For mig at se er det væsentligste ved den måde Shapiro beskriver aspiration (eller hvad du nu vælger  at kalde den), at den har rod i dine  inderste ønsker, og det betyder, at den er et udtryk for hvem du er. Ikke hvem du føler du burde være eller hvad du burde gøre. Men dit selv, din sjæl.

Men hvad skal jeg så gøre? tænker du måske. Og hvordan finder jeg min passion (det foretrækker jeg at kalde det) og hvordan lever jeg udfra denne passion, uden at gøre mig afhængig af opfylde bestemte mål. At leve målfrit betyder ikke –  at du ikke kan have mål. Med til at leve din passion kan fx høre, at du opnår bestemte færdigheder eller udfører bestemte opgaver.

At finde sin aspiration eller passion kræver at du foretager noget “soulsearching”; at du spørger dig selv, hvad du altid har ønsket, hvad du drømte om som barn, hvad du gerne vil, hvis der er blot én ting du kunne vælge at gøre. Først og fremmest handler det om at finde noget, der giver mening, og at gå nye veje for at prøve nye ting.

Det væsentlige er at leve som efter et kompas, ikke et kort. At finde noget, der inspirerer dig og så bevæge dig eksperimentielt; at være parat til at udforske,  væve, slentre afsted og opleve det, du nu oplever på din vej.

Derudover skriver han også om temaer (themes). Istedet for at have et nytårsforsæt kan du vælge at have et tema for det følgende år. Men et tema, du kan udleve eller opleve på mange forskellige måder, og som du kan følge af mange forskellige stier.

Mit tema for i år er overgivelse eller hengivelse. Det kan jeg leve på mange måder; hengivelse til nuet, til de mørkere og dybere følelser, til at skrive, til mennesker, til at opleve noget nyt, ja, til at forsøge mig med nye madretter, smags- og duftoplevelser  etc. etc.

Det siges, at alle veje fører til Rom. Det vigtigste er ikke hvilken du følger, blot at den giver mening for dig.

Om at skrive

Som jeg ikke længere lægger skjul på er det mit store ønske – eller aspiration at skrive. Også andre ting end på denne blog – hvilket jeg tidligere har diskuteret. Eller rettere; jeg har diskuteret hvorfor jeg har det ønske. Og om det er mere kreativt end fx at blogge.

Af en eller anden grund vil jeg gerne skrive en roman – hvem vil ikke det. Men så skal den sateme også være god …

UPS. Det er her, jeg kommer ud på en glidebane. Og en farlig glidebane …

Det gik op for mig – det slog mig – og det var faktisk ikke helt behageligt – at mit eget ambitiøse og evigt krævende ekstra-jeg som jeg troede at have afmonteret  – ja, Frk. Dygtig – har ikke så lidt at gøre med den ambition. Og hendes og Kritikerens krav om at det skal være GODT  sætter en kæmpe stopper for processen. De forhindrer faktisk at jeg kommer igang,  overhovedet.

Hvem siger overhovedet at romanen – og ikke fx essayet, eller digtet (jeg har skrevet flere digte, før i tiden – og ganske fine) – er min genre?

Eller er det i virkeligheden, fordi jeg er BANGE?!  hvisler Frøkenen hånligt.

Jeg ved det ikke – endnu.

Men jeg ved, at så længe hun kan lægge sin klamme hånd på processen kommer jeg ingen steder. Iøvrigt – jeg vil ikke lade min kreativitet spænde for hendes vogn. Og i den udstrækning jeg overhovedet på nogen måde er kreativ er det i den retning. Dét ved jeg.

Så mange vil jo være forfattere. Det vil Frk. Dygtig også gerne.

Men dét er en væsentlig fælde. For det handler om ego.

Og her ligger også en væsentlig forskel. Det handler om at skrive. Ikke om at være forfatter. Men om at skrive, altså at være en skribent/writer.

Det er igen et spørgsmål om processen fremfor målet. Det er et spørgsmål om at møde op – ved bordet, blokken (bloggen) eller pc’en, at lytte og at skrive det ned, jeg hører. Og glemme alt om, hvorvidt det er godt eller skidt mens jeg skriver, i processen.

Det er et spørgsmål om at hengive sig. Det tør frk. Dygtig ikke. Hun vil være sikker. Hun vil kende vejen, hun vil have GPS og hele pivetøjet med sig – istedet for at navigere efter stjernene, et kompas, sjælen …

Lige nu er jeg et mærkeligt sted. Et sted med dyb glæde og dyb melankoli. Og jeg kan mærke at det er her jeg skal være i et stykke tid. Her og nu bliver der ikke skrevet hverken romaner eller essays eller digte. Her er jeg, ånder og lytter

Det er dog en trøst, at Frøkenen ikke kan holde at være her.

Her er dejligt dunkelt og tyst.

Stalagmitter og stalakitter

Er det muligt at føle dyb glæde og dyb melankoli på samme tid?

Ja. Det er, hvor jeg er nu.

Jeg føler glæde over forandringer og forvandlinger. Jeg føler også melankoli over det, jeg må sige farvel til for at opleve forandring.  Det er et paradoks.

Glæde over en gnist jeg modtog. Melankoli over et at slippe den igen. Energi kommer og går.

Jeg er kommet til et sted, hvor der er stille, mørkt, koldt og smukt. Med dybt, blankt vand. En underjordisk grotte med stalagmitter og stalakitter.

Et sted, hvor jeg vil være et stykke tid. Vente og lytte.

Inspiration

Jeg er forundret over, hvordan inspiration fungerer. I den udstrækning den  kan siges at “fungere”.

Nogle gange ved jeg ikke om den går den ene eller den anden vej eller hvem der først inspirerede hvem til at starte med. Eller hvordan en idé eller en tanke strømmer frem af mange små kilder.

Under alle omstændigheder: Muligvis hænger det sådan sammen, at Mette Weber blev inspireret af et link til Leo Babautas blog zen habits om at leve uden mål, som jeg lagde på facebook. Og så læste hun – og skrev om denne bog – som jeg blev inspireret til at læse.

Om at leve et liv i passion i nuet  – fremfor for at jagte et eller flere mål –  bevidstløst.

Denne bog er interessant. Allerede nu – nu ca. 30 sider inde – læser jeg om begreber – eller tilstande, som interesserer mig og som jeg søger at dyrke nu; Passion, soul, journey, aspiration/intention etc. Den handler om at leve passioneret nu og nyde rejsen, fremfor at være fokuseret på selve målet.

Her er tre af de fire P’er repræsenteret; Presence, Process og Passion. Paradokset ligger i at man godt kan have mål i et mål-frit liv – man skal bare ikke lade sig totalt opsluge af at nå det.

Denne bog taler virkelig til mig. Så at sige. Og det leder mig frem til det næste; at vi tilsyneladende  får den inspiration, vi har behov for på det tidspunkt, hvor vi har behov for det, hvor vi er åbne eller resonante, modtagelige.

Ideer og mennesker og oplevelser er pludselig det rigtige sted på det rigtige tidspunkt og sætter ting i gang i os – på magisk vis.

The Four P’s Tarot Spread

The inspiration for this spread I got from James Wells, and through him from Marion Woodman. I added the position of Passion, since I think Passion is what it is really all about.

Choose a deck, shuffle it, and then separate the cards into four piles. Shuffle each pile four times. From each pile choose or draw one card, and place them all four in a matrix as illustrated below.

You can ask one or all of the question for the four positions, or make up your own questions relevant for the positions:

Presence

  • How am I right now?
  • How do I celebrate the presence?
  • How do I become better at being in the presence – and thereby attend better to those people I am with at any moment?
  • How do I live in the Now, and let go of the past and the future, which is not Now?
  • How do I accept and love my self as I truly and deeply am?
  • How do I accept and relate to my current conditions?

Process

  • Which (kind of) process am I going through in this phase of my life?
  • Where in the process am I now – in or out, up or down?
  • How do I let go of the goal to focus intead on being in the process?
  • How do I enjoy the ride and let go of frustrations and fear?
  • How do I let go of my urge of controlling everything and everyone?
  • How do I manage not knowing what the next step is?

Paradox

  • What is the Paradox in or of this situation?
  • What is my Paradox?
  • Which opposites do I contain and how do I balance them?
  • How do I hold the tension of Paradox, instead of falling back into opposites and extremes?
  • How do I cope with other people’s ambivalence, frustration, or extremes?
  • How do I keep my cool&calm?

Passion

  • How do I honour Eros in my life?
  • What is my Passion and how do I express it/live it/communicate it?
  • What is the Passion of the Other?
  • How do I nurture and stay true to my passion (my shine, my fire) in this (or any) situation?
  • Where is or what are the hot spots of this situation? Where is the fire burning hottest right now?
  • How do prevent my Passion to be stolen or disminished by others?

Pay attention, if the same suits or numbers show up, and where. It will mean that there is a connection, for example between where you are now and af what your are passionate about. Pay especially attention to the majors.

Let my know how it works and your thoughts.